En anderledes ferie

Vores tur til Frankrig har på mange måder været en anderledes oplevelse denne gang.

Normalt har vi allerede booket – eller i det mindste planlagt – ferie allerede i starten af året. Det er typisk en ferielejlighed et sted i Frankrig, og en så tidlig booking giver os masser af tid til at planlægge, hvad vi skal se, og læse op på sagerne inden vi tager afsted. Og eventuelt bestille billetter til seværdigheder online på forhånd for at slippe for lange billetkøer.

Sådan har det ikke været denne gang.

Vi skulle jo have været til Singapore i august, men den tur blev aflyst ret sent. Så vi har faktisk været totalt på bagkant med det meste. Det eneste, der var på plads, da vi kørte på ferie, var vores overnatninger. Der var ingen ledige ferielejligheder, men det kan faktisk lade sig gøre at finde små, hyggelige franske hoteller i de små byer til samme døgnpris som en ferielejlighed eller et mobilhome på en campingplads. Selv i højsæsonen. Og vi oplevede det som mere fleksibelt, fordi man ikke er tvunget til at booke en uge ad gangen fra lørdag til lørdag. Vi har boet på tre forskellige hoteller på 12 dage.

Vi har haft en minimal planlægning af, hvad vi skulle se og opleve denne gang.

Det eneste, jeg på forhånd havde dikteret, var to slotte i Loiredalen og Monets have i Giverny. Og jo, Bretagne var også på programmet, men vi havde ikke på forhånd udset os, hvad vi skulle opleve. Det har givet plads til ture ud i det blå, hvor vi har pakket en frokostkurv og kørt afsted, uden på forhånd at vide, hvad dagen ville bringe. Det har givet plads til at sidde en eftermiddag i skyggen af en stort piletræ og bare betragte Loirefloden løbe forbi og en fiskehejre, der fangede fisk. Det har givet plads til at finde flere af de små, charmerende havne og marinaer i Morbihan-golfen. Det har også givet plads til at opdage steder, som vi måske ikke havde fundet, hvis vi havde fulgt turistbureauernes anbefalinger. Flere gange slog vi gps’en fra og kørte efter kort i stedet.

Vi har spist aftensmad på små restauranter, hvor de lokale også kommer. Det er altid en oplevelse, og noget vi som regel gør et par gange i løbet af en ferie, men ikke hver aften. Og det var, da jeg stod i Leclercs hypermarked i Vernon i sidste uge, at det gik op for mig, at selvom det har været dejligt at bo på hoteller og køre fra sted til sted uden den store planlægning, så har jeg savnet een ting denne gang:

Jeg har savnet at lave mad af alle de lækre råvarer, man finder på de franske markeder og i de franske supermarkeder. Jeg har savnet at stå ved slagteren og vælge et godt stykke kød, eller at have en overflod af grøntsager at vælge imellem. At finde en god ost, eller at vælge mellem ferskner, fire slags nektariner, friske kirsebær, abrikoser og andre eksotiske frugter til dessert. At kunne købe charcuterie til aperitiffen, eller vandre op og ned af tyve meter køledisk, fordi der er så mange yoghurter og desserter at vælge imellem.

L’embarras du choix, hedder det på fransk.

Jeg er stadig ved at sortere billeder og organisere noter, så hæng på og læs med den kommende tid. der kommer flere indlæg fra turen :)!

Måske vil du også synes om:
arbejde-danmark-frankrig

Sommerferieplaner

Jo, altså…

Det var jo meningen, at vi skulle til Singapore i august og besøge ældstebarnet. Og at den store ferietur til Frankrig derfor ikke kom på tale i år. Men de unge mennesker rykker jo nogle gange hurtigere end man kan nå at følge med, og en håndfuld dage fra at vi var klar til at bestille flybilletter skrev hun, at de begge havde fået tilbudt spændende jobs i Danmark og derfor kommer hjem allerede i juni.

Vi var, indrømmet, ikke superskuffede.

Det havde selvfølgelig været spændende at opleve Singapore og nok også nogle dage på Bali. Sammen med hende og hendes kæreste. Men Singapore er ikke øverst på vores destinationsliste, havde det ikke været fordi vi skulle besøge dem derude.

Du har nok allerede gættet, hvad vi skal i stedet?

Nemlig. Det tog kun en weekend at planlægge en biltur til Frankrig. Vi er sent ude, så en plads i det sydfranske til et par ugers badeferie er nærmest ubetaleligt på nuværende tidspunkt, hvis der overhovedet er nogle steder tilbage, der kan bookes.

I stedet jeg hev det store Frankrigskort frem og satte en nål i ved Loiredalen og en ved Bretagne. Steder, som jeg stadig mangler at udforske sådan rigtigt. Vi talte dage og kilometer, for vi gider ikke køre alt for lange stræk, når vi flytter fra et sted til et andet. Kærestes speciale er at finde gode, lokale overnatningsmuligheder, og vi fandt ud af, at det ville passe med et stop i Giverny på vejen hjem. Og stop i Holland på vej ud og på vej tilbage.

Så nu er planen

  • Nogle dage i Beaugency for at se nogle af de berømte slotte i Loiredalen – og helt sikkert Chambord!
  • Nogle dage i Bretagne, hvor udgangspunktet bliver Morbihan-golfen
  • To dage i Giverny, hvor vi – selvfølgelig! – skal besøge Monets have. Det er 17 år siden, jeg sidst var der. Kæreste har aldrig set den.

Har I været de steder, og har I nogle forslag til, hvad vi absolut ikke må gå glip af? Så skriv endelig i kommentarfeltet, jeg vil meget gerne høre jeres ideer!

God weekend :)

Måske vil du også synes om:

Det franske miljømærke – har du et bud?

Opdateret 30.03 2017 kl 19.35 – se nedenfor

Jeg har tidligere skrevet om det nye franske miljømærke, da det blev muligt at bestille det til køretøjer, der ikke er indregistreret i Frankrig. I går stillede Leif et spørgsmål om miljømærket i kommentarfeltet her, og jeg har valgt at tage det op i et blogindlæg, for I er garanteret mange, der skal på bilferie i Frankrig og kan bruge svaret – eller måske endda dele jeres erfaringer i kommentarfeltet.

Her er Leifs spørgsmål:

[…] Det drejer sig om de nye franske miljøzone mærker. Vi har 2 biler og jeg har bestilt og modtaget to mærker. Det ene i kategori 2 (Audi A3) og det andet i kategori 3 (Smart). Jeg kan ikke se, hvor meget – eller lidt – kat 2 og kat 3 begrænser kørslen i de forskellige byer. Vèd du om jeg f eks kan køre ind i Paris eller andre storbyer med kat 2 eller findes der en specifik “liste” over byer/mærke kat[egorier]?

Jeg har prøvet at læse ‘på tværs’ af et par officielle sider, og det ser ud til at myndighederne fra dag til dag, alt efter forureningsniveauet, kan begrænse kørslen i zonerne til de mindst forurenende køretøjer, altså en restriktion baseret på netop kategorierne. Så jeg vil mene at svaret er, at du som udgangspunkt kan køre med begge mærkater i zonerne, men du skal holde øje med lokalt, om der er indført en midlertidig, yderligere begrænsning pga øget forurening.
Prøv at se denne side om zonerne eller det franske miljøministeriums hjemmeside (der er også en engelsk version).

Hvis nogle af jer har erfaringer med miljømærket, så del dem meget gerne med os i kommentarfeltet!

Opdatering: Jeg tweetede spørgsmålet til FDM og den franske stats turistorganisation i Danmark, Rendez-vous en France, i formiddags. Se tråden og deres svar her. /Jette

Måske vil du også synes om:
vinranker-saint-emilion

Var det noget med en tur til Bordeaux-området?

Jeg duer ikke til at lave lister med “10 ting at se her”, “5 ting at opdage der”, “7 ting du ikke må gå glip af hisset”… Jeg mener: Det er enormt udbredt blandt rejsebloggere at lave bucket-lists (som jeg ikke anede, hvad var, så jeg blev nødt til at slå det op…), det fungerer bare ikke for mig.

Men det skal nu ikke forhindre mig i at give jer en række af de artikler, jeg tidligere har skrevet om Bordeaux-regionen, og som I kan bruge i planlægningen af en tur til området, hvis lysten skulle melde sig.

Ved regionsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2016, blev Aquitaine-regionen lagt sammen med de omkringliggende regioner Limousin og Poitou-Charentes. Her er artiklen jeg skrev om regionen inden sammenlægningen:

Aquitaine

I denne artikel fortæller jeg, hvordan man hurtigst kommer til Bordeaux, og at det er en fordel at leje en bil:

Hvordan kommer man nemmest til Bordeaux…?

La Cité du Vin, der åbnede i juni 2016, er et absolut must-see, når man er i området:

La Cité du Vin i Bordeaux – et besøg værd!

…og hvis I kører ud i omegnen omkring Bordeaux, så lov mig, at I kører forbi Saint-Émilion. (Jaja, jeg ved godt, at jeg er totalt forudindtaget når jeg siger, at det er en af Frankrigs smukkeste middelalderlandsbyer. Men det er det altså):

Hjemme igen…

Har I mod på at køre fra Bordeaux og endnu længere østpå, mod Périgueux og Bergerac, så er den nye 1:1 kopi af Lascaux-grotten åbnet for ganske nylig. Casson-Mann designerne fra London, der indrettede la Cité du Vin, har også leget med i Lascaux.

Indvielse af Lascaux 4

De her kager, altså… Det er en lokal specialitet. Hvis I hører til dem, der skal have macarons når I er i Paris, så er I nødt til at smage cannelés bordelais, når I er i Bordeaux. Jeg si’r det bare…

Cannelés bordelais

God læselyst og god weekend :)!

 

Måske vil du også synes om:
Normandiet solnedgang Anse du Brick Cherbourg

Normandiet revisited

I går uddelte Ove roser i kommentarfeltet, fortalte om sin tur til Normandiet sidste år og bad om at få flere indlæg om regionen. Jeg bliver jo så glad, når jeg får roser, så her kommer en buket af indlæg, jeg har skrevet om Normandiet siden bloggens start.

God læselyst :)

Foto: Solnedgang ved Anse du Brick, lidt øst for Cherbourg
(Og nej, det er ikke photoshoppet. Det VAR en fabelagtig solnedgang den aften…)

Normandiet 1

Normandiet 2

Roosevelt, Churchill og de Gaulle

Haute-Normandie

Basse-Normandie

Le calvados

Bayeux-tapetet

Måske vil du også synes om:

Hvis du skal have bilen med på fransk storbyferie

Sidste sommer blev det obligatorisk at købe et miljømærke – Crit’air – til sit køretøj, hvis man ville køre i Paris indenfor den Zone à Circulation Restreinte (Begrænset færdselszone), der blev indført 1. juli 2016. Nu udrulles ordningen gradvist til hele Frankrig, og det får også betydning for udenlandske turister på bilferie.

Ordningen bliver indført i et forsøg på at begrænse luftforureningen i de større franske byer. Den er allerede trådt i kraft i Grenobles og Lyons bymidter, og flere større franske byer vil følge efter. De restriktive miljøzoner i bymidter i Frankrig betyder, at alle køretøjer skal have et miljømærke for at kunne køre inden for den markerede zone. Det gælder også for udenlandske biler, og får måske også betydning for dig, hvis du skal have bilen med til Frankrig.

Fra 1. februar er det blevet muligt for bilister med ikke-franskindregistrerede køretøjer at bestille miljømærket online. Og det kan vel at mærke KUN bestilles online. Det kan ikke købes lokalt på for eksempel en tankstation, som det er tilfældet med det schweiziske motorvejsmærke.

Når man har læst sig igennem FAQ-siden må hovedbudskabet siges at være:

SØRG FOR AT VÆRE I GOD TID, FORDI

Miljømærket er ikke særlig dyrt (3,70 € plus porto), men du kan forvente at det tager op til 30 dage at få det sendt med posten (og der er ikke andre muligheder for at få det…),

og FORDI

Der kræves ret mange oplysninger om din bil til ansøgningen om at få et miljømærke. Blandt andet datoen for første indregistrering, bilens serienummer og andre teknikaliteter, PLUS en scannet kopi af bilens indregistreringsattest der skal vedhæftes onlineansøgningen. Det er derfor en god ide lige at undersøge, præcis hvilke oplysninger du skal finde frem, og så sætte dig så uforstyrret og eventuelt med en kop kaffe og udfyld ansøgningsskemaet.

Du har kun behov for miljømærket, hvis du skal have bilen med ind til bymidten i – indtil videre – Paris, Lyon og Grenoble. Men da gradvist flere byer kommer med, så tjek i god tid, om det også kommer til at gælde jeres feriemål. Ellers er det jo ikke værre end at man stiller bilen et sted uden for den pågældende bys miljøzone og spadserer eller tager den offentlige transport ind til centrum.

Her finder du den officielle hjemmeside for information om og bestilling af miljømærket. Siden findes også i en engelsk version.

Hvis du har lyst til at (gen)læse, hvad jeg tidligere har skrevet om luftforureningen i Paris og de drastiske tiltag, bystyret har indført, så se HER og HER.

 

Måske vil du også synes om:

Bordeaux’ litterære fyrtårne

Da jeg i oktober sidste år var “hjemme” på besøg i Saint-Émilion og Bordeaux-området, var jeg også en tur rundt oplandet for at besøge de steder, hvor nogle af Frankrigs helt store litterære og filosofiske fyrtårne har skrevet deres værker.

Blogartiklerne kom enkeltvis i løbet af november og december, men hvis du stadig har til gode at læse dem, så får du alle tre artikler samlet lige her.

God læselyst :)!

Montaigne – store tanker fra et tårnværelse

Montesquieu – arven fra Oplysningstiden

Mauriac – med troen som bærende tema

Måske vil du også synes om:
col-du-galibier

La Route des Grandes Alpes

Frosten ligger tykt på græsset udenfor og solen har svært ved at trænge igennem rimtågen her til morgen. Jeg sidder under tæppet i sofaen med en dampende varm kop kaffe og ser tilbage på de indlæg, jeg har skrevet i løbet af året, og prøver at tegne nogle overordnede linjer for 2017-udgaven af bloggen.

Nogle af de indlæg, jeg havde størst fornøjelse med i 2016, var rejsebeskrivelserne fra vores ture til Frankrig. Har du lyst til lidt inspiration til jeres kommende ferie i Frankrig, får du her et par af de største naturoplevelser, vi havde i 2016.

God læselyst :)

La Route des Grandes Alpes #1

La Route des Grandes Alpes #2

 

Måske vil du også synes om:

Indvielse af Lascaux 4

I lørdags indviede præsident François Hollande den nye, fuldstændige kopi i 1:1 af Lascaux-grotten. Fra på torsdag den 15. december åbnes der for offentligheden. Kopien kaldes Lascaux 4, fordi det er den tredje kopi – eller delvise kopi – af den originale grotte, Lascaux 1.

Den berømte Lascaux-grotte, der ligger i departementet Dordogne i det sydvestlige Frankrig, blev opdaget ved et tilfælde i 1940. Efter 2. Verdenskrig blev den åbnet for offentligheden, men det viste sig relativt hurtigt, at de mange besøgende i grotten forstyrrede det mikroklima, der havde bevaret de enestående hulemalerier i omkring 18.000 år. Malerierne begyndte langsomt at blive angrebet og nedbrudt af fugt og alger, og i 1963 lukkede den daværende kulturminister, André Malraux, grotten for offentligheden.

Mens arbejdet med at forsøge at reetablere mikroklimaet i grotten, der betragtes som hulemaleriernes Versailles, stod på, påbegyndte man en kopi af en del af grotten, som kunne udstilles for offentligheden. Denne første delkopi af grotten blev kaldt Lascaux 2, og åbnede i 1983. I 2009 åbnede Lascaux 3, som var en kopi af dele af grotten, der ikke var omfattet af Lascaux 2.

Og nu står Lascaux 4, en komplet kopi af hele Lascaux-grotten i naturlig størrelse, klar til at offentligheden kan se den i et helt nyt museumscenter for hulemalerier og forhistorisk tid. Det nye udstillingscenters scenografi er indrettet af Casson Mann fra London, der også har indrettet den permanente udstilling i La Cité du Vin i Bordeaux.

Her kan du læse mere om Lascaux 4 projektet og bygningen af det forhistoriske museumscenter. I videoen ovenfor kan du ved hjælp af museklik panorere 360 grader rundt i billederne.

Måske vil du også synes om:
mauriac-malagar

Mauriac – med troen som bærende tema

Jeg har netop købt min billet til rundvisningen på François Mauriacs ejendom Malagar.

“Det varer lige en halv time, så er guiden klar til næste rundtur”, sagde damen i billetsalget. “De er velkommen til at gå en tur i parken mens De venter”. Så det har jeg gjort, og står nu for enden af alléen der fører op til huset. På terrassen med udsigt ned mod Saint-Maixant og Langon, og videre ud i horisonten mod den intense mørke linje af fyrretræer der fortæller, at her starter Les Landes, departementet med de uendelige vidder af fyrretræer. Terrassen, hvor Mauriac holdt så meget af at sidde og nyde udsigten.

Ved siden af bænken er en bronzeplade med et citat af Mauriac nedfældet i gruset:

“Le soir dans Malagar retrouvé, j’observe de ma terrasse la fôret que j’ai quittée
et dont l’immense armée noire ferme l’horizon”

(“Om aftenen på mit genfundne Malagar betragter jeg fra terrassen skoven som jeg forlod, og hvis massive, sorte hærskare afgrænser horisonten”)

francois-mauriac-malagar

Da Mauriac døde som 85-årig i 1970 var det som Nobelprismodtager, storkorsridder af Æreslegionen, og med et omfattende forfatterskab bag sig. Efter litteraturstudier i Bordeaux rejste han til Paris, hvor hans første digtsamling udkom i 1910. Han var af den generation, der måtte gennemleve to verdenskrige. Under 1. Verdenskrig blev han sendt til Grækenland som soldat, og da han kom hjem igen tog hans forfatterskab for alvor fart. De fleste af hans romaner er blevet til op gennem 1920erne og første halvdel af 1930erne, og blandt de kendteste er nok Le Baiser au Lépreux  (1922) (da: Kysset til den spedalske), Thérèse Déqueyroux (1927) (samme titel på dansk) og Le Noeud de Vipères (1932) (da: Øglereden).

Mauriac var troende katolik, og der løber en understrøm af katolske temaer gennem en stor del af forfatterskabet. Hans romaner er relativt dystre, og skildrer ofte det skinhelligt fromme borgerskab med en skjult dagsorden. Guds nåde er et tema han ofte vender tilbage til, og som afsøges og behandles, ofte i tilknytning til romanpersonernes indre kamp. De virkeligt nørdede fransklitteraturinteresserede kan i Mauriacs romaner finde paralleller tilbage til 1600-tallets jansenisme, hvor blandt andre Blaise Pascal var indblandet i jansenisternes diskussion med jesuitterordenen.

malagar-porte-entree

Rundvisningen starter i køkkenet, som er spartansk indrettet. “Vi starter her, fordi François Mauriac gennem hele sit liv altid brugte køkkenindgangen”, fortæller guiden. Spisestuen, der ligger ved siden af, fremstår ligeledes som på Mauriacs tid. Midt gennem stuetagen, på tværs af huset, ligger den store hall, som har udsyn til både nord og syd.

Da vi når ind i opholdstuen fortæller guiden, at det var her, Mauriac yndede at sidde og skrive, og gerne tæt ved pejsen. Hele stueetagen emmer af en tidslomme, der blev lukket for længe siden. Alt står, ifølge guiden, som da Mauriac levede her, og der er kun blevet yderst nænsomt restaureret.

Det er ikke svært at forstå, at den store hall midt i huset var familien Mauriacs yndlingsrum. Den nordvendte hovedindgangsdør har glasvinduer, og den sydvendte udgangsdør til den indre gård mellem de to chais har også glasdøre, hvor solen falder ind og lyser rummet op. Ejendommen ligger på en høj i et kuperet terræn, og fra hallen er der udsigt både mod nord og mod syd. Fra udgangsdøren mod syd kan man gå ad en allé ned til den berømte terrasse for enden af parken, hvor udsigten breder sig over vinmarkerne og ud mod skoven i horisonten.

malagar-cypres-mauriac

I 1933 blev Mauriac medlem af Académie française, og de følgende år blev hans skrifter mere og mere politiske. Han var imod fascismen og dens stigende udbredelse i Europa og tilhænger af De Gaulle. Under 2. Verdenskrig boede han delvist på Malagar syd for Bordeaux og delvist i Paris, der begge lå i den besatte zone. Han skrev under pseudonym i krigsårene, men ophørte ikke med at skrive politisk. Efter 2. verdenskrig blev han skribent hos avisen Le Figaro, og i 1952 modtog han Nobelprisen i litteratur. Seks år senere udnævnte De Gaulle ham til storkorsridder af Æreslegionen. På det tidspunkt kunne han skrive poet, forfatter, dramaturg, journalist og Nobelprismodtager på visitkortet.

Rundvisningen slutter i opholdsstuen efter cirka 45 minutter, og vi bliver igen inviteret til at gå en tur i parken. Oktobersolen skinner fra en næsten skyfri himmel, og cypresserne, som Mauriac plantede, fordi de mindede ham om Italien, strækker sig mod den blå himmel.

Mange af hans romaner er oversat til dansk, men oversættelserne er efterhånden ved at have nogle år på bagen. Han er gået noget i glemmebogen herhjemme, og mit gæt er, at det muligvis er på grund af det noget dystre romanunivers.

malagar-mauriac

Ejendommen Malagar er i dag overdraget til Aquitaines regionsråd, der har skabt et kulturelt samlingssted med konferencer og arrangementer omkring Mauriacs forfatterskab, og et sted som skolebørn og litterært interesserede kan besøge for at blive klogere på Mauriac.

Malagar, Centre François Mauriac, 33490 Saint-Maixant. Billetpris (voksen): 7,50€. Bemærk der er middagslukket, og at åbningstiderne kan variere, alt efter årstiden. Se mere på Malagars hjemmeside her.

Det var den sidste artikel i min lille serie om Bordeaux’ 3 store M. Her kan du læse om de to andre: Montaigne og Montesquieu.

Måske vil du også synes om: