La rentrée littéraire 2017

Sommeren er ved at være forbi, selv for franskmændene. Det betyder til gengæld, at efterårets franske bogsæson står for døren.

Efter et ret sløjt bogsalg i foråret, der ifølge en professor ved universitetet i Paris blot er en bekræftelse af en uskreven regel om, at litteraturen har trange kår i månederne op til et præsidentvalg, ser det således ganske anderledes ud her efter den franske sommerferie er slut: 581 nyudgivelser er på vej de kommende uger, hvoraf 390 er franske, og 81 af disse er debuterende forfattere. Tallene sidste år var 363 franske nyudgivelser, heraf 66 debutromaner. Med andre ord: En rigtig pæn fremgang i forhold til sidste år. Det er tilsyneladende ikke hos de franske forlag, at krisen kradser.

Ifølge Livres Hebdo er l’exofiction et af nøgleordene dette efterår: Begrebet er det modsatte af l’autofiction, der iscenesætter forfatteren selv i en (fiktiv) virkelighed. Exofiction er udadrettet, forstået på den måde at (ofte kendte) personligheder eller historiske begivenheder iscenesættes i en (fiktiv) virkelighed. Det så vi eksempelvis i efteråret 2015 med romanen La septième fonction du langage, hvor Roland Barthes’ død blev genstand for en fiktiv politiefterforskning, eller med kunstnerromanerne fra efteråret 2016, hvor blandt andre Monet og van Gogh blev omdrejningspunktet i semifiktive fortællinger.

Store og veletablerede forfattere som Amélie Nothomb og Eric-Emmanuel Schmitt er som hvert år at finde blandt de mange nyudgivelser, men noget tyder på, at vi skal kigge andre steder efter årets coups de coeur. Allerede nu er de første forfattere udtaget til de endelige udskilningsløb hos juryerne for Prix Renaudot og Prix Goncourt, der traditionelt følges ad. I går offentliggjorde Goncourt-juryen de 15 romaner de har udtaget til deres første runde, mens Renaudot-juryen allerede i mandags offentliggjorde de 17 romaner og 4 essays til deres første runde.

På begge juryers lister finder vi følgende fem romaner: La disparition de Josef Mengele af Olivier Guez (Grasset), La serpe af Philippe Jaenada (Julliard), L’art de perdre af Alice Zeniter (Flammarion), Nos richesses af Kaouther Adimi (Seuil) og Un certain M. Piekielny af François-Henri Désérable (Gallimard).

Den franske Rentrée littéraire strækker sig til langt ind i november. Efter alle udgivelserne i august og september kommer alle bogpriserne i oktober og november.

Der er julelys i øjnene på de frankofile litteraturelskere :)!

Måske vil du også synes om:

Ferietid

Det er blevet ferietid, og vi pakker snart bilen for at køre sydover til et område i Frankrig, som jeg glæder mig til at udforske nærmere.

Vi starter i Beaugency i Loiredalen, hvor vi blandt andet skal besøge renæssanceslottene. Chambord står øverst på den liste! Le Golfe de Morbihan på Bretagnes sydkyst bliver udgangspunktet for vores udforskning af Bretagne-halvøen, og på vej hjemover gør vi holdt et par dage i Giverny, hvor vi – selvfølgelig! – skal besøge Monets have. Det er 17 år siden, jeg sidst var der. Kæreste har aldrig set den.

Undervejs skal vi bo på små, hyggelige hoteller i mindre byer, smage os igennem de lokale madvarer og ellers ikke planlægge for meget.

Følg med på Instagram og Facebook, hvor jeg vil lægge billeder ud med motiver, der – måske – bliver til fremtidige blogindlæg. Se links ude i højre kolonne.

God sommer til jer allesammen :)!

Måske vil du også synes om:

Le Mans 2017

Der er Le Mans i den kommende weekend.

Mere behøver man ikke sige, før alle ved, hvad der sker. Så berømt er den vestfranske by for sit 24-timers motorløb, at de to nærmest er blevet synonyme.

Så kunne man godt forledes til at tro, at det hele sker i løbet af bare 24 timer fra lørdag til søndag. Men faktisk har der allerede været gang i den – sådan for alvor – siden i søndags, hvor alle biler og kørere blev vejet og indskrevet, og der var bogsigneringer midt i byen. Det fortsatte mandag, mens der i går var autografevent og officiel fotografering med alle kørerne.

I dag er der Pit Walk – det vil sige at alle dem, der har købt billet kan besøge pittene hele dagen. Eller få sig en tur i det store pariserhjul i det tivoli, der åbner på området i dag. Torsdag begynder testkørslerne, og fredag er der flere bogsigneringer, pitbesøg og parade. Inden det ‘rigtige’ løb begynder lørdag kl. 15.00 er der opvarmning om morgenen, Porsche Carrera cup og en Michelin Le Mans cup.

De virkelige hardcore fans har købt sig en pakkerejse med et rejseselskab og er i Le Mans i flere dage, for at få det hele med. Både stemningen, pitturene, testkørslerne og hele tivolimarkedshalløjet, der omgiver så stor en fest.

Du kan se hele programmet her, hvor arrangøren Automobile Club de l’Ouest har lagt al tænkelig information ud: Historie, facts om biler og kørere, merchandise, billetter, vejvisere og selvfølgelig links til sociale medier.

Selvom man ikke selv kan være der, så er der rig mulighed for at blive opdateret 24/7.

Har du prøvet at være til 24 heures du Mans? Hvordan var det? Fortæl os gerne om det i kommentarfeltet :)!

 

Måske vil du også synes om:

Valg til den franske Nationalforsamling

fransk-præsidentvalg-2017De franske vælgere er ved at være trætte af at skulle til stemmeurnerne.

I går blev 1. runde af valget til det ene af Parlamentets to kamre – Nationalforsamlingen – afholdt, og stemmeprocenten var historisk lav. Det anslås i skrivende stund (søndag aften), at godt 51% af vælgerne afstod fra at stemme i går.

I modsætning til de danske valg, hvor man både kan stemme personligt, på et parti eller på en liste, stemmer franskmændene kun personligt. Det franske valgprincip hedder Uninominal majoritaire à deux tours. Uninominal betyder, at man kun kan stemme på et navn – altså personligt. Majoritaire betyder ‘flertal’, dvs kandidaten skal have mindst 12,5 procent af de afgivne stemmer i den pågældende valgkreds for at gå videre til 2. runde. Deux tours betyder ‘to runder’.

Der skal vælges 577 nye medlemmer af Nationalforsamlingen. En for hver af valgkredsene: 566 i Frankrig og 11 valgkredse, der dækker franskmænd i udlandet. Franskmændene i udlandet stemte 1. runde forskudt, og stemte allerede sidste søndag (For eksempel i den franske valgkreds, der dækker Skandinavien/Nordeuropa). En valgkreds følger ikke kommune- eller departementsgrænser, men er inddelt efter antal indbyggere: cirka 120.000.

Tidligere har det været sådan at borgmestre, regionalrådsmedlemmer eller lignende har kunnet have både deres lokale mandat og et mandat som deputeret i Nationalforsamlingen. Som noget nyt ved dette valg er den konstellation ikke længere mulig. En folkevalgt i Frankrig kan ikke både være for eksempel borgmester og parlamentsmedlem. Det har betydet et farvel til en hel del deputerede, der ikke har genopstillet til Nationalforsamlingen, fordi de allerede havde en folkevalgt stilling i deres lokalområde.

I følge meningsmålingerne ser det lige nu ud til, at præsident Macron vil få sit absolutte flertal (289 mandater). Men der er en hel uge til 2. og afgørende runde, og det er ikke utænkeligt, at de andre partier kan få mobiliseret sofavælgerne.

Måske vil du også synes om:

Det er ikke slut endnu…

fransk-præsidentvalg-2017Med det franske præsidentvalg vel overstået kunne man måske forestille sig, at der falder ro over fransk politik nu. Men faktisk var det kun første del af processen med den demokratiske udskiftning af den udøvende og den lovgivende magt i Frankrig.

Den udøvende magt

I Frankrig udgør præsidenten og regeringen tilsammen den udøvende magt. Og hvor statsministeren i Danmark typisk kommer fra et parti, eller en koalition af partier, der har opnået flertal i et nyvalgt Folketing,  så er det i Frankrig den nyvalgte præsident, der udpeger en premierminister. Som bekendt udpegede Emmanuel Macron borgmesteren i Le Havre, Édouard Phillipe, fra højrefløjspartiet Les Républicains. Det i sig selv er et signal om at den nyvalgte præsident med en fortid i venstrefløjspartiet Parti Socialiste, med sit nye centrumparti La République en Marche! forsøger at bryde med den klassiske højre-venstrefløjstænkning og i stedet ønsker et samarbejde på tværs for at få løftet Frankrig ud af krisen.

Formelt er det så premierministeren, der udnævner regeringen. Fraregnet premierministeren selv består den nye regering af noget så usædvanligt som et lige antal mænd og kvinder fra både højre og venstre, samt folk hentet ind fra civilsamfundet. Altså nogen, der ikke tidligere har været involveret i politik. Her kan du se alle ministrene og deres ansvarsområder.

Med udnævnelsen af premierminister og regering er den udøvende magt i Frankrig nu på plads.

Men dermed slutter det ikke.

Den lovgivende magt

Den lovgivende magt i Frankrig består af to kamre: Senatet og Nationalforsamlingen, der tilsammen betegnes Parlamentet. I umiddelbar forlængelse af præsidentvalget skal der også være valg til det ene af parlamentets to kamre, Nationalforsamlingen. Det foregår også ved to runder, 11. og 18. juni.

Valg til det andet kammer, Senatet, foregår indirekte via et valgkollegium i hvert enkelt departement. Halvdelen af de 348 senatorer er på valg hvert tredje år til et 6-årigt mandat. Næste gang det finder sted bliver til september.

Det er de 577 pladser i Nationalforsamlingens Hémicycle, som den franske Nationalforsamlings sal betegnes, der er på valg i juni.

Det bliver spændende, fordi Macron er nødt til at have et flertal i Nationalforsamlingen for at kunne få gennemført de reformer der skal til, for at få bragt Frankrig ud af krisen. Og lige nu har hans parti nul (som i 0) pladser i Nationalforsamlingen. Hans opstillingsliste, der blev offentliggjort få dage efter hans indsættelse som præsident består af lige mange mænd og kvinder, hvilket i sig selv er nyt. Mange af kandidaterne på listen er fra allerede eksisterende partier, som eksempelvis François Bayrous parti Mouvement Democrate.

Hvis ikke Emmanuel Macron opnår flertal i Nationalforsamlingen men derimod får et flertal imod sig, så kan han få meget svært ved at få gennemført noget som helst.

Derfor er det ret afgørende for Frankrigs fremtid, hvordan der bliver stemt til valget i juni.

 

Måske vil du også synes om:
vinranker-saint-emilion

Vinhøsten 2017 er ødelagt mange steder i Frankrig

Mens verdens opmærksomhed har været rettet mod Frankrig og præsidentvalget, så er det gået de flestes opmærksomhed forbi, at de franske vinbønder gennemgik et helvede i slutningen af april. Mange blev ramt af frost ad flere omgange, og der er ikke mange områder i Frankrig, der er gået fri. I nogle områder er størstedelen, 80-100%, af vinmarkerne blevet ramt.

Fra Champagne til Jura, til Loiredalen, Cognac, l’Hérault og hele Bordeauxområdet. Værst er det tilsyneladende gået ud over de verdensberømte appellationer Saint-Émilion og Pomerol, der ligger tæt på hinanden, vinområderne der ligger i umiddelbar tilknytning til dem øst for Bordeaux, samt det sydlige Médoc. Her estimeres det ifølge præsidenten for Fédération des Grands Vins de Bordeaux at over 75% af markerne har fået frost på et tidspunkt, hvor vinen netop havde sat nye skud og blade, og hvor blomsterne, der skal blive til de dyrebare druer og dråber, var ved at blive dannet.

Vinbønderne kæmpede ellers bravt for at holde frosten fra at sætte sig på de nye blade. Både med helikoptere der skulle piske varmere luft ned i jordhøjde – for dem, der havde råd til det – og med bål mellem de lange rækker af vinstokke. Det kan du se på disse dramatiske billeder, taget af fotografen Jean-Bernard Nadeau.

Mens man i disse dage er ved at opgøre skadernes omfang (et estimat siger 1-1,5 milliard euro alene for Bordeaux-området), holder man samtidig vejret for at se, om nogle af vinstokkene vil skyde endnu engang og måske mindske høsttabet en smule. Men det ændrer ikke ved, at rigtig mange vinproducenter, små som store, og hele netværket af underleverandører til vinproduktionen vil lide store, økonomiske tab.

Som eksempelvis de servicevirksomheder, der leverer daglejere til arbejdet i vinmarkerne. Og daglejerne selv, der mister arbejdet. Eller vintøndemagerne. Alle underleverandører til vinproduktion er naturligt nok også berørt af frosten, og forventer en nedgang i produktionen eller leverancerne til vinbønderne.

Men du kan faktisk gøre noget! Opfordringen dernedefra lyder: Åbn en flaske fransk vin og skål for at støtte vinbønderne!

Normandiet solnedgang Anse du Brick Cherbourg

Normandiet revisited

I går uddelte Ove roser i kommentarfeltet, fortalte om sin tur til Normandiet sidste år og bad om at få flere indlæg om regionen. Jeg bliver jo så glad, når jeg får roser, så her kommer en buket af indlæg, jeg har skrevet om Normandiet siden bloggens start.

God læselyst :)

Foto: Solnedgang ved Anse du Brick, lidt øst for Cherbourg
(Og nej, det er ikke photoshoppet. Det VAR en fabelagtig solnedgang den aften…)

Normandiet 1

Normandiet 2

Roosevelt, Churchill og de Gaulle

Haute-Normandie

Basse-Normandie

Le calvados

Bayeux-tapetet

Måske vil du også synes om:

Skibet er ladet med…

En udstilling på Kvindemuseet i Aarhus fortæller historien om tilblivelsen af de tre Life-boats, som den norske kunstner Marit Benthe Norheim har skabt til Kulturhovedstadsåret 2017 i Aarhus. Den ene af bådene gemmer på en fransk overraskelse.

“Vi skal også op på øverste etage”, sagde den ene af de seks livlige kvinder, jeg besøgte Kvindemuseet i Aarhus sammen med for nylig. “Der er en udstilling om de tre Life-boats, kunstværkerne som kan sejle”, fortsatte hun, med henvisning til de tre spektakulære både udformet som kvinder, der havde sejlet deres jomfrutur fra Ålborg til Aarhus i sensommeren. Så da vi havde set udstillingerne på første sal i og omkring den smukke gamle byrådssal i Aarhus’ gamle rådhus, som i dag huser Kvindemuseet, fortsatte vi op ad en stejl trappe. Helt op under det gamle rådhus’ skrå tagvægge.

De tre Life-boats er fortællingen om en kvindelig livscyklus, og bærer navnene Mit skib er ladet… med Længsel, med Liv og med Minder. Skibet ladet med Længsel er en ung kvinde. Skibet ladet med Liv er en gravid kvinde, mens skibet ladet med Minder bærer i alt 19 galionsfigurer, der alle er portrætter af kvinder. Udstillingen på Kvindemuseet i Aarhus fortæller særligt om båden med de 18 kvinder, der alle har det til fælles, at de er over 70 og har levet ‘grænseløst’. De 19 skulpturer, 18 kvinder og en åben galionsfigur der er ‘ingen og alle’, står i en bådformet kreds i udstillingens snævre rum.

“Hver af de 18 kvindelige skulpturer”, fortæller guiden os, “er en kvinde af kød og blod, der har fortalt sin historie til Marit Benthe Norheim”. Historierne, som kvinderne har fortalt, er 18 stærke fortællinger om kvindeliv, som Marit Benthe Norheim efterfølgende har tolket ind i de 18 kvindehøje skulpturer, der står i rummet. De 18 skulpturer er forarbejder til de figurer, der pryder Skibet er ladet med Minder. Da vi når hen bagest i salen ser vi 18 små plancher på en hvid væg. Hver planche har et nummer, der korresponderer med en af skulpturerne, et billede af kvinden, der er portrætteret, og et kort sammendrag af hendes historie. Kvindernes rødder og historie rækker ud over hele verden, fra den vietnamesiske kvinde, der måtte sende ti børn afsted som bådflygtninge, til den japanske kvinde, den danske intellektuelle kvinde, den libanesiske, den sydafrikanske…

Og blandt de 18 navne er der et, jeg genkender: Arlette Andersen.

Den franske kvinde, der overlevede koncentrationslejren Auschwitz’ rædsler under 2. Verdenskrig og efter krigen kom til Danmark og blev dansk gift.

Arlette Andersen, der tav om sine oplevelser i mange årtier, men som så begyndte utrætteligt at holde foredrag om det, særligt for unge gymnasieelever, for at ingen skulle glemme og for at lignende rædsler ikke sker igen. Arlette Andersen, den lille, store, skrøbelige, stærke 93-årige franske kvinde, som den franske ambassadør i København i november sidste år udnævnte til officer af den franske Æreslegion, er portrætteret som skulptur nummer 4.

Udstillingen på Kvindemuseet kan ses frem til 23. april, og vil du opleve alle tre Life-boats, inden de sejler videre ned gennem Europa på floderne, så ligger de i Marselisborg Lystbådehavn. På projektets hjemmeside her kan du læse meget mere om bådene og om galionsfigurerne på Skibet er ladet med Minder.

God weekend :)!

Måske vil du også synes om:
Fransk forår

Mens vi venter på forår…

Sidder du også og drømmer om en forårstur til Paris?

Godt nok har meteorologerne lovet forårstemperaturer den kommende uge, og vi så solen i går, men det er stadigvæk bidende koldt og sneen forsvinder ikke rigtigt. Så er det, man tager sig selv i at sidde under tæppet i sofaen og drømme om Paris i milde forårstemperaturer, kaffe og croissanter på en café i forårssolen eller en slentretur under de blomstrende japanske kirsebærtræer i parken bag Notre Dame.

Måsker er du allerede så småt ved at planlægge? Skal du have børn med? Så kig lige her:

Paris i børnehøjde

Eller måske er det alle de lækre køkkenudstyrsforretninger, der ligger på en perlerække lige bag ved Les Halles, du vil besøge denne gang? Her får du en guide til syv (7!) forretninger der ligger inden for en radius af få hundrede meter fra hinanden:

Til de mad- og kageglade!

Har du lyst til at udforske Paris på en helt anden måde, mens du lærer om byens historie ved at gå på jagt efter historiske levn, der ligger frit tilgængelige for alle? Så er denne side, som jeg oversatte til dansk sidste år, en oplagt ide:

Paris’ skjulte historie – nu på dansk!

Er der for langt at gå? Prøv Paris’ bycykler – det er utroligt, hvor langt man kan nå rundt på en times tid. Se bare her:

På cykel i Paris

Er du ikke helt klar på at booke flybilletten endnu, men vil egentlig bare gerne læse noget, der er bedre end en almindelig turistguide og giver inspiration til at drømme videre? Så er det den her, du skal have fat i:

Den her skal du læse!

Drøm sødt, og god læselyst :)!

Måske vil du også synes om:

Om en vis amerikansk præsident og magtens tredeling

For nogle dage siden læste jeg en fremragende artikel på netavisen Zetland, hvor skribenten Jakob Jessen satte fingeren på selve kernen i den nye, amerikanske præsidents spruttende tweets over de amerikanske dommere, der ophævede hans indrejseforbud. Artiklens overskrift lyder: Trump slås ikke bare for sit [ind]rejseforbud – Han er i krig med magtens tredeling.

Det er den sidste del af artiklens overskrift, der rammer direkte ned i problemets kerne: Han er i krig med magtens tredeling. 

Og det er faktisk en ganske alvorlig sag, hvis det lykkedes Trump (den udøvende magt) at knægte en (eller begge) af de andre magtinstanser: Den lovgivende og den dømmende magt (henholdsvis Kongressen og Domstolene).

Sidder du og spekulerer på, hvad det har med Frankrig at gøre?

Jo. Tredelingen af magten i den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt blev formuleret af den franske retspræsident og oplysningsfilosof Montesquieu. Værket fylder flere bind, som blev til efter flere års studierejser rundt til europæiske lande i 1730erne. Forud for de kapitler, jeg citerer fra nedenfor, beskriver han forskellige statsstyreformer og definerer, hvad frihed inden for lovens rammer er.

Her får du de helt centrale principper for magtens tredeling, som du kan finde i værkets bog 11 og 12:

“[…] Politisk frihed findes kun i moderate styrer. Men den findes ikke altid i de moderate stater. Det gør den kun når magten ikke misbruges, men det er en evig erfaring at ethvert menneske der har magt, er tilbøjelig til at misbruge den; han fremturer indtil han støder på grænser. […]

For at man ikke skal kunne misbruge magten, må tingene indrettes så magt sætter en stopper for magt. [Min fremhævelse. JOV] […]”

Montesquieu, bog XI, kap. IX

“Der er i hver stat tre slags myndighed: den lovgivende myndighed, den udøvende myndighed med hensyn til sager der hører under folkeretten, og den udøvende myndighed over sager som hører under den borgerlige ret. […] Vi vil kalde denne sidste den dømmende myndighed, og den anden helt enkelt statens udøvende myndighed. 

[…] Når den lovgivende og den udøvende myndighed er samlet hos samme person eller i det samme korps af embedsmænd, er der ingen frihed, for så kan man frygte at den samme monark eller det samme råd som indfører tyranniske love, udfører dem tyrannisk.

Der er heller ingen frihed, hvis den dømmende myndighed ikke er adskilt fra den lovgivende og den udøvende. Hvis den dømmende myndighed faldt sammen med den lovgivende, ville magten over borgernes liv og frihed være vilkårlig, for dommeren ville være lovgiver. Hvis den var forenet med den udøvende myndighed, ville dommeren kunne få styrke til at undertrykke.

Alt ville være tabt, hvis den samme mand eller den samme forsamling af fremstående, enten fra adelen eller fra folket, beherskede de tre myndighedsområder: at give love, at udføre de offentlige beslutninger og at pådømme angående forbrydelser og private stridigheder” […]

Montesquieu, bog XI, kap. VI

Principperne for balancen mellem de tre skal sikre, at magten ikke korrumperer. De skal så at sige holde hinanden i skak. Det er et helt fundamentalt grundlæggende princip i en demokratisk forfatning, der skal sikre den enkelte borgers frihed og retssikkerhed. Og det er derfor, der er så meget røre om Trumps indrejseforbud, om de amerikanske dommeres ophævelse af det og det helt fuldstændig uhørte i, at den udøvende magt angriber den dømmende magt på den måde, som det sker i USA i disse dage.

Ovenstående citater er fra storværket Om lovenes Ånd (De l’esprit des Lois), der udkom i 1748. Montesquieus værk var en af hovedinspirationskilderne til den amerikanske forfatning fra 1787-1788 – verdens første, demokratiske forfatning.

Jeg har citeret fra Merete Klenow Withs oversættelse af De l’esprit des Lois, der udkom på Gads Forlag i 1998.

 

Måske vil du også synes om: