La rentrée littéraire 2017

Sommeren er ved at være forbi, selv for franskmændene. Det betyder til gengæld, at efterårets franske bogsæson står for døren.

Efter et ret sløjt bogsalg i foråret, der ifølge en professor ved universitetet i Paris blot er en bekræftelse af en uskreven regel om, at litteraturen har trange kår i månederne op til et præsidentvalg, ser det således ganske anderledes ud her efter den franske sommerferie er slut: 581 nyudgivelser er på vej de kommende uger, hvoraf 390 er franske, og 81 af disse er debuterende forfattere. Tallene sidste år var 363 franske nyudgivelser, heraf 66 debutromaner. Med andre ord: En rigtig pæn fremgang i forhold til sidste år. Det er tilsyneladende ikke hos de franske forlag, at krisen kradser.

Ifølge Livres Hebdo er l’exofiction et af nøgleordene dette efterår: Begrebet er det modsatte af l’autofiction, der iscenesætter forfatteren selv i en (fiktiv) virkelighed. Exofiction er udadrettet, forstået på den måde at (ofte kendte) personligheder eller historiske begivenheder iscenesættes i en (fiktiv) virkelighed. Det så vi eksempelvis i efteråret 2015 med romanen La septième fonction du langage, hvor Roland Barthes’ død blev genstand for en fiktiv politiefterforskning, eller med kunstnerromanerne fra efteråret 2016, hvor blandt andre Monet og van Gogh blev omdrejningspunktet i semifiktive fortællinger.

Store og veletablerede forfattere som Amélie Nothomb og Eric-Emmanuel Schmitt er som hvert år at finde blandt de mange nyudgivelser, men noget tyder på, at vi skal kigge andre steder efter årets coups de coeur. Allerede nu er de første forfattere udtaget til de endelige udskilningsløb hos juryerne for Prix Renaudot og Prix Goncourt, der traditionelt følges ad. I går offentliggjorde Goncourt-juryen de 15 romaner de har udtaget til deres første runde, mens Renaudot-juryen allerede i mandags offentliggjorde de 17 romaner og 4 essays til deres første runde.

På begge juryers lister finder vi følgende fem romaner: La disparition de Josef Mengele af Olivier Guez (Grasset), La serpe af Philippe Jaenada (Julliard), L’art de perdre af Alice Zeniter (Flammarion), Nos richesses af Kaouther Adimi (Seuil) og Un certain M. Piekielny af François-Henri Désérable (Gallimard).

Den franske Rentrée littéraire strækker sig til langt ind i november. Efter alle udgivelserne i august og september kommer alle bogpriserne i oktober og november.

Der er julelys i øjnene på de frankofile litteraturelskere :)!

Måske vil du også synes om:

Emmanuel Macron: Révolution

ANMELDELSE

Révolution er Emmanuel Macrons politiske vision for et nyt Frankrig. Den er ambitiøs. Meget ambitiøs. Lykkes det for ham, bliver han en af den 5. Republiks helt store præsidenter. Lykkes det ikke, vil vi se ham falde til jorden som en Ikaros. Han er oppe mod et fransk paradoks, som de seneste præsidenter har slået sig gevaldigt på.

Enhver fransk politiker med respekt for sig selv har skrevet mindst een bog. Frankrigs nye præsident Emmanuel Macron er ingen undtagelse.

Révolution er hans manifest, hans vision for et nyt og bedre Frankrig. Den udkom i november 2016, lige op til de første primærvalg, der skulle afgøre, hvem der skulle være præsidentkandidater for de store højre- og venstrefløjspartier.

Bogens 16 kapitler er bemærkelsesværdigt velstrukturerede i deres rækkefølge. De er nærmest som cirkler i vandet. Macron starter med at fortælle om sig selv. Hvem han er og hvad han mener. Så udvider han cirklen og beskriver Frankrig og franskmændene, den franske identitet og den situation, nationen sidder fast i nu, som han ser og analyserer problemstillingen. Et kapitel om globaliseringen danner afsæt for hans visioner for et “nyt” Frankrig, der er klædt på til at tage hul på det 21. århundrede. Og vi taler her hele paletten: Arbejde og uddannelse for alle, beskyttelse af samfundets svage. En ny fransk identitet som alle kan være stolte af og forenet i, det være sig franskmænd i både land og by og oversøiske områder. Statens rolle som beskytter, så borgerne kan færdes trygt og sikkert. Europa får også et kapitel med på vejen. Efter endt læsning sidder man og tænker, at der da vist ikke er den sten, han ikke gerne vil vende, og at han da vist har skævet en hel del til den skandinaviske samfundsmodel.

Det omdrejningspunkt, han hele bogen igennem skriver op imod, er, hvad  han selv kalder ‘det franske paradoks’. Og præcis her har manden godt nok en pointe: Det franske paradoks handler om, at franskmændene er lede og kede af deres samfundssystem og måden, det er skruet sammen på. Men hvis en præsident forsøger sig med reformer, brokker de sig helt vildt og protesterer/demonstrerer/strejker, og forandringer bliver aldrig til meget andet end noget lappearbejde. Og derfor sidder Frankrig fast i en række kriser nu.

Macron kalder sin bog for Révolution. Fordi han ønsker at ændre den franske samfundsopbygning gennemgribende, så den bliver tidssvarende og klar til at håndtere globaliseringen. Og det kommer til at kunne mærkes. Han bruger hele bogen på at forberede franskmændene på, hvad der vil komme af forandringer og på at forklare, hvorfor det er nødvendigt.

Der bliver en del kameler at sluge for den menige franskmand.

Macrons vision for Frankrig er ambitiøs for at sige det mildt. Lykkes det for ham, bliver det franske samfund klar til det 21. århundrede og globaliseringen i en genvunden førerposition. Lykkes det ikke for ham, tror jeg vi vil se en præsident falde til jorden som en Ikaros med brændte vinger.

På fransk har man begrebet clarté – klarhed – som ofte også bliver brugt om det franske sprog. Macron skriver klart, præcist og letforståeligt, og teksten er en fornøjelse at læse på fransk.

Emmanuel Macron Révolution. Editions XO, Paris (Udkommet nov. 2016). 17,90 €

Udkommet på dansk 19. april 2017 på Informations Forlag. kr. 237,95

Måske vil du også synes om:

Når der kommer godter med posten

Noget af det, jeg holder allermest af, når jeg er i Paris, er at gå ned (eller op…) ad Boulevard Saint-Michel på Sorbonne-siden. Særligt på strækningen mellem Musée de Cluny og Luxembourg-haven. Her ligger en stribe af de klassiske, parisiske aviskiosker, hvor man blandt andet finder de fleste franske aviser og magasiner. Markedet for diverse magasiner er stort i Frankrig, og der er plads til mange forskellige: De politiske, de litterære, de historiske. Bare for at nævne nogle af dem.

Flere af magasinerne udgiver særnumre – eller hors séries, som de hedder på fransk – en eller flere gange om året. Særnumrene har typisk et tema med artikler, som der bliver gået i dybden med af dygtige skribenter/historikere/litterater, og som belyser det pågældende tema fra flere vinkler. Ofte ledsaget af fantastiske billeder.

Specielt særnumrene er efter min mening populærformidling, når det er allerbedst. Det er en fantastisk måde at få indsigt i et emne på, og ofte indeholder artiklerne – eller temanumrene generelt – forslag til bøger, hvis læseren har lyst til at fordybe sig endnu mere.

Der er meget ofte guldkorn at finde i netop de aviskiosker. Mange af dem har flerårige samlinger af særnumre, og leder man efter noget bestemt, kan man være næsten sikker på at finde det om ikke hos den ene, så måske hos den anden kiosk. Jeg kan bruge lang tid på at støve dem igennem, og jeg finder stort set altid et eller flere guldkorn.

Man kan selvfølgelig også bestille særnumrene på nettet, hvis der ikke lige er en tur til Paris på programmet. Det gjorde jeg forleden, da der kom en mail med et særnummer, nørden her simpelthen var nødt til at få fingrene i: 60 siders tema om de dramatiske begivenheder i 1958, der førte til den 4. republiks fald, de Gaulles tilbagevenden til fransk politik og fødslen af den 5. republik.

Det kom med posten i går. Gæt, hvad jeg skal læse i weekenden?

Og så er det i morgen, at 1. runde af det franske valg til Nationalforsamlingen finder sted. 2. runde afvikles søndag den 18. juni, og til den tid ved vi, om Emmanuel Macron får sit flertal.

God weekend :)

Måske vil du også synes om:

Tre franske litteraturarrangementer i næste uge

Der er tre særdeles spændende litterære arrangementer på plakaten i både København, Aarhus og Odense i næste uge, og der er noget for enhver smag. Se bare her:

Torsdag den 20. april i Aarhus kl. 15.15 – 18.15 er der seminardag på Aarhus Universitet, hvor alle er velkomne. Seminarets fokus og titel er Quelles formalisations pour les écritures du réel? og afholdes på fransk. Der er foredrag ved flere prominente litteraturforskere fra Frankrig, blandt andre François Bon. Det er muligt at få et kort resumé på engelsk af de enkelte foredrag ved henvendelse til lektor Steen Bille Jørgensen. Se hele programmet for seminaret inkl. lokaledetaljer her.

Fredag den 21. april i København kl. 18.00 i Fotografisk Center, Staldgade 16, KBH V, er der boglancering i København med forfattersigneringer, når Forlaget Etcetera, Dansk selskab for ny fransksproget litteratur og Poesiens Hus inviterer til en helt særlig bogudgivelse. I invitationen skriver arrangørerne: “Bogen Franske stemmer – captations littéraires er ti bud på, hvordan fransksproget litteratur tager sig ud netop nu. Forlaget Etcetera og Dansk selskab for ny fransksproget litteratur (SLC) har inviteret ti fremtrædende forfattere fra Frankrig, Belgien og den tidligere franske koloni Burkina Faso til at skrive en tekst særligt til bogen her – og de har fået helt frie hænder“. Læs mere om programmet på SLCs hjemmeside her, eller på Facebookbegivenheden her.

Lørdag den 22. april i Odense er der forfatterbesøg i Alliance française kl. 15.00. OULIPO-forfatteren Jacques Jouet, som du iøvrigt også kan møde i København om fredagen (se ovenfor) kommer på besøg, ledsaget af lektor Steen Bille Jørgensen fra Aarhus Universitet, der har oversat Jouets digtsamling om Aarhus På…/…En. Jeg har tidligere i år anmeldt digtsamlingen, som jeg er begejstret for. Du kan (gen)læse min anmeldelse her. Find flere detaljer om arrangementet på Alliance française Fyns Facebookside her.

Foto øverst til venstre: Sofie Vestergaard Jørgensen, Forlaget Etcetera
Foto øverst til højre: Wikimedia Commons

 

Måske vil du også synes om:

Fem læseforslag til påskedagene

Er du heldig at have fri i næste uge? Eller ser du frem til påskedagene, men mangler en god bog at læse i?

Her får du min top 5 over de bøger, jeg har anmeldt det seneste halve års tid. Men dermed jo ikke være sagt, at der ikke har været mange andre gode, litterære oplevelser på bloggen. Det har der jo, og du finder dem allesammen her, under bloggens litteraturarkiv.

5. En smuk og poetisk historie om musikkens verden og stemmens kraft:

Célia Houdart: Med dæmpet stemme

4. Jeg har aldrig for alvor haft lyst til at give mig i kast med Houellebecqs forfatterskab. Denne bog giver nøglen, lysten og skubbet til at komme i gang:

Bernard Maris: Økonomen Houellebecq

3. Jamen, jeg har bare et blødt punkt for litteraturprofessorer m/k, der øser af deres enorme lager af historier, anekdoter og faktuel viden:

Hans Hertel: Bogmennesker

2. Fordi den foregår i min hjemby, som Jacques Jouet viser mig på en helt ny måde:

Jacques Jouet: På…/…En

1. Fordi den foregår i Danmark, og fordi den italesætter, hvad ingen kan forestille sig kunne ske i vores hjemlige smørhul, hvis vi ikke passer på:

Baptiste Boryczka: Café Krilo

Hvad jeg skal læse i Påsken?

Jeg er så heldig at have ingenting i kalenderen (bortset fra et par haveprojekter, hvis vejret arter sig) så jeg skal have læst op på tolerancebegrebet. Inden jeg læser denne her, som jeg fik i fødselsdagsgave for nylig, så skal jeg lige have genopfrisket Voltaires afhandling om tolerance. Den som jeg skrev om her.

Har du iøvrigt set, at Saint-Exupérys uopslidelige klassiker nu er blevet oversat til sprog nummer 300, og dermed har overhalet Biblen? Læs mere her.

Måske vil du også synes om:

5 frankofone ting, der optager mig lige nu

Når man tager et dagligt vue henover det franske mediebillede, både nyhedsmedierne og hvad der sker på de sociale medier, så dukker der mange interessante emner op, der kunne blive til et blogindlæg. Dertil kommer alle de franske og frankofone ting, der sker her i Danmark. Der er meget at holde øje med, når man er frankofil blogmutter. Her er fem af de ting, jeg har på radaren i øjeblikket:

Kærlighedshistorien fra Nice. Kan du huske, jeg skrev om den tilbage i september? Lige siden har jeg holdt øje med Wilson Plazas opdateringer for at fange, når der er nyt om Ernest og Toinettes (tilsyneladende) ulykkelige kærlighed. For et par uger siden skrev jeg til Wilson Plaza for at høre, hvor langt undersøgelserne var nået. De svarede, at de ville vende tilbage når der var nyt. Og så skriver jeg selvfølgelig om det!

Det franske præsidentvalg. Naturellement. Det er, for nu at sige det mildt, alt andet end kedeligt, men om ikke andet så begynder det da at handle om politik nu, efter at Forfatningsrådet godkendte de præsidentkandidater, der havde opnået de 500 parrainages. Selvom det også handler om Emmanuel Macrons tilsyneladende manglende geografikundskaber, eller hvem der har betalt François Fillons dyre jakkesæt…

Alliance française. Jeg har besøgt afdelingerne i Aarhus og Viborg indenfor de seneste uger, og har kig på foredraget i Odense den 20. april om det franske præsidentvalg. Jeg har planer om at komme rundt og besøge så mange af afdelingerne som muligt, når jeg har tid og mulighed for det. Hvis du også vil følge med i, hvad der sker i de danske Alliance française-afdelinger, så hold øje med den månedlige oversigt her på bloggen.

Frankofon litteratur. Jeg er ved at læse Midt i Horisonten af den schweiziske forfatter Roland Buti, der handler om den katastrofalt tørre sommer i Schweiz i 1976, oplevet gennem den unge Gus, hvis verden falder sammen om ham den sommer. Den udkom på dansk i slutningen af december 2016. Jeg anmelder bogen på bloggen om nogle dage. I forrige uge anmeldte jeg den rwandiske forfatter  Scholastique Mukasongas Hvad bjergene hvisker.

Vores næste tur til Frankrig. Ferieplanlægningen er i fuld gang, men når ældstebarnet er flyttet til Singapore, så står en tur derud højt på ønskelisten. Så øvelsen i år består i at få passet en tur til Østen ind i planerne for mindst een tur eller to til Frankrig. Vi overvejer Bretagne, Loiredalen eller måske Champagnedistriktet. Pyrenæerne er heller ikke helt ude af billedet endnu.

–  Og så klør det i fingrene for at komme ud i haven, nu foråret er godt på vej, men det er jo en helt anden sag…

Har I lagt ferieplaner? Hvor skal I hen?

Måske vil du også synes om:

Virginie Despentes: Vernon Subutex 1

vernon-subutex-frontANMELDELSE

Den franske forfatter Virginie Despentes’ roman Vernon Subutex 1 udkom i dansk oversættelse i går på forlaget Tiderne Skifter. Det er en på en gang deprimerende, fascinerende og sprogligt underholdende fortælling om social deroute og enhver-er-sig-selv-nærmest. Romanen er første bind i en trilogi.

Vernon har i 25 år haft en ikonisk pladeforretning med rockmusik i Paris. Trods hans uudtømmelige viden om rockmusik slog musikindustriens digitalisering butikken ihjel, og Vernon blev tvunget til at lukke. Op gennem 1980erne og 90erne har et væld af mennesker haft deres gang i butikken, det var sex, drugs og rock’n’roll dengang, og mange af butikkens kunder blev Vernons venner og bekendte. Nu sidder han i sin lejlighed og hutler sig igennem dagene. Dagpenge eller kontanthjælp får han ikke, og da fogeden sætter ham på gaden accelererer hans deroute. Han får et kvarter til at pakke en taske med blandt andet tre videobånd, som en af vennerne fra pladebutikken, der er blevet en berømt sanger, indspillede kort før sin død, og overlod til Vernon.

De kommende måneder sofasurfer Vernon rundt på diverse venners og bekendtes for det meste modvillige gæstfrihed. Fælles for dem alle er, at de har været en del af kredsen omkring Vernons pladeforretning, og kender ham og hinanden i forskellige konstellationer. Et fascinerende persongalleri oprulles. Mange af dem, der i 1980erne var unge og rebelske, er blevet desillusionerede, satte bedsteborgere.

Mens Vernons sociale deroute fortsætter, rygtes det i miljøet, at han er i besiddelse af videobåndene. En selvoptaget filmproducer frygter de indeholder noget kompromitterende, og sætter en sporing af Vernon i gang. Men han er ikke den eneste, der vil finde Vernon, der til sidst løber tør for bekendtes sofaer. Vernons frie fald fra en verden med job og indtægt til en parallel verden, hvor han uden økonomisk og socialt sikkerhedsnet til sidst står på gaden som hjemløs, får en modsætning i den digitale verden. Eftersøgningen efter ham går viralt, og under hashtagget med hans navn er han uvidende blevet en stjerne på nettet. Og det er ved hjælp af den digitale verden, at han bliver fundet.

…Og der slutter bogen, med en cliff-hanger og indtil flere løse ender. Flere af personerne, der er blevet introduceret for læseren, har ikke opfyldt deres formål så at sige, og sagen med den berømte sangers videobånd, som ingen ved, hvad reelt indeholder, er ikke afsluttet. Og er Vernon død, eller lever han stadig?

Det får vi forhåbentlig svar på i bind 2 og 3 af trilogien. Forlager oplyser, at den danske oversættelse af bind 2 kommer i 2018. Bind 3 er endnu ikke udkommet i Frankrig.

Virginie Despentes skriver i et usentimentalt og ufiltreret, råt-for-usødet sprog, og personerne i romanen er beskrevet med en stor, psykologisk indsigt. Gennem de tanker som karaktererne er talerør for, høres en underliggende samfundskritik. Det har utvivlsomt været sin sag at få den særlige sproglige stil med over i den danske oversættelse, og chapeau til oversætteren Mette Olesen for den bedrift!

Virginie Despentes Vernon Subutex 1, Forlaget Tiderne Skifter (udkommet 29. november 2016). 327 sider.

Måske vil du også synes om:
social-media

3 ting

Der har været lidt stille på bloggen i denne uge, for jeg har været på første del af et kursus i de sociale medier.

I dag er der lige tre ting, du skal vide:

  1. Tirsdag den 29. november udkommer Virginie Despentes’ roman Vernon Subutex 1 i en dansk oversættelse på forlaget Tiderne Skifter. Bogen beskrives af forlaget som en “punkroman om livet efter finanskrisen”. Det er den første roman i trilogien om Vernon Subutex, den måske sidste rebel i et post-finanskrisesamfund, hvor enhver er sig selv nærmest.
  2. For de heldige, der er i Nordsjælland og omegn søndag den 27. november, er der fransk julemarked på den gamle togstation i Vedbæk fra klokken 10.00 til 17.00. Julemarkedet er arrangeret af den danske afdeling af organisationen Français du monde. Her kan du læse mere om julemarkedet.
  3. Forlaget Etcetera har fået den fineste ide, og lavet en adventskalender med 4 franske romaner i dansk oversættelse. Den skal snart bestilles, hvis du skal nå at have den inden 1. søndag i advent. Se kalenderen her.

Fik du læst den lange, udfoldede artikel om Saint-Denis Basilikaen i tirsdags?

Billede: Pixabay.com

Måske vil du også synes om:
Michel-de-Montaigne-tårn

Montaigne – store tanker fra et tårnværelse

Da jeg parkerer bilen ved landsbykirken er der helt stille i landsbyen Saint-Michel-de-Montaigne, der ligger lige på den anden side af departementsgrænsen mellem Gironde og Dordogne. Tværs over indkørslen til den lange allé, der fører fra landsbykirken og op til Château de Montaigne, hænger en tung jernkæde med et skilt der angiver, at der er indkørsel forbudt til den private ejendom. Jeg er noget forvirret, indtil det går op for mig, at vi er så langt ude på landet, at der er middagslukket alle steder. Selv hos en så berømt renæssancefilosof som Michel de Montaigne. Turisterne må vente, til frokoststunden er overstået.

Jeg går tilbage til bilen og spiser min medbragte frokost. Et ældre ægtepar har også fundet vej til landsbyen, og har ligeledes parkeret deres bil på den lille parkeringsplads ved kirken. Da kirketårnets ur slår to spinkle slag, kommer en grå bil kørende. I bakspejlet kan jeg se, at den stopper i starten af alléen. En ung kvinde stiger ud og fjerner den tunge kæde. Der er igen åbent for besøgende til Michel de Montaignes tårn, hvor han skrev sine Essais i 1500-tallet.

Montaigne blev født på ejendommen i 1533, og døde i sit tårnværelse i 1592. Det var i renæssancetiden, hvor humanismen og mennesket igen kom i centrum, men det var også en tid, hvor religionskrigene mellem katolikker og protestanter var på sit højeste. I 1568 døde hans far, og Montaigne arvede ejendommen og en stor formue. Et par år senere trak han sig tilbage fra sin stilling som rådgiver ved retten i Bordeaux, og helligede sig læsning og tænkning i sit tårnværelse. I 1580 udkom hans Essais. I et forsøg på at kurere den nyregrus, han led af, tog han på en rejse rundt i Europa for at besøge kurbade. Under rejsen fik han i 1581 bud fra kongen, der havde udpeget ham til borgmester i Bordeaux. Modvilligt vendte han hjem, og bestred borgmesterembedet i fire år.

Hans ry som en god diplomat gjorde, at han to gange fik besøg af Henri de Navarre, den senere kong Henri IV, der kom for at bede om gode råd. Henri de Navarre overnattede på slottet, og de to gik på jagt sammen.

Mens jeg venter på guiden, går jeg en tur i parken, der omgiver slottet. Endnu et par er dukket op, og vi er nu fem personer til rundvisningen. Det er stilheden, der larmer mest her. Vi er meget langt ude på landet. Jeg kan høre en traktor i det fjerne, og en flok fugle flyver hen over ejendommen. Gruset knaser under guidens fødder, da hun ankommer ad den lange allé, som blev anlagt for fem århundreder siden, så Montaigne kunne gå direkte fra slottet og ned til landsbykirken.

Ejendommens hovedbygning er ikke den som Michel de Montaigne boede i. Den blev ødelagt af en brand i 1800-tallet og senere genopbygget. Men tårnet, hvor han skrev sine Essais, står stadig. Med en stor, gammel nøgle af jern, som giver indtryk af at være lige så gammel som tårnet, låser guiden døren op. Til venstre fører en vindeltrappe op, men vi bliver bedt om at gå til højre. Her ligger et lille kapel, hvor familien, der var fast forankrede i den katolske tro, dagligt samledes for at bede. En akustisk tunnel i væggen fører op til 1. salen, så Montaigne fra sit værelse kunne følge med i gudstjenesten i kapellet nedenunder, de dage hvor hans nyresygdom var for slem til at han kunne komme ned ad den stejle vindeltrappe.

Vi fortsætter op ad trappens nedslidte trin til Montaignes værelse på etagen over kapellet. Gulvets klinker er de samme, som han betrådte, og i et hjørne står hans rejsekuffert, som han havde med på sin Europarejse i 1580-1581.

montaigne-rejsekuffert

I tårnets øverste etage, der har 360 graders udsigt, finder vi Montaignes arbejdsværelse med loftet, hvor han på tværbjælkerne fik indgraveret græske og latinske citater. “Citaterne blev indgraveret,” fortæller guiden os, “så Montaigne kunne lade sig inspirere, mens han dikterede til sin sekretær”. “Har I bemærket, at der mangler noget meget centralt i rummet?”, spørger guiden. Vi ser os lidt rundt, og pludselig udbryder en af de andre: “Der er ingen kamin her!”. “Helt rigtigt”, siger hun. “Montaigne var så nervøs for, at hans uerstattelige bibliotek skulle blive antændt af kaminilden, at han simpelthen lod den fjerne”.

Montaignes hovedværk er les Essais. Essai betyder ‘forsøg’, og er en personligt farvet tekst om et emne. Det menes at han var den første, der brugte denne kortform, hvor han ud fra devisen “Que sais-je ?” (“Hvad ved jeg?”) skriver om mange forskellige emner. Hans essays om venskab, krig, børneopdragelse, mod, dovenskab, og hvad en hædersmand (Un honnête homme) er for ham, er blandt de mest kendte.

Gennem sine Essais tegner han et portræt af sig selv og den menneskelige natur, som mange kunne genkende sig selv i, og stadig kan. Han er nemlig stadig aktuel. Montaigne er humanist og diplomat, og mere end noget andet kunne man sige, at det er den gyldne middelvej i livet, han beskriver.

Les Essais er oversat til dansk med titlen Essays, og særligt Bjørn Bredal har udgivet bøger om Montaigne. Blandt andet den glimrende introduktion Humanist til hest, en oversættelse af Montaignes rejsedagbog 1580-1581 og bogen Et renæssancemenneske. Sidstnævnte to bøger kan du læse mere om her. Også bogen Un été avec Montaigne af Antoine Compagnon er blevet oversat til dansk med titlen En sommer med Montaigne. Den kan du se her.

montaigne-parken

Efter rundvisningen, der varer cirka 45 minutter, beder et af parrene mig om at tage et billede af dem foran tårnet. De er stadig dybt optagede af omgivelserne, da jeg begynder at gå tilbage ad den lange allé, der forbinder tårnet med kirken i den lille landsby. Tilbage til bilen og det 21. århundrede. I den lille souvenirbutik modstår jeg fristelsen til at købe en souvenir eller en flaske vin. Ejerne driver i dag moderne vinproduktion, men vinflaskerne bærer stadig renæssancefilosoffens navn.

Tour de Montaigne, Monument Historique Classé du XIVe Siècle, 24230 Saint Michel de Montaigne. Åbningstider onsdag til søndag fra 10.00 til 17.30, men vær opmærksom på at der er frokostlukket mellem 12-14. Billetpris (voksen) 6 €. Læs mere på hjemmesiden her.

Måske vil du også synes om:
chateau-de-la-brede-montesquieu

Bordeaux’ 3 store M

Bordeaux er andet end vinmarker og verdens bedste rødvine, og dagens indlæg er måske mest for litteraturnørderne. For de passionerede, der gerne tager på pilgrimsfærd til de steder, hvor berømte forfattere har boet. Dem, der gerne vil se, hvor de bøger, de måske har læst flere gange, er blevet til. Dem, der gerne vil se de omgivelser, hvor forfatteren har siddet og tænkt over sine ord, der siden er blevet udødeliggjorte.

Som så mange andre områder i Frankrig har også det sydvestlige Frankrig fostret mange store forfattere og filosoffer gennem århundrederne. I Bordeaux taler de med stolthed om Les 3 M de Bordeaux. De er fra hvert deres århundrede og er hver især fyrtårne indenfor filosofien og litteraturen. En var også borgmester i Bordeaux, en var retspræsident i byen og en af dem vandt Nobelprisen i litteratur.

De tre er Montaigne, renæssancefilosoffen der sad i sit tårnværelse og skrev sine Essais ud fra mantraet Que sais-je ? (Hvad ved jeg?), Montesquieu, der i Oplysningens århundrede udgav storværket De l’Esprit des Lois (Om Lovenes Ånd), der er en grundlæggende inspiration for de fleste vestlige demokratiers forfatninger, og Mauriac, romanforfatteren, hvis fortællinger har en tydelig, katolsk baggrund. Han vandt Nobelprisen i 1952.

Montaignes, Montesquieus og Mauriacs ejendomme ligger alle tre indenfor en radius af 65 kilometer fra Bordeaux’ centrum. Man kan, med lidt god vilje og planlægning, nå alle tre på een dag, hvis man har en bil til rådighed (eller to dage, hvis tiden er til det).

Jeg besøgte alle tre ejendomme i oktober, og over de næste uger kommer der mere udfoldede blogindlæg om hver af de tre forfattere og om mine besøg på de steder, hvor de skrev deres værker.

God mandag :)

Måske vil du også synes om: