Jeg har en enkelt gang før spist på brasseriet Au Pied de Cochon. Det var engang for mange år siden, hvor jeg var guide for nogle danske forretningsfolk. Det blev ikke helt den oplevelse, jeg havde håbet på at give dem. De havde været på parisiske barer det meste af natten og var mildt sagt noget klatøjede, da de dukkede op til frokosten. For ikke at tale om deres højlydte tømmermænd.
Så da vi før jul var i Paris og boede på hotel kun 5 minutters gang fra restauranten, tog vi derhen for at få aftensmad.
Au Pied de Cochon betyder (Ved) Grisens Fod, og grisetemaet går igen overalt i restauranten, fra rækken af grise på bardiskens zinc helt ned til messinghåndtagene på dørene. Restauranten er fra den epoke, hvor madmarkederne ved Les Halles var fulde af liv. Restauranten i tre etager har været åben 24/7/365 siden 1947, og efter sigende har gasovnene ikke været slukket siden. Man kan godt reservere bord, men man kan også bare dukke op og vente i baren. Vi havde ikke reserveret bord den fredag aften og fik at vide, at der ville gå ca. 20 minutter inden der var et bord ledigt. Så vi besluttede at vente de 20 minutter, og det var ventetiden værd.
Menukortet er det klassiske franske køkken, og kortets variation afspejler, at restauranten engang lå midt i et sydende madmarked. Der er for eksempel et omfattende udvalg af fisk og skaldyr, der bliver hentet fra deres eget stade foran restauranten. Der er også både fugl, fisk og ko på menukortet, men som stedets navn antyder, er det grisen, der er i centrum. Så menukortet indholder også svineudskæringer, grisetæer serveret på forskellig vis, og hovedretter med både grisetæer, ører, næse og hale. For de modige (eller for de virkelige kendere), er der også grisehoved og blodpølse på menukortet.
Vi valgte dog det sikre og fik en klassisk, lækker soupe à l’oignon til forret og en solid størrelse entrecôte med sauce béarnaise og pommes frites til hovedret. Det var mere end rigeligt for os, så vi gik direkte til kaffen. De små grisemarengs fulgte med.
Stemningen i restauranten er munter, venlig og til tider løssluppen, når tjenerne lejlighedsvist bryder ud i sang med (stam)gæsterne. Au Pied de Cochon er efterhånden nævnt i mange rejseguides, og der er en del turister, men det er overvejende lokale parisere. Maden er solid, klassisk mad fra det franske køkken, og man får muligheden for at prøvesmage dele fra grisen, som man normalt ikke får serveret på restaurant. Heller ikke i Frankrig.
Au Pied de Cochon, 6, rue Coquillière, 75001 Paris. Lige ved Les Halles, mellem Église Saint-Eustache og køkkenudstyrsbutikken Dehillerin.
Absinth er ikke længere forbudt, så hvis du hører til dem, der nu sidder tænker ”Dét skal vi da prøve!”, så findes der absinth-barer i for eksempel Paris, hvor man kan smage absinth serveret på den “rigtige” måde, med sukker, vand og den specielle absinth-ske. Jeg har aldrig selv smagt det, men det siges at smage anisagtigt, lidt som pernod eller pastis.
Foto: (c) Frédéric Terrible