Carnac – en forhistorisk gåde

Det er faktisk Jørgen Leths skyld.

Den dag, vi udforskede den vestlige side af Morbihangolfen og Quiberon-halvøen, kørte vi fra hovedvejen og ind forbi den lille landsby Carnac. Fordi Jørgen Leth havde slæbt Hans Pilgaard dertil på deres charmerende rundtur i ‘Mit Frankrig’ programmerne sidste år. Eller var det forrige år. Det kan jeg ikke helt huske.

Men når vi nu var i området, så skulle vi altså forbi og kigge.

Det er bare for mærkeligt med de sten.

Forestil dig, at mennesker i forhistorisk tid ved manuel kraft alene har placeret alle de mange tusind sten. Fra små sten, som vejer få hundrede kilo, til kæmpestore bautasten, der vejer flere tons. I kilometerlange, helt lige linier.

Det var først i 1700-tallet, at man begyndte at interessere sig for deres oprindelse. Myten om, at det var romerske soldater, der var blevet forvandlet til sten, blev afløst af en tese om, at de var af keltisk oprindelse. Nogle mente, det var druider, der udøvede deres troldkunster ved midnatstid. Andre, at det var resterne af et tempel.

I 1847 var en ung Gustave Flaubert på gennemrejse i Bretagne med vennen Maxime le Camp, og de besøgte også Carnac. I rejsedagbogen Par les champs et par les grèves (kapitel 5) beskriver de området, og de var ikke synderligt imponerede: “Les pierres de Carnac sont de grosses pierres” (“Carnac-stenene er nogle store sten”).

Tolv år tidligere havde en ung Prosper Mérimée været i Carnac som inspecteur-général des monuments historiques de France. I kapitlet Erdeven, Carnac i sin rejsedagbog Notes d’un voyage dans l’ouest de la France, der er et uddrag af hans rapport til M. le ministre de l’intérieur, beskriver han myten om soldaterne, der bliver forvandlet til sten og afviser den som noget sludder. Istedet fremfører han de to mest fremherskende hypoteser på den tid: at nogle mener, det er store gravmæler, andre, at det er et kæmpestort tempel for en religion kaldet ofiolatri (slangedyrkelse).

Men hvorom alting er: Den dag i dag ved arkæologerne ikke, hvad stenene er udtryk for. De mere end mandshøje bautasten ved Menec, der størrelsesmæssigt bliver mindre og mindre, og Kermarios kæmpestore stendysser, der igen bliver mindre og mindre, jo længere østpå man går, er dateret til omkring år 4000 f.v.t. Man har fundet gravhøje i området, men stenenes opstillinger har ikke noget at gøre med hverken sol, måne eller stjerners stilling på himlen. I dag er tesen, at de lange rækker af sten markerer en form for grænse – både fysisk og spirituelt.

Men man ved det ikke med sikkerhed.

I dag er de marker, som stenene står på, hegnet ind. Og det er kun i lavsæsonen, eller på de guidede ture i højsæsonen, at turisterne får lov til at gå ind på de indhegnede områder og komme helt tæt på.

Det praktiske

Det er ganske gratis at gå en tur ved markerne med stenene. Der er parkeringspladser ved det nyanlagte informationscenter, eller langs vejen – hvis der er plads. Både ved Menec og længere østpå ved Kermario og Kerlescan er der parkeringspladser.

En guidet tur rundt blandt stenene koster fra 6€ (voksenbillet). Der er også en del information at hente på de informationsskilte, der er opstillet rundt omkring.

Det lille turistfuttog, som snart sagt enhver turistattraktion med respekt for sig selv har, og som de også har i Carnac, kører rundt i hele området. Det koster 7,50€ for en voksenbillet.

Der er ikke behov for den helt store planlægning, hvis man vil besøge de mystiske sten. Det er nok at køre forbi, stille bilen og gå en tur langs markerne. Og lade sig undre…

Måske vil du også synes om:

Den bretonske identitet

Noget af det, jeg var mest fascineret af i Bretagne, var de tydelige tegn på en særlig, bretonsk identitet.

Den kom tydeligst til udtryk på vejskiltene, der ret konsekvent var på både fransk og bretonsk. Jeg var godt klar over, at der er en særlig bretonsk identitet, men ikke at den er så tydelig.

Breizh er det bretonske ord for Bretagne, og regionen, der som en af de få, franske regioner ikke blev sammenlagt med andre regioner ved den seneste reform, har endda sit eget internet-suffix: .bzh

Den bretonske identitet er blevet promoveret de seneste år, blandt andet ved oprettelsen af l’Office de la langue bretonne, der selvfølgelig har en webside med et bretonsk navn: http://www.fr.brezhoneg.bzh/ Brezhoneg betyder ‘bretonsk’.

Og så er der det allestedsnærværende bretonske flag med de sorte og hvide striber og de sorte hermelinhalespidser, som man ser alle steder fra nummerplader til husfacader til… en klassisk bretonsk dessert: Far breton.

Der er skrevet en hel del bøger om den bretonske identitet gennem tiden, og særligt professor i bretonsk sprog og kultur ved universitetet i Rennes, sociologen Ronan le Coadic, dukker op, når man søger på emnet.

Jeg skal i gang med noget bibliofilt gravearbejde. Hvis du har nogle input til sagen, så giv endelig lyd i kommentarfeltet, så vi alle kan blive klogere.

God weekend :)!

Måske vil du også synes om:

Le Golfe du Morbihan

“Se sejlbåden derude,” sagde jeg og pegede ud i indsejlingen til Morbihangolfen.

Kæreste havde travlt med kameraet, men kiggede alligevel op. Sejlbåden gik for både sejl og motor så det ud til, men alligevel kom den ikke rigtig nogen vegne. Læs mere

Måske vil du også synes om:

En anderledes ferie

Vores tur til Frankrig har på mange måder været en anderledes oplevelse denne gang.

Normalt har vi allerede booket – eller i det mindste planlagt – ferie allerede i starten af året. Det er typisk en ferielejlighed et sted i Frankrig, og en så tidlig booking giver os masser af tid til at planlægge, hvad vi skal se, og læse op på sagerne inden vi tager afsted. Og eventuelt bestille billetter til seværdigheder online på forhånd for at slippe for lange billetkøer.

Sådan har det ikke været denne gang.

Vi skulle jo have været til Singapore i august, men den tur blev aflyst ret sent. Så vi har faktisk været totalt på bagkant med det meste. Det eneste, der var på plads, da vi kørte på ferie, var vores overnatninger. Der var ingen ledige ferielejligheder, men det kan faktisk lade sig gøre at finde små, hyggelige franske hoteller i de små byer til samme døgnpris som en ferielejlighed eller et mobilhome på en campingplads. Selv i højsæsonen. Og vi oplevede det som mere fleksibelt, fordi man ikke er tvunget til at booke en uge ad gangen fra lørdag til lørdag. Vi har boet på tre forskellige hoteller på 12 dage.

Vi har haft en minimal planlægning af, hvad vi skulle se og opleve denne gang.

Det eneste, jeg på forhånd havde dikteret, var to slotte i Loiredalen og Monets have i Giverny. Og jo, Bretagne var også på programmet, men vi havde ikke på forhånd udset os, hvad vi skulle opleve. Det har givet plads til ture ud i det blå, hvor vi har pakket en frokostkurv og kørt afsted, uden på forhånd at vide, hvad dagen ville bringe. Det har givet plads til at sidde en eftermiddag i skyggen af en stort piletræ og bare betragte Loirefloden løbe forbi og en fiskehejre, der fangede fisk. Det har givet plads til at finde flere af de små, charmerende havne og marinaer i Morbihan-golfen. Det har også givet plads til at opdage steder, som vi måske ikke havde fundet, hvis vi havde fulgt turistbureauernes anbefalinger. Flere gange slog vi gps’en fra og kørte efter kort i stedet.

Vi har spist aftensmad på små restauranter, hvor de lokale også kommer. Det er altid en oplevelse, og noget vi som regel gør et par gange i løbet af en ferie, men ikke hver aften. Og det var, da jeg stod i Leclercs hypermarked i Vernon i sidste uge, at det gik op for mig, at selvom det har været dejligt at bo på hoteller og køre fra sted til sted uden den store planlægning, så har jeg savnet een ting denne gang:

Jeg har savnet at lave mad af alle de lækre råvarer, man finder på de franske markeder og i de franske supermarkeder. Jeg har savnet at stå ved slagteren og vælge et godt stykke kød, eller at have en overflod af grøntsager at vælge imellem. At finde en god ost, eller at vælge mellem ferskner, fire slags nektariner, friske kirsebær, abrikoser og andre eksotiske frugter til dessert. At kunne købe charcuterie til aperitiffen, eller vandre op og ned af tyve meter køledisk, fordi der er så mange yoghurter og desserter at vælge imellem.

L’embarras du choix, hedder det på fransk.

Jeg er stadig ved at sortere billeder og organisere noter, så hæng på og læs med den kommende tid. der kommer flere indlæg fra turen :)!

Måske vil du også synes om:

Ferietid

Det er blevet ferietid, og vi pakker snart bilen for at køre sydover til et område i Frankrig, som jeg glæder mig til at udforske nærmere.

Vi starter i Beaugency i Loiredalen, hvor vi blandt andet skal besøge renæssanceslottene. Chambord står øverst på den liste! Le Golfe de Morbihan på Bretagnes sydkyst bliver udgangspunktet for vores udforskning af Bretagne-halvøen, og på vej hjemover gør vi holdt et par dage i Giverny, hvor vi – selvfølgelig! – skal besøge Monets have. Det er 17 år siden, jeg sidst var der. Kæreste har aldrig set den.

Undervejs skal vi bo på små, hyggelige hoteller i mindre byer, smage os igennem de lokale madvarer og ellers ikke planlægge for meget.

Følg med på Instagram og Facebook, hvor jeg vil lægge billeder ud med motiver, der – måske – bliver til fremtidige blogindlæg. Se links ude i højre kolonne.

God sommer til jer allesammen :)!

Måske vil du også synes om:
arbejde-danmark-frankrig

Sommerferieplaner

Jo, altså…

Det var jo meningen, at vi skulle til Singapore i august og besøge ældstebarnet. Og at den store ferietur til Frankrig derfor ikke kom på tale i år. Men de unge mennesker rykker jo nogle gange hurtigere end man kan nå at følge med, og en håndfuld dage fra at vi var klar til at bestille flybilletter skrev hun, at de begge havde fået tilbudt spændende jobs i Danmark og derfor kommer hjem allerede i juni.

Vi var, indrømmet, ikke superskuffede.

Det havde selvfølgelig været spændende at opleve Singapore og nok også nogle dage på Bali. Sammen med hende og hendes kæreste. Men Singapore er ikke øverst på vores destinationsliste, havde det ikke været fordi vi skulle besøge dem derude.

Du har nok allerede gættet, hvad vi skal i stedet?

Nemlig. Det tog kun en weekend at planlægge en biltur til Frankrig. Vi er sent ude, så en plads i det sydfranske til et par ugers badeferie er nærmest ubetaleligt på nuværende tidspunkt, hvis der overhovedet er nogle steder tilbage, der kan bookes.

I stedet jeg hev det store Frankrigskort frem og satte en nål i ved Loiredalen og en ved Bretagne. Steder, som jeg stadig mangler at udforske sådan rigtigt. Vi talte dage og kilometer, for vi gider ikke køre alt for lange stræk, når vi flytter fra et sted til et andet. Kærestes speciale er at finde gode, lokale overnatningsmuligheder, og vi fandt ud af, at det ville passe med et stop i Giverny på vejen hjem. Og stop i Holland på vej ud og på vej tilbage.

Så nu er planen

  • Nogle dage i Beaugency for at se nogle af de berømte slotte i Loiredalen – og helt sikkert Chambord!
  • Nogle dage i Bretagne, hvor udgangspunktet bliver Morbihan-golfen
  • To dage i Giverny, hvor vi – selvfølgelig! – skal besøge Monets have. Det er 17 år siden, jeg sidst var der. Kæreste har aldrig set den.

Har I været de steder, og har I nogle forslag til, hvad vi absolut ikke må gå glip af? Så skriv endelig i kommentarfeltet, jeg vil meget gerne høre jeres ideer!

God weekend :)

Måske vil du også synes om:

Bretagne

Bretagne ligger som en halvø ud til Atlanterhavet, med den Engelske Kanal langs nordkysten og Biscaya-bugten langs sydkysten. Kyststrækningen rundt langs Bretagne er nok noget af det smukkeste og vildeste stykke kyst man finder i Frankrig.

Regionen har 4 departementer: Côtes-d’Armor (22), Finistère (29), Ille-et-Vilaine (35) og Morbihan (56). Regionens adminitrative hovedby er Rennes.

Regionen er historisk set præget af den keltiske og bretonske kultur, der gennem nogle årtusinder har givet gensidige påvirkninger mellem de britiske øer og det europæiske fastland. Den keltiske kultur blev udbredt til de britiske øer omkring 400 f.v.t., og senere (ca år 500 e.v.t.) rejste mennesker fra de områder, vi i dag kender som Cornwall og Wales over den Engelske Kanal til halvøen, som dengang hed Armorica. Briterne kristnede området og kaldte det Bretagne.

Regionen var plaget af vikingernes plyndringer i 900-tallet, men forblev et hertugdømme med skiftende alliancer med henholdsvis den engelske og den franske trone indtil 1532, hvor regionen blev endeligt underlagt den franske trone. Frem til den franske revolution i 1789 blomstrede området, idet det lå centralt for de maritime handelsveje mellem Syd- og Nordeuropa, og ligeledes var udgangspunkt for den første franske kolonisering af Amerika i 1600-tallet.

Den dag i dag er regionen stadig stærkt præget af keltisk og bretonsk kultur, og en del mennesker i regionen (men ikke så mange som før i tiden) er tosprogede, enten fransk/bretonsk i den vestlige del af regionen, eller fransk/gallo i den østlige del.

Vue over Saint-Malo

Vue over Saint-Malo

En ferie i Bretagne vil helt naturligt være præget af regionens nærhed til havet. Bretagne er den region i Frankrig, der har den længste kyststrækning. Fra Saint-Malo på regionens nordkyst ud til den engelske Kanal, vestpå til Brest og Quimper, og videre langs sydkysten til den smukke Golfe du Morbihan, er der masser af muligheder for at bade, tage på sejlture, fiske, eller bare nyde den fantastiske natur. Inde i landet kan man gå på opdagelse efter sporene fra kelterne og de oprindelige bretoner, og finde forhistoriske steder fra kelternes tid, og fæstninger og slotte fra regionens tid som hertugdømme.

Typiske egnsretter i Bretagne er – det giver næsten sig selv – fisk og skaldyr i stort set alle afskygninger, landet langs kysterne af regionens fiskere. Og i lighed med andre kystbyer langs Atlanterhavskysten er østersdyrkning også meget udbredt. Andre egnsretter som man skal prøve, hvis man er i Bretagne, er de bretonske pandekager, der fås både i en (salt) hovedretsversion med forskelligt fyld (f.eks. skinke, æg og revet ost), eller i en dessertversion hvis man har en sød tand. Les galettes, som er en lidt undseelig men meget velsmagende småkage lavet af, hvad vi i Danmark ville kalde mørdej, er også noget, man ikke kommer uden om i Bretagne.

Hvis du har lyst til at læse lidt mere om den keltiske kultur, har jeg skrevet et lille indlæg om det, som du kan læse her.

Foto: Pixabay.com

Måske vil du også synes om:

Lidt om keltisk kultur

celtic-23392_640Når Tourfeltet i dag kører ind i Bretagneregionen, kører det også ind i et område med en helt særlig historie. Den keltiske kultur præger området, og hvert år afholdes stor interkeltisk festival, der samler deltagere fra de keltiske områder i Europa.

Indtil den romerske invasion af Frankrig og det meste af England, der varede i cirka fire århundreder fra 44 e.v.t., var en stor del af Vesteuropa keltisk, men den keltiske kultur blev trængt tilbage eller assimilieret af den romerske kultur. I vore dage er der seks keltiske ‘lande’ – eller områder – der er anerkendte som bærere af den keltiske kultur og det keltiske sprog: Irland, Skotland, Wales, Cornwall (en region i det sydvestlige England), Isle of Man (der ligger i det Irske Hav mellem Irland og det nordlige England), og Bretagne.

Men det er vigtigt at holde tingene adskilt. Først og fremmest er der fakta om kelterne som et historisk folk, dernæst den keltiske kultur og sproget, som eksisterer i dag, og så er der den ideologi, der udspringer af en søgen efter en keltisk identitet, og som kan ses som en moderne konstruktion, hvor de meste militante tilhængere taler om national selvstændighed for de keltiske områder.

Den politiske diskussion vil jeg gerne holde mig ude af.

Interessen for keltisk kultur har været fremherskende længe – tænk bare på, hvor stor en succes Michael Flatleys Riverdance shows var i 90’erne, og hvordan keltiske tegn har været brugt som tatoveringer i mange år. Også keltisk sang, musik og kunst dyrkes.  Hvert år afholdes en stor interkeltisk festival i Lorient på Bretagnes sydkyst – festivalen omtaler sig selv som det årlige samlingspunkt for keltiske kunstnere – hvor op mod 4.500 udøvende kunstnere samles, og med tæt ved en halv million tilskuere i de ti dage, den varer. I år afholdes festivalen fra 7. – 16. august, så hvis du er interesseret i keltisk kultur, kan det stadig nås.

Her kan du læse mere om Festival Interceltique Lorient.

I dag køres 8. etape fra Rennes til Mûr de Bretagne

Måske vil du også synes om: