vinranker-saint-emilion

Var det noget med en tur til Bordeaux-området?

Jeg duer ikke til at lave lister med “10 ting at se her”, “5 ting at opdage der”, “7 ting du ikke må gå glip af hisset”… Jeg mener: Det er enormt udbredt blandt rejsebloggere at lave bucket-lists (som jeg ikke anede, hvad var, så jeg blev nødt til at slå det op…), det fungerer bare ikke for mig.

Men det skal nu ikke forhindre mig i at give jer en række af de artikler, jeg tidligere har skrevet om Bordeaux-regionen, og som I kan bruge i planlægningen af en tur til området, hvis lysten skulle melde sig.

Ved regionsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2016, blev Aquitaine-regionen lagt sammen med de omkringliggende regioner Limousin og Poitou-Charentes. Her er artiklen jeg skrev om regionen inden sammenlægningen:

Aquitaine

I denne artikel fortæller jeg, hvordan man hurtigst kommer til Bordeaux, og at det er en fordel at leje en bil:

Hvordan kommer man nemmest til Bordeaux…?

La Cité du Vin, der åbnede i juni 2016, er et absolut must-see, når man er i området:

La Cité du Vin i Bordeaux – et besøg værd!

…og hvis I kører ud i omegnen omkring Bordeaux, så lov mig, at I kører forbi Saint-Émilion. (Jaja, jeg ved godt, at jeg er totalt forudindtaget når jeg siger, at det er en af Frankrigs smukkeste middelalderlandsbyer. Men det er det altså):

Hjemme igen…

Har I mod på at køre fra Bordeaux og endnu længere østpå, mod Périgueux og Bergerac, så er den nye 1:1 kopi af Lascaux-grotten åbnet for ganske nylig. Casson-Mann designerne fra London, der indrettede la Cité du Vin, har også leget med i Lascaux.

Indvielse af Lascaux 4

De her kager, altså… Det er en lokal specialitet. Hvis I hører til dem, der skal have macarons når I er i Paris, så er I nødt til at smage cannelés bordelais, når I er i Bordeaux. Jeg si’r det bare…

Cannelés bordelais

God læselyst og god weekend :)!

 

Måske vil du også synes om:
saint-emilion-rue-girondins

Hvordan kommer man nemmest til Bordeaux…?

For 30 år siden, da jeg første gang skulle til Bordeaux, var det end ikke på tale at tage flyet. Det var ikke inden for en nyslået students budget, så i stedet hoppede jeg på toget. Dengang tog det godt et døgn, med skift i Fredericia og igen i Hamborg, hvor man steg på nattoget til Paris. Når toget ankom til Paris, havde man et par timer til at komme fra Gare du Nord til (såvidt jeg husker) Gare d’Austerlitz. Herfra gik bumletoget til Bordeaux. Det var før TGV-togenes tid.

Mens børnene var små, blev besøgene i Bordeaux og Saint-Émilion i mange år en del af sommerferierne i Frankrig, hvor vi tog turen på de knap 2000 kilometer i flere stræk. De senere år, hvor jeg nogle gange har været alene afsted, har det været med fly til Paris og et TGV-tog videre til Bordeaux. Som det sidste stop inden Bordeaux Saint-Jean banegården holder de fleste TGV-tog i byen Libourne, knap 10 kilometer fra Saint-Émilion. Jeg ved ikke hvorfor, men af en eller anden grund har jeg siden den allerførste tur derned haft på rygraden, at det var nødvendigt at rejse via Paris.

Det fandt jeg ud af sidste år, at det ikke er.

cite-vin-bordeaux

Hvis man tænker en smule ud af boksen finder man ud af, at man kan flyve via Amsterdam med KLM. Billund er den nærmeste lufthavn for mit vedkommende, og fra jeg stiger på flyet i Billund til vi lander i Bordeaux går der cirka fire en halv time. Inklusive knap to timers ventetid i Amsterdam! Det kan dårligt blive nemmere. Eller hurtigere.

mauriac-malagar

Den offentlige trafiks infrastruktur i Bordeauxområdet er blevet væsentligt forbedret de senere år, men der er stadig mange mindre byer og landsbyer i regionen, hvor det bare er mere praktisk at have en bil til rådighed. Da jeg var afsted denne gang kørte vinhøsten i højeste gear, og jeg vidste, at der ikke ville være nogen, der havde tid til at hente og bringe og køre mig rundt. Så jeg googlede lidt, og opdagede ret hurtigt, at man kunne leje en bil til langt færre penge, end jeg havde forventet. Afhentning af bil i lufthavnen lige uden for ankomsthallen, aflevering igen samme sted. Fem dage med ubegrænset antal kilometer for lige godt 1.000 kroner, inklusive forsikring!

Så går I og overvejer en forlænget weekend i Bordeauxregionen men ved ikke rigtigt hvordan, så er rådet hermed givet videre. Det bliver ikke meget nemmere at komme derned :)!

 

Måske vil du også synes om:
vinranker-saint-emilion

Vinhøst i Saint-Émilion

Der høstes for fuld kraft i Saint-Émilion og omegn i denne tid.

Plukningen af druerne foregår for en stor dels vedkommende med håndkraft. Ikke fordi der ikke er penge til at bruge maskiner, men fordi der er strenge kvalitetsregler for, hvordan de store appellationer må høstes. I Saint-Émilion er der en håndfuld slotte i den fineste kategori – Premier Grand Cru Classé, og en del flere i den næstbedste kategori Grand Cru Classé. Derefter kommer kategorien Grand Cru. Det særlige ved Saint-Émilion er, at klassifikationerne bliver revideret hvert 10. år.

Området bliver også kaldt de tusind slottes land, fordi der er rigtig mange små og mindre ejendomme. En lille ejendom på 1-2 hektar kan få høsten i hus på en dag eller to, mens de store slotte på 25-30 hektar og derover typisk bruger 2-3 uger. Stadig ved håndplukning. Plukkerne klipper drueklaserne af stokken og lægger dem i deres kurve, og når kurven er fuld, bliver den tømt over i bærernes store rygbårne kurve. Når bærernes kurv er fuld, bliver den tømt i ladet på en traktor, der holder parkeret for enden af vinrækkerne. Når traktorens lad er fuldt, kører den til le chai – vinkælderen – hvor druerne køres igennem en sorteringsmaskine. Så bliver de hældt over i de store cuves, som er store cylindriske metaltanke, der kan rumme flere hundrede liter. Her foregår gæringsprocessen over de næste måneder, inden vinen hældes på de store trætønder, hvor den skal modne yderligere.

vinkælder-tønder-saint-emilion

Le bourru er navnet på den rene druesaft, inden den begynder at gæringsprocessen. Jeg fik lov til at smage på den i tirsdags, og den var tyktflydende og meget sød. De, der har forstand på den slags, sagde, at det tegner rigtig godt.

Når vinhøsten på en ejendom er slut, fejres det med en fest for alle dem, der har været med til at høste. I Saint-Émilion hedder festen la gerbebaude. Det er et lokalt, folkeligt navn for festen, som jeg endnu ikke har fundet oprindelsen til. Hverken Blinkenberg eller Det franske Akademis ordbog kender navnet(!)

saint-emilion-klokke-spisetid

I år er der ekstraordinært mange druer på stokkene, og det har været en god sommer med de helt rigtige klimaforhold, så kvaliteten er også i top. Men om Saint-Émilion vinenes årgang 2016 bliver en millésime (altså en helt exceptionel årgang) vil tiden vise, når vinen har modnet i tønderne og senere på flaske.

God weekend :)!

Måske vil du også synes om:
Saint Emilion

Hjemme igen…

Det er, når jeg kører fra landevejen D1089 og drejer ind på den lille vej, der godt fem kilometer længere fremme ender i Saint-Émilions nordlige rundkørsel ved La grande Muraille, at den kommer.

Følelsen af at være hjemme igen.

Når de snorlige rækker af vin omgiver mig på alle sider. Når jeg ser vejskiltet der viser, at hvis jeg drejer til venstre kommer jeg til Pomerol, Saint-Émilions lige så vinberømte naboby. Når skiltene, der står plantet i kanten af vinmarkerne fortæller, at denne mark tilhører Château Figeac eller Grand Barrail, Haut Segottes, La Grace-Dieu, eller et andet af de mange andre store og små domaines, der ligger på vejen til Saint-Émilion.

Saint Emilion

I rundkørslen kan man se ned langs byens hovedgade, der løber tværs gennem byen helt ned i bunden af dalen, hvor den sydlige bygrænse går. Hvor man kan se Château Ausones vinmarker, der strækker sig op langs skrænten, og byens altdominerende kirketårn, der rejser sig højt over byens rødbrændte tagsten.

Saint Emilion

Jeg er hjemme, når jeg går rundt i de stejle gader i byen, hvor jeg boede for 30 år siden. Jeg er kommet her jævnligt lige siden, og der er løbet meget rødvin gennem tønderne siden da. Dengang var det en rigtig landsby med to købmænd, en slagter, et par bagere, et apotek og et posthus. En landsby, hvis hovedbeskæftigelse var vinproduktion i alle dens faser. Posthuset og apoteket er der stadig. Resten er blevet overtaget af driftige mennesker der har indrettet restaurant, café eller vinbutik. I 1999 kom ikke bare byen men hele landskabet på UNESCOs verdensarvsliste. Og hvis der var turister for 30 år siden, så er der endnu flere i dag. Men byens tusind år gamle hjerteslag og livsnerve, vinen, er her selvfølgelig stadig.

Saint Emilion

Men byen ligner sig selv, og de mennesker, jeg kendte for 30 år siden, er de samme kærlige mennesker der tager imod, hver gang jeg kommer.

Gammel kærlighed ruster som bekendt ikke.

Måske vil du også synes om:

Mit franske ‘chez moi’

saint-emilion-1

saint-emilion-2

Jeg har skrevet om det før. Hvor jeg hører ‘hjemme’ i Frankrig. Men det er ved at være et stykke tid siden, så jeg tænkte at det godt kunne tåle en gentagelse.

Det varer ikke så mange dage inden jeg stikker næsen sydover igen. Vinhøsten starter i dag, og jeg skal ‘hjem’ og opleve den på nærmeste hold, og se, hvad der ellers sker af spændende ting i området.

Her får du de to indlæg, jeg skrev om området sidste år.

Saint-Emilion

Aquitaineregionen, som Saint-Emilion er en del af,  er i dag sammenlagt med regionerne Poitou-Charentes og Limousin. Her kan du læse, hvad jeg skrev om Aquitaine-regionen og dens hovedby Bordeaux inden sammenlægningen pr. 1. januar 2016:

Aquitaine

Har du været i det sydvestlige Frankrig? Hvor henne, og hvad synes du bedst om?

Måske vil du også synes om:
saint-emilion

Saint-Emilion

Saint-Emilion er mit franske ‘chez moi’. Når jeg er i Saint-Emilion er jeg ‘hjemme’ i Frankrig.

Sådan har det været, siden jeg landede i landsbyen en temmelig regnfuld januaraften i 1986 efter 24 timers togtur, og uden at kunne mere fransk end det, jeg havde lært i gymnasiet. Efter en del begyndervanskeligheder, der indbefattede skift af au-pair familie, var jeg hos den nye familie i næsten et år, og familien er blevet mine venner for livet. Jeg besøger stadig både dem og de andre venner jeg fik det år, og som hjalp mig igennem den første, besværlige tid. Hver gang er det som at komme hjem.

Saint-Emilions historie går ca 1.200 år tilbage, og er grundlagt omkring den grotte, hvor munken Emilion boede og havde sit virke i det 8. århundrede. Der er blevet dyrket vin omkring byen siden Romertiden, og det er på grund af den særlige, kalkholdige jordbund i området, at vinene er af så høj kvalitet. I 1999 blev byen sat på Unescos Verdensarvsliste.

Byen har et vinbroderskab, La Jurade de Saint-Emilion, hvis historie går tilbage til 1100-tallet. Dengang var det meste af regionen Aquitaine i den sydvestlige del af Frankrig under engelsk herredømme. Den engelske konge Jean sans Terre uddelegerede den daglige administration af byen til lokale embedsmænd (La Jurade), til gengæld kunne den engelske trone nyde godt af vinene fra Saint-Emilion. Denne lokale autoritet varede ved indtil Revolutionen i 1789. Efter 2. Verdenskrig genopstod La Jurade, denne gang som ambassadør og garant for kvaliteten af vinene fra appellationen Saint-Emilion.

La Jurade står i spidsen for to festligheder hvert år, hvor vinen fejres: la Fête de Printemps midt i juni, som fejrer vinstokkenes blomstring, og som slår tonerne an til le Ban des Vendanges i september, der officielt skyder høsten i gang. Traditionelt udråbes høstens start fra toppen af Tour du Roi, men festlighederne er dog mest af ceremoniel karakter. Alle i området ved, at der skal høstes når druerne er klar, hverken før eller siden, og beslutningen om at starte høsten tages ofte med få dages varsel.

Her kan du se billeder af La Jurade.

I år var Saint-Emilion med i opløbet om at blive le village préféré des Français, i en årlig konkurrence afholdt af tv-kanalen France 2. De deltagende landsbyer er blevet præsenteret i udsendelser i løbet af foråret, og mere end 155.000 seere deltog i afstemningen, hvor kriterierne var charme, skønhed, historie, kulturarv og autenticitet. Vinderen blev kåret i en tv-udsendelse på France 2 tirsdag aften, og det var landsbyen Ploumanac’h i Bretagne der løb med sejren. Her kan du se videopostkort, hvor de deltagende landsbyer bliver præsenteret.

Måske vil du også synes om: