Haute-Normandie

Regionen Haute-Normandie ligger i det nordvestlige Frankrig, hvor den smukke kystlinie ligger ud til den Engelske Kanal. Mod vest grænser regionen op til Basse-Normandie, mod øst til Picardiet og Ile-de-France, og mod syd til regionen Centre-Val-de-Loire.

Regionen er opdelt i departementerne Eure (27) og Seine-Maritime (76), og regionens hovedby er Rouen.

Hele det område, der kaldes Normandiet i dag, og som består af de to administrative regioner Basse-Normandie og Haute-Normandie, har i mange århundreder været en relativt stabil størrelse. Beliggenheden ved den Engelske Kanal har gjort området følsomt for invasioner gennem århundrederne, fra vikingernes hærgen omkring år 800-900 til den franske trones familiære skærmydsler med den engelske: Herredømmet over regionen har skiftet side gennem tiden, men kom endeligt ind under den franske trone efter La Guerre de Cent Ans (Hundredårskrigen) der sluttede i 1453. Det var i øvrigt under Hundredårskrigen at Jeanns d’Arc i 1431 blev brændt på bålet i Rouen for kætteri.

Le Havre, der ligger ved Seinens udløb i den Engelske Kanal er Paris’ havneby, der blev anlagt som havneby af François Ier kort efter hans tronbestigelse i 1515. Det medvirkede til områdets økonomiske opblomstring, der blev forstærket, da dampmaskinen blev opfundet, og især de store rederier begyndte at lade deres oceangående passagerskibe bruge havnen som udgangspunkt for de transatlantiske ruter fra ca. midten af 1800-tallet.

Da togstrækningen fra Paris til Le Havre blev ført igennem i 1847 betød det, at de parisiske kunstnere og det bedre borgerskab kunne komme ‘på landet’. Monet tog til Rouen og malede katedralen i mange belysninger, og til Etrétat, hvor han malede kysten med den karakteristiske klippeformation. Gustave Flaubert, der er født i Rouen, lod handlingen i sin mest berømte roman, Madame Bovary, foregå i omegnen af Rouen.

Der er mange ting at se for den, der tilbringer sin ferie i Haute-Normandie. Jeg nævner tit de franske katedraler, men de er som regel også altid et besøg værd. Katedralen i Rouen er ingen undtagelse, med sine mange tårne, hvoraf det højeste knejser 151 meter over gadeplan. På 6. etape af Tour de France 2015, der gik fra Abbéville til  Le Havre, gik ruten langs kysten forbi blandt andet Fécamp og ned mod Etrétat, hvor vi fik nogle fabelagtige panoramaer af kystlinien. Man kan køre i bil langs det meste af kysten, og opleve nogle fantastiske landskaber med vue ud over den Engelske Kanal. I Le Havre krydser man over Seinen på broen Pont de Normandie og er snart i badebyen Deauville, der med sine brede strande og fashionable hoteller har været blandt parisernes foretrukne badebyer i mange år.

Pont de Normandie

Pont de Normandie (privatfoto)

I den sydligste del af departementet Eure, lidt uden for byen Vernon, ligger Giverny, med Monets berømte hus og have. og ikke så langt derfra ligger byen Evreux.

Gastronomisk er regionen præget af nærheden til havet, og fisk og skaldyr er fremherskende på menukortet.

Generelt kan man dog sige, at selvom det geografiske område Normandiet i dag er to admini-strative regioner, Haute-Normandie og Basse-Normandie, så er historien, kulturen (og gastrono-mien) fælles, og det er svært at trække en skarp skillelinie for, hvad der er “typisk” for den ene og den anden region. Når den franske regionsreform træder i kraft til nytår vil de to regioner således – naturligt, kunne man sige – blive forenet til een, administrativ enhed, der kommer til at hedde Normandie.

Har du været i Normandiet? Hvad synes du var det mest spændende at opleve i regionen?

Måske vil du også synes om:

Franche-Comté

Regionen Franche-Comté ligger i det østlige Frankrig, hvor regionen mod øst grænser op til Schweiz, mod vest til regionen Bourgogne. Mod nord grænser Franche-Comté op til regionerne Champagne-Ardenne, Lorraine og Alsace.

Regionen består af tre departementer: Doubs (25),  Jura (39) og Haute-Saône (70), samt det lille departe-ment Territoire de Belfort (90).

Regionens administrative hovedby er Besançon.

Op gennem århundrederne har regionen haft forskellige tilhørsforhold alt efter, hvilke konger og adelige der har haft herredømmet over regionen. Beliggende cirka midt i det hele har området således været underlagt romerriget, frankerriget, de burgundiske hertuger og grever, den franske trone, den spanske trone, det tyske kejserrige, blot for at nævne nogle stykker.

Der er et område i regionen, som er særligt interessant. Le Territoire de Belfort er i dag et lille departement i Franche-Comté, men historisk set er det ret nyt. Området “opstod” efter den fransk-preussiske krig i 1870-1871 (som jeg efterhånden har nævnt nogle gange her på bloggen, så mon ikke den krig snart skal have sit eget indlæg…). Ved fredsaftalen efter krigen, som preusserne vandt, blev det nordøstlige Frankrig delt mellem Preussen og Frankrig. Det foregik primært efter et sprogligt princip, hvor Alsace og en del af Lorraine, hvor befolkningen var tosproget, gik til det tyske kejserrige, undtagen den allersydligste del af Alsace, Belfort-området, der forblev fransk, da fransk var det primære sprog i området. Det var dog også delvist på grund af områdets modstand mod Preussen under krigen. Det var ikke lykkedes den preussiske hær at indtage Belfort. I lang tid have området status af ‘territoire’, men i 1922 fik det status af fransk departement.

I regionens hovedby Besançon kan man besøge den berømte fæstning – Citadellet – fra 1600-tallet, der er opført på Unescos verdensarvsliste, eller gå på opdagelse nedenfor fæstningen i den gamle bydel, der har fået tilnavnet ‘La Boucle’, da den netop ligger indenfor en næsten 360 graders sløjfe som floden Doubs slår på stedet. Eller man kan besøge huset i Grande rue nummer 140, hvor Victor Hugo blev født.

Citadelle Besancon

Udsigt over Besançon fra Citadellet (pixabay.com)

Dole i departementet Jura eller byen Belfort i departementet Territoire de Belfort har også historiske bymidter, der fortæller om århundreders historie. Og hvis det bliver for meget med al den historie kan man jo tage et smut til storbyen Genève, der ligger ved sydspidsen af regionens grænse til Schweiz.

Fra de sydlige udløbere af Vogeserbjergene i den nordlige del af regionen til Jurabjergene i syd er der overalt i regionen storslået natur, der indbyder til vandreture, sejlsport, kano- og kajakroning.

Gastronomisk er der også oplevelser at hente. Særligt kendt er regionen for sine oste, især le comté, der er god som smelteost og har sin helt egen plads i den regionale hovedret fondue comtois. De regionale vine er fra Jura, og absinth, la fée verte, blev og bliver igen produceret i Pontarlier i departementet Doubs. Den mytiske grønne drik blev forbudt i Frankrig i 1915, men i 2011 blev forbuddet ophævet, og der produceres igen absinth i Pontarlier. Faktisk er det blevet gjort til lidt af en turistattraktion i dag, idet man kan følge La route touristique de l’absinth fra Pontarlier til Le Val de Travers på den schweiziske side af grænsen, og besøge destillerier, museer og butikker undervejs.

Måske vil du også synes om:

Basse-Normandie

I serien om de franske regioner er vi i dag nået til regionen Basse-Normandie, som ligger i det nordvestlige Frankrig ud til den Engelske kanal.

Regionen består af tre departementer: Calvados (14), Manche (50) og Orne (61). Regionens administrative hovedby er Caen.

Historisk set har Basse-Normandie været skueplads for en lang række invasioner, både af fjendtlig og allieret karakter. I 800-tallet var det vikingerne, der invaderede området, men blot et par århundreder senere var det hertugen af Normandiet, Guillaume le Conquérant (på dansk Wilhelm Erobreren), der gjorde udfald mod England ved slaget om Hastings i 1066, hvor han underlagde sig den engelske trone. Det slag er blevet udødeliggjort på Bayeux-tapetet, som jeg har skrevet om her. Under Hundredårskrigen (La Guerre de Cent Ans), som egentlig varede 116 år (fra 1337 til 1453), kæmpede englænderne og franskmændene om området, og det var under den engelske trone indtil franskmændene vandt det endelige slag ved Castillon i Aquitaine, der afsluttede den lange krig.

Den kendteste og mest omfattende invasion af området er dog Operation Overlord, der fandt sted 6. juni 1944, og var de allieredes første skridt til befrielsen af Europa under 2. Verdenskrig. Invasionen var en gigantisk, logistisk og menneskelig præstation, hvis omfang man først bliver klar over, når man står på invasionsstrandene og ser, hvilke dybe spor invasionen trak, og stadig trækker, i området. Museer, soldaterkirkegårde med endeløse rækker af hvide kors og davidsstjerner, resterne af briternes Mulberry Harbour ved Arromanches… Jeg besøgte området for nogle år siden, det kan du læse mere om her.

P1020469

Privatfoto

For turisten er der mange ting at se. Alene invasionsstrandene, museerne og alt omkring Operation Overlord kan man sagtens bruge en uges tid på. På vestkysten af Cotentinhalvøen, den kyststrækning der går fra Cherbourg i nord til Mont Saint-Michel i syd, er der nogle fantastiske naturoplevelser at hente, med især nogle uendelige udsigter over havet fra høje udsigtspunkter, og strande der nærmest fortaber sig i horisonten.

Gastronomisk er området præget af især fisk og skaldyr, der landes i fiskerihavnene langs regionens kyst. En helt særlig oplevelse er det at besøge det lille fiskerleje Barfleur, hvor der især landes blåmuslinger, og så sætte sig på en café med udsigt over havnen og spise en portion Moules, der netop er blevet hentet fra en af fiskerbådene.

Privatfoto

Privatfoto

Og – selvfølgelig – kan man ikke sige Normandiet uden at sige calvados. Drikken, der har fået sit navn efter departementet (eller omvendt, det kan diskuteres…), er lavet af æbler. I netop Calvados departementet ligger Calvadosproducenterne side om side, og æbleplantagerne kan ofte ses selv fra motorvejen. Er du i området, så giv dig selv den oplevelse det er at besøge en æbleplantage, smage på herlighederne og måske, måske ikke, lige tage en lur bagefter, for man kan godt blive lidt svimmel af de gode sager. Vi besøgte en æbleplantage, og den kunne ikke have været mere tilfældigt udvalgt. Vi så et skilt langs motorvejen og tog den næste afkørsel. Og fik en fantastisk oplevelse ud af det. Se bare her.

Måske vil du også synes om:
Jardin du Luxembourg

Skal du til Paris i efteråret?

Vil du have nogle gode adresser?

Her kommer et udpluk af nogle af de mest læste indlæg, da der var tema om Paris på bloggen i august:

Skal du have fundet et hotel? Så se her, hvad jeg anbefaler (og det er måske ikke, hvad du forventer).

Inden du tager afsted, kan jeg varmt anbefale at læse denne bog. Fordi Paris er andet og meget mere end shopping og god mad. Paris kan ses igennem mange forskellige optikker, alt efter, hvilke interesser man har. Hvis du skal have børnene med, så fortalte Anette og Marianne om deres oplevelser i indlægget her. Er du et madøre, og vil gerne have spændende køkkenudstyr, den helt rigtige kogebog eller måske en speciel ingrediens med hjem, så kan du læse om det her.

Der er lige så mange vinkler på byernes by som der er folk i byen. I august fik vi tips til fotografens Paris, kunstelskerens Paris, og den beautykloges Paris, og jeg gav også tips til mit Paris og nogle af min favoritsteder i byen: en jazzklub lidt ud over det sædvanlige, en lidt hemmelig park, en anderledes restaurant.

Der er mange flere indlæg om Paris på bloggen. Hvis du vil se dem alle, så klik på ‘Paris’ i tagskyen i højre kolonne.

God læselyst!

Måske vil du også synes om:

Auvergne

Regionen Auvergne ligger næsten lige midt i Frankrig. Man kan sætte en knappenål midt i kortet, der hvor regionerne Centre-Val-de-Loire, Bourgogne og Auvergne mødes. Auvergne ligger syd for dette punkt, hvor bjerg-massivet Le Massif Central  dominerer det meste af regionen.

Regionen består af fire departementer: Allier (03), Cantal (15), Haute-Loire (43) og Puy-de-Dôme (63). Regionens hovedby er Clermont-Ferrand.

Tænker du HOV? Et departement der hedder Haute-Loire? Er det ikke dalen med alle slottene i det vestlige Frankrig? Jo, det er det også. Men Floden Loire, som departementet har sit navn efter, udspringer ved foden af bjerget Mont Gerbier de Jonc i nabodepartementet Ardèche (Rhône-Alpes), og løber nordpå igennem Auvergneregionen til Orléans, hvorefter den knækker og løber vestover gennem byen Tours, og videre vestpå gennem Loire-dalen i det vestlige Frankrig, inden udløbet i Atlanterhavet. Det er Frankrigs længste flod, ca 1000 kilometer lang.

Selvom Clermont-Ferrand er regionens hovedby, så er det byen Vichy, der umiddelbart vækker flest associationer, hvis man har blot lidt kendskab til Frankrigs historie. Vichy var Frankrigs ‘officielle’ hovedstad under 2. Verdenskrig, i den forstand at den tyskvenlige regering under ledelse af Marskal Pétain havde regeringssæde der. Efter Tysklands invasion af Frankrig og den efterfølgende våbenhvile 22. juni 1940, hvor den franske regering skrev under på betingelserne for den tyske besættelse, blev landet reelt delt i to i årene 1940-1944. Nord for demarkationslinien var landet besat af Tyskland, og syd for demarkationslinien lå den ‘frie’ zone. Vichy lå i den frie zone, men Marskal Pétains regering var reelt en marionetregering for tyskerne.

Men hør, tænker du måske: Er Vichy ikke også noget med vand?

Jo, det er det også. Le Massif Central, som dækker det meste af regionen, er på grund af geologien udspring for rigtig mange kilder, der i mange århundreder har været udnyttet som kurbade (stations thermales), og hvor folk tog hen for at blive plejet for diverse lidelser.

Som Alsaceregionen har sin La Route des Vins d’Alsace, har Auvergne sin La Route des Villes d’Eaux, med 17 forskellige kurbade på ruten. Så kan man få en hel ferie til at gå med spa og wellness. Vichy, et af de kendteste franske hudplejemærker, der kun forhandles på apoteker, har hovedsæde i byen, og i lighed med to andre, kendte hudplejemærker der kun fås på apoteket, l’Avène og La Roche-Posay, er produkterne udviklet med base i mineralsk kildevand fra undergrunden.

vand

Turismen i regionen er i høj grad præget af Le Massif Central, og det giver muligheder for mange naturoplevelser. Særligt vulkanparken i den sydlige del af bjergmassivet, Le parc naturel régional des volcans d’Auvergne, er et spændende sted at besøge, med La chaîne des Puys‘ perlerække af i alt 80 vulkankratere. Det kan du se billeder af her.

Har du lyst til at se, hvad hovedbyen Clermont-Ferrand har at byde på, så se her.

Måske vil du også synes om:
paris-udsigt-eiffeltårnet

Mit Paris

Som vi har set af de sidste to ugers indlæg, så er Paris en uendelighed af kendte og nye indtryk, spændende steder, listige hjørner og kvarterer, man bare aldrig bliver helt færdig med at udforske. For hver gang jeg er i byen, opdager jeg nye ting.

Hvis jeg har otte skønne gymnasiepiger med, kommer det til at handle meget om shopping. Og så vil de vide hvor vintagetøjbutikkerne er, så dem finder vi (cocktailbarerne og dansestederne klarede de sjovt nok selv). Med otte shoppeglade tøser kan det godt tage et par timer at komme fra Place des Vosges til Pompidoucentret, en tur der max tager en halv time hvis man bare går lige igennem Rue des Francs Bourgeois og Rue Rambuteau.

Hvis jeg har madglade mennesker med, er det naturligt at besøge Galeries Lafayettes gourmet food store, og FauchonHédiard og Maille, der ligger i hvert deres hjørne på Place de la Madeleine (8e arr.) ikke så langt fra Galeries Lafayette. Og finde de gode køkkentøjsforretninger, specialforret-ningerne og de små spændende restauranter.

Maille Paris

Privatfoto

Fotograferne har deres egen optik på Paris, kunstelskerne går efter deres passion, jazzfolket finder deres helt egne steder og de beautykloge ved, hvor skønhedstemplerne er. De syglade kan med fordel tage på strejftog i kvarteret lige nedenfor Sacré-Coeur.

Og sådan kunne jeg blive ved….

Hvordan ser mit Paris ud?

Som tidligere nævnt foretrækker jeg i videst muligt omfang at opleve Paris på gadeplan. Og allermest holder jeg af at komme så langt ind i kvartererne at man finder de steder, hvor de lokale har deres dagligdag. Som i Rue Lepic på Montmartre, hvor man drejer om et hjørne og pludselig finder en handelsgade med fiskehandler, bagere, ostebutikker, blomsterhandlere og frugt og grønt. Eller landsbystemningen på Place de la Contrescarpe og de lokale handlende i bunden af Rue Mouffetard, hvor der også er marked. Eller Saint-Germain des Prés’ små gader, der hvor Rue Saint-André des Arts møder Rue de Buci og Rue de l’Ancienne Comédie, og man prøver at finde vej ad de små gader til Place Saint-Germain des Prés. Det mest fascinerende er, at denne landsbystemning kan man finde kun et stenkast fra de store boulevarder.

Rue de Buci gademusik

Privatfoto

Landsbystemning finder man også i gaderne omkring Place du Tertre, selvom selve torvet med alle malerne er en turistfælde… Og så kan jeg sidde længe på trappen foran Sacré-Coeur og se ud over hele Paris, og betragte den brogede blanding af turister af alle nationaliteter, afrikanske gadesælgere og diverse gadeunderholdning. Det bliver aldrig kedeligt. Når jeg er afsted på egen hånd med Kæreste, prøver vi altid at få lagt nye ting ind i programmet, som vi ikke har set før. På den måde opdager vi altid nyt der kan føjes til de velkendte steder.

Paris bliver man aldrig færdig med.

Måske vil du også synes om:

Paris i børnehøjde

Kan man have børn med på storbyferie?

Jada, det kan man da!

Men hvor gamle skal de så være, og hvad skal man se, hvis man har ungerne med til Paris for første gang, uden at skulle høre på ‘moaaar, jeg gider ikke gå mere’, eller ‘faaar, det er keeeedeligt at se på [indsæt selv]’?

Første gang jeg selv havde mine børn med til Paris, var på en endagstur, hvor vi boede på en campingplads cirka en times togtur fra Gare Saint-Lazare. Ældstebarnet var dengang 8 og yngstebørnene var 5. Da vi helt bevidst kun havde valgt at tilbringe een dag i byen, var vi også meget bevidste om at få valgt ud, hvad vi skulle se. Disneyversionen af Klokkeren fra Notre Dame storhittede dengang, så Notre Dame kirken var incontournable. Og så selvfølgelig Eiffeltårnet. Det var helt klart et hit. Tænk, at noget kan være så stort. Og tænk, at man kan komme op i det og se ned på jorden og på hele Paris, og tænk, at mennesker kan være så bittesmå. Det var magisk! Og selvfølgelig skulle de hver have en nøglering med Eiffeltårnet, som vi købte hos en af boghandlerne med de grønne kasser langs Seinen. Set i bakspejlet var Paris i en alder af 5 år måske lige vel stor en mundfuld, for vi gik meget, og klapvogn brugte vi ikke mere. Men en god lang pause i parken Champs de Mars nedenfor Eiffeltårnet gjorde underværker. Og da vi havde set og gået det vi skulle og var på vej tilbage til campingpladsen, var det med tre meget trætte, men glade børn.

Jeg har spurgt Marianne og Anette, der begge havde deres børn med til Paris for første gang i foråret 2014, hvad de så, og hvad børnene synes om det.

Marianne, hvis børn dengang var 9 og 12, fortæller:

Vi havde 4 dage i Paris, hvoraf vi brugte den ene dag i Disneyland. Udover Disneyland besøgte vi Notre-Dame, le Tour Eiffel, l’Arc de Triomphe og Champs-Elysées, Sacré-Coeur og Montmartre, Les Halles, les Tuileries, Pont des Arts, Pont Alexandre, Jardin des Plantes og Musée National d’Histoire Naturelle, og var på sejltur på Seinen.

Begge børn var fuldstændig overvældet af Eiffel-tårnet. Vi brugte det meste af en dag i og omkring tårnet. Den store oplevelse for dem var både det første glimt af tårnet på afstand, og derefter at se det tæt på og høre historier om, hvordan det blev konstrueret. Vi var samtidig så heldige, at der var marathon i Paris den pågældende dag, så vi kunne stå højt oppe i tårnet og kigge ned på alle de små løbere, der krydsede Seinen via Pont d’Iéna for at nå målstregen ved Palais de Chaillot – et flot syn. 

De husker også med stor glæde tilbage på den varme forårseftermiddag, hvor vi – godt ømme i fødderne – prajede en cykeltaxa på Champs-Elysées, og den fantastiske chauffør gav den fuld gas ned ad gaden, mens han underholdt med mange sjove kommentarer undervejs. 

Tuileries-haven var også et favoritsted for børnene – de nød at sidde mange forskellige steder i parken og bare kigge på mennesker, statuer, fugle, blomsterbede og det storslåede Louvre. Parken var et suverænt pausested, og vi kom forbi flere gange.

Eiffeltårnet skal alle se, synes jeg, og selvom man har været i Paris mange gange, er det stadig en storslået oplevelse. Det er dog vigtigt at sætte god tid af til besøget, så man ikke skynder sig igennem oplevelsen. Der skal være tid til at nyde udsigten fra parken, under tårnet og oppe i tårnet. Jeg vil også anbefale, at man lægger pauser ind i løbet af en dag og bruger byens parker til det formål. Les Tuileries opfyldte vores behov til fulde, men jeg skal helt sikkert også have børnene med i Jardin du Luxembourg, næste gang vi skal til Paris.

Vi nåede langt fra at se alt det, vi gerne ville, men børnene taler tit om, at de virkelig har lyst til at komme tilbage og opleve mere af den dejlige storby.

Eiffeltårnet mod Palais de Chaillot

Privatfoto

Anette, hvis børn var 12 og 15 da de var afsted, fortæller her:

Vi boede på et super velplaceret, men lille familiedrevet hotel med kvartpension, Hotel Marignan, i universitetskvarteret, meget tæt på Rue Mouffetard med mange lækre restauranter til rimelige priser, og i gåafstand fra Notre Dame. Det var ganske udmærket og rent i forhold til prisen. Vi havde ca. 10 overnatninger i familieværelse.

Vi benyttede os af Viator to gange: Til en rundvisning i og ved Eiffeltårnet, og til en fantastisk tog/cykel-tur ud til Versailles, hvor vi først var på marked og købe ind til frokost og dernæst ude at se slottet.

Børnene blev karikaturtegnet sammen på Montmartre, hvor vi naturligvis også besøgte Sacré-Coeur kirken.

Blomstermarkedet ved Place Louis Lépine (på Île de la Cité, tæt ved Notre-Dame kirken) med dyr og planter m.m. var også hyggeligt og en stor succes for børnene, mest pga. alle dyrene naturligvis [Der sælges kaniner, hamstre, undulater, akvariefisk mv]

Den dag var der maratonløb langs Seinen, hvilket også var imponerende og festligt. Langs Seinen er der jo også alle boderne med bl.a. bøger og malerier/tegninger at kigge på.

Eiffeltårnet by night er bestemt også noget som gør indtryk.

Vi var selvfølgelig også i Jardin Du Luxembourg, hvor vi så på sejlskibe i søen, mini-tivoli og utallige andre ting for børn (bl.a. ponyridning). Vi nåede desværre ikke at se dukketeater.

Vi boede også i gåafstand fra Louvre, som vi besøgte den sidste dag inden vi skulle hjem (så vi fik set Mona Lisa og en hel del mere ;). Butikkerne under Louvre er også fine.

Pompidoucenteret var dog ikke ulejligheden værd for os, synes vi. Det eneste, som virkede lidt interessant, var en fotoudstilling (hvor mange stod i kø i timevis for at komme ind), men den skuffede os alle.

Og så var vi afsted i påskeugen, så alle chokolade-butikkerne var spækket med fint påskechokolade.

Jardin du Luxembourg

Foto: Stine Odgaard Villemoes

Jeg talt med en del, der har haft børn med til Paris, og der tegner sig et billede af at det er aldersgruppen fra 6 år og opefter der har størst fornøjelse af flere dage i byen. Selvfølgelig kan man sagtens have mindre børn med, og her er en klapvogn/barnevogn, og god tid, de bedste forudsætninger for en vellykket tur. Og så at gøre god brug af parkerne. Har man lyst til at tage de små med til en park lidt uden for Paris, kunne det for eksempel være Parc Floral, der ligger i Bois de Vincennes sydøst for Paris, og som kan nås med metroen. Der er dukketeater, gåture i trætopshøjde, nogle ret seriøse rutschebaner på legepladserne, og i det hele taget er det bare en meget smuk, botanisk park at tage på picnic i.

På bloggen Ma Poussette à Paris (på fransk, uniquement…) finder du en overflod af tips til, hvad man kan finde på i Paris med børn i alderen 0-14. Stéphanie, der står bag bloggen, har ligeledes udgivet to bøger, der kan købes på Amazon.

Har du haft dine børn med til Paris? Hvad var de bedste oplevelser for børnene? Fortæl os gerne om i det kommentarfeltet.

 

Måske vil du også synes om:
paris-bog

Den her skal du læse!

ANMELDELSE

…hvis du gerne vil et spadestik dybere næste gang du skal til Paris. Hvis du har set de fleste af de store turistattraktioner og føler, der gemmer sig meget mere under overfladen, så start her.

Paris er fyldt med personlige beretninger fra erfarne kendere af byen, og de skriver med både kærlighed og nærvær og enorm historisk viden om om netop deres pespektiv. Se bare her:

Stéphanie Surrugue lægger ud med at fortælle om Marais-kvarteret og dets modsætninger. Om at vokse op med årlige pligtbesøg hos den franske familie, og om at lære Paris at kende på sine egne præmisser. Det er et meget personligt og kærligt portræt af Paris, og Maraiskvarteret i særdeleshed.

Ulla Gjedde Palmgreen fortsætter med at fortælle om Paris’ mange nationaliteter i de forskellige arrondissementer og kvarterer. Hun fortæller om sameksistens og multikulturalitet i byernes by, og det er meget informativt.

Dan Tschernia beretter om tilblivelsen af Spreckelsens Triumfbue, hvor han fulgte den danske arkitekt Johan Otto von Spreckelsen under byggeprocessen. Fortællingen er flettet ind i en vandring ad aksen fra Louvre til Concordepladsen op til Place Étoile og videre ud til Spreckelsens Grande Arche i La Défense.

Andreas Rude fortæller om det franske åndsliv i et idéhistorisk perspektiv, spejlet i Panthéon og Sacré Coeur. Om filosofferne og baggrunden for bygningen af Sacré-Coeur, og Panthéons skift fra kristent til verdsligt tempel. Kapitlet er et guldkorn for den filosofisk interesserede.

Kristian Hvidts kapitel handler om Haussmanns Paris og Napoleon III’s regeringstid. Det er en grundig og malerisk beskrivelse af transformationen af Paris fra overfyldt, beklumret midtby til de brede boulevarder og statelige beboelsesejendomme, der kendetegner byen i dag. Vi hører om tyskernes belejring i 1871, Pariserkommunen og Napoleon III’s fald. En spændende skildring af en omtumlet periode i Paris’ historie.

Bo Tao Michaëlis‘ perspektiv er Le Grand Siècle – Paris i 1600-tallet. Det er musketerernes Paris spejlet i Alexandre Dumas’ roman om de tre musketerer Athos, Porthos og Aramis, og den fjerde, opkomlingen d’Artagnan. Det er et meget charmerende perspektiv, og man får helt lyst til at genlæse romanen. Og så kan jeg ikke lade være med at blive charmeret af en forfatter der bruger ord som ‘annamme’ og ‘sekel’.

Vagn Lyhne fortæller om Paris’ bogkatedraler. Om de tre lokationer, hvor Bibliothéque Nationale de France har til huse: I Rue Richelieu, Sainte-Geneviève biblioteket i Latinerkvarteret og det nye Mitterrand bibliotek med de høje tårne på venstre Seinebred. Om at få adgang til de hellige haller og om at sidde og forske i ensomhed for at give viden videre. Det er mageløs læsning.

Aase Nørrung tager os med på tur til de parisiske kirkegårde og katakomberne. Det er en dybt interessant skildring af ’de dødes byer’ i Paris (hun omtaler ret konsekvent de døde som ’indbyggere’ på kirkegården). Kapitlet indeholder et spændende afsnit om P.A. Heibergs og Malthe Conrad Bruuns liv og levned i Paris efter deres landsforvisninger fra Danmark i slutningen af 1700-tallet.

Niels Lan Doky fortæller begejstret om jazzscenen i Paris. Om de franske jazzmusikere, jazzens historie i byen og om de mange jazzklubber i byen. Så er man jazz-fan er der mange muligheder for at fylde en Paristur med ’jazz around the clock’, som han skriver.

Helle Solvangs kapitel om arkitekten Jean Nouvel tager udgangspunkt i hans design og byggeri af Danmarks Radios nye koncerthus. På den baggrund tager hun os med til Paris og fortæller om Nouvels byggerier, der blandt andet omfatter Institut du monde Arabe, Fondation Cartier og Musée du Quai Branly.

Med Peter Brandes får vi et indblik i kunstens Paris, nærmere betegnet de museer der er tilegnet en enkelt kunstner (f.eks. Rodin, Picasso og Delacroix). Kapitlet fokuserer dog primært på Gustave Moreau og hans museum, hvor jeg synes det nok havde været mere interessant at give de andre kunstnere lidt mere plads.

Frits Andersen rejser i forfatteren Louis Aragons fodspor (og dén tur gad jeg godt have været med på!). Med Aragons Le Paysan de Paris (Den danske oversættelse hedder Pariserbonden) under armen besøger litteraten og hans rejsekammerat filosoffen parken Buttes-Chaumont i det 19. arrondissement, som de gennemtraver både dag og nat med paralleller til romanen. Kapitlet er et spændende eksempel på en tematur til Paris, hvor der kun fokuseres på et enkelt tema/omdrejningspunkt i et hjørne af Paris.

Uffe Østergaard tager os med til revolutionens Paris, og fortæller om den politiske proces der førte til Kongens fald og henrettelse, og dannelsen af den 1. republik. Og så fremhæver han betydningen og vigtigheden af de demokratiske processer der blev indført, og som dannede forbillede for de fleste andre lande, der indførte repræsentativt demokrati. Kapitlet slutter med et afsnit om en revolutionær byvandring, rundt til de primære steder: Concordepladsen (hvor guillotinen stod), Rådhuset, Bastillepladsen og La Conciergierie, hvor Marie-Antoinette sad fængslet.

Alle bogens kapitler er afrundet med kontaktoplysninger til de steder, forfatterne nævner, og stederne er plottet ind på et kort over Paris på bogens omslags inderside. Så det er easy-peasy at bruge bogen til planlægning af næste tur til Paris.

Jeg har spekuleret på, hvorfor en så spændende bog om Paris skal have så diskret et omslag. Den inviterer jo ikke ligefrem til at blive taget op og bladret i. Men kapitlerne er så rige på informationer og beskrivelser, at billederne nærmest af sig selv vælter op fra siderne, så mit gæt er at det må have været en umulighed at finde eet billede der kunne sammenfatte hele bogen. Det ville også have fået den til at ligne endnu en turistguidebog lidt for meget, og bogen er netop noget helt andet og meget mere end en turistguide. Den er et sandt overflødighedshorn af kulturhistorisk information om Paris, og et musthave for enhver Pariselsker.

Jeg har ihvertfald fået rigelig inspiration til de næste mange ture til byen.

Paris, Aarhus Universitetsforlag (2013), i bogserien Vide Verden. Den kan købes her.

Måske vil du også synes om:
paris-udsigt-eiffeltårnet

Byernes by

Jeg kan ikke komme uden om det.

Frankrig er jo så meget mere end bare Paris. Der er så mange smukke egne man kan tage på opdagelse i, fra de brede strande i nord til Provences solbeskinnede kyst. Fra vinmarkerne i Bourgogne til Bordeaux, Languedoc og alle de andre appellationer. Fra Pyrenæernes skipister til Alpernes. Gastronomi, kultur og historie. Sproget. Litteraturen. Menneskene.

Men så er der Paris.

Paris bliver man aldrig færdig med, og har man først fået byen ind under huden er den nærmest afhængighedsskabende. Mange af de Parisfarere, jeg kender, skal helst til Paris ihvertfald een gang om året, og jeg har det selv på samme måde.

Jeg var i Paris for første gang som almindelig turist i 1987, hvor vi så alle seværdighederne. Eiffeltårnet, Notre-Dame, Pompidoucentret, stormagasinerne på Boulevard Haussmann, Sacré-Coeur, Place du Tertre med malerne, Louvre, Champs-Elysées og-så-videre-og-så-videre….. Og dem skal man se, ingen tvivl om det.

Anden gang jeg var afsted var på studietur i 1999 som 1. års studerende, sammen med hele årgangen fra uni og to undervisere. En uge på fuldt drøn med kulturhistorisk anskuelses-undervisning lige dér, i Paris. Det var en øjenåbner af de helt store. Oven i hatten strejkede de metroansatte, eller også var det bare togførerne, det husker jeg ikke lige, metroen kørte ihvertfald ikke de fleste af de dage, vi var der. Så vi gik. Travede Paris tynd. Og jeg lærte en vigtig pointe dengang, som jeg senere har praktiseret i vidt omfang. Paris skal opleves på gadeplan. Det er selvfølgelig sin sag at gå fra Latinerkvarteret til Sacré-Coeur, men står valget mellem at tage metroen et par stop eller gå, så vælger jeg som regel at gå. Det er dér, man opdager de små gader, de sjove butikker, gadelivet, de lokale. Det er ved at gå gennem kvartererne at man opdager landsbystemningen i Paris, finder en park som ikke ret mange turister kender, eller en bistro som de lokale frekventerer.

Siden dengang har jeg været i Paris utallige gange. På opdagelse på egen hånd, eller som guide, hvor turene har haft et tema. Og hver gang opdager jeg nye ting og ser byen fra et nyt perspektiv. Og der er stadig mange hjørner af Paris, jeg har tilgode at opdage.

På en blog om Frankrig er Paris ikke til at komme udenom. Så glæd dig! Fra på mandag er der temadage om Paris på bloggen, hvor jeg fortæller om egne oplevelser (og en fantastisk bog om Paris, jeg er ved at læse), og erfarne Parisfarere vil fortælle om byen set fra deres perspektiv. For der er lige så mange vinkler på Paris som der er mennesker der besøger byen. Og vi kan allesammen lære af hinanden.

Så skriv endelig løs i kommentarfeltet undervejs og fortæl os om dine oplevelser i Paris. Kender du nogle listige steder? Fortæl os om dem, så vi alle sammen kan få glæde af det og opdage nye sider af byernes by.

Kan du ikke vente til mandag? Så kan du læse her, hvad jeg har skrevet om at vælge hotel i Paris.

God weekend!

Måske vil du også synes om:
mimosa-grasse-verdens-parfumehovedstad

Verdens parfumehovedstad

Omtrent en times kørsel sydøst for dagens etapes sydligste punkt ligger Grasse. Eller, fra Middelhavskysten: 20 kilometer nord for Cannes. Er man på badeferie ved Côte d’Azur er byen et oplagt mål for en dagsudflugt.

I Grasse har man i mange århundreder produceret råmateriale til hele verdens parfumeindustri. Råmateriale vil sige koncentrerede, æteriske olier udvundet af blomster fra de mange blomstermarker omkring byen. Det er særligt lavendel, jasminer, orangeblomster, liljer, roser og mimoser der dyrkes, og det er ikke svært at forestille sig oplevelsen af at stå ved sådan en mark på en flimrende varm solskinsdag og indsnuse den berusende duft af en hel mark af blomster. Har du oplevet lavendelmarkerne i Provence, hvis duft hænger i hele landskabet, ved du, hvad jeg mener. Det er ikke uden grund at Grasse er et verdensnavn i parfumeuniverset.

Lavendel

I byen ligger Musée International de Parfumerie, et museum der fortæller parfumens og duftenes historie fra Antikken til vore dage. I tilknytning til museet er en oplevelseshave, hvor man kan se – og dufte – de mange forskellige slags blomster, der udvindes olier af.

Rose

Jasmin

En af Oplysningstidens meste berømte malere, Jean-Honoré Fragonard, er født i Grasse i 1732, og byens museum for deres berømte bysbarn rummer en stor samling af hans malerier. Malerierne er typiske udtryk for den franske rokoko i 1700-tallet.

Her kan du se billeder og læse mere om museerne i Grasse.

Har man lyst til at prøve at lave sin egen parfume eller eau de toilette, tilbyder flere af byens fine gamle parfumerier – Fragonard, Molinard og Galimard, introduktionskurser for private til parfumens verden. De tre parfumerier tilbyder også gratis rundvisninger i deres fabrikker, hvor der fortælles om deres produktion af parfume.

I byen ligger også organisationen af parfumeproducenter med en tilknyttet uddannnelsesinstitu-tion for dem, der gerne vil uddanne sig inden for faget. Tv5 Monde sendte for et stykke tid siden en dokumentarudsendelse om skolen, der får besøg af professionelle fra hele verden, der ønsker at videreuddanne sig på kurser af kortere eller længere varighed. Her kan du se et klip fra programmet.

Men… Der ER altså andre ting at tage sig til i Grasse. Der er mulighed for golf, vandreture i bjergmassivet eller mark- og havevandringer, besøg i grotter, rideture og mange andre friluftsaktiviteter, hvis byens parfumeunivers ikke er det, der trækker mest. Eller man kan følge La route Napoléon, der går igennem byen og videre nordpå til Grenoble. La route Napoléon er den vej, Napoleon fulgte mod Paris, da han i 1815 undslap fra øen Elba og i 100 dage generobrede magten, indtil det endelige nederlag ved Waterloo.

Har du lyst til at læse om et parfumehus, jeg er særlig pjattet med? Så se her.

Feltet nærmer sig Alperne, og kører i dag fra Digne-les-Bains til Pra Loup

Fotos: Pixabay.com

Måske vil du også synes om: