“Det, vi har i dag, er ikke noget, vi har for evigt”

(L’article en français en-dessous de l’article en danois :) )

Hvorfor lander en franskmand fra Paris i København og ikke alle mulige andre, eksotiske steder, hvad fik ham til at begynde at skrive, og hvordan fik han ideen til at iscenesætte et fremtidsDanmark som et diktatur, regeret af kristne ekstremister?

Samtale med Baptiste Boryczka, forfatteren til Korzen og Café Krilo.

Det er en af de første forårsdage. En stille og lun dag med solskin. Bladene på træerne endnu ikke helt udsprungne. Adressen, som Baptiste har givet mig, er på det indre Frederiksberg, kun et stenkast fra søerne, og langt fra det billigste kvarter i København. “Vi købte lejligheden som et håndværkertilbud, og jeg har selv sat det meste i stand, med hjælp fra min far”, fortæller Baptiste, da jeg senere får en rundvisning på de særdeles velindrettede kvadratmeter.

I stuen står døren ud til balkonen åben, Læs mere

Måske vil du også synes om:
Radio Escapade

Fransk radio i København

(Merci de trouver le texte en français en bas)

(Opdateret / Mis à jour 31.01.2017 kl. 18.04)

Vidste du, at man kan høre fransk radio i Danmark? Altså radio på fransk, produceret og sendt i Danmark? 

Jeg har spurgt Dorothée, en af de frivillige fra Radio Escapades redaktion, om, hvad radioen er for en størrelse, hvad de frivillige er for nogen, og hvad man kan forvente, når man stiller ind på kanalen.

Hvordan forløber en udsendelse på Radio Escapade?

Vi er et hyggeligt lille redaktionshold, der først og fremmest sigter efter ytringsfrihed og variation i emnerne, vi behandler. Hvert redaktionsmedlem – escapadeur eller escapadeuse – kan således frit vælge sit indslag med det formål at gå på opdagelse med lytterne og dele noget, der ligger redaktionsmedlemmet på sinde. En udsendelse når som regel omkring 4-5 forskellige emner.

Vi har ind imellem også temaudsendelser. Den seneste var en udsendelse om ligestilling mellem mænd og kvinder, hvor vi havde næstforkvinden for Dansk Kvindesamfund i studiet.

Ved denne lejlighed var en del af udsendelsen på engelsk, da vores danske gæst følte sig mere sikker på dette sprog, men for størstedelen af udsendelsernes vedkommende er sproget fransk.

At lave radio på fransk giver de frankofone frivillige mulighed for at tale fransk sammen, le sammen, og diskutere og debattere mangfoldige emner. Gennem emnerne behandler Les Escapadeurs også regelmæssigt de kulturelle forskelle mellem Frankrig og Danmark. Det er et interessant perspektiv, såvel for de frankofone, der netop er kommet til landet og som gerne vil forstå, hvordan det danske samfund fungerer, som for de frankofone danske lyttere, der er nysgerrige efter at udforske de kulturelle forskelle og se deres land fra en anden side.

Musikelskerne skal vide, at vi også kan spille livemusik i radioen!

Indslag i Radio Escapade

Vi har haft faste indslag om sport, litteratur, historie, musik, økologi, madkultur etc. Hver udsendelse er unik og planlagt i henhold til sammensætningen af redaktionen, og der er store variationer i indslagene og gæsterne fra uge til uge. Det seneste faste indslag vi har lavet er Gode Nyheder for at indgyde lytterne lidt optimisme i en verden, hvor nyhederne ofte er negative.

Hvem er i redaktionen, og hvorfor skal jeg lytte til en fransk radio i København?

Nogle Escapadeurs har boet i Danmark i mange år, og i debatterne giver det mulighed for bedre at forstå de kulturelle forskelle, der er mellem Frankrig og Danmark. Andre redaktionsmedlemmer er her kun et års tid, og de giver os et frisk syn på Frankrig, på Danmark eller på verden i almindelighed.

En ting er sikkert: Hvis man har lyst til at lytte til det franske sprog og få en bedre forståelse for visse kulturelle aspekter ved Frankrig og Danmark, hvis man holder af debatter og fransk humor, hvis man har brug for at slappe af mens man lærer mere om det ene eller det andet emne, så er Radio Escapade et godt sted, hvor ytringsfriheden er stor, i en verden hvor medierne er mere eller mindre tendentiøse.

Hvordan finder jeg kanalen?

For de heldige, der bor på Vesterbro, kan vi fanges på 98,9 fm alle mandage aftener. Radio Escapade er også på TuneIn. Men det er også muligt at genhøre udsendelsen som podcast når det passer dig i løbet af ugen, ved at besøge radioens Facebookside (Radio Escapade DK), hvor du kan finde linkene til vores udsendelser på SoundCloud. Og for de, der drømmer om at tale i en mikrofon skal I vide, at I er hjerteligt velkomne!

Vi ses i studiet!

Mange hilsner,
Redaktionen

Radio Escapade er en frankofon foreningsradio, der sender alle mandage fra klokken 20.30 til 22.00. Redaktionen er en del af Radio Vesterbro i København.

Foto: Dorothée Rokkjær
Oversættelse: Jette Odgaard Villemoes


 

Saviez-vous qu’il est possible d’écouter la radio française au Danemark? C’est-à-dire des émissions en français, rédigées et diffusées du Danemark ? 

Dorothée, une des bénévoles de la rédaction de Radio Escapade, nous parle ici de la radio, des escapadeurs et des escapadeuses, et de ce qu’on peut attendre en captant Escapade.

Comment se déroule une émission à Radio Escapade?

Nous sommes une bonne petite équipe rédactionnelle, qui mise avant tout sur la liberté de parole et la variété de ses sujets.

Chaque Escapadeur/Escapadeuse est ainsi libre de choisir sa chronique, le but étant de faire découvrir et de partager avec les auditeurs quelque chose qui lui tient particulièrement à coeur. L’émission peut donc tourner autour de 4-5 sujets différents.

Nous avons aussi de temps en temps des émissions thématiques: la dernière en date fut une émission concernant l’égalité hommes-femmes, où nous avons reçu la vice-présidente de Dansk Kvindesamfund. A cette occasion, une partie de  l’émission a eu lieu en anglais,  notre invitée danoise se sentant plus à l’aise dans cette langue, mais pour la très grande majorité des émissions la langue est le français.

Faire de la radio en français permet aux francophones bénévoles de se retrouver en français à discuter, débattre, rire de sujets multiples.

Les Escapadeurs abordent aussi régulièrement au détour d’un sujet les différences culturelles entre les deux pays. Et cet aspect est intéressant, aussi bien pour les francophones récemment installés, désireux de comprendre le fonctionnement du Danemark, que pour le public danois francophone, curieux de découvrir les différences culturelles et de voir son pays sous un autre jour.

Pour les passionnés de musique, sachez que nous pouvons aussi jouer en live à la radio!

Les rubriques proposées par Radio Escapade

Nous avons eu des rubriques sportives, littéraires, historiques, musicales, écologiques, culinaires etc. Chaque émission est unique, réalisée en fonction de la composition de l’équipe rédactionnelle, et les rubriques peuvent varier énormément d’une semaine à l’autre, comme les invités. La dernière rubrique créée en date est celle des bonnes nouvelles, pour redonner un peu d’optimisme aux gens dans un monde où les infos sont souvent négatives.

Qui sont les Escapadeurs, et pourquoi écouter une radio française à Copenhague ?

Certains Escapadeurs sont installés au Danemark depuis de nombreuses années, et cela permet dans les discussions de mieux comprendre les différences culturelles qu’il y a  entre la France et le Danemark. D’autres sont là juste pour une année, et ils nous apportent un regard frais sur la France et sur leur vision du Danemark ou du monde en général.

Une chose est sûre: si on a envie d’écouter du français et de mieux comprendre certains aspects culturels de la France et du Danemark, si on aime les discussions et l’humour à la française, si on a besoin de se détendre tout en en apprenant plus sur tel ou tel sujet précis, Radio Escapade est un endroit privilégié, car la liberté d”expression y est grande, dans un monde où les médias sont plus ou moins orientés.

Comment capter Radio Escapade ?

Pour les chanceux qui habitent Vesterbro, nous sommes captables sur 98,9 fm tous les lundis soirs. Radio Escapade est aussi sur TuneIn. Mais il est possible de réécouter l’émission en podcast à l’heure de votre choix toute la semaine en visitant la page Facebook de la radio (Radio Escapade DK), où vous pouvez trouver les liens de nos émissions sur soundcloud. Et pour ceux qui rêvent de parler dans un micro, sachez que nous vous accueillerons avec grand plaisir!

A bientôt en studio. Très amicalement,

La rédaction.

Radio Escapade est une radio associative francophone, émettant tous les lundis soirs de 20H30 à 22H. Radio Escapade est une rédaction de la Radio Vesterbro, basée à Copenhague.

Er franskmændene positive og optimistiske mennesker?

(Merci de trouver le texte original en français en bas)

Dorothée Franskmændene positive Dagens gæsteblogger er Dorothée Rokkjær, som er født og opvokset i franske Calais og har boet i Danmark de seneste 20 år. Dorothée er cand.mag i fransk sprog og kulturformidling, og har en Maîtrise de Langues Etrangères Appliquées (kandidatgrad i anvendte fremmedsprog) fra Frankrig. Sæt dig godt til rette, for her kommer nogle morsomme og særdeles rammende betragtninger over danske og franske kulturforskelle:

Hvis man slår op i ordbogen Larousse kan man blandt definitionerne på ‘optimisme’ finde den følgende: Sindstilstand med tilbøjelighed til at se tingene fra den gode side.

Fra et meget personligt perspektiv, der på ingen måde skal forestille at være generaliserende, har jeg besluttet at skrive en lille artikel om franskmændenes optimisme.

For hvis der er et karaktertræk ved franskmændene som jeg kender godt, og som springer mig så meget mere i øjnene efter mine 20 år i Danmark, så er det, at vi ikke er skabt til at leve i positivitet og konsensus.

Vi franskmænd elsker at diskutere, at have forskellige meninger, finde den lille negative side af tingene snarere end den positive side… Ja, indrømmet, det er helt normalt for os ikke at være enige!

Det betyder ikke at vi søger at skabe problemer der, hvor der ikke er nogen (ikke altid, i det mindste!), vi elsker bare livlige diskussioner og vi holder meget af ikke at være enige og at lufte vores meninger, ofte over et godt måltid mad.

Det ville nærmest blive opfattet som uhøfligt ikke at tale til sin bordherre eller –dame, og ikke at deltage i diskussionerne! Det forekommer mig at være langt fra den skandinaviske model, hvor det er at foretrække ikke at vise sig for meget frem og ikke provokere forsamlingen for meget, hvor det i en samtale er bedre at understrege de positive ting end de negative, og hvor det er velset at sigte efter enighed og falde i eet med massen…Helt sikkert en rest af den famøse Jantelov.

Altså en større kulturforskel mellem en dansker og en franskmand, hvad angår den positive eller negative måde at begå sig i en gruppe… Det, der ses som en nærmest positiv indstilling af den ene kan blive opfattet som en nærmest negativ indstilling af den anden, og vice-versa.

På den anden side, hvis man genlæser vores definition af ‘optimisme’ vil danskeren blive opfattet som en person med en optimistisk tilbøjelighed, idet han hæfter sig ved de positive elementer af en mening for at nå til enighed, mere end franskmanden, som søger at kritisere den udtrykte mening inden han accepterer den.

Ikke nemt at udlede en konklusion af alt dette uden at den bliver forhastet.

Men hvad sker der, når vi er trådt ud af gruppen? Når vi er alene ? Har vi, franskmænd, en mere positiv eller mere negativ holdning?

Endnu en gang, uden at ville generalisere, forekommer det mig, at franskmanden er et brokkehoved: man pruster, man kritiserer, man brokker sig endda over småting når man er helt alene… varmen i bussen, vejret, kommentaren fra en tv-vært, og så videre. Man brokker sig ‘bare fordi’, fordi man er vant til det. Man brokker sig næsten uden at gøre det med vilje, uden at det, man brokker sig over, rører en særlig meget… Kort sagt, man brokker sig uden at det fører videre. Det er som en samfundslov: Det er accepteret at brokke sig, og man tager sig ikke videre af det.

Franskmandens tendens til brok er et karaktertræk som jeg ikke rigtig genfinder hos danskerne. Denne måde at opføre sig på kan irritere en skandinavisk ægtefælle, som med det samme tror at man er i dårligt humør, at man har fået det forkerte ben ud af sengen… Men nej! Man er ikke nødvendigvis klar over at man er et brokkehoved, det er lidt som at trække vejret, det sker per automatik!

Vil det så sige at franskmændene ikke er optimistiske af natur? Ja se det er et ømfindtligt spørgsmål!

For det, der fik mig til at forlade Frankrig for 20 år siden, bortset fra det faktum at jeg var blevet hovedkulds forelsket i en dansker, er netop den tunge og triste side af et Frankrig, der forekom mig ikke at bevæge sig særlig meget, et Frankrig hvor enhver lyst til reformer førte direkte til strejke, et Frankrig hvor  ungdomsarbejdsløsheden var relativ høj (som den desværre stadig er i dag). Og så var selvfølgelig lysten til at se mig omkring, nysgerrigheden efter at opleve en ny kultur og at slå ind på en ny vej også med i overvejelserne, sammen med lysten til at forlade et land der forekom mig at være næsten fuldstændig stagneret.

Denne triste og pessimistiske side, som man dengang i Frankrig mente blot var en depression fordi århundredet var ved at rinde ud, mener jeg stadig er der. Det skal siges at den økonomiske krise, og nu også attentaterne, ikke er nemme ting at gennemleve, og at de helt sikkert bidrager til at forstærke den fremherskende pessimisme.

Så franskmændene er triste, vrisne og pessimister? Ja, og nej:

Jeg oplever dem ofte som bekymrede for deres fremtid og trætte af de vanskeligheder som Frankrig møder. Men jeg ved også at de er inderligt franske, i den positive betydning af ordet, det vil sige at de godt kan lide at hjælpe hinanden, at give og modtage, de elsker et godt måltid, sorgløsheden, humoren, spontaniteten i et improviseret måltid, når det handler om at forlænge et hyggeligt øjeblik mellem venner (« Har I lyst til at blive og spise med os i aften? »). En meget fransk måde at leve på, som de er vant til, og som er fyldt med små fornøjelser!!! Det er deres måde at være positive og møde problemerne på. En lille omgang mad sammen, det styrker moralen, ikk’? Det genoplader batterierne.

Jeg har bemærket at til forskel fra danskerne, så er franskmændene ikke opdraget til at være optimister og stolte af de positive sider af deres land. Det betyder at de lever i og nyder godt af Frankrigs utrolige rigdom og diversitet, men uden virkelig at gøre sig klart, hvor heldige de er.

Et held som turisterne gerne vil nyde godt af:

På førstepladsen over turistmål på grund af den utrolige variation i landskaberne og deres overrumplende skønhed, for rigdommen i kogekunsten og kvaliteten af vinene: Frankrig overrasker turisterne og de bliver ved med at komme tilbage på besøg.

Denne charmerende side af Frankrig, som turisten oplever, minder mig om en film med Meg Ryan, French Kiss, hvor den franske skuespillerinde henrykkes over den franske hjemstavn og over den utrolige variation i et land med 452 forskellige oste! Og hvor den vrisne franskmand der ledsager hende ikke ser noget særligt exceptionelt med denne ostehistorie: For ham er det bare ost.

Amerikaneren ser de gode sider ved Frankrig. Franskmanden ser dem ikke, så vant som han er med at nyde godt af dem.

Måske kunne hemmeligheden bag en større optimisme à la française begynde sådan her : At lære bedre at se de positive ting ved landet, for for at kunne se tingene fra den gode side er det nødvendigt først og fremmest at kunne se dem.

Og alligevel, hvis jeg husker ret, falder den amerikanske kvinde imod sin vilje for denne kritiske, utilfredse og koleriske franskmands charme. Så lad os slutte med en positiv bemærkning hvad angår franskmændene : Der skal noget af alt til at skabe en verden, og den franske ånd, ligeså rig på kritisk sans og provokationer som den er langt fra al lyksalig optimisme, har også noget at charmere med.

Oversættelse: Jette Odgaard Villemoes

La blogueuse du jour est Dorothée Rokkjær, originaire de Calais et habitant depuis vingt ans au Danemark. Dorothée est cand.mag i fransk sprog og kulturformidling (Maîtrise de langue et culture françaises) avec une Maîtrise de Langues Etrangères Appliquées obtenue en France. Asseyez-vous confortablement, voici quelques réfléxions drôles et très pertinantes sur les différences de culture entre les Danois et les Français.

Les Français sont-ils des gens positifs et optimistes?

Si l’on regarde dans le dictionnaire Larousse,  on peut y trouver parmi les définitions  de l’optimisme la suivante: Disposition d’esprit qui incline à prendre les choses du bon côté.

D’une manière très personnelle et qui en aucun cas ne prétend à la généralisation, j’ai décidé de vous écrire un petit papier sur l’optimisme des Français.

Car s’il est un trait de caractère des Français que je connais bien, et qui me saute d’autant plus aux yeux depuis mes 20 années d’expatriation, c’est bien que nous ne sommes pas faits pour vivre dans la positivité et le consensus.

Nous les Français, nous aimons discuter, avoir des opinions différentes, trouver le petit côté négatif des choses plutôt que le côté positif… oui, je l’avoue, ne pas être d’accord pour nous, et bien c’est normal !

Cela ne veut pas dire que nous cherchons à créer des problèmes là où il n’y en a pas (pas toujours du moins!), nous aimons juste les discussions animées et nous adorons  ne pas être d’accord et faire entendre nos opinions, souvent autour d’un bon repas.

Ne pas parler à son voisin de table, ne pas participer aux discussions serait presque considéré comme impoli! Bien loin du modèle scandinave il me semble où il est préférable de ne pas trop se montrer et de ne pas trop provoquer l’assemblée, où il vaut mieux dans une conversation souligner les choses positives que les choses négatives, et où viser le consensus et se fondre dans la masse est bien vu…un reste de la fameuse Jantelov très certainement.

Différence de culture majeure donc entre un Danois et un Français en ce qui concerne la manière positive ou négative de se comporter en groupe… ce qui est considéré comme une attitude plutôt positive par l’un peut être perçu comme une attitude plutôt négative par l’autre, et vice-versa.

D’autre part, si l’on relit notre définition de l’optimisme, le Danois, en se raccrochant aux éléments positifs d’une idée pour arriver au consensus, sera  plus perçu comme un être à tendance optimiste que le Français qui lui cherchera à critiquer l’idée émise avant de la valider.

Pas facile de tirer une conclusion de tout cela sans qu’elle soit hâtive.

Mais que se passe-t-il lorsque nous sommes sortis du groupe? Lorsque nous sommes seuls ? Sommes-nous, Français, dans une attitude plutôt positive ou plutôt négative?

Encore une fois sans prétendre généraliser, il me semble que le Français est d’ une nature râleuse : on souffle, on critique, on râle même tout seul et pour pas grand-chose…la chaleur dans le bus, le temps qu’il fait, le commentaire d’un animateur télé etc. On râle juste comme ça, parce qu’ on a été habitués. On râle presque sans le faire exprès, sans que ce contre quoi on râle nous touche profondément…bref on râle sans que cela aille plus loin. C’est comme un code de société: râler est accepté et on y prête pas plus d’ attention que cela.

La nature râleuse du Français est un trait de caractère que je ne retrouve pas trop chez les Danois. Cette façon de se comporter peut exaspérer un conjoint scandinave qui tout de suite croira que l’on est de mauvaise humeur, que l’on s’est levés du mauvais pied…mais non! On ne s’en rend pas forcément compte que l’on est d’une nature râleuse, c’est un peu comme respirer, c’est dire si l’on y attache peu d’attention!

Est-ce que pour autant cela veut dire que les Français ne sont pas de nature optimiste?

Eh bien la question est délicate !

Car ce qui m’a poussé à quitter la France il y a vingt ans, outre le fait que j’étais tombée éperdument amoureuse d’un Danois, c’est bien le côté lourd et morose d’une France qui me semblait ne pas trop bouger, une France où chaque envie de réforme menait directement à une grève, une France où le taux de chômage pour les jeunes était relativement élevé (comme il l’est encore aujourd’hui malheureusement). Et puis bien sûr l’envie d’aller voir ailleurs, la curiosité de m’immiscer dans une nouvelle culture, de prendre un nouveau chemin sont entrés en compte, à côté de l’envie de sortir d’un pays qui me semblait en pleine stagnation.

Ce côté morose et pessimiste, que l’on pensait à l’époque en France être une simple déprime de fin de siècle, je pense qu’il est toujours là. Il faut dire que la crise économique, et maintenant les attentats ne sont pas des choses faciles à vivre et qu’ils doivent certainement contribuer à amplifier le pessismisme ambiant.

Alors tristes, moroses, et pessimistes les Français? Oui, et non:

Je les trouve souvent soucieux de leur avenir et fatigués des difficultés que la France rencontre. Mais je sais aussi qu’ils sont profondément Français, dans le sens positif du terme, c’est-à-dire qu’ils aiment bien s’entraider, donner et recevoir, ils aiment la bonne table, l’insousciance, l’humour, la spontanéité d’un petit repas non prévu histoire de prolonger un moment agréable entre amis (vous resterez bien manger avec nous ce soir?) Toute une manière de vivre bien française, à laquelle ils sont habitués,  et qui est remplie de petits plaisirs!!! C’est leur manière à eux d’être positifs et de faire face aux problèmes. Une petite bouffe ensemble, ça remonte vraiment le moral, hein! Ca recharge les batteries.

J’ai remarqué qu’à la différence des Danois, les Français ne sont pas éduqués à être optimistes et fiers des côtés positifs de leur pays. Cela signifie que l’incroyable richesse et diversité de la France, ils vivent dedans et en profitent agréablement, mais sans se rendre véritablement compte de leur chance.

Une chance dont les touristes veulent profiter:

Destination  touristique numéro un pour la variété incroyable de ses paysages et leur surprenante beauté, et pour la richesse de sa cuisine et la qualité de ses vins. La France surprend les touristes et ceux-ci continuent de lui rendre visite.

Ce côté enchanteur que le touriste trouve à la France me rappelle un film avec Meg Ryan, French Kiss, où l’actrice américaine s’extasie devant le terroir français, devant l’incroyable diversité d’un pays avec 452 fromages différents! Et où le Français bougon qui l’accompagne ne voit pas quelque chose d’ absolument exceptionnel à cette histoire de fromage:  pour lui, c’est juste du fromage.

L’Américaine voit les bons côtés de la France. Le Français ne les voit pas, tout habitué qu’il est à en profiter.

Peut-être que le secret d’un plus grand optimisme à la française pourrait commencer par cela: apprendre à mieux voir les choses positives du pays, car pour pouvoir prendre les choses du bon côté, il faudrait avant tout les voir.

Et pourtant, si mes souvenirs sont bons, l’Américaine tombera malgré elle sous le charme de ce Français si critique, râleur et colérique. Terminons donc sur une note positive à l’égard des Français: Il faut de tout pour faire un monde, et l’esprit français, aussi riche de sens critique et de provocations qu’il est loin de tout optimisme béat, a de quoi charmer lui aussi.

Måske vil du også synes om:
baptiste-boryczka

Paris’ forstæder – les banlieues

(Merci de trouver le texte original en français en bas)

Dagens gæsteblogger er Baptiste Boryczka, forfatter til Korzen, der udkom i september 2015 på forlaget Lemieux Éditeur, og med endnu en roman på vej. Baptiste Boryczka flyttede til København fra Paris i 2003, og er opvokset i en forstad til Paris.

Selvfølgelig er der postkort-Paris. Som alle andre turister er det det, I kommer for. Caféerne med et forlorent provinsielt udseende, hvor stamgæsterne er dus med den vrisne krofatter. Metroen der lugter men som er så malerisk, at den mindste lyd af en harmonika, spillet af den lokale vagabond, får et romantisk skær. De folkelige kvarterer der forsvinder lidt efter lidt… Kvarterer, hvor immigranterne har indført deres lyde og nostalgiske lugte fra deres hjemland. Og så, selvfølgelig, Eiffeltårnet, Champs Elysées, Montmartre, Canal Saint-Martin og så videre. I kommer for at se alle disse ting, det er der intet i vejen med, og I skal nok opleve dem, bare rolig. Paris holder sine løfter.

Men mellem Charles de Gaulle lufthavnen og jeres hotel i det 9e arrondissement ligger der en verden, som I hurtigt kører igennem.  Denne verden, hvor tæt ved 10 millioner forstadsbeboere lever, vil man gerne skjule for turisterne. Man vil gerne glemme den. Den leverer selvfølgelig den helt nødvendige arbejdskraft til Paris for at byen kan bevare sit klassiske Amélie Poulain look, men uden at gøre væsen af sig forsyner den også hovedstaden med kunstnere og revolutionære strømninger. Stemplet som “soveby” og som “truende” er den ulykkeligvis også en scene for vold, had, tungsindighed og illegal handel. Så hvordan kan man indkredse disse forstæder, som selv pariserne fornøjer sig med at ignorere?

Jeg vil ikke tilskynde jer til at afkorte jeres besøg på Louvre for at fortabe jer mellem de grimme tårne med almennyttige boliger der skjuler himlen omkring Paris, men jeg vil stærkt opfordre jer til at interessere jer for denne kultur, for bedre at forstå det postkort-Paris I får præsenteret. Hvad med at se en af de klassiske film, der ufiltreret skildrer dagligdagen for forstadsbeboerne ? “La haine” (1995) af Mathieu Kassovitz, “Ma 6-T va crack-er” (1996) af Jean-François Richet eller “Raï” (1995) af Thomas Gilou vil uden tabuisering kaste jer ind i denne mystiske verden. Efter at have læst portrættet af forstaden Aubervilliers af Jacques Prévert i bogen Paroles, kan I medbringe en rå roman som “Kiffe kiffe demain” (2004) af Faïza Guère eller “Sarcelles-Dakar” (2006) af Insa Sané som rejsekammerat.

Forstædernes musik er ofte voldsom og svær at forstå, da det franske sprog i høj grad er blevet transformeret og beriget i teksterne. Renaud og Léo Ferré synger selvfølgelig om forstæderne, men at lytte til gruppen NTMs triste forudsigelser i sangen “Paris sous les bombes” (1995) eller Lofofora i “Peuh !” (1996) viser os i hvilken grad kunstnerne fra de belastede kvarterer kan være visionære. I en mere tilgængelig kategori tager Les Ogres de Barback-gruppens bagkatalog jer på en tur uden tilbageholdenhed ind i krinkelkrogene af forstadsbeboernes besværligheder.

Hvis I ikke desto mindre får lyst til at afkorte jeres besøg på Louvre efter at have set disse film, læst disse romaner og lyttet til musikken, så byder forstæderne på adskillige museer og kulturcentre der er værd at se nærmere på. Kunstmuseet MAC/VAL i Vitry og kunstcentret La Gallerie de Noisy-le-Sec koncentrerer sig især om samtidskunst og tilbyder enestående, skiftende udstillinger. MAC (Maison des Arts de Créteil) huser to sale til forestillinger på forkant med de banebrydende, kunstneriske strømninger. Forstæderne gemmer ligeledes på hundredvis af arkitektoniske vidundere, som I skulle prøve at opspore mellem to RER-stationer. De vegetationsbeklædte betonbakker i la Maladrerie i Aubervilliers (af Renée Gailhoustet) eller EDF boligerne i Ivry-sur-Seine (af Atelier de Montrouge) er glimrende eksempler på dette.

Oversættelse: Jette Odgaard Villemoes

Baptiste 2 forstæder banlieuesLe blogeur du jour est Baptiste Boryczka, auteur de Korzen, roman paru en septembre 2015 (Lemieux Éditeur), avec un deuxième roman à paraître. Baptiste Boryczka vit depuis 2003 à Copenhague. Il a grandi en banlieue parisienne.

Bien sûr il y a ce Paris de carte postale. Comme tous les touristes, vous venez pour cela. Ces cafés aux faux airs provinciaux où les habitués tutoient le patron bougon. Ce métro puant mais si pittoresque que le moindre air d’accordéon joué par le clodo du coin prend des allures romantiques. Ces quartiers populaires qui disparaissent peu à peu… des quartiers où les immigrés ont implanté leurs bruits et les odeurs nostalgiques de leur pays d’origine. Puis bien sûr, cette Tour Eiffel, ces Champs Elysées, Montmartre, le Canal Saint-Martin et tutti quanti. Vous venez pour tout cela, vous avez bien raison et vous l’aurez, pas d’inquiétude. Paris tient ses promesses.

Mais il y a un monde que vous traverserez rapidement entre Roissy Charles De Gaulle et votre hôtel du 9ème. Ce monde, où vivent près de 10 millions de franciliens, on aime le cacher aux touristes. On aime l’oublier. Il fournit évidemment la main-d’œuvre indispensable à Paris pour qu’il garde son look indémodable à la Amélie Poulain mais, mine de rien, il fournit aussi la capitale en artistes et courants révolutionnaires. Qualifié de « dortoir » et « craignos », il est malheureusement le théâtre de violence, de haine, de tristesse et de trafics. Alors comment saisir cette banlieue que les Parisiens eux-mêmes se complaisent à ignorer ?

Je ne voudrais pas vous inciter à écourter votre visite du Louvre pour vous perdre entre des tours HLM hideuses qui cachent le ciel autour de Paris, mais je vous encourage vivement à vous intéresser à cette culture afin de mieux comprendre le Paris de carte postale qui vous sera exposé. Pourquoi ne pas regarder un des films classiques qui dépeignent sans filtre le quotidien des banlieusards ? « La haine » (1995) de Mathieu Kassovitz, « Ma 6-T va crack-er » (1996) de Jean-François Richet ou « Raï » (1995) de Thomas Gilou vous plongeront sans tabou dans ce monde mystérieux. Après avoir lu le portrait d’Aubervilliers par Jacques Prévert dans Paroles, vous pourrez prendre comme compagnon de voyage un roman cru comme « Kiffe kiffe demain » (2004) de Faïza Guère ou « Sarcelles-Dakar » (2006) d’Insa Sané.

La musique des banlieues est souvent violente, difficile à comprendre tant le français y a été transformé et enrichi. Renaud et Léo Ferré chantent la banlieue évidemment, mais écouter les chansons tristement anticipatives de NTM dans « Paris sous les bombes » (1995) ou de Lofofora dans « Peuh ! » (1996) nous démontre à quel point les artistes des quartiers sensibles peuvent être visionnaires. Dans un registre plus abordable, l’œuvre des Ogres de Barback vous baladera sans retenue dans les méandres des difficultés banlieusardes.

Enfin, si voir ces films, lire ces romans en écoutant cette musique vous donne l’envie d’écourter votre visite du Louvre, la banlieue offre de nombreux musées et centres culturels dignes d’intérêt. Le MAC/VAL de Vitry et La Gallerie de Noisy-le-Sec s’intéressent principalement à l’art contemporain et offrent de superbes expositions temporaires. MAC (Maison des Arts de Créteil) abrite deux salles de spectacle à la pointe des courants artistiques novateurs. La banlieue recèle également de centaines de merveilles architecturales que vous devrez dénicher entre deux stations RER. Les collines de béton végétalisées de la Maladrerie à Aubervilliers (par Renée Gailhoustet) ou les logements EDF d’Ivry-sur-Seine (par Atelier de Montrouge) en sont de parfaits exemples.

Måske vil du også synes om: