Le Golfe du Morbihan

“Se sejlbåden derude,” sagde jeg og pegede ud i indsejlingen til Morbihangolfen.

Kæreste havde travlt med kameraet, men kiggede alligevel op. Sejlbåden gik for både sejl og motor så det ud til, men alligevel kom den ikke rigtig nogen vegne. Læs mere

Måske vil du også synes om:

Kan vi lige holde tingene lidt adskilt…?

Klichéen ‘franskmænd er arrogante’ er endnu engang dukket op til overfladen den seneste uge, efter at et vist medlem af kongefamilien har trukket nationale og internationale overskrifter.

Som en af mine Facebookvenner skrev i en tråd forleden: Kan vi godt lade være med at trække nationalitetskortet i den sag? Og det er jeg sådan set enig i. Ja. Der findes arrogante mennesker. I alle nationaliteter. Og nej. Ikke alle franskmænd er arrogante. Alle de franskmænd, jeg kender, er rare og imødekommende. Både dem, der bor i Frankrig, og dem, der bor her i landet. Og set over en bred kam virker det ikke, som om franskmænd i ind- og udland er specielt stolte af deres royale landsmands udtalelser…

Så kan vi godt prøve at holde tingene adskilt?

Nå. Men det giver mig anledning til at trække disse glimrende bøger af d’herrer Bredal og Boll-Johansen frem igen, hvis du har lyst til at læse de mere nuancerede perspektiver på det der med, at franskmænd skulle være arrogante. Det bunder som oftest i kulturforskelle. Og peger dermed også tilbage på os som danskere.

Bjørn Bredal: FRANKRIG for alle

3 mere til den frankofile

God weekend :)!

Måske vil du også synes om:

Lakrids à la française

Der er nogle ting, jeg altid skal have genopfrisket smagen af, når jeg er i Frankrig.

De små lakridspastiller i den lille, gule dåse, der så nemt kan være i en lomme, er en af dem.

Jeg lærte dem at kende, da jeg boede i Frankrig i 1986. De lå på aupair-fars arbejdsbord i hans atelier. Midt mellem vareprøver i strudselæder, ruskind, okselæder og andre eksotiske lædervarer, papskabeloner til den seneste taskebestilling og forskellige slags værktøj, sakse og de mange forskellige beslag, han brugte til sine læderdesigns, stak den lille gule dåse ud. Som en lysende cirkel mellem de mere naturligt farvede ting, der lå på værkstedsbordet. Aupair-far var – er – sellier og maroquinier: Sadelmager og læderfabrikant. Han designede selv tasker, sko, bælter og andre ting, syede dem i hånden og solgte dem i sit atelier, hvor han også sad og arbejdede. Der var mange, der satte pris på en unikataske eller et par håndsyede sko fra hans hånd.

For en dansk Piratosfan, der ikke kunne få saltlakrids i Frankrig dengang, var de små Cachou Lajaunie-pastiller en glimrende erstatning, og jeg havde for det meste altid en lille dåse i lommen.

Den lille gule dåse og dens indhold er en fransk klassiker. De blev skabt af en apoteker i Toulouse i 1880, Léon Lajaunie, der kreerede en smagsoplevelse af lakrids og mint, så hans kunder kunne få frisk ånde efter at have røget en cigaret, eller blot til almindelig mundhygiejne. Faktisk afbilder de første reklamer for pastillen en dame med en tændt cigaret i den ene hånd og en lille dåse Lajaunie-pastiller i den anden.

Mærket og fremstillingsrettighederne har skiftet ejere nogle gange siden 1880, men den lille gule dåse har ikke ændret sig. Den er højst blevet nænsomt opdateret gennem tiden. Den dag i dag kan den købes på de franske apoteker, men også i supermarkeder og i tobakskioskerne. Og pastillerne bliver stadig fremstillet i Toulouse.

Dem skal jeg altid have nogle stykker af, når vi er i Frankrig.

Hvilken smag skal du bare genopdage, når du er i Frankrig?

Monets have – revisited

En af de allerførste artikler, jeg skrev til bloggen tilbage i juni 2015, var om Monets have i Giverny. Der er sket en del siden, jeg var der sidst i år 2000, og siden bloggen startede. Der er også sket en del med kvaliteten af de digitale billeder. Her får du et indlæg om vores besøg i haven den 14. juli i år. Læs mere

Måske vil du også synes om:

Emmanuel Macron: Révolution

ANMELDELSE

Révolution er Emmanuel Macrons politiske vision for et nyt Frankrig. Den er ambitiøs. Meget ambitiøs. Lykkes det for ham, bliver han en af den 5. Republiks helt store præsidenter. Lykkes det ikke, vil vi se ham falde til jorden som en Ikaros. Han er oppe mod et fransk paradoks, som de seneste præsidenter har slået sig gevaldigt på.

Enhver fransk politiker med respekt for sig selv har skrevet mindst een bog. Frankrigs nye præsident Emmanuel Macron er ingen undtagelse.

Révolution er hans manifest, hans vision for et nyt og bedre Frankrig. Den udkom i november 2016, lige op til de første primærvalg, der skulle afgøre, hvem der skulle være præsidentkandidater for de store højre- og venstrefløjspartier.

Bogens 16 kapitler er bemærkelsesværdigt velstrukturerede i deres rækkefølge. De er nærmest som cirkler i vandet. Macron starter med at fortælle om sig selv. Hvem han er og hvad han mener. Så udvider han cirklen og beskriver Frankrig og franskmændene, den franske identitet og den situation, nationen sidder fast i nu, som han ser og analyserer problemstillingen. Et kapitel om globaliseringen danner afsæt for hans visioner for et “nyt” Frankrig, der er klædt på til at tage hul på det 21. århundrede. Og vi taler her hele paletten: Arbejde og uddannelse for alle, beskyttelse af samfundets svage. En ny fransk identitet som alle kan være stolte af og forenet i, det være sig franskmænd i både land og by og oversøiske områder. Statens rolle som beskytter, så borgerne kan færdes trygt og sikkert. Europa får også et kapitel med på vejen. Efter endt læsning sidder man og tænker, at der da vist ikke er den sten, han ikke gerne vil vende, og at han da vist har skævet en hel del til den skandinaviske samfundsmodel.

Det omdrejningspunkt, han hele bogen igennem skriver op imod, er, hvad  han selv kalder ‘det franske paradoks’. Og præcis her har manden godt nok en pointe: Det franske paradoks handler om, at franskmændene er lede og kede af deres samfundssystem og måden, det er skruet sammen på. Men hvis en præsident forsøger sig med reformer, brokker de sig helt vildt og protesterer/demonstrerer/strejker, og forandringer bliver aldrig til meget andet end noget lappearbejde. Og derfor sidder Frankrig fast i en række kriser nu.

Macron kalder sin bog for Révolution. Fordi han ønsker at ændre den franske samfundsopbygning gennemgribende, så den bliver tidssvarende og klar til at håndtere globaliseringen. Og det kommer til at kunne mærkes. Han bruger hele bogen på at forberede franskmændene på, hvad der vil komme af forandringer og på at forklare, hvorfor det er nødvendigt.

Der bliver en del kameler at sluge for den menige franskmand.

Macrons vision for Frankrig er ambitiøs for at sige det mildt. Lykkes det for ham, bliver det franske samfund klar til det 21. århundrede og globaliseringen i en genvunden førerposition. Lykkes det ikke for ham, tror jeg vi vil se en præsident falde til jorden som en Ikaros med brændte vinger.

På fransk har man begrebet clarté – klarhed – som ofte også bliver brugt om det franske sprog. Macron skriver klart, præcist og letforståeligt, og teksten er en fornøjelse at læse på fransk.

Emmanuel Macron Révolution. Editions XO, Paris (Udkommet nov. 2016). 17,90 €

Udkommet på dansk 19. april 2017 på Informations Forlag. kr. 237,95

Måske vil du også synes om:

Augustfilm i biografen

Sommerferien er ved at være slut for de fleste, men det varer lige en måneds tid endnu, inden Fransk Film Mandages efterårsprogram er klar. Det plejer at være på plads i begyndelsen af september. Cinemateket har mange spændende film på augustprogrammet fra så eksotiske steder som Grækenland, Myanmar, Spanien og de arabiske lande, men ikke en eneste fransk film. Heldigvis er der flere franske film på plakaten i de andre biografer. Det er blevet tid til månedens franske filmoversigt.

Premierer

Torsdag den 3. august er der ordinær premiere på La fille de Brest (Kvinden fra Brest), der var forårets sidste film på Franske Film Mandages program. La fille de Brest er baseret på en virkelig historie, og havde fransk premiere i slutningen af november sidste år, hvor jeg skrev et indlæg om den. Filmen er instrueret af Emmanuelle Bercot, og danske Sidse Babett Knudsen spiller hovedrollen som lægen Irène Frachon. Se den i Øst for Paradis eller Grand Teatret.

Torsdag den 10. august har La Danseuse (Danserinden), som blev vist på Franske Film Mandages program i juni, ordinær premiere. I filmen medvirker blandt andre Soko, Gaspard Ulliel, Mélanie Thierry og Lily-Rose Depp. Den vises i både Øst for Paradis i Aarhus og Grand Teatret i København.

Også torsdag den 10. august har filmen Le passé devant nous (Fortiden foran os) premiere i Øst for Paradis. Filmen er instrueret af Nathalie Teirlinck, og har Evelyne Brochu, Zuri François og Adonis Danieletto i de bærende roller.

Torsdag den 24. august har filmen Souvenir premiere i både Øst for Paradis og Grand Teatret. Isabelle Huppert spiller hovedrollen som Liliane, der i 1974 blev nummer 2 i det europæiske Melodi Grand Prix (det var det år, ABBA vandt). I dag arbejder hun som fabriksarbejder, indtil en ung kollega (gen)opdager hende… Filmen er instrueret af Bavo Defurne.

Spiller stadig

La fille inconnue (Kvinde, ukendt), som var på Franske Film Mandages program i maj, spiller stadig i Grand Teatret, ihvertfald ugen ud.

Filmene vises også i flere mindre biografer landet over. Tjek en biograf nær dig.

Måske vil du også synes om:

Chambord – Renæssancekongens jagtrevir

Det er det samme hvert år. Vi ankommer på ferie fra de køligere, nordiske temperaturer og er ikke vant til en regulær hedebølge. Kæreste har ellers fuldstændig styr på det med vejret på sin iPhone. Alligevel startede vi ud med lange bukser og t-shirt den morgen. Da vi steg ud af bilen på den store parkeringsplads ved Chambord slottet mærkede vi med det samme, at det var et virkeligt dårligt tøjvalg. Klokken var knap 11, og termometret havde allerede rundet de 30 grader. Læs mere

Måske vil du også synes om:

La Francilienne

“Måske er det den næste afkørsel?” sagde Kæreste.

Vi var tæt på Charles de Gaulle lufthavnen og vi vidste, at hvis vi skulle omkring Paris uden at skulle helt ind omkring inderste périphérique, hvor vi uundgåeligt ville havne i en motorvejskø, så skulle vi snart dreje fra.

“Jeg fik ikke tjekket op på det inden vi tog hjemmefra”, sagde jeg. “Prøv at dreje fra her, så ser vi, hvad der sker”.

Vi havnede i lufthavnens virvar af veje. En kæmpestor Airbus 380 taxiede over en bro, netop som vi kørte under den.

Faktisk var vi helt inde og runde terminal 1’s afgangshal. Kæreste svovlede noget om franskmændenes inkonsistente skiltning, men pludselig var der skilte mod Vallée de la Marne og A104, og jeg huskede, at det var A104, vi skulle følge.

Vi havde kun kørt på La Francilienne een gang før, da vi kom sydfra og skulle hjem. Og det er nogle år siden og var på anbefaling af en lokalkendt franskmand. Så hukommelsen var noget rusten.

La Francilienne er en fire-sporet motor(trafik)vej, der går rundt om Paris et stykke længere ude end den inderste ring, som de fleste, der skal videre syd for Paris, er tvunget til at tage. Fordi gps’en siger, det er den korteste vej. Og fordi det virker som det mest logiske, hvis man kigger på et kort. Der er bare lige det ved det, at man nemt kan miste en time ved at holde i kø der.

La Francilienne øst om Paris er en omvej på godt 50 kilometer, altså godt en halv times ekstra køretid. Og indrømmet: Min indtegning af ruten på kortet ovenfor virker som en kæmpestor omvej. Men det er altså ikke helt så galt. Og det er omvejen værd, for at slippe for risikoen for at sidde i en uendelig kø med en blanding af andre ferierejsende, der følger deres gps, og alle de lokale parisere, der dagligt benytter la périphérique.

Så kommer du nordfra på A1 mod Paris og skal rundt om byen for at komme videre sydpå, så skal du dreje fra ad A104 lige efter Charles de Gaulle lufthavnen. Den fortsætter øst om Paris, og bliver på et tidspunkt til N104, der rammer A10 sydvest for Paris ved Janvry.

Kommer du nordfra og skal mod vest – for eksempel Normandiet eller Bretagne – så kan du tage N104 mod vest lige FØR lufthavnen.

Vi fandt vej ud fra lufthavnen ved at slukke for gps’en og følge skiltene istedet. En halv time senere ramte vi motorvej A10, og kunne fortsætte mod Orléans og Beaugency, vores første stop på ferien.

God weekend :)

 

Måske vil du også synes om:

En anderledes ferie

Vores tur til Frankrig har på mange måder været en anderledes oplevelse denne gang.

Normalt har vi allerede booket – eller i det mindste planlagt – ferie allerede i starten af året. Det er typisk en ferielejlighed et sted i Frankrig, og en så tidlig booking giver os masser af tid til at planlægge, hvad vi skal se, og læse op på sagerne inden vi tager afsted. Og eventuelt bestille billetter til seværdigheder online på forhånd for at slippe for lange billetkøer.

Sådan har det ikke været denne gang.

Vi skulle jo have været til Singapore i august, men den tur blev aflyst ret sent. Så vi har faktisk været totalt på bagkant med det meste. Det eneste, der var på plads, da vi kørte på ferie, var vores overnatninger. Der var ingen ledige ferielejligheder, men det kan faktisk lade sig gøre at finde små, hyggelige franske hoteller i de små byer til samme døgnpris som en ferielejlighed eller et mobilhome på en campingplads. Selv i højsæsonen. Og vi oplevede det som mere fleksibelt, fordi man ikke er tvunget til at booke en uge ad gangen fra lørdag til lørdag. Vi har boet på tre forskellige hoteller på 12 dage.

Vi har haft en minimal planlægning af, hvad vi skulle se og opleve denne gang.

Det eneste, jeg på forhånd havde dikteret, var to slotte i Loiredalen og Monets have i Giverny. Og jo, Bretagne var også på programmet, men vi havde ikke på forhånd udset os, hvad vi skulle opleve. Det har givet plads til ture ud i det blå, hvor vi har pakket en frokostkurv og kørt afsted, uden på forhånd at vide, hvad dagen ville bringe. Det har givet plads til at sidde en eftermiddag i skyggen af en stort piletræ og bare betragte Loirefloden løbe forbi og en fiskehejre, der fangede fisk. Det har givet plads til at finde flere af de små, charmerende havne og marinaer i Morbihan-golfen. Det har også givet plads til at opdage steder, som vi måske ikke havde fundet, hvis vi havde fulgt turistbureauernes anbefalinger. Flere gange slog vi gps’en fra og kørte efter kort i stedet.

Vi har spist aftensmad på små restauranter, hvor de lokale også kommer. Det er altid en oplevelse, og noget vi som regel gør et par gange i løbet af en ferie, men ikke hver aften. Og det var, da jeg stod i Leclercs hypermarked i Vernon i sidste uge, at det gik op for mig, at selvom det har været dejligt at bo på hoteller og køre fra sted til sted uden den store planlægning, så har jeg savnet een ting denne gang:

Jeg har savnet at lave mad af alle de lækre råvarer, man finder på de franske markeder og i de franske supermarkeder. Jeg har savnet at stå ved slagteren og vælge et godt stykke kød, eller at have en overflod af grøntsager at vælge imellem. At finde en god ost, eller at vælge mellem ferskner, fire slags nektariner, friske kirsebær, abrikoser og andre eksotiske frugter til dessert. At kunne købe charcuterie til aperitiffen, eller vandre op og ned af tyve meter køledisk, fordi der er så mange yoghurter og desserter at vælge imellem.

L’embarras du choix, hedder det på fransk.

Jeg er stadig ved at sortere billeder og organisere noter, så hæng på og læs med den kommende tid. der kommer flere indlæg fra turen :)!

Måske vil du også synes om:

Ferietid

Det er blevet ferietid, og vi pakker snart bilen for at køre sydover til et område i Frankrig, som jeg glæder mig til at udforske nærmere.

Vi starter i Beaugency i Loiredalen, hvor vi blandt andet skal besøge renæssanceslottene. Chambord står øverst på den liste! Le Golfe de Morbihan på Bretagnes sydkyst bliver udgangspunktet for vores udforskning af Bretagne-halvøen, og på vej hjemover gør vi holdt et par dage i Giverny, hvor vi – selvfølgelig! – skal besøge Monets have. Det er 17 år siden, jeg sidst var der. Kæreste har aldrig set den.

Undervejs skal vi bo på små, hyggelige hoteller i mindre byer, smage os igennem de lokale madvarer og ellers ikke planlægge for meget.

Følg med på Instagram og Facebook, hvor jeg vil lægge billeder ud med motiver, der – måske – bliver til fremtidige blogindlæg. Se links ude i højre kolonne.

God sommer til jer allesammen :)!

Måske vil du også synes om: