eiffeltårnet-aften

Oprydning og julelys

Jeg havde gang i en digital oprydning sidste weekend. I indbakken og i bloggens maskinrum, og jeg fik taget backup af det hele. Blogindlæg, filer, billeder, hele balladen. Det var tiltrængt… Dette indlæg er indlæg nummer 445 i rækken, siden jeg startede i juni 2015. Det er ret mange timers skriverier for mig – og ret mange timers læsning for jer.

Vi fik også booket en decemberweekend i Paris. Vi skal se på julelys på Champs-Elysées og i stormagasinerne, og finde de hyggeligste julemarkeder. Og vi har fundet et nyt hotel. Mere centralt, lidt dyrere, men stadig osende af Parisercharme. Og beliggende tæt ved RER-toget fra lufthavnen, som er det råd, jeg plejer at give, når jeg bliver spurgt om hotelanbefalinger i Paris.

Der er to ting, jeg skal huske at fortælle:

De heldige i København har fået en ny sprogskole, Fransk på Frederiksberg, hvor Ulla Gjedde underviser på alle niveauer i fransk sprog, kultur og samfund. Jeg havde fornøjelsen af at opleve hende til et foredrag hos Alliance française i Viborg i foråret. En dygtig formidler af fransk kulturforståelse. Heldigvis for alle os, der ikke lige bor i nærheden af Frederiksberg, er Fransk på Frederiksberg også et kulturrejsebureau! Ulla arrangerer første tur til Paris i april 2018. Du kan også følge med på Facebooksiden her.

I Aarhus er der på torsdag den 2. november fransk digterarrangement på Godsbanen, vogn 1, fra kl. 15.00 til 18.30, arrangeret af Dansk selskab for ny fransksproget litteratur (SLC), Aarhus Litteraturcenter og Maison Théâtre des Littératures à voix hautes. Der vil være oplæg, oplæsning og debat med tre franske digtere – på fransk – og de kyndige ordstyrere vil sørge for regelmæssige opsummeringer på dansk, så alle poesiinteresserede kan være med. Du kan læse mere om arrangementet på SLCs Facebookside.

God weekend :)!

Måske vil du også synes om:

3 franske ting, der optager mig i oktober

La rentrée littéraire

Naturellement. Efteråret er juletid for frankofile litteraturnørder, og i år prøver jeg at følge de 7 største bogjuryer  ekstra tæt. Flere af dem er ude i 3 runder, inden de uddeler deres priser. Og de er kun halvvejs i den proces. Så skulle man jo tro, at de i første runde præsenterer en bruttobrutto-liste, der så bliver skåret til undervejs i udvælgelsen, så de ender med et snævert felt af finalister til årets pris. Men næh nej.

Renaudot-, Médicis- og Feminajuryerne har passeret deres 2. udvælgelsesrunde. Og det er kun Renaudot, der alene har elimineret titler fra deres første runde. Médicis har tilføjet en roman i deres 2.runde (La Bosco af Julie Mazzieri) og en række essays, mens Femina-juryen ganske vist også har elimineret en række romaner, men til gengæld også har tilføjet en række essays.

Først i starten af november begynder prisregnen.

Nos richesses af Kaouther Adimi

…som jeg er ved at læse i øjeblikket. Kaouther Adimis tredie roman ligger langt fremme i feltet hos flere af juryerne. Den er et eksempel på den exofiction trend, der er ret fremherskende i fransk litteratur i disse år. Jeg er ret besnæret af den autentiske fortælling om Edmond Charlots boghandel Les vrais richesses i 1930ernes franskkoloniserede Alger, spejlet i en fiktiv fortælling anno 2017. Jeg anmelder den selvfølgelig på bloggen, når jeg er færdig med at læse.

En juletur til Paris

Indrømmet. Jeg har endnu til gode at opleve et juleudsmykket Paris. Og det står altså ret højt på ønskelisten i år. Så vi tæller lidt på knapper om det skal være en decemberweekend i år, at vi springer på et fly.

Har du oplevet Paris i julemåneden? Hvad skal man se? Fortæl os gerne om det i kommentarfeltet :)!

Foto: Wikimedia Commons

 

Måske vil du også synes om:

3 ting, du (måske) ikke vidste om Paris

Jeg har skrevet rigtig mange indlæg om Paris gennem tiden.

Både personlige oplevelser derfra, og mere kuriøse historiske indlæg, når jeg er faldet over en skæv vinkel. Her får du links til tre tidligere indlæg. Et giver en helt anden vinkel på Louvres kolonnade, et andet fortæller om en statue ved en af Seine-broerne, som ellers mest er kendt for at være det sted, prinsesse Diana blev dræbt i en bilulykke. Og vidste du, at Seinen ikke er den eneste flod, der løber igennem Paris?

God læselyst :)!

Perrault – Eventyr og arkitektur

Le Zouave ved Pont de l’Alma

Paris’ hemmelige flod

Måske vil du også synes om:

La Francilienne

“Måske er det den næste afkørsel?” sagde Kæreste.

Vi var tæt på Charles de Gaulle lufthavnen og vi vidste, at hvis vi skulle omkring Paris uden at skulle helt ind omkring inderste périphérique, hvor vi uundgåeligt ville havne i en motorvejskø, så skulle vi snart dreje fra.

“Jeg fik ikke tjekket op på det inden vi tog hjemmefra”, sagde jeg. “Prøv at dreje fra her, så ser vi, hvad der sker”.

Vi havnede i lufthavnens virvar af veje. En kæmpestor Airbus 380 taxiede over en bro, netop som vi kørte under den.

Faktisk var vi helt inde og runde terminal 1’s afgangshal. Kæreste svovlede noget om franskmændenes inkonsistente skiltning, men pludselig var der skilte mod Vallée de la Marne og A104, og jeg huskede, at det var A104, vi skulle følge.

Vi havde kun kørt på La Francilienne een gang før, da vi kom sydfra og skulle hjem. Og det er nogle år siden og var på anbefaling af en lokalkendt franskmand. Så hukommelsen var noget rusten.

La Francilienne er en fire-sporet motor(trafik)vej, der går rundt om Paris et stykke længere ude end den inderste ring, som de fleste, der skal videre syd for Paris, er tvunget til at tage. Fordi gps’en siger, det er den korteste vej. Og fordi det virker som det mest logiske, hvis man kigger på et kort. Der er bare lige det ved det, at man nemt kan miste en time ved at holde i kø der.

La Francilienne øst om Paris er en omvej på godt 50 kilometer, altså godt en halv times ekstra køretid. Og indrømmet: Min indtegning af ruten på kortet ovenfor virker som en kæmpestor omvej. Men det er altså ikke helt så galt. Og det er omvejen værd, for at slippe for risikoen for at sidde i en uendelig kø med en blanding af andre ferierejsende, der følger deres gps, og alle de lokale parisere, der dagligt benytter la périphérique.

Så kommer du nordfra på A1 mod Paris og skal rundt om byen for at komme videre sydpå, så skal du dreje fra ad A104 lige efter Charles de Gaulle lufthavnen. Den fortsætter øst om Paris, og bliver på et tidspunkt til N104, der rammer A10 sydvest for Paris ved Janvry.

Kommer du nordfra og skal mod vest – for eksempel Normandiet eller Bretagne – så kan du tage N104 mod vest lige FØR lufthavnen.

Vi fandt vej ud fra lufthavnen ved at slukke for gps’en og følge skiltene istedet. En halv time senere ramte vi motorvej A10, og kunne fortsætte mod Orléans og Beaugency, vores første stop på ferien.

God weekend :)

 

Måske vil du også synes om:

Nu bliver det interessant!

Hvis du følger med på bloggens Facebookside, så har du nok også bemærket, at jeg cirka en gang om ugen slår et link op til Brèves d’Histoires danske side, som jeg har oversat.

Hvis du ikke har set indlægget før, kan du læse historien her:

Paris’ skjulte historie – nu på dansk!

Af økonomiske årsager er app’en, der hører med til Brèves d’Histoires franske orginalversion, ikke blevet oversat til dansk. Det har indtil nu heller ikke været interessant for et dansk publikum, fordi det kræver at man roamer med en dansk mobiltelefon i Paris. Det kunne godt blive en dyr fornøjelse, hvis man bruger en dag eller to på at jagte historiske levn i Paris med app’en.

Men nu hvor roamingafgiften er blevet fjernet i EU, så er det lige pludselig blevet interessant at bruge app’en til at finde de mere end 200 historiske levn i Paris, som Gino har lagt ind på den. Du finder app’en på Brèves d’Histoires franske side her, eller i din app-store.

Den er på fransk, men den er gratis :)

God weekend!

Måske vil du også synes om:

Når der kommer godter med posten

Noget af det, jeg holder allermest af, når jeg er i Paris, er at gå ned (eller op…) ad Boulevard Saint-Michel på Sorbonne-siden. Særligt på strækningen mellem Musée de Cluny og Luxembourg-haven. Her ligger en stribe af de klassiske, parisiske aviskiosker, hvor man blandt andet finder de fleste franske aviser og magasiner. Markedet for diverse magasiner er stort i Frankrig, og der er plads til mange forskellige: De politiske, de litterære, de historiske. Bare for at nævne nogle af dem.

Flere af magasinerne udgiver særnumre – eller hors séries, som de hedder på fransk – en eller flere gange om året. Særnumrene har typisk et tema med artikler, som der bliver gået i dybden med af dygtige skribenter/historikere/litterater, og som belyser det pågældende tema fra flere vinkler. Ofte ledsaget af fantastiske billeder.

Specielt særnumrene er efter min mening populærformidling, når det er allerbedst. Det er en fantastisk måde at få indsigt i et emne på, og ofte indeholder artiklerne – eller temanumrene generelt – forslag til bøger, hvis læseren har lyst til at fordybe sig endnu mere.

Der er meget ofte guldkorn at finde i netop de aviskiosker. Mange af dem har flerårige samlinger af særnumre, og leder man efter noget bestemt, kan man være næsten sikker på at finde det om ikke hos den ene, så måske hos den anden kiosk. Jeg kan bruge lang tid på at støve dem igennem, og jeg finder stort set altid et eller flere guldkorn.

Man kan selvfølgelig også bestille særnumrene på nettet, hvis der ikke lige er en tur til Paris på programmet. Det gjorde jeg forleden, da der kom en mail med et særnummer, nørden her simpelthen var nødt til at få fingrene i: 60 siders tema om de dramatiske begivenheder i 1958, der førte til den 4. republiks fald, de Gaulles tilbagevenden til fransk politik og fødslen af den 5. republik.

Det kom med posten i går. Gæt, hvad jeg skal læse i weekenden?

Og så er det i morgen, at 1. runde af det franske valg til Nationalforsamlingen finder sted. 2. runde afvikles søndag den 18. juni, og til den tid ved vi, om Emmanuel Macron får sit flertal.

God weekend :)

Måske vil du også synes om:

Kærlighedslåsene fra Paris på auktion i morgen

Kan du huske, at fagene fra Pont des Arts broen med de mange kærlighedslåse blev fjernet sidste år og erstattet med glasplader?

Jeg har tidligere skrevet om kærlighedslåsene. Hvis du har lyst, kan du finde artiklerne her. Eller scrolle ned forbi artikellinkene og se, hvad der nu skal ske med kærlighedslåsene.

Der er lige noget her, du skal se…

Ringe af kærlighedslåsene

Nu bliver der skrevet endnu et kapitel i fortællingen om kærlighedslåsene i Paris.

Nogle af fagene bliver solgt som kunstværker på en auktion i morgen, og nogle af låsene er blevet lavet til små fine kunstværker, som også bliver solgt.

Er du i Paris lige nu, så er her en enestående chance for at se værkerne, der er udstillet i Crédit Municipal de Paris’ galleri, der ligger i rue des Francs-Bourgeois 55 i hjertet af Maraiskvarteret. Der er gratis adgang i dag fredag fra 10.00 til 16.00 og i morgen lørdag fra 10.00 til 13.00, inden auktionen finder sted kl. 15.00.

Er du ikke i Paris, så kan du deltage i auktionen online lige her. Det er på fransk, og man skal oprette en profil for at kunne byde.

Buddene på de små kunstværker starter ved 150-200 €, og har du lyst til at byde på et helt fag med kærlighedslåse fra Pont des Arts broen, så starter buddene ved 5000 €.

Overskuddet fra salget af kunstværkerne går til tre velgørenhedsorganisationer, heriblandt Emmausklunserne og Frelsens Hær.

Her kan du se hele auktionskataloget.

God weekend :)!

Måske vil du også synes om:

Den grønne fe

Kender du billedet ovenfor?

Det er Edgar Degas’ maleri af en kvinde på en café, der drikker et glas absinth.

De fleste, der har hørt om den grønne absinth, forbinder den med bohemerne i 1800-tallets Paris, og det er da også der, drikken fik sin store udbredelse. Men den stammer oprindeligt fra Schweiz, hvor den kan spores tilbage til slutningen af 1700-tallet. Oprindeligt blev den brygget som en urtemedicin. Da Frankrig i 1830 sendte soldater til Nordafrika for at kolonisere Algeriet, havde soldaterne absinth med. De brugte et par dråber i deres drikkevand for at tage de værste gener fra de tropesygdomme, de blev udsat for.

I sidste halvdel af 1800-tallet fik absinth sin store udbredelse i det parisiske selskabsliv og på caféerne, hvor poeter som Baudelaire og Verlaine, og malere som Toulouse-Lautrec, Van Gogh og mange andre skønånder foretrak den grønne alkohol på 50-75%, der blev fortyndet med vand og sødet med sukker. Efter sigende var det Oscar Wilde, der gav absinth tilnavnet La fée verteden grønne fe.

Afholdskredse havde længe arbejdet på at få drikken forbudt, og de fik vind i sejlene med Émile Zolas roman l’Assommoir, hvor alkohol i almindelighed og absinth i særdeleshed blev lagt for had. Romanen er en socialrealistisk skildring af en arbejderfamilie i Paris i slutningen af 1800-tallet, der langsomt går til i druk og elendighed. l’Assommoir er oversat til dansk med titlen Faldgruben. (Den kan muligvis stadig findes i den danske oversættelse på biblioteker eller i antikvarboghandler, hvis man er heldig. Den seneste oversættelse af l’Assommoir er fra 1910 ifølge bibliografi.dk.)

I starten af 1. Verdenskrig havde soldaterne absinth med i skyttegravene, som det havde været tilfældet med franske soldater i tidligere krige. Men den 17. marts 1915 – i dag for 102 år siden – blev absinth forbudt, fordi soldaterne led for meget under dens (bi)virkninger. Drikken blev beskyldt for at give en anderledes rus med blandt andet hallucinationer og kramper. Absinth fremstilles traditionelt ved at lade malurt, fennikel og anis trække i alkohol, herefter destilleres det og tilsættes flere urter, der giver den grønne farve. Det er malurten, der indeholder det giftige stof thujon, men kemiske undersøgelser gennem tiden har dog påvist, at absinthen langt fra har indeholdt koncentrationer af thujon, der var høje nok til at kunne forgifte mennesker. Det har nok snarere været (dårlig) alkohol, der er grundingrediensen i absinth.

Keminørderne kan læse mere om thujon og absinth lige her.

Absinth er ikke længere forbudt, så hvis du hører til dem, der nu sidder tænker ”Dét skal vi da prøve!”, så findes der absinth-barer i for eksempel Paris, hvor man kan smage absinth serveret på den “rigtige” måde, med sukker, vand og den specielle absinth-ske. Jeg har aldrig selv smagt det, men det siges at smage anisagtigt, lidt som pernod eller pastis.

Prøv det for eksempel på restaurant La Fée Verte108 rue de la Roquette, 75011 Paris (Metro: Bastille/Oberkampf) eller baren på Hotel Royal Fromentin11 rue Fromentin, 75009 Paris (Metro: Blanche eller Pigalle).

Skål og god weekend :)

Billeder: Wikimedia Commons

 

Måske vil du også synes om:
Fransk forår

Mens vi venter på forår…

Sidder du også og drømmer om en forårstur til Paris?

Godt nok har meteorologerne lovet forårstemperaturer den kommende uge, og vi så solen i går, men det er stadigvæk bidende koldt og sneen forsvinder ikke rigtigt. Så er det, man tager sig selv i at sidde under tæppet i sofaen og drømme om Paris i milde forårstemperaturer, kaffe og croissanter på en café i forårssolen eller en slentretur under de blomstrende japanske kirsebærtræer i parken bag Notre Dame.

Måsker er du allerede så småt ved at planlægge? Skal du have børn med? Så kig lige her:

Paris i børnehøjde

Eller måske er det alle de lækre køkkenudstyrsforretninger, der ligger på en perlerække lige bag ved Les Halles, du vil besøge denne gang? Her får du en guide til syv (7!) forretninger der ligger inden for en radius af få hundrede meter fra hinanden:

Til de mad- og kageglade!

Har du lyst til at udforske Paris på en helt anden måde, mens du lærer om byens historie ved at gå på jagt efter historiske levn, der ligger frit tilgængelige for alle? Så er denne side, som jeg oversatte til dansk sidste år, en oplagt ide:

Paris’ skjulte historie – nu på dansk!

Er der for langt at gå? Prøv Paris’ bycykler – det er utroligt, hvor langt man kan nå rundt på en times tid. Se bare her:

På cykel i Paris

Er du ikke helt klar på at booke flybilletten endnu, men vil egentlig bare gerne læse noget, der er bedre end en almindelig turistguide og giver inspiration til at drømme videre? Så er det den her, du skal have fat i:

Den her skal du læse!

Drøm sødt, og god læselyst :)!

Måske vil du også synes om:
aiguille-du-midi

Rejsetilbageblik 2016

I år har jeg været heldig at være i Frankrig ad flere omgange, og det kastede mange gode oplevelser af sig. I sidste uge så jeg tilbage på den vel nok største naturoplevelse i år, nemlig da vi over to dage kørte ad La Route des Grandes Alpes i Savoyen.

Når turen går til Paris, prøver jeg altid at planlægge, så der kommer mindst een, ny ting på programmet. På den måde lærer jeg hver gang Paris bedre at kende. I år prøvede vi flere nye ting. Den sjoveste oplevelse var dog denne her:

På cykel i Paris

Vores sommerferie gik til Annecy og de franske alper, og ud over turen ad La Route des Grandes Alpes var vi en tur i Chamonix. Jeg er bestemt ikke glad for højder, men bed det alligevel i mig, da vi tog kabelbanen op til Aiguille du Midi, hvorfra der var udsigt direkte til Mont Blanc. Og det var godt, jeg gjorde det. Her kan du (gen)læse min artikel om en på alle måder storslået oplevelse:

Chamonix #1 – Aiguille du Midi

I oktober var jeg ‘hjemme’ på besøg i Bordeaux-området, og ud over at besøge min au-pair familie og andre gamle venner, som høstede 2016-årgangen mens jeg var der. Jeg fik også set La Cité du Vin, der åbnede i juni.

Kommer du forbi Bordeaux, så er det et must-see:

La Cité du Vin i Bordeaux – et besøg værd!

Hvad har været din største rejseoplevelse i 2016?

Måske vil du også synes om: