Paris i kørestol

Der er mange måder at vinkle en artikel på. Som regel gør jeg det stramt, så de vigtigste ting af interesse for jer læsere er i fokus. Det betyder også, at mange, mindre relevante ting bliver skåret fra. Eksempelvis hvordan vi kommer rundt. Men i dagens indlæg er vinklen netop, hvordan man kommer rundt i Paris. Med en kørestol. Jeg har tøvet længe med at skrive netop dette indlæg. Men vores første erfaringer med at komme rundt i Paris med en kørestol kan være en hjælp for andre, så derfor har jeg valgt at dele det med jer.

Efter et års tid med tiltagende problemer med balancen, fik jeg i september 2017 en ALS-diagnose. Jeg er efterhånden ret gangbesværet, og kan kun gå meget korte afstande med en rollator. Men jeg er ikke typen, der sætter mig hen i et hjørne og piver, og det er Kæreste heldigvis heller ikke. Så da vi indså, at en juletur til Paris kunne ville være mulig, hvis vi tog en kørestol med, så tog vi en kørestol med. Det kræver lidt ekstra planlægning (og, indrømmet, for mit vedkommende at sluge en pæn portion stolthed), men det er muligt.

Vi startede med at finde et hotel i nærheden af Les Halles. Af den simple grund, at Les Halles er togtrafikknudepunktet i Paris, og Kæreste skulle styre både mig i kørestolen og vores kuffert over kortest mulig afstand. På den måde fandt vi Le Relais des Halles kun 200 meter fra stationen. Deres handicapvenlige værelse i stueetagen var mindst lige så lækkert indrettet som hotellets øvrige 18 værelser og endnu et plus til den liste af parametre, vi synes hotellet scorer højt på.

Vores plan var oprindeligt at tage RER B toget fra Charles de Gaulle lufthavnen og ind til Les Halles. Langt de fleste stationer i RER-nettet er indrettede, så kørestolsbrugere også kan tage toget. Det kan man læse mere om på RATPs hjemmeside. Men vores fly landede i terminal 2G, som ligger et stykke fra lufthavnens RER station, og det ville kræve en bustransfer at komme dertil, så handicapassistancen, der hentede os i flyet, anbefalede, at vi tog en taxa i stedet. De holder få meter fra terminalens udgang. Den faste pris på en taxa fra CDG til centrum af Paris (højre Seinebred) er i øjeblikket 50€. (Sørg for at have aftalt prisen med chaufføren, inden turen starter.)

Den hundredårige metro i Paris er ikke indrettet til kørestolsbrugere. Med undtagelse af den nye linie 14, som har handicapadgang på alle stationer. Så vi havde planlagt weekenden efter, hvad vi kunne nå i gåafstand, hvad vi kunne nå med RER tog, og hvad vi kunne nå med metrolinie 14. Det er faktisk ret meget! Havde vi taget busserne med i planlægningen, kunne vi have nået endnu videre omkring.

Lørdag formiddag var vi i BHV Marais, der ligger i gåafstand fra Les Halles. Efter frokost tog vi metrolinie 14 til Gare Saint-Lazare, og hjulede ned til stormagasinerne på Boulevard Haussmann for at se deres juleudsmykning. Efter nogle timer der gik vi tilbage mod hotellet og ramte Rue Montorgueil i skumringen, hvor gadens julebelysning blev tændt. Vi holdt ind ved en café for at få noget vin chaud at varme os på.

Søndag tog vi RER linie A til Place de l’Étoile, og trillede stille og roligt hele vejen ned ad Champs-Élysées, ind og ud af butikker og med behørige pauser undervejs. Efter en god frokost fortsatte vi ned til Place de la Concorde og op til Madeleinekirken, med kig ind i både Village Royal og de dyre madbutikker i den nordlige ende af Place de la Madeleine. Især Fauchon er altid et besøg værd. Sidst på eftermiddagen var Kæreste blevet en smule træt i benene, så vi tog metrolinie 14 tilbage til Les Halles og hotellet.

Der er mange cafeer og restauranter i Paris, hvor det ikke er muligt at komme ind med en kørestol, men der er også mange steder, hvor det ER muligt at komme ind. Kvarteret omkring Les Halles og Rue Montorgueil er fyldt med restauranter i alle prisklasser. Vi spiste på Au Pied de Cochon og Rive Droite, og selvom begge steder er tætpakkede gjorde de plads til, at vi kunne komme ind med en kørestol.

Det var vores første rejse med kørestolen, og vi gjorde os en del erfaringer. Både de gode og de mindre gode. Det er for eksempel helt utroligt at opleve, hvor venlige og hjælpsomme vildtfremmede mennesker kan være. Og hvor meget det modsatte kan være tilfældet. Eller når man står på en RER-station, og den sidste elevator fra niveau -1 til gadeniveau ikke virker, og der ikke er en eneste servicemedarbejder i sigte… Jeg kan stadig, med støtte og stort besvær, tage nogle få trapper. Men det er ret hårdt og tager meget energi. Alternativet havde været, at vi havde været nødt til at tage RER-toget en station tilbage og håbe på, at elevatoren dér virkede.

Vi så kun to andre i kørestol hele den weekend. Vi havde et par stressede situationer, og det kræver lidt is i maven, men det er muligt – med lidt planlægning – at komme rundt i Paris med en kørestol.

Måske vil du også synes om:

Au Pied de Cochon

Jeg har en enkelt gang før spist på brasseriet Au Pied de Cochon. Det var engang for mange år siden, hvor jeg var guide for nogle danske forretningsfolk. Det blev ikke helt den oplevelse, jeg havde håbet på at give dem. De havde været på parisiske barer det meste af natten og var mildt sagt noget klatøjede, da de dukkede op til frokosten. For ikke at tale om deres højlydte tømmermænd.

Så da vi før jul var i Paris og boede på hotel kun 5 minutters gang fra restauranten, tog vi derhen for at få aftensmad.

Au Pied de Cochon betyder (Ved) Grisens Fod, og grisetemaet går igen overalt i restauranten, fra rækken af grise på bardiskens zinc helt ned til messinghåndtagene på dørene. Restauranten er fra den epoke, hvor madmarkederne ved Les Halles var fulde af liv. Restauranten i tre etager har været åben 24/7/365 siden 1947, og efter sigende har gasovnene ikke været slukket siden. Man kan godt reservere bord, men man kan også bare dukke op og vente i baren. Vi havde ikke reserveret bord den fredag aften og fik at vide, at der ville gå ca. 20 minutter inden der var et bord ledigt. Så vi besluttede at vente de 20 minutter, og det var ventetiden værd.

Menukortet er det klassiske franske køkken, og kortets variation afspejler, at restauranten engang lå midt i et sydende madmarked. Der er for eksempel et omfattende udvalg af fisk og skaldyr, der bliver hentet fra deres eget stade foran restauranten. Der er også både fugl, fisk og ko på menukortet, men som stedets navn antyder, er det grisen, der er i centrum. Så menukortet indholder også svineudskæringer, grisetæer serveret på forskellig vis, og hovedretter med både grisetæer, ører, næse og hale. For de modige (eller for de virkelige kendere), er der også grisehoved og blodpølse på menukortet.

Vi valgte dog det sikre og fik en klassisk, lækker soupe à l’oignon til forret og en solid størrelse entrecôte med sauce béarnaise og pommes frites til hovedret. Det var mere end rigeligt for os, så vi gik direkte til kaffen. De små grisemarengs fulgte med.

Stemningen i restauranten er munter, venlig og til tider løssluppen, når tjenerne lejlighedsvist bryder ud i sang med (stam)gæsterne. Au Pied de Cochon er efterhånden nævnt i mange rejseguides, og der er en del turister, men det er overvejende lokale parisere. Maden er solid, klassisk mad fra det franske køkken, og man får muligheden for at prøvesmage dele fra grisen, som man normalt ikke får serveret på restaurant. Heller ikke i Frankrig.

Au Pied de Cochon, 6, rue Coquillière, 75001 Paris. Lige ved Les Halles, mellem Église Saint-Eustache og køkkenudstyrsbutikken Dehillerin.

Måske vil du også synes om:

Le Relais des Halles

Jeg gør normalt en dyd ud af ikke at anbefale bestemte hoteller i Paris. Det gør jeg en undtagelse fra i dag.

For det hotel vi boede på, da vi var i Paris lige før jul, overgik, hvad vi indtil nu har prøvet af hoteller i byen. På flere parametre.

Beliggenheden i Rue Pierre Lescot kan nærmest ikke være mere central. Godt 100 meter fra Les Halles (og Paris’ togtrafikale knudepunkt), i gå-afstand til Seinen, med Rue Montorgueil lige om hjørnet og med restauranter i mange prisklasser i en radius af mindre end 5 minutters gang.

Det lille hotel med 19 værelser var indhyllet i charme fra kælder til kvist. Receptionen var ikke en traditionel reception men nærmere et stilfuldt arbejdsværelse, hvor portieren sad bag et skrivebord. De store vinduer ud mod gaden var indrammet af tunge gardiner med possementsnore, og bag skrivebordet var der indbyggede glasreoler. På to af hylderne stod Honoré de Balzacs samlede værker.

I den lillebitte kælderetage blev morgenmadsbuffeten serveret. Men selv i så lille et rum var der plads til 18-20 gæster ad gangen, og buffeten indeholdt flere forskellige slags brød, franske oste, æg og bacon, yoghurter og forskellige slags marmelader, pålæg, røget laks og en kaffeautomat, der kunne lave flere slags kaffe, chokolade og te.

Hotellet er nyrenoveret for få år siden, og selvom det ligger så centralt som det gør, så er forholdet pris/kvalitet helt i top. Personalets venlighed og imødekommenhed var professionel og ægte. Faktisk var ellers altid meget kritiske Kæreste, der har set en del hoteller i sit arbejdsliv, så begejstret, at han gav hotellet et meget positivt review. De, der kender ham, ved, at det bestemt ikke er noget, der sker hver dag.

Selvom jeg også var begejstret for hotellet – og, som det madøre jeg er, især morgenmadsbuffeten – så var prikken over i’et for mig da jeg opdagede, at de i receptionen havde Honoré de Balzacs samlede værker stående i reolen. Og det var ikke dummy-bøger. Jeg blev tilbudt at få en roman med ind på værelset.

Vil du se mere, så tjek hotellets hjemmeside her. Vi har allerede fortalt dem, at vi kommer tilbage.

Måske vil du også synes om:

Juleudsmykning i Paris 2017

Det er altid spændende at gå på opdagelse i Paris’ gader. Men i julemåneden er det ikke bare spændende, det er magisk! Mest om aftenen, selvfølgelig, men også i dagslys og tusmørke. Overalt, hvor vi gik, var der pyntet op med lys og juledekorationer. Nogle mere sjældne end kønne, men magisk, det var det.

Det 5-stjernede Hotel de Crillon på Place de la Concorde, hvor en overnatning koster fra omkring 10.000 kr og opefter, havde en klassisk Citroën stående foran hotellet. Først troede vi, den tilhørte en af hotelgæsterne, men det viste sig, at den var en del af deres juleudsmykning.

Et stykke oppe ad Rue Royale, tæt ved Madeleinekirken, fandt vi en lille og meget elegant passage, Village Royal. Her stod der et meget smukt og stilrent juletræ. Ved nærmere eftersyn fandt vi ud af at det var stykket sammen af flere, mindre træer i bunden, for at kunne fremstå så tæt og regelmæssigt.

Galeries Lafayettes juleudsmykning af kuplen var ganske enkelt åndeløst smuk. Det store ‘juletræ’ strakte sig fra stueetagen og op i 5-6 sals højde. Hvert kvarter gik en hel lille forestilling i gang, med musik og objekter der dansede op og ned i rummet. Jeg har lagt en lille video på bloggens Facebookside, hvor du kan se, hvor magisk det var.

På Place Joachim-du-Bellay ved Hallerne var der julemarked, hvor man kunne købe mad, julegaver og tørrede frugter. På pladsen ligger også en café, der var gået all-in med juleudsmykningen af deres facade. De havde dog ikke lige kalkuleret med, at gavepapir og tape ikke så godt tåler vind og vejr, så nogle af facadens pakker var gået op…

Men noget af det allerhyggeligste var alligevel turen ned gennem Rue Montorgueil med dens cafeer og madforretninger. Vi satte os et sted og fik Vin chaud med krydderier, mens tusmørket faldt på og gadens julebelysning kom til sin ret.

Måske vil du også synes om:

BHV Marais ønsker ‘God Jul’

Som du måske allerede har set i forskellige medier, har stormagasinet BHV Marais i år haft et dansk juletema. Det er blevet til i samarbejde med den danske ambassade, Maison du Danemark og Visit Denmark, og blev åbnet af selveste prinsesse Marie tilbage i november.

Det var jeg selvfølgelig nødt til at se nærmere på, da Kæreste og jeg var i Paris i weekenden lige før jul.

Indenfor ved BHVs store hjørneindgang ud mod Rue de Rivoli blev vi mødt af en Christianacykel ophængt over et snelandskab, komplet med landsby og dansk flag i Lego. Længere inde i stueetagen var der en Carlsberg-bar med nogle fancy ølflasker i metal, som jeg ikke har set her i landet før.

På etagen med gavepapir, boghandel og kreative aktiviteter var der en lille pavillon, hvor man kunne klippe julepynt, men der var ingen flettede julehjerter eller julestjerner.

Et af de fineste indslag var dog alle de små – rigtige – juletræer, der var stillet op langs gangsarealerne på alle etager. Med guirlander, der sagde ‘God Jul’ og ‘Joyeux Noël’. Her fandt jeg de små, flettede julehjerter, som er så typisk danske. Dog i filt, men danske, det var de!

Allersmukkest var dog de pyntede udstillingsvinduer ud mod Rue de Rivoli, med fortolkninger af H.C. Andersens eventyr. Solen stod lige ind og gjorde det nærmest umuligt at tage billeder, men her er vinduet med eventyret om de vilde svaner.

Der kommer flere indlæg fra Paristuren i den kommende tid. Lidt forsinket måske, i forhold til julemåneden, men bedre sent end aldrig. :)

Måske vil du også synes om:

Skandinavisk jul i Paris

Den er god nok.

De er pjattede med skandinavisk jul i Paris.

Et af Paris’ ældste stormagasiner BHV – Bazar de l’Hôtel de Ville – i Rue de Rivoli ved rådhuset, går all-in på dansk jul i år. De har allieret sig med den danske ambassade, Maison du Danemark og VisitDenmark, og Malene Rydahl – forfatteren til Heureux comme un Danois – er protektor for juletemaet. Selveste prinsesse Marie var i Paris i forrige uge for at indvie herlighederne.

Der er dansk design, juledekorationer, adventskrans-workshop, foredrag og bogsignering med Malen Rydahl, dansk smørrebrød i lange baner, og julepynt en masse. Så spekulerer jeg bare på, om de også har fået den mest danske julepynt overhovedet med? Mon de har julehjerter, man selv kan flette? Eller julestjerner?

Hvis du ikke selv har mulighed for at kigge forbi BHV i december, så kan du på stormagasinets hjemmeside se, hvad de byder på. Ordet ‘hygge’ optræder mindst en gang på hver side. Det er faktisk lige før, det er for meget…

Norsk julemarked i det 10. arrondissement

Men som om det ikke er nok, inviterer to norske jenter bosiddende i Paris for andet år i træk til norsk julemarked i det 10. arrondissement. Det sker i den kommende weekend i Rue du Chateau d’Eau, hvor der vil være norsk julehåndværk, norske julenisser, rensdyrskind, norsk strik og kulinariske oplevelser. Det kan du læse mere om hos Paris ZigZag, der er svært begejstrede for det norske julemarked.

Måske vil du også synes om:
eiffeltårnet-aften

Oprydning og julelys

Jeg havde gang i en digital oprydning sidste weekend. I indbakken og i bloggens maskinrum, og jeg fik taget backup af det hele. Blogindlæg, filer, billeder, hele balladen. Det var tiltrængt… Dette indlæg er indlæg nummer 445 i rækken, siden jeg startede i juni 2015. Det er ret mange timers skriverier for mig – og ret mange timers læsning for jer.

Vi fik også booket en decemberweekend i Paris. Vi skal se på julelys på Champs-Elysées og i stormagasinerne, og finde de hyggeligste julemarkeder. Og vi har fundet et nyt hotel. Mere centralt, lidt dyrere, men stadig osende af Parisercharme. Og beliggende tæt ved RER-toget fra lufthavnen, som er det råd, jeg plejer at give, når jeg bliver spurgt om hotelanbefalinger i Paris.

Der er to ting, jeg skal huske at fortælle:

De heldige i København har fået en ny sprogskole, Fransk på Frederiksberg, hvor Ulla Gjedde underviser på alle niveauer i fransk sprog, kultur og samfund. Jeg havde fornøjelsen af at opleve hende til et foredrag hos Alliance française i Viborg i foråret. En dygtig formidler af fransk kulturforståelse. Heldigvis for alle os, der ikke lige bor i nærheden af Frederiksberg, er Fransk på Frederiksberg også et kulturrejsebureau! Ulla arrangerer første tur til Paris i april 2018. Du kan også følge med på Facebooksiden her.

I Aarhus er der på torsdag den 2. november fransk digterarrangement på Godsbanen, vogn 1, fra kl. 15.00 til 18.30, arrangeret af Dansk selskab for ny fransksproget litteratur (SLC), Aarhus Litteraturcenter og Maison Théâtre des Littératures à voix hautes. Der vil være oplæg, oplæsning og debat med tre franske digtere – på fransk – og de kyndige ordstyrere vil sørge for regelmæssige opsummeringer på dansk, så alle poesiinteresserede kan være med. Du kan læse mere om arrangementet på SLCs Facebookside.

God weekend :)!

Måske vil du også synes om:

3 franske ting, der optager mig i oktober

La rentrée littéraire

Naturellement. Efteråret er juletid for frankofile litteraturnørder, og i år prøver jeg at følge de 7 største bogjuryer  ekstra tæt. Flere af dem er ude i 3 runder, inden de uddeler deres priser. Og de er kun halvvejs i den proces. Så skulle man jo tro, at de i første runde præsenterer en bruttobrutto-liste, der så bliver skåret til undervejs i udvælgelsen, så de ender med et snævert felt af finalister til årets pris. Men næh nej.

Renaudot-, Médicis- og Feminajuryerne har passeret deres 2. udvælgelsesrunde. Og det er kun Renaudot, der alene har elimineret titler fra deres første runde. Médicis har tilføjet en roman i deres 2.runde (La Bosco af Julie Mazzieri) og en række essays, mens Femina-juryen ganske vist også har elimineret en række romaner, men til gengæld også har tilføjet en række essays.

Først i starten af november begynder prisregnen.

Nos richesses af Kaouther Adimi

…som jeg er ved at læse i øjeblikket. Kaouther Adimis tredie roman ligger langt fremme i feltet hos flere af juryerne. Den er et eksempel på den exofiction trend, der er ret fremherskende i fransk litteratur i disse år. Jeg er ret besnæret af den autentiske fortælling om Edmond Charlots boghandel Les vrais richesses i 1930ernes franskkoloniserede Alger, spejlet i en fiktiv fortælling anno 2017. Jeg anmelder den selvfølgelig på bloggen, når jeg er færdig med at læse.

En juletur til Paris

Indrømmet. Jeg har endnu til gode at opleve et juleudsmykket Paris. Og det står altså ret højt på ønskelisten i år. Så vi tæller lidt på knapper om det skal være en decemberweekend i år, at vi springer på et fly.

Har du oplevet Paris i julemåneden? Hvad skal man se? Fortæl os gerne om det i kommentarfeltet :)!

Foto: Wikimedia Commons

 

Måske vil du også synes om:

3 ting, du (måske) ikke vidste om Paris

Jeg har skrevet rigtig mange indlæg om Paris gennem tiden.

Både personlige oplevelser derfra, og mere kuriøse historiske indlæg, når jeg er faldet over en skæv vinkel. Her får du links til tre tidligere indlæg. Et giver en helt anden vinkel på Louvres kolonnade, et andet fortæller om en statue ved en af Seine-broerne, som ellers mest er kendt for at være det sted, prinsesse Diana blev dræbt i en bilulykke. Og vidste du, at Seinen ikke er den eneste flod, der løber igennem Paris?

God læselyst :)!

Perrault – Eventyr og arkitektur

Le Zouave ved Pont de l’Alma

Paris’ hemmelige flod

Måske vil du også synes om:

La Francilienne

“Måske er det den næste afkørsel?” sagde Kæreste.

Vi var tæt på Charles de Gaulle lufthavnen og vi vidste, at hvis vi skulle omkring Paris uden at skulle helt ind omkring inderste périphérique, hvor vi uundgåeligt ville havne i en motorvejskø, så skulle vi snart dreje fra.

“Jeg fik ikke tjekket op på det inden vi tog hjemmefra”, sagde jeg. “Prøv at dreje fra her, så ser vi, hvad der sker”.

Vi havnede i lufthavnens virvar af veje. En kæmpestor Airbus 380 taxiede over en bro, netop som vi kørte under den.

Faktisk var vi helt inde og runde terminal 1’s afgangshal. Kæreste svovlede noget om franskmændenes inkonsistente skiltning, men pludselig var der skilte mod Vallée de la Marne og A104, og jeg huskede, at det var A104, vi skulle følge.

Vi havde kun kørt på La Francilienne een gang før, da vi kom sydfra og skulle hjem. Og det er nogle år siden og var på anbefaling af en lokalkendt franskmand. Så hukommelsen var noget rusten.

La Francilienne er en fire-sporet motor(trafik)vej, der går rundt om Paris et stykke længere ude end den inderste ring, som de fleste, der skal videre syd for Paris, er tvunget til at tage. Fordi gps’en siger, det er den korteste vej. Og fordi det virker som det mest logiske, hvis man kigger på et kort. Der er bare lige det ved det, at man nemt kan miste en time ved at holde i kø der.

La Francilienne øst om Paris er en omvej på godt 50 kilometer, altså godt en halv times ekstra køretid. Og indrømmet: Min indtegning af ruten på kortet ovenfor virker som en kæmpestor omvej. Men det er altså ikke helt så galt. Og det er omvejen værd, for at slippe for risikoen for at sidde i en uendelig kø med en blanding af andre ferierejsende, der følger deres gps, og alle de lokale parisere, der dagligt benytter la périphérique.

Så kommer du nordfra på A1 mod Paris og skal rundt om byen for at komme videre sydpå, så skal du dreje fra ad A104 lige efter Charles de Gaulle lufthavnen. Den fortsætter øst om Paris, og bliver på et tidspunkt til N104, der rammer A10 sydvest for Paris ved Janvry.

Kommer du nordfra og skal mod vest – for eksempel Normandiet eller Bretagne – så kan du tage N104 mod vest lige FØR lufthavnen.

Vi fandt vej ud fra lufthavnen ved at slukke for gps’en og følge skiltene istedet. En halv time senere ramte vi motorvej A10, og kunne fortsætte mod Orléans og Beaugency, vores første stop på ferien.

God weekend :)

 

Måske vil du også synes om: