Chamonix #1 – Aiguille du Midi

IMG_1337

“Vi skal derop”, sagde Kæreste forventningsfuldt og pegede op mod bjerget, hvor selv langsynede mig dårligt kunne se tårnet på Aiguille du Midi. Vi stod midt i køen til at købe billetter til kabelbanen, der skulle tage os op i 3842 meters højde med udsigt til Mont Blanc. Omgivet af almindelige turister og hardcore bjergklatrere med ishakker, pigsko og lange reb i deres oppakning. Selvom jeg stadig stod med fødderne solidt plantet på jorden gav det alligevel et sug i maven.

“Jeg skal nok tage billeder, så koncentrerer du dig bare om at forsøge at holde øjnene åbne på vej op”, fortsatte han.

Han ved godt, at højder ikke er min foretrukne beskæftigelse. Alligevel havde jeg sagt ja til turen.

Da kabinedørene gled i, havde Kæreste sørget for at vi havde pladser ved det kabinevindue, der vendte ud mod dalen med udsigt over Chamonix. Med omkring 50 mennesker i kabinen begyndte opstigningen til mellemstationen i 2317 meters højde. Kæreste tog billeder. Jeg koncentrerede mig om at trække vejret og holde øjnene åbne. Og så ellers holde godt fast i noget. Det gik nogenlunde ok, indtil vi skulle passere den første af tre pyloner. Kabinen begyndte at hoppe på kablet, og svingede frem og tilbage, da vi havde passeret.

IMG_1343

Det var i starten af 1900-tallet at ideen om en kabelbane helt op til Aiguille du Midi opstod. Teknologien med kabelbaneføring i bjergene var ret ny dengang. Det kostede mange år, afbrudt af to verdenskrige, før det lykkedes at forbinde Chamonix med Aiguille du Midi via mellemstationen Plan d’Aiguille. I 1954 stod den første strækning færdig, og året efter blev det andet stræk helt op til toppen indviet. Aiguille du Midi har ifølge driftselskabets hjemmeside en halv million besøgende om året og kan transportere 600 passagerer i timen. Når der er mange besøgende i højsæsonen kan adgangen til toppen blive reguleret, som det også sker i Eiffeltårnet. Det er derfor en god ide at være der tidligt på formiddagen.

IMG_1349

Der gik et kollektivt gisp gennem kabinen, da den begyndte at svinge. Det samme skete ved de to næste pyloner, som kabinen skulle over for at komme op til mellemstationen Plan de l’Aiguille. Nogen i kabinen sagde, at det var helt normalt. Alligevel skulle jeg lige have vejrtrækning og hjerteslag i ro igen, da vi kom op til plateauet. Her kunne jeg konstatere, at der i det mindste ikke var nogen pyloner på anden etape. Til gengæld var kabelføringen næsten lodret langs klippevæggen de sidste par hundrede meter af turen op til Aiguille du Midi. Det ville være ret fjollet at bakke ud nu, så jeg tog endnu en dyb indånding og steg ind i den næste kabine.

Kabinen lægger til på en lukket platform på Aiguille du Midi. Her bliver man ledt gennem en klippegang, men pludselig står man ude i det fri. Med 360 graders udsigt ud i intetheden og horribelt mange meter direkte lodret ned. Dér gik klappen lige ned nogle minutter, da min højdeskræk rottede sig sammen med den kolde luft, den skyfri blå himmel, den hvide sne, og udsigten til dalen der langt langt nede, som vi lige var kommet fra.

Da jeg fik styr på mig selv igen, startede vi med at gå rundt på ankomstniveauet og se udsigterne hele vejen rundt, og selvfølgelig over til Mont Blanc. Bjergklatrerne, der har Aiguille du Midi som startpunkt på vejen op til Mont Blanc, begav sig på vej. Da vi havde været hele vejen rundt, tog vi elevatoren det sidste stykke op til den øverste platform, der hvor tårnet står. Herfra har man 360 graders udsyn hele vejen rundt, og kan se de 65 meter ned til dem, der står på ankomstniveauet.

IMG_1408

IMG_1400

Når man kommer op til Aiguille du Midi får man en seddel stukket i hånden med nummeret på den kabine, man skal tage ned med igen. Det betyder, at man får cirka halvanden time på toppen. På de halvanden time kan man fint nå at se det hele. Le pas du vide (skridtet ud i intetheden), er en glaskasse man kan træde ud i. Den ligger helt i toppen ved tårnet og den er der mange, der gerne vil fotograferes i. Det var ikke specielt mange mennesker, da vi var der. Alligevel var der cirka en halv times ventetid.

Efter halvanden times tid i 3842 meters højde var jeg så tilvænnet at jeg var blevet ret kæk. Det gik fint med at komme ned til mellemstationen på Plan de l’Aiguille. Her kan man gå en tur i landskabet, og betragte både den opgående kabine og den, der går ned til Chamonix. Fra plateauet kan man også se, hvordan kabinen passerer pylonerne.

Vi brugte cirka fire timer fra vi stillede os i billetkøen til vi var sikkert nede på jorden igen. Da vi lige havde sundet os, skyndte vi os videre til bjergtoget op til Montenvers, som ligger blot ti minutters gang fra kabelbanen til Aiguille du Midi. Vi havde købt et Multipass, som giver adgang til flere af de attraktioner, man kan opleve i Chamonix, og det gjaldt om at udnytte det.

TIP: Man kan købe Multipass for 1 eller flere dage, der gælder til en række attraktioner, herunder turen op til Aiguille du Midi (der alene koster 58,50€ per person) og turen med bjergtoget op til Montenvers og La mer de Glace gletscheren (der alene koster 31€ per person). Et Multipass for 1 dag koster 61€ per person. Der er altså en god del penge at spare. Vi havde desuden fået rabatkuponer med fra stedet, hvor vi boede, der gav 5€ rabat per person på Multipasset. Så spørg hos campingpladsreception/hotel/gæstgiver hvor I bor, om de har rabatkuponer. 

Man kan godt nå både Aiguille du Midi og bjergtoget til Montenvers på een dag, men man skal starte tidligt. Det er en god ide at være ved billetlugen til Aiguille du Midi senest ved 10.00 tiden.

Du kan læse meget mere om de forskellige muligheder her på Compagnie du Mont Blancs hjemmeside.

Læs med på mandag igen, når vi tager turen op til gletscheren La Mer de Glace.

God weekend :)!

 

Share on Facebook4Email this to someoneShare on LinkedIn0Tweet about this on TwitterPin on Pinterest0

De franske Alper

IMG_1399

IMG_1444

IMG_1535

IMG_1659

IMG_1701

IMG_1732

IMG_1835

Vi er lige landet igen efter nogle skønne dage i de franske Alper, mætte af intense naturoplevelser og meget klogere på regionens historie.

Det blev en tur, hvor Kærestes begejstring for bjerge (han er fra det flade Holland) smeltede sammen med min ditto for Tour de France. En tur, hvor højdeforskrækkede mig var ud i nogle grænseoverskridende oplevelser (skal vi ikke bare konstatere, at en tur i en kabelbane aldrig bliver min yndlingsbeskæftigelse?). En tur, hvor jeg oplevede at passion kan have mange udtryksformer: De seriøse amatørcyklisters ture op ad de mest berømte stigninger som Touren har besteget, bjergvandrere udstyret med ishakker, snesko og reb, troendes stille og intense bønner i en kirke, eller et håndværk der er gået i arv gennem generationer.

Jeg har stadig ferie lidt endnu, og indtrykkene er ved at bundfælde sig. Der kommer en del indlæg om vores oplevelser i Savoyen i den kommende tid. Fra de højeste tinder til et pænt stykke under jorden, og alt derimellem.

Så hæng på og læs med – det bliver ikke kedeligt :)!

Share on Facebook9Email this to someoneShare on LinkedIn0Tweet about this on TwitterPin on Pinterest0

5 hurtige om 14. juli – den franske nationaldag

Patrouille_de_france_diamant

  1. Det står lidt hen i det uvisse, om dagen højtideligholder den 14. juli 1789, den dag den franske revolution brød ud og Bastillefængslet faldt, eller om det drejer sig om den 14. juli 1790, som den lovgivende revolutionsforsamling bestemte skulle være dagen, hvor folkets enhed blev fejret på 1-årsdagen for revolutionen. Kongen, Louis XVI, deltog i fejringen og militærparaden,
  2. Det var dog først i 1880, under den 3. republik, at Nationalforsamlingen vedtog ved lov, at den 14. juli skulle være nationaldag. Loven angiver dog ikke, om det er den blodige 14. juli 1789 eller den forsonende 14. juli 1790, man vil højtideligholde. Derimod angives det, at dagen skal fejres med en militærparade.
  3. Indtil 1914 blev militærparaderne afholdt på hestevæddeløbsbanen Longchamp i Boulogneskoven. I 1915 blev paraden for første gang afholdt på Champs-Elysées, men først i 1981 under præsident François Mitterrand blev verdens mest berømte avenue det faste omdrejningspunkt for 14. juli paraden. I de mellemliggende årtier blev den afholdt andre steder i Paris, blandt andet Place de la Bastille og Place de la République.
  4. Festlighederne starter typisk den 13. juli om aftenen, med folkefest og måske tivoli i de fleste byer. Den 14. juli starter militærparaden på Champs-Elysées klokken 10, og indledes med at la Patrouille de France i deres Alphajets overflyver Champs-Elysées. Dagen sluttes mange steder i Frankrig med overdådige fyrværkerishows.
  5. I Frankrig hedder dagen 14 (quattorze) juillet. Bastilledagen / Bastille Day er et udenlandsk navn for dagen.

Foto: Wikimedia Commons

Share on Facebook7Email this to someoneShare on LinkedIn0Tweet about this on TwitterPin on Pinterest0

Den franske geografi

Bloggens banner nye sider

Jeg har lavet endnu en side, hvor jeg har samlet en række indlæg til jer. Denne gang er det alle indlæggene om de franske regioner, både i det kontinentale Frankrig og de oversøiske områder. Indlæggene tegner tilsammen billedet af hele Frankrigs geografi. Hvert af indlæggene beskriver den pågældende region, med geografisk placering, kort om dens historie og lidt om, hvad der er at se. Der er læsning til en del timer :).

Du kan selvfølgelig også selv kaste dig ud i en søgning blandt bloggens indlæg. Der er forskellige muligheder ude i højre kolonne, for eksempel søgefeltet til en frisøgning, en kronologisk søgning på indlæggene for hver måned i arkivet, en søgning blandt kategorierne, eller du kan klikke på ordene i tag-skyen nederst i højre kolonne og se, hvad der dukker op.

God læselyst 🙂

Share on Facebook1Email this to someoneShare on LinkedIn0Tweet about this on TwitterPin on Pinterest0

Forslag til sommerferielæsning: Éric-Emmanuel Schmitt

EES 1 Éric-Emmanuel Schmitt er en af de mest produktive, franske forfattere i nyere tid, og flere af hans bøger er oversat til dansk.

Han er også en særdeles alsidig forfatter. Han har skrevet adskillige romaner og noveller, flere teaterforestillinger, hvor han også medvirker både på scenen, bagved og som instruktør. Han har lavet flere film, igen hvor han enten har skrevet manuskript eller instrueret. Og så er han forfatter til tegneserien Poussin 1.

Hans personlige, officielle hjemmeside er informativ på fire sprog: Fransk, engelsk, spansk og tysk. Han er en forfatter, der i sjælden grad har forstået at bruge internettet og de sociale medier til at være synlig i landskabet. Især på Facebook er han aktiv.

Hvis du ikke kender til Schmitts historier, så er hans novellesamling Odette Toulemonde et autres histoires, der er oversat til dansk med titlen Odette Toulemonde og andre historieret fint sted at starte. Det er en samling af hjertevarme noveller, der alle har handlekraftige kvinder som omdrejningspunkt. Særligt den sidste novelle i bogen – Den bedste bog i verden – er rørende. Den handler om en række kvinder indespærret i en Gulaglejr, og om, hvad de gerne vil give videre til deres børn. Svaret er overraskende, og som vanligt hos Schmitt får vi først le dénouement – løsningen – til sidst.

Samlingens titelnovelle Odette Toulemonde er desuden blevet filmatiseret med Catherine Frot i hovedrollen. Den meget hverdagsagtige Odette passer sit arbejde i en parfumeafdeling om dagen, og syr fjer på dansedragter om aftenen. Hendes yndlingsforfatter er Balthazar Balsan, som hun en dag skriver til. Herfra starter handlingen, som slutter ret uventet.

EES2I 2004 udgav forlaget Hr. Ferdinand danske oversættelser af Schmitts romantrilogi, der består af Monsieur Ibrahim og Koranens blomster (der er blevet filmatiseret med Omar Sharif i rollen som Monsieur Ibrahim), Oscar og den lyserøde dame og Milarepa. De tre bøger kredser alle subtilt om religion og livets store spørgsmål, pakket ind i en god historie. På Litteratursiden.dk kan du læse mere om de bøger af Eric-Emmanuel Schmitt, der er blevet oversat til dansk. 

Her kan du læse et interview fra 2004 i Kristeligt Dagblad, i anledning af den danske udgivelse af romantrilogien.

De danske oversættelser af Éric-Emmanuel Schmitts bøger kan købes i velassorterede boghandler eller lånes på biblioteket.

Share on Facebook3Email this to someoneShare on LinkedIn0Tweet about this on TwitterPin on Pinterest0

Boginspiration

Bloggen om bøger

På samme måde som jeg i sidste uge lavede en side med alle de steder i Frankrig, jeg har skrevet om, så får du i dag en oversigt over de bøger, jeg har skrevet om gennem tiden. Der er anmeldelser, anbefalinger, omtaler, nørdede finurligheder og citater, jeg er faldet over gennem tiden, som får en kommentar med på vejen.

Du kan selvfølgelig selv kaste dig ud i en søgning blandt bloggens indlæg. Der er forskellige muligheder ude i højre kolonne, for eksempel søgefeltet til en frisøgning, en kronologisk søgning på indlæggene for hver måned i arkivet, en søgning blandt kategorierne, eller du kan klikke på ordene i tag-skyen nederst i højre kolonne og se, hvad der dukker op.

Der er til mange timers læsning – både her på bloggen og blandt bøgerne, jeg har skrevet om.

God fornøjelse 🙂

VINDERNE af biografbilletterne blev Mette Nybo og Rikke Alapetite – TILLYKKE! Send hurtigst muligt jeres adresse til mig på mail (jette@connaissances.dk) eller i en privat besked via bloggens Facebookside, så sørger jeg for at der kommer biobilletter den anden vej.

Share on Facebook5Email this to someoneShare on LinkedIn0Tweet about this on TwitterPin on Pinterest0

Ændringer i Frankrig pr. 1. juli, som har betydning for dig

shopping-bag

I dag, 1. juli, er der en del ændringer der træder i kraft i Frankrig. Det har avisen Le Monde lavet en oversigt over, og her er tre ting, der får betydning for dig, hvis du er på vej til l’Héxagone:

Fra på søndag d. 3. juli holder stormagasinet BHV i Paris også åbent om søndagen. BHV står for Bazar de l’Hôtel de Ville, og det ligger på Rue de Rivoli ved Paris’ Rådhus.

Har du en bil, der er indregistreret før 1. januar 1997? Har du planer om at køre til Paris i den? Så vær opmærksom på, at du fra og med i dag ikke må køre i den inden for la périphérique – ringen omkring Paris – på hverdage mellem kl. 8 og 20. Det er endnu et tiltag i bystyrets indsats for at nedbringe forureningen i Paris. Det har jeg skrevet et indlæg om her.

Du ved de der engangsplasticposer som man får sine varer langet over disken i, når man handler i supermarkedet, på apoteket, ved bageren, på markederne? De bliver forbudt fra i dag, så hvis du skal ud at handle – hvorsomhelst i hele Frankrig – så husk at få en indkøbspose med i lommen.

Her kan du læse hele artiklen fra Le Monde.

Share on Facebook6Email this to someoneShare on LinkedIn0Tweet about this on TwitterPin on Pinterest0

VIND biografbilletter!

Plakat

Forleden på bloggen omtalte jeg filmen De gyldne År (Trois souvenirs de ma jeunesse), der er instrueret af Arnaud Desplechin.

Nu får to af Connaissances’ læsere mulighed for hver at vinde 2 billetter til filmen, som får premiere i biografer landet over på Frankrigs nationaldag 14. juli.

Camera Film, som er den danske distributør af De gyldne År, sætter 2×2 billetter på højkant til filmen, der får premiere i følgende biografer over hele landet (en del flere end jeg fik angivet forleden):

Gentofte Kino
Grand Teatret, København
Café Slotsbio, Hillerød
Café Biografen, Odense
Biffen, Aalborg
Øst for Paradis, Århus
Nicolai Biografen, Kolding
Valby Kino
Reprise Teatret, Holte
Hvalsø Bio, Midtsjælland

Her er, hvad Camera Film skriver om filmen:

Den franske originaltitel på ’De gyldne år’ er ’Trois souvenirs de ma jeunesse’, hvilket direkte oversat betyder ’Tre minder fra min ungdom’. Og det er netop, hvad der er tale om.

Arnaud Desplechin begejstrede juryen i Directors’ Fortnight-konkurrencen i Cannes i fjor, med det poetiske ‘coming of age’-drama ’De gyldne år’. I en rammefortælling, hvor den voksne Paul Dédalus er ved at forlade Tajikistan, hvor han har arbejdet som antropolog, for at vende tilbage til Paris, skydes handlingen i tre ombæringer tilbage i tiden. Herfra oprulles Pauls minder fra barndommen, hvor hans sindssyge mor forpester hans og de to mindre søskendes liv, over en studierejse til Minsk, hvor han frivilligt mister sit pas, til fortællingen om den store, altoverskyggende kærlighed til den smukke Esther, hvis inviterende trutmund og uudgrundelige fandenivoldskhed betager den forelskede Paul. Men kærligheden er en flygtig størrelse uanset hvor meget, man i erindringen forsøger at holde den fast. […]
Der lyder et sigende ekko af Kierkegaards berømte sætning om, at livet skal leves forlæns, men forstås baglæns, gennem ’De gyldne år’.

Var det noget? Så skynd dig at smide et lod i puljen ved at lægge en kommentar til dette indlæg inden på søndag kl. 23.59!

Jeg trækker lod om de to gange to billetter mandag morgen, og vinderne bliver offentliggjort mandag formiddag.

Disclaimer: Jeg har på ingen måde nogen økonomisk interesse i denne lodtrækning. Det er udelukkende for at give to af jer læsere mulighed for at komme en tur i biografen og se en god fransk film sammen med en ledsager.

Share on Facebook4Email this to someoneShare on LinkedIn0Tweet about this on TwitterPin on Pinterest0

Julifilm i biografen

Biograf

Franske Film Mandage holder pause sommeren over, og for de flestes vedkommende står sommerferien og festivalsæsonen lige for døren. Men der er også franske film at se i biograferne i juli måned, omend ferietiden også lægger sig over biografernes programmer.

Her får du en oversigt over juli måneds franske film:

På Frankrigs nationaldag den 14. juli får filmen De gyldne år – Trois souvenirs de ma jeunesse premiere i både Øst for Paradis og Grand Teatret. Filmen var på Franske Film Mandage programmet den 6. juni, og på rollelisten finder vi blandt andre Quentin Dolmaire, Lou Roy-Lecollinet, Mathieu Amalric, Dinara Drukarova og Cécile Garcia-Fogel. Filmen er instrueret af Arnaud Desplechin.

28. juli har filmen Chocolat premiere i både Øst for Paradis og Grand Teatret. Filmen havde fransk premiere i februar i år, og allerede nu får de danske biografgængere mulighed for at se den. Omar Sy – ham der spillede den ene hovedrolle i De urørlige – spiller hovedrollen i Chocolat. I den anden hovedrolle ses James Thierrée, der er barnebarn af Charlie Chaplin. På rollelisten ses også Clotilde Hesme, Olivier Gourmet og Frédéric Pierrot. Filmen er instrueret af Roschdy Zem. Her kan du læse det indlæg jeg skrev om filmen i februar, da filmen havde premiere i Frankrig.

I de større biografer landet over kan man stadig se den nye amerikanske animationsfilm Den lille Prins, der har Antoine de Saint-Exupéry’s klassiker som forlæg. Det har været interessant at læse anmeldelser af filmen, for de varierer utroligt meget. Særligt er det måden, Saint-Exupéry’s historie bliver anvendt og digtet videre på, der skiller vandene. Hvis du har lyst til at læse min mening om filmen, så er det her, jeg udfolder den.

Share on Facebook3Email this to someoneShare on LinkedIn0Tweet about this on TwitterPin on Pinterest0

Inspiration til turen til Frankrig

Bloggen om steder

Hvis du har fulgt bloggen et stykke tid ved du også, at jeg jævnligt skriver om steder og seværdigheder rundt om i Frankrig, og ofte med en lidt anderledes vinkel. Alle de indlæg kan søges frem i søgefelt i kolonnen ude til højre, eller ved at vælge kategorien ‘Steder’ i dropdown-menuen, også ude i højre side.

Men det kan virke en smule uoverskueligt, så nu har jeg lavet en ny side på bloggen, hvor jeg har samlet alle de indlæg, jeg har skrevet om steder rundt omkring i Frankrig.

Indlæggene er IKKE ordnet geografisk, men står i faldende orden med det nyeste øverst.

Så hvis du leder efter inspiration til den næste tur til Frankrig, så start her.

God læselyst :)!

Share on Facebook7Email this to someoneShare on LinkedIn0Tweet about this on TwitterPin on Pinterest0