En anden af de tre nye ting, vi havde på programmet i Paris denne gang, var Fondation Louis Vuitton. Men først tog vi RER A linien ud til den nye Triumfbue, som Kæreste aldrig havde været tæt på. Det endte med at blive en fin dagsudflugt til den vestlige del af Paris.
“Det er ikke der jeg bruger min tid når jeg er i byen”. Sådan lød en kommentar Læs mere
Oktobervejret viste sig fra sin smukkeste side, da vi var en tur i Paris i sidste uge. Jeg har før været i Paris i oktober, hvor vi kunne sidde ude og spise, men aldrig med varmegrader på den gode side af de 20. De mange restauranter og cafeer omkring vores hotel ved Les Halles summede af liv om aftenen på terrasserne.
Jeg har været i Paris ihvertfald en gang om året de seneste 20 år. Og for at det ikke bliver de samme ting, jeg besøger hver gang, så har jeg altid haft den regel, at der skal mindst een, ny ting på programmet. Noget, som jeg ikke tidligere har besøgt. Denne gang havde vi hele tre nye ting på programmet, og en af dem var Le Jardin des Plantes, Paris’ Botaniske Have.
Parkens historie går helt tilbage til 1500-tallet, og har siden 1700-tallet været i videnskabens tjeneste. I de brede alleer der fører op gennem haven kan man se planter fra hele verden. Den smukke park lader ikke Luxembourghaven eller Tuilerieshaven noget efter i skønhed. Her ligger også Musée d’Histoire naturelle – Paris’ naturhistoriske museum. Museet, de store drivhuse og den zoologiske have kom først til efter revolutionen i 1789.
Musée d’Histoire naturelle består af en række bygninger, der ligger langs havens østlige kant. Her finder man den store evolutionsudstilling (la Grande Galerie de l’Évolution), udstillingen for mineralogi og geologi, den botaniske udstilling og udstillingen med blandt andet dinosaurskeletterne (Galeries d’Anatomie Comparée et de Paléontologie). Midt i haven ligger de store drivhuse (les grandes serres).
Den største og mest imponerende af udstillingerne er nok den store evolutionsudstilling. Den og så den zoologiske have, der dækker hele den vestlige halvdel af parken, kan uden større problemer udgøre en dagsudflugt med spændende oplevelser for både voksne og børn. Hvad enten man kommer med kørestol eller har en klapvogn med er der visse begrænsninger i, hvilke udstillinger, man kan komme ind til. Men de forhindringer skal dog ikke afholde folk fra at besøge haven og opleve så mange som muligt af udstillingerne. Le Jardin des Plantes’ arkitektur og indretning oser af de store opdagelsesrejser og flere århundreders indsamling af materiale af franske opdagelsesrejsende.
Den store evolutionsudstilling, den botaniske udstilling, historiekabinettet og de store drivhuse har elevatoradgang for kørestole, klapvogne og lignende. Elevatoren til de store drivhuse virkede dog ikke, da vi var der. Men selvom man ikke har mulighed for at komme ind alle steder, så kan man alligevel sagtens bruge det meste af en dag i parken. Den største af udstillingerne, den store evolutionsudstilling, har fuld adgang til alle etager med elevatorer, og har man kun et par timer, så er det her, man skal lægge dem.
Der skal betales separat billet (13€ fuld pris) til den zoologiske have, og her kan man uden hindringer komme rundt med klapvogne og kørestole. De forskellige udstillingers billetpriser svinger mellem 7-10€.
Børn under 3 år har gratis adgang mod forevisning af ID (f.eks. pas), og handicappede med ledsager har også gratis adgang mod forevisning af gyldigt handicapkort (de accepterede mit handicapledsagekort udstedt her i Danmark).
Puy de Dôme vulkanen er ikke den højeste vulkan i Auvergne. Men det er den mest spektakulære. 360 graders udsigt til et af de smukkeste områder i Frankrig, der ikke uden grund er kommet på Unescos verdensarvsliste. Vi tog turen til toppen.
“Se toget!” sagde jeg og pegede op mod vulkanens side. Vi var stoppet midt i det flade landskab for at tage billeder af den mest spektakulære af Auvergnes vulkaner, Puy de Dôme, der rejste sig Læs mere
Vichy er en sær oplevelse. Og en meget charmerende oplevelse. Der er både positive og negative erindringer forbundet med byens navn, men hvor dybt det stikker i byens selvopfattelse og hvor stort et paradoks det er at opleve, kom alligevel bag på mig. Læs mere
En tur ud i det blå blev en stor oplevelse med et veterantog på en af de smukkeste togstrækninger i Frankrig i hjertet af Auvergne. Oven i købet med indlagt – delvist selvforskyldt – drama undervejs.
“Vi er i den forkerte by!”, udbrød jeg, da vi stod foran den lille banegård i Bort-les-Orgues. På grund af den vaklende internetadgang i det naturskønne område, vi boede i, havde jeg ikke fået researchet ordentligt, og vi var taget afsted lidt på lykke og Læs mere
Loiredalen var de franske konger og dronningers foretrukne opholdsted længe før Versailles blev bygget. Mere end tyve slotte ligger der mellem Orléans og Nantes, og der er historisk vingesus og fransk arkitektur og kultur for alle pengene, nærmest uanset hvilke(t) slot(te), man vælger at besøge.
I sommers besøgte vi tre af de mest berømte. Det var tre meget store – og meget forskellige – oplevelser, og særligt Chambord havde jeg set frem til at besøge. Her får du samlet de tre artikler, jeg skrev om vores besøg.
God læselyst og god weekend :)!
Chenonceau – fra kongelig renæssance til modstandsbevægelsens flugtvej
“Hvad er det for en lyd?”
Vi stod på Place du Château i Blois og kiggede på slottets smukke renæssancefacade med rytterstatuen af Louis XII.
Der lød endnu en hvæsen bag os. Læs mere
Du har sikkert set billederne af de totale ødelæggelser på Saint-Barthélemy og Saint-Martin. Dem, som blev så hårdt ramt af orkanen Irma i sidste uge.
I foråret 2016 lavede jeg en serie indlæg om det oversøiske Frankrig, og blandt indlæggene var en gennemgang af de franske områder i Caribien. Det var de to nordligste øer i de franske Antiller, der blev ramt direkte af orkanen. Guadeloupe og Martinique ligger et stykke sydligere, og de gik fri denne gang.
Det er derfor, at den franske rednings- og genopbygningsindsats udgår fra Guadeloupe. Militær og redningsmandskab var allerede på plads og klar på Guadeloupe, da Irma ramte Saint-Barthélemy og Saint-Martin.
Præsident Macron besøgte området i denne uge for at besigtige skaderne, der løber op i milliarder.
Her får du et tilbageblik på de indlæg, jeg skrev sidste år om de franske Antiller, og en oversigtsartikel om det oversøiske Frankrig. Har du lyst til at læse om de andre oversøiske områder, så finder du dem via menuen øverst på siden, under punktet De franske regioner.
God læselyst og god weekend :)
Det er faktisk Jørgen Leths skyld.
Den dag, vi udforskede den vestlige side af Morbihangolfen og Quiberon-halvøen, kørte vi fra hovedvejen og ind forbi den lille landsby Carnac. Fordi Jørgen Leth havde slæbt Hans Pilgaard dertil på deres charmerende rundtur i ‘Mit Frankrig’ programmerne sidste år. Eller var det forrige år. Det kan jeg ikke helt huske.
Men når vi nu var i området, så skulle vi altså forbi og kigge.
Det er bare for mærkeligt med de sten.
Forestil dig, at mennesker i forhistorisk tid ved manuel kraft alene har placeret alle de mange tusind sten. Fra små sten, som vejer få hundrede kilo, til kæmpestore bautasten, der vejer flere tons. I kilometerlange, helt lige linier.
Det var først i 1700-tallet, at man begyndte at interessere sig for deres oprindelse. Myten om, at det var romerske soldater, der var blevet forvandlet til sten, blev afløst af en tese om, at de var af keltisk oprindelse. Nogle mente, det var druider, der udøvede deres troldkunster ved midnatstid. Andre, at det var resterne af et tempel.
I 1847 var en ung Gustave Flaubert på gennemrejse i Bretagne med vennen Maxime le Camp, og de besøgte også Carnac. I rejsedagbogen Par les champs et par les grèves (kapitel 5) beskriver de området, og de var ikke synderligt imponerede: “Les pierres de Carnac sont de grosses pierres” (“Carnac-stenene er nogle store sten”).
Tolv år tidligere havde en ung Prosper Mérimée været i Carnac som inspecteur-général des monuments historiques de France. I kapitlet Erdeven, Carnac i sin rejsedagbog Notes d’un voyage dans l’ouest de la France, der er et uddrag af hans rapport til M. le ministre de l’intérieur, beskriver han myten om soldaterne, der bliver forvandlet til sten og afviser den som noget sludder. Istedet fremfører han de to mest fremherskende hypoteser på den tid: at nogle mener, det er store gravmæler, andre, at det er et kæmpestort tempel for en religion kaldet ofiolatri (slangedyrkelse).
Men hvorom alting er: Den dag i dag ved arkæologerne ikke, hvad stenene er udtryk for. De mere end mandshøje bautasten ved Menec, der størrelsesmæssigt bliver mindre og mindre, og Kermarios kæmpestore stendysser, der igen bliver mindre og mindre, jo længere østpå man går, er dateret til omkring år 4000 f.v.t. Man har fundet gravhøje i området, men stenenes opstillinger har ikke noget at gøre med hverken sol, måne eller stjerners stilling på himlen. I dag er tesen, at de lange rækker af sten markerer en form for grænse – både fysisk og spirituelt.
Men man ved det ikke med sikkerhed.
I dag er de marker, som stenene står på, hegnet ind. Og det er kun i lavsæsonen, eller på de guidede ture i højsæsonen, at turisterne får lov til at gå ind på de indhegnede områder og komme helt tæt på.
Det praktiske
Det er ganske gratis at gå en tur ved markerne med stenene. Der er parkeringspladser ved det nyanlagte informationscenter, eller langs vejen – hvis der er plads. Både ved Menec og længere østpå ved Kermario og Kerlescan er der parkeringspladser.
En guidet tur rundt blandt stenene koster fra 6€ (voksenbillet). Der er også en del information at hente på de informationsskilte, der er opstillet rundt omkring.
Det lille turistfuttog, som snart sagt enhver turistattraktion med respekt for sig selv har, og som de også har i Carnac, kører rundt i hele området. Det koster 7,50€ for en voksenbillet.
Der er ikke behov for den helt store planlægning, hvis man vil besøge de mystiske sten. Det er nok at køre forbi, stille bilen og gå en tur langs markerne. Og lade sig undre…
Lige udenfor den lille landsby Chenonceaux (med x), ligger renæssanceslottet Chenonceau (uden x). Hvor Chambord-slottet er klasse og elegance, er Chenonceau charmerende, landlig idyl, og mindst lige så smukt.
Den lange, skyggefulde allé strakte sig flere hundrede meter ned langs skoven på den anden side af den store jernlåge. Vi havde lige parkeret bilen og var på vej de få skridt hen til bygningen med billetsalg og den obligatoriske souvenirshop. Bag os lød det rytmiske Læs mere