Styrke og sårbarhed – en aften med Delphine de Vigan

delphine-de-vigan-aarhus

Aarhus Universitets store Aula tog imod onsdag aften, da Authors in Aarhus i samarbejde med Institut français bød den prisbelønnede franske forfatter Delphine de Vigan velkommen til Aarhus. Den smukke festsal, der har lagt sildebensparket til utallige årsfester, konferencer, dimissioner og kongelige besøg, var fuldt oplyst med det særlige, bløde lys fra PHs store spirallamper i loftet, som gør den store sal til en hyggelig stue i stort format. Mere end halvdelen af de omkring 500 læderstole var optaget af forventningsfulde litteraturinteresserede, der var kommet for at høre Delphine de Vigan i samtale med lektor i fransk Steen Bille Jørgensen. Det er usædvanligt mange til et litterært arrangement – på fransk – i Aarhus!

Samtalen begyndte med den sidst udkomne af Vigans romaner: Prix Renaudot-vinderen fra 2015 D’Après une histoire vraie, der er udkommet på dansk med titlen Baseret på en sand historie. Centralt i historien står fortælleren Delphine, der efter sit internationale litterære gennembrud nu står med forventningspresset om at levere endnu en bestseller. Så møder hun kvinden L, der hurtigt får mere og mere indflydelse på Delphine, der står vaklende overfor, hvordan den nye roman skal udformes. Det er selvbiografisk, og så alligevel ikke: “Delphine er fortælleren,” svarede Vigan kryptisk, da Steen Bille Jørgensen spurgte ind forfatterens ide til romanen. “Det er ikke nødvendigvis mig,” med henvisning til at forfatter og fortæller normalt er to forskellige personer i romansammenhæng.

Forholdet mellem romanens to kvinder beskrives af Vigan som værende et vekslende styrkeforhold mellem to selvstændige kvinder, der i løbet af romanen nærmest lukker sig om sig selv, med et behov for at spejle sig i hinanden. En slags modsatrettet samhørighed og modstand. I en situation, hvor fortælleren Delphine tvivler og vakler mellem sin foregående romans store succes og manglende inspiration til den kommende, tager kvinden L mere og mere over, og vil bestemme, hvad den nye roman skal handle om.

På spørgsmålet om den fraværende maskuline kraft i bogen svarede Vigan, at hun havde fået samme spørgsmål i København, og at det måtte være en kulturelt betinget, dansk måde at fokusere på: “Alle kan opleve at være sårbare eller stærke, det har ikke så meget at gøre med køn, men mere med selve relationen mellem to mennesker”.

På et tidspunkt kan jeg ikke lade være med at tænke, at der er både sårbarhed og styrke over Vigan, som hun sidder der på scenen i det bløde projektørlys. Finttegnede ansigttræk, krøllet, mellemblondt hår og en væver figur. Lillebitte i det store rum. Der er godt varmt i salen, selv nede på de bageste rækker, og der lugter af varme radiatorer. Hvordan mon det er at sidde midt i projektørlyset?

Romanen Rien ne s’oppose à la nuit er det litterære gennembrud, der sendte Vigan ind på de internationale bestsellerlister. Det er historien om hendes mor, der var maniodepressiv og endte med at begå selvmord. “Hvorfor følte du behov for at søge i arkiver og researche til historien om din egen mor?”, lød et af de første spørgsmål. Det var, forklarede Vigan, i et forsøg på at forstå. Forstå den psykiske lidelses udspring, genopleve sin barndom og lære moderen at kende gennem familiens oplevelser. En opvækst med en maniodepressiv mor er noget, der har præget Vigan dybt, og hun havde et ønske om at forstå moderens lidelse, og at forstå, hvad der i den forbindelse overføres til de yngre generationer.

“Kan man sige, at sårbarheden (la vulnérabilité) er et centralt tema i dit forfatterskab?” spurgte Steen Bille Jørgensen afslutningsvis. “Ja, sårbarheden er noget, jeg har tæt på”, svarede Vigan. “Ting kan svinge fra lys til skygge og tilbage til lyset”.

Et eksistentielt livsvilkår.

De halvanden times samtale fløj afsted, og Delphine de Vigan og Steen Bille Jørgensen nåede langt omkring i de to romaner. I forhallen kunne man købe hendes bøger, og mange stod i kø til den efterfølgende bogsignering, hvor Vigan tålmodigt tog sig tid til et par ord med hver person, der fik signeret en bog. En halv time efter arrangementets afslutning stod der stadig 25-30 mennesker tålmodigt ventende på, at det blev deres tur.

Noget tyder på, at Vigans romaner har ramt noget i tiden, som hendes læsere kan genkende.

Mandag den 10. oktober holder Authors in Aarhus læsekreds på Viby Bibliotek om Vigans to romaner Alt må vige for natten og Baseret på en sand historie. Arrangementet er gratis og vil foregå på dansk. Er du interesseret, kan du læse mere og tilmelde dig på Authors in Aarhus’ hjemmeside her.

Alliance française i oktober

trikolore

Hvis du ikke har tid eller lyst til at gå til fransk hver uge her i vintersæsonen, så er Alliance française en oplagt mulighed for alligevel at få noget fransk kultur indenbords. Størstedelen af de danske afdelinger har efterårets arrangementer på plads, og her får du en oversigt over, hvad der sker i DIN afdeling af Alliance française i oktober:

Fredericia 
Lørdag den 8. oktober fejrer Alliance Française Fredericia 70 års jubilæum, og afholder reception på den Reformerte Skole, Dronningensgade 87 i Fredericia. Her finder du afdelingens hjemmeside.

Frederikshavn
Tirsdag den 4. oktober kl. 19.30 er der foredrag om det franske præsidentvalg 2017 ved Jean-Pierre Mabire.

Søndag den 30. oktober kl. 10.00 er der udflugt til Skagen Museum, hvor Else Schaltz holder foredrag på fransk om Skagensmalerne. Du kan læse mere om arrangementerne på afdelingens hjemmeside her.

Haderslev
Torsdag den 13. oktober kl. 19.00 er der foredrag ved Bitten Bøgsted om departementet Aveyron. Læs mere her.

Helsingør
Tirsdag den 27. september kl. 19.30 holder Jacqueline Rousselon foredrag på let forståeligt fransk om Kongernes Dal – Loiredalen – og dens forbindelse til den franske kongemagt.

Onsdag, den 26. oktober kl. 19.30 er der foredrag på dansk og på fransk ved Henrik Lange og Benoît Verstraete-Hansen. Om TINTIN, tegneserien, stregerne og tegneren Hergés baggrund. Læs mere på afdelingens hjemmeside her.

Odense
Torsdag den 29. september kl. 18.45 er der rundvisning på TV2 på Kvægtorvet i Odense. Tilmelding nødvendig til kasserer Helle Andersen heland[a]sdu.dk.

Tirsdag den 11. oktober kl. 19.30 holder Morten Nøjgaard foredrag om Michel Houellebecq og hans roman Soumission.

Du kan følge med på Odenseafdelingens Facebookside her.

Randers
Indtil videre er der programsat et arrangement torsdag d. 29.september kl. 19.30, hvor Kirsten Balling, formand for Alliance Francaise i Frederikshavn, holder foredrag om en rejse i departementet Lot i det sydvestlige Frankrig. Læs mere her.

Sønderborg
Fredag den 30. september kl. 17.00 – ca. 20.00 er der Jeu de pétanque et pique-nique familial

Tirsdag den 11. oktober kl. 19.00 på Sønderborg Bibliotek er der foredrag ved Jean-Pierre Mabire om Quebec, Canadas største provins.

Yderligere information på Sønderborg-afdelingens hjemmeside her.

Vestjylland
Tirsdag den 4. oktober er der foredrag med titlen La plus belle de la belle époque ved Maria Jakobsen, lektor, cand.mag i fransk og dansk. Se mere her.

Viborg
Tirsdag den 11. oktober kl. 19.30 er der foredrag på fransk ved Souha Raad med titlen Pensée et politique au Liban et dans le monde arabe.

Torsdag den 27. oktober kl. 19.30 er der foredrag om Djibouti ved Kader Maikal.

Se mere på afdelingens hjemmeside her.

Aabenraa
Onsdag den 12. oktober kl. 19.00 er der foredrag på fransk af Jean-Pierre Mabire om Le Québec.

Her finder du yderligere information.

Aarhus
Tirsdag den 27. september er der foredrag ved Morten Nøjgaard: Attention danger! Houellebecq part en guerre contre l’islam.

Mandag den 31. oktober holder Aase Nørrung foredrag med titlen Fra byggetomt til Fælleshaver.

Se mere om de to arrangementer på Aarhus-afdelingens hjemmeside her.

Alliance française-afdelingerne i Danmark er drevet af passionerede frankofile frivillige, der fortjener støtte og ros for deres vedholdenhed i udbredelsen af kendskabet til fransk sprog og kultur.

Bøger, mad, Paris og den franske geografi

Det handler ret meget om litteratur i øjeblikket her på bloggen. Fordi efterårets bogsæson kører for fuld skrue og der er så vanvittigt mange spændende bøger på hylderne i øjeblikket.

Hvis du synes det bliver lidt for litterært, så kan du jo altid tage en virtuel tur til Paris her, eller se nærmere på Frankrigs geografi her, hvor der er indlæg om både det kontinentale Frankrig og de oversøiske områder.

Jeg tror iøvrigt jeg skal i kogebøgerne igen snart. Det er ved at være et stykke tid siden, at jeg for alvor har været i køkkenhjørnet. I mellemtiden kan vi jo lige tage et par af de opskrifter, jeg tidligere har haft succes med:

På sporet… #4

Soupe à l’oignon

Cannelés bordelais

Velbekomme 🙂

Prisbelønnet fransk forfatter i Danmark

Delphine_de_Vigan-Nancy_2011I denne uge er den prisbelønnede franske forfatter Delphine de Vigan på besøg i Danmark. I går kunne hun opleves i samtale med Bjørn Bredal til et udsolgt arrangement på Det Kongelige Bibliotek i København. I morgen onsdag kan du opleve hende i Aarhus.

Nåede du ikke at få billetter til arrangementet i går aftes, så er der mulighed for at møde Delphine de Vigan igen i dag i København. Klokken 17.00 signerer hun nemlig bøger i Den franske Bogcafé. Det er ikke muligt at bestille plads, så bogcafeen anbefaler at man møder op i god tid. Med gårsdagens arrangements popularitet in mente kunne det nemt tænkes at køen vil gå et stykke ned ad Fiolstræde.

I morgen onsdag d. 21. september er Delphine de Vigan i Aarhus. Her kan man møde hende i Aarhus Universitets Aula kl. 19.00. Arrangementet vil som i København have form som en forfattersamtale, på fransk med dansk opsummering. Lektor i fransk Steen Bille Jørgensen vil interviewe Delphine de Vigan. Bemærk at der skal bestilles billetter online, det kan man for eksempel gøre her!

Delphine de Vigan fik sit litterære gennembrud internationalt med den autofiktive roman Rien ne s’oppose à la nuit (Alt må vige for natten). Hendes seneste roman fra efteråret 2015, den ligeledes autofiktive D’après une historie vraie (Baseret på en sand historie), vandt Prix Renaudot og Goncourt des Lycéens. Begge romaner er oversat til dansk, og ligeledes hendes tidligere roman No et moi (No og mig), alle er udgivet på forlaget People’s Press.

Har du lyst til at læse mere om Delphine de Vigan, eller vil du vide lidt mere om, hvad ‘autofiktion’ er for en størrelse? Så klik her og se, hvad Det Kongelige bibliotek skrev i deres kulturmagasin.

Hans Hertel: Bogmennesker

bogmennesker-hans-hertelANMELDELSE

Der er noget fascinerende og dybt charmerende ved læseoplevelsen, når litteraturprofessorer i deres otium får tid til at skrive de bøger, som travle arbejdsdage ikke levner tid til. Når de lukker op for posen og gavmildt øser af deres viden fra et helt arbejdsliv i litteraturens tjeneste, og deler ud af den overflod af anekdoter og historier der, fornemmer man, kan flyde i een uendelighed.

Hans Hertel er en af dem. Bogmennesker, der udkommer i dag, er en af de bøger. Og nej, den har ikke direkte noget med fransk at gøre. Og så dog alligevel. Fordi den i sin omfattendehed selvfølgelig også kommer ind på fransk litteratur og dens rolle i verdenslitteraturen.

Bogens undertitel er Bøger og bogfolk. Essays og portrætter 1991-2016, og er en samling af 100 af Hertels tekster fra perioden, i flere tilfælde opdaterede med et lille efterskrift på grund af tekstens aktualitet. Den handler om mennesker af alle slags i det danske boglandskab, mennesker der elsker bøger: Forfattere, oversættere, kritikere, forskere, forlæggere, redaktører, mediefolk, agenter, bibliotekarer, boghandlere, antikvarer, læsere og bogsamlere.

Eller helt kort: Hertel hylder bognørden.

Han hylder også formidlingen til den brede offentlighed (og det er jo lige vand på min mølle!). Bogen kommer meget langt omkring i det danske og internationale litteraturlandskab, men en rød tråd hele vejen igennem er hans insisteren på populærformidlingen af litteraturen til det brede publikum. En insisteren på, at al den humanistiske litteraturforskning der pågår på universiteterne skal kanaliseres ud til alle os, der gerne vil læse en god bog men ikke nødvendigvis har en interesse for akademiske teorier.

Det var også den helt grundlæggende præmis, Hertel og resten af redaktionen havde som sigtepunkt, da arbejdet med Gyldendals Verdens Litteraturhistorie i syv bind blev søsat. Dengang var formidling af forskningsresultater til et bredt publikum ringeagtet i forskningsmiljøet, men det blev en central diskussion for redaktionen. Hvem er målgruppen? Hvem skriver vi til? Den diskussion viste sig at blive afgørende for værkets succes.

Hertel kommer også omkring bogens markedsøkonomi i disse globaliserede tider, om forlagsfusioner, nedlæggelse af folkebiblioteker, truslen fra Amazon, e-bøger og bogladernes død. Og han konstaterer, at selv om det måske ser ud til at stå skidt til med ‘Hans Majestæt Papirbogen’, så er der tegn på at det nok skal gå.

En ret omfattende del af bogens godt 400 sider omhandler kulturradikalismen, som langt fra er en entydig størrelse. For sådan en som mig, der gik i folkeskole i 70’erne, har det altid været en noget diffus størrelse, men med Hertel bliver jeg klogere på sagen.

En anden, større del af bogen er tilegnet de portrætter af alskens folk i det danske boglandskab – kritikere, forskere, forlæggere og andet godtfolk – som Hertel har skrevet gennem tiden. Hertel gør flere gange gennem bogen opmærksom på oversætterens vigtige rolle i litteraturen, en rolle som desværre alt for ofte er overset, når udenlandske værker udgives på dansk. Således er Hans Peter Lund, der blandt meget andet er en sublim oversætter af fransk 1800-tals litteratur, og Mone Hvass, der betegnes som ‘den perfekte oversætter’, blandt de bogpersonligheder der portrætteres.

På bogens bagside står der blandt andet: Tonen er optimistisk. Bogverdenen har masser af problemer, men skal nok tumle de mange nye mediemuligheder. Det afgørende er passionen.

Jeg har tidligere skrevet her på bloggen, at i mine øjne er ‘nørd’ et positivt udtryk for et passioneret menneske. Hvis du er glad for bøger og glad for at læse, så skal du læse denne bog af en bognørd om andre bognørder.

Hans Hertel Bogmennesker. Bøger og bogfolk. Essays og portrætter 1991-2016. Udkommer i dag på forlaget Tiderne Skifter. 413 sider. 299,95 kr.

Célia Houdart: Med dæmpet stemme

Med-daempet-stemme-HRANMELDELSE

I dag udkommer den franske forfatter, dramatiker og lydkunstner Célia Houdarts seneste roman Gil (fra 2015) på dansk med titlen Med dæmpet stemme.

Romanens hovedperson er den unge Gil de Andrade, hvis liv vi følger fra han er 18 til han er 42. Han vil være pianist, og øver sig seriøst og meget op til en optagelsesprøve på konservatoriet i Paris. Den sommer han fylder 18 har han fået kørekort, og sammen med barndomsvennen Olivier tager han på biltur og campingferie i Sydfrankrig. Gil har altid været en indadvendt stille dreng der talte lavt i en grad, så folk ofte måtte bede ham gentage sig selv, noget der særligt har været til faderens irritation.

Det ændrer sig for altid den dag i bilen.

Mens Olivier kører bilen, finder Gil en radiostation der spiller deres yndlingsnummer, og han begynder at synge med. I en grad, så Olivier sidder lamslået af forbløffelse tilbage.

Han begynder pianistuddannelsen på Konservatoriet, hvor han til optagelsesprøven har gjort så stort indtryk, at han kommer i den berømte lærers klasse, som han havde ønsket. Men sangen trækker, underviserne på Konservatoriet fornemmer det, og han får lov til at skifte linje. Efter endt uddannelse får han engagementer på scener rundt om i Frankrig, hvor direktøren for Covent Garden i London hyrer ham. Og herfra starter berømmelsens opture og nedture. Triumfer og fiaskoer. Lykke og depression. Han synger på de største scener i hele verden. Og i baggrunden står forældrene. Faderen hjemme i landsbyen, og moderen, der i mange år har boet på et hjem for psykisk syge i Genève.

Romanens danske titel Med dæmpet stemme – mezza voce – er hentet i musikkens verden. Og det er netop sådan, Célia Houdart skriver. Gils livsforløb fra han er 18 til 42 beskrives i en sælsom række af korte kapitler, hvor man som læser ser til på underlig afstand. Store, voldsomme omvæltninger er beskrevet i rolige sætninger, ‘med dæmpet stemme’, og det er op til læseren at lægge betydning i alt det, der siges mellem linierne.

Jeg lærte på et skrivekursus for nylig at “hvis der i en historie hænger en pistol over kaminen, så skal den pistol gå af på et tidspunkt”. Det vil sige, at hvis der rent fortælleteknisk slås an til noget, så skal det ‘noget’ også følges til dørs i historien. Der er et par “pistoler” i denne roman, som ikke går af. Og det gør ikke noget. Det bibringer blot den poetiske fortællestil et lag, som gør den lidt mere mystisk.

Célia Houdarts dæmpede skrivestil er gennemvædet af poesi fra første til sidste side. Poesien ligger i de beskrevne detaljer, der ikke altid umiddelbart har en funktion i fortællingen, men som alligevel står og vibrerer i deres egen ret og stemning. Chapeau! til Sofie Vestergaard Jørgensen for at have fået de fine detaljer i Houdarts skrivestil med over i den danske oversættelse.

Med dæmpet stemme er en roman om musikkens og sangens verden (hvor alle nævnte værker i øvrigt er opdigtede), men den er ikke mindre en fortælling om den menneskelige stemmes kraft.

Romanen er Célia Houdarts fjerde roman og den anden, der er oversat til dansk. I 2013 udkom romanen Carrara på dansk, også på Forlaget Etcetera.

Célia Houdart Med dæmpet stemme. Forlaget Etcetera (2016). Oversat fra fransk af Sofie Vestergaard Jørgensen. Udkommer i dag, 15. september.

La rentrée littéraire #4 – efterårets danske oversættelser

Traduire

Jeg har de seneste par uger skrevet om de tendenser der ses i efterårets franske bogsæson, og de mange hundrede bogudgivelser, der regner ned over de franske boghandler i denne tid. De indlæg kan du læse her, her og her.

Her i efteråret bliver der også udgivet danske oversættelser af franske bøger. Uden at jeg har håndfaste tal for det, er det min fornemmelse at der er lidt færre end sidste år.

Her på bloggen har jeg allerede anmeldt Abdellah Taïas seneste roman Et sted at dø, oversat af Simon Hartling. Bogen udkom på Forlaget Arvids 18. august. Romanen handler om en række skæbner der søger efter et bedre liv, end hvor de komme fra. Her kan du læse min anmeldelse af romanen.

18. august udkom også Stéphane Reynauds Bistro – traditionel fransk mad i dansk oversættelse på Lindhardt & Ringhof. Bogen beskrives af forlaget som “… den store ultimative, helstøbte franske bistro-kogebog. Knap 500 sider med 299 opskrifter på alt fra omeletter, salater, tærter, kødretter, fisk, skaldyr, ost og søde sager”.

I morgen udkommer Célia Houdarts roman Med dæmpet stemme på Forlaget Etcetera, oversat af Sofie Vestergaard Jørgensen. Den poetiske roman handler om den unge pianist Gil, der ved et tilfælde opdager at han kan synge. Jeg anmelder romanen i morgen på udgivelsesdagen (15. september).

Virginie Despentes’ roman Vernon Subutex 1 udkommer til oktober på forlaget Tiderne Skifter i Mette Olesens oversættelse. Forlaget skriver at det er en “Hårdtslående samtidsskildring fra en moderne feminist. Ikke for de sarte, men til elskere af punk og rock”. Den bliver interessant at læse.

I januar 2017 udkommer Boualem Sansals roman 2084 på Turbineforlaget, i Lars Bonnevies oversættelse. Romanen vandt Le Grand Prix de l’Académie Française sidste efterår.

Kender du til danske oversættelser af franske bøger der udkommer der i efteråret, som jeg ikke har fået med? Så giv gerne lyd i kommentarfeltet :)!

 

Når en renovering i Nice bringer mysterier for dagen

turtelduer

Det sker jævnligt, omend ikke særligt ofte, at vi hører om at der er fundet spændende og/eller historisk interessante ting fra en svunden tid, når håndværkere går igang med en omfattende bygningsrenovering.

I sidste uge fandt håndværkere under en bygningsrestaurering i Nice en gammel kagedåse gemt i et hulrum mellem et sænket loft og det rigtige loft. I kagedåsen lå et kærlighedsbrev fra 1922, et nødråb fra en kvinde til sine elskede. Ingen kender de to elskende, så bygherren – Wilson Plaza – har valgt at udsende en ‘efterlysning’ den 2. september via deres facebookside (klik på højrepil og venstrepil i opslaget for at se æsken og brevets side 2), og historien er langsomt ved at vokse sig stor i de franske medier. I Facebookopslaget gættes der livligt på, hvem de to kunne være.

I brevet skriver ‘Toinette til sin Ernest cheri (teksten er fra Facebookopslaget, hvor gode mennesker har forsøgt at tyde håndskriften, med mine (mindre) korrektioner og efterfølgende oversættelse):

Lundi midi

Ernest chéri, Je suis absolument désespèrée, je viens d’avoir une explication avec la directrice de la maison, elle me dit qu’elle sait absolument tout de ce que j’ai fait, enfin c’est affreux ce que je viens d’entendre encore.
Mon amour aimé viens me secourir je te le demande de tout mon coeur, je suis comme un corps sans âme, parce que tu n’es pas là. Tu sais que je n’ai que toi et tu n’es pas là. J’ai trop besoin de ton aide pour que tu me laisse plus longtemps dans cet état là.
Je ne puis plus rien prendre et je ne m’en sors plus, de tout coeur Ernest viens vite je t’attends et je t’aime
Ta Toinette, ta chère petite fiancée au coeur brisé qui t’appelle bien fort
Amour infinies, Toinette.

Mandag middag,

Kære Ernest, jeg er ude af mig selv, jeg har netop været til en alvorlig samtale hos husets direktrice, hun siger at hun ved ALT om hvad jeg har gjort, det er forfærdeligt det jeg netop har hørt.
Min elskede skat, kom og red mig, jeg beder dig af hele mit hjerte, jeg er som et legeme uden sjæl fordi du ikke er her. Du ved at jeg kun har dig, og du er her ikke. Jeg har for meget brug for din hjælp til at du kan lade mig forblive i denne tilstand.
Jeg kan ikke holde til mere, og jeg kan ikke slippe ud af det, jeg beder dig af hele mit hjerte Ernest, kom hurtigt jeg venter dig og jeg elsker dig.
Din Toinette, din elskede lille forlovede med bristet hjerte, der bønfalder dig.
Med uendelig kærlighed, Toinette.

WOW, ikke…?

En ting er dog sikkert: I betragtning af at brevet er 94 år gammelt og de to har været måske omkring de 20, så er de nok ikke blandt os længere, de to elskende.

Det bliver spændende at følge historien og se, om mysteriet bliver opklaret.

Det er det gamle Hôtel des Postes i Nice, der er under omfattende renovering. Bygherren er ved at indrette penthouselejligheder og kontorer. Her kan du se mere om byggeprojektet.

Billede: Pixabay.com

La rentrée littéraire 2016 #3

Marianne République 2016 2

Blandt tendenserne i den franske bogsæson dette efterår har vi allerede være omkring den frankofone tendens og berømte maleres tilstedeværelse i nyudgivelserne.

En tredje tendens der ses fremhævet i efterårets bogsæson er attentaterne i Frankrig, og de skygger de har kastet over nationen. Det er måske også den vigtigste, litterære tendens dette efterår, da den er en form for bearbejdelse af begivenhederne og de eksistentielle spørgsmål, der er opstået i kølvandet på angrebene. Det giver sig  – naturligt, kunne man sige – udslag i litteraturen.

Det litterære månedsmagasin LIRE har brugt det meste af deres lederplads i septembernummeret til at skitsere denne tendens, og de lister tre måder, hvorpå bearbejdelsen af terrorattentaterne sker i efterårets bogudgivelser:

Lige på og hårdt

I bogen Ni le feu ni la foudre af Julien Suaudeau beskriver forfatteren fem personers oplevelser i Paris den 13. november 2015 i timerne op til attentaterne, og hvordan de påvirkes af dem.

I Ce vain combat que tu livres au monde af Fouad Laroui er hovedpersonen en fransk-marokkansk mand, der radikaliseres og sendes til Raqqa i Syrien.

Udgangspunktet i Eric-Emmanuel Schmitts L’Homme qui voyait à travers les visages er en række eksplosioner i den belgiske by Charleroi. Den filosofiuddannede forfatter reflekterer i bogen over fanatismens voldelighed.

Mindre direkte

Continuer af Laurent Mauvignier er fortællingen om Sibylle, hvis eget liv er løbet som sand ud mellem fingrene på hende, og som tager sin unge søn med på en rejse i Kirgisistans bjerge, for at undgå at han skal blive opslugt af had og fanatisme.

Ecoutez nos défaites af Laurent Gaudé, som LIRE har et stort interview med i septembernummeret, er en historie om en fransk efterretningsagent. På en rejse til Beirut møder han en kvindelig irakisk arkæolog, der forsøger at redde museumsskattene i områdets udbombede byer. Fortællingen rækker fra Hannibal og hans elefanter og frem til nutiden, og det primære budskab er, at menneskeheden ikke må lade sig opsluge af had og vrede.

Med humor

La rentrée n’aura pas lieu af Stéphane Benhamou er en humoristisk fortælling om franskmændene der simpelthen bliver på ferie, fordi de er trætte af økonomiske problemer, stress på arbejdet og den konstante terrortrussel, der hænger over hovederne på dem. La rentrée n’aura pas lieu betyder direkte oversat at ‘tilbagekomsten (efter ferien) ikke finder sted’, og til at beskrive romanens tema genkalder LIRE et ekko af Herman Melvilles novelle om kontorfunktionæren Bartleby.

God weekend 🙂

Præsidentvalg 2017

fransk-præsidentvalg-2017Der er præsidentvalg i Frankrig til foråret. I går blev hovedtrækkene i en dugfrisk opinionsundersøgelse, foretaget af TNS Sofres OnePoint for avisen Le Figaro og TV-stationen LCI, offentliggjort. Undersøgelsen havde primært til formål at afdække, hvor vælgerne har til hensigt at sætte deres kryds, når der er præsidentvalg i Frankrig til foråret.

Undersøgelsen viser, at Emmanuel Macron (Socialistpartiet), der indtil i sidste uge var økonomi- og industriminister, står til at ville vinde flere stemmer end François Hollande (Socialistpartiet). Hvis altså de begge stiller op til præsidentvalget. Det er nemlig ikke officielt endnu.

Et andet resultat af meningsmålingen viser, at Marine le Pen (Front National) med sikkerhed går videre til anden runde – finalerunden, så at sige. Nicolas Sarkozy og Bordeaux’ borgmester Alain Juppé (begge fra Les Républicains), som begge er de stærkeste kandidater på den moderate højrefløj, er også langt fremme i meningsmålingen.

Men… For sådan et er der jo.

Det er meget tidligt endnu, og meget kan nå at ændre sig.

Først og fremmest er de officielle kandidatlister ikke på plads endnu. Det sker først i de kommende måneder. Det vil sige, at flere af de navne, som er i spil i meningsmålingen, endnu ikke officielt har erklæret sig som kandidater. Eksempelvis er det først i slutningen af januar at venstrefløjens kandidater officielt opstiller.

Her kan du se en interaktiv oversigt over de kandidater, som Le Monde forventer opstiller til første runde. Det er dog vigtigt at notere sig, at de ikke er officielt opstillede endnu. Undtagen De Grønne (Europe Ecologie-Les-Verts (EELV)), der havde intern opstillingsfrist 31. august.

Datoerne for præsidentvalget er 23. april og 7. maj 2017. Efterfølgende er der valg til Nationalforsamlingen den 11. og 18. juni, men ikke til Senatet. Her vælges senatorerne indirekte af en forsamling bestående af folkevalgte medlemmer af Nationalforsamlingen og lokalt valgte. En tredjedel af senatorerne er på valg d. 24. september 2017.

Her kan du læse det indlæg, jeg skrev sidste år om, hvordan de franske valg normalt foregår, og hvad det betyder med første og anden runde, og her kan du læse mere om opinionsundersøgelsen der blev offentliggjort i går.