Fødselsdag – og TAK!

fødselsdag-tak

Det er i dag 1 år siden, jeg skrev det første indlæg til bloggen.

Ideen med at starte en blog om Frankrig kom sådan ret meget ud af det blå på en lang biltur, hvor jeg havde tid til at tænke. Eller rettere: Hvor jeg var så nedkørt af stress, at alle tankefiltre var slået fra. Vi havde lige været på en forlænget weekend “hjemme” i Saint-Emilion, og i dagene efter stod det krystalklart for mig, at det franske havde været fraværende i mit liv for længe, og at jeg havde så meget viden der lå ubenyttet hen på en hylde i mit hoved. Frankrig skulle tilbage i min dagligdag. I løbet af en uges tid havde jeg fået alle de praktiske ting på plads, og skrev det første indlæg 30. maj 2015.

Jeg har ikke set mig tilbage siden, det har været en fest hele vejen igennem, og jeg elsker det!

Jeg er endnu ikke så avanceret en blogmutter at jeg kan kaste gaver i grams når noget skal fejres. Det kommer måske en dag. Måske ikke. I stedet får I her top 3 over de mest læste og delte indlæg på bloggen det seneste år:

  1. Connaissances’ læsere er tydeligvis lige så meget gourmands som mig: Indlægget om Frédéric Terrible og hans masterclass kursus i, hvordan man laver en rigtig tarte au citron fik blogstatistikken til at eksplodere, og indlægget blev det suverænt mest læste og delte det seneste år.
  2. Indlægget om A Mano, butikken i Aarhus med de marokkanske mosaikborde synes I også var spændende, og
  3. Dorothées indlæg om franskmænd og danskere, og de kulturforskelle, hun som herboende franskmand oplever, ramte også top 3 over de mest læste og delte indlæg.

Connaissances’ læserskare vokser støt og roligt måned for måned, og det er jeg utroligt taknemmelig for! Så et dybtfølt TAK fra mig til jer for at synes godt om, dele og kommentere på de emner, jeg skriver om. Det bekræfter mig i, at jeg har ramt noget som mange kan lide, og jeg vil fortsætte med at gøre mig umage med at skrive interessante indlæg om stort og småt fra Frankrig og den frankofile verden.

Share on Facebook9Email this to someoneShare on LinkedIn0Tweet about this on TwitterPin on Pinterest0

Om at være oversætter i EU

Har du nogensinde tænkt over, hvordan en oversætter ved EU arbejder? Eller måske går du rundt med en drøm om at prøve en karriere i EU-regi? Så er det nu, du skal spidse ører! EU søger danske oversættere til Kommissionen i Bruxelles og Luxembourg, og tilmeldingen til udvælgelsesprøven starter torsdag den 9. juni. Samtidig er der deadline på tirsdag for ansøgninger til et jobopslag, hvor EU også søger oversættelsesassistenter.

Amalie kontor

Amalie ved skrivebordet i Bruxelles (Foto: Maria Rosenberg Rasmussen)

Jeg har fået lov til at at stille Amalie D. K. Søvang, der har arbejdet som oversætter ved EU i mere end fire år, nogle spørgsmål om, hvordan det er at arbejde i et spændende, internationalt miljø i Bruxelles. Dagens indlæg er både langt OG spændende, så sæt dig godt til rette med en kop kaffe eller te!

JOV: ALLERFØRST: EU søger danske ’linguistic assistants’, og der er deadline for ansøgninger på tirsdag den. 31. maj. Samtidig åbnes der den 9. juni for tilmeldinger til en udvælgelsesprøve for danske oversættere. Har de to ting noget med hinanden at gøre?

ADKS: I år søges der både danske oversættelsesassistenter og danske oversættere, men det er to vidt forskellige udvælgelsesprøver. Der er stor forskel på arbejdsopgaver og ansvar, ligesom der er forskel på lønnen.

Som assistent er man bl.a. med til at forberede de tekster, der skal oversættes, ligesom man efterbehandler teksterne og varetager forskellige andre administrative opgaver.

Det er oversætterens opgave at oversætte, og det kan være tekster af både politisk, juridisk, økonomisk, teknisk og videnskabelig karakter. Jobbet kræver, at man er grundig, præcis og har evnen til at overskue en svær faglig tekst. Man behøver dog ikke at være uddannet oversætter eller have en sproglig uddannelse for at kunne arbejde som oversætter ved EU. Selv om der findes mange sprogfolk blandt vores kollegaer, er der også brug for folk med en anden faglig baggrund som f.eks. økonom, jurist, ingeniør eller noget helt fjerde. Der er under alle omstændigheder et langt oplæringsforløb, når man starter, så det er ikke sådan, at man skal oversætte komplicerede retsakter fra dag ét.

Hvis du tilmelder dig en udvælgelsesprøve, det gælder for så vidt både prøven for assistenter og for oversættere, så skal du være klar over, at der er tale om et længere forløb. Fra man har indskrevet sig, til man bliver indkaldt til de første test og derfra forhåbentligt går videre til de efterfølgende, kan der gå mange måneder. Hvis du består de sidste test, kommer du på den såkaldte reserveliste, hvorfra EU‑institutionerne ansætter, når der bliver en stilling ledig. Der er flere kollegaer på vej på pension, så det vides allerede nu, at der bliver brug for folk inden for en overskuelig fremtid, men man kan altså ikke sætte en dato på. Når det er sagt, er det bestemt umagen og ventetiden værd!

JOV: Du bor i Bruxelles og arbejder som oversætter ved EU-kommissionen. Hvordan ser en typisk dag på kontoret ud?

Amalie Berlaymont

Berlaymontbygningen i Bruxelles (Foto: Maria Rosenberg Rasmussen)

ADKS: Jeg er cand. mag. i fransk fra Aarhus Universitet, og efter en række år på arbejdsmarkedet i Danmark gik jeg op til udvælgelsesprøven for oversættere i sensommeren 2010. Jeg kom gennem nåleøjet og startede som oversætter ved Europa-Kommissionen i januar 2012, så jeg har efterhånden været her i 4,5 år.
Europa‑Kommissionens danske oversættelsesafdeling har to kontorer; et i Bruxelles, hvor jeg sidder, og så et i Luxembourg. DGT, dvs. Kommissionens General-direktorat for Oversættelse, er en af de største over-sættelsestjenester i verden med omkring 2500 fastansatte, der arbejder med de 24 officielle EU-sprog.

Som sprogmenneske er jeg virkelig kommet på rette hylde, da jeg får lov til at arbejde med sprog hver dag. Min opgave som oversætter er at oversætte originalteksterne, som typisk er på engelsk, til et korrekt og forståeligt dansk. De tekster, vi sidder og arbejder med, ender for manges vedkommende med at blive til dansk lovgivning, så derfor er det utrolig vigtigt, at de kan læses af danske jurister og sådan set også helst af almindelige mennesker i Danmark.

Man skal som oversætter derfor ikke kun være god til fremmedsprog, men også rigtig god til sit modersmål. Vi oversætter mange forskellige typer tekster: forordninger, direktiver, rapporter, korrespondance, pressemeddelelser og meget mere. Personligt sidder jeg ofte med sager inden for transport, energi, miljø, landbrug og told. Der er som regel aldrig to dage, der er ens; det ene øjeblik sidder jeg med en lang, kompliceret tekst om nye toldregler, og den næste er det måske en pressemeddelelse om e-handel.  Vi arbejder tit med relativt korte deadlines, så det er vigtigt, at man kan arbejde under pres. Vi har i øvrigt en arbejdsuge på 40 timer.

De senere år har der været et markant generationsskifte, og vi er efterhånden en ret stor gruppe af yngre oversættere, der har taget over efter vores kollegaer, som for manges vedkommende arbejdede i over 30 år som oversættere, inden de gik på pension. Det siger noget om en arbejdsplads, at folk bliver så længe! Stemningen på kontoret er god, og selv om meget af arbejdet med at oversætte foregår alene (de fleste af os har eget kontor), så samarbejder vi rigtig meget om teksterne også og bruger lang tid på bl.a. at drøfte terminologi og sætningsstruktur med hinanden.

JOV: Hvordan er det at bo i Bruxelles?

ADKS: Bruxelles har fået et blakket ry på det sidste. Det er en skam, for det er en rigtig dejlig by med et rigt kulturliv, gode restauranter, masser af grønne områder og en international stemning.

Og så er det nemt at finde et godt sted at bo. Jeg bor til leje og får mange flere kvadratmeter for pengene, end man typisk gør i f.eks. Aarhus eller København. I det hele taget er prisniveauet lavere.

Folk er generelt venlige, om end der selvfølgelig er kulturforskelle mellem Belgien og Danmark. En af mine kollegaer beskrev engang belgisk mentalitet som en blanding af tysk kæft-trit-og-retning og fransk laissez-faire. Det synes jeg egentlig er meget rammende.

Det er i øvrigt virkelig nemt at komme ud at se Europa, når man har base i Bruxelles. Både Paris og London kan nås på få timer i tog, ligesom Holland og Tyskland er tæt på.

JOV: Hvordan er det at arbejde i et internationalt miljø?

ADKS: Det sjove er jo, at det i det daglige næsten er som at være på en dansk arbejdsplads. Vi danske oversættere sidder på samme kontorgang, vi oversætter til dansk og taler dansk med hinanden.

Men man mærker selvfølgelig tydeligt, at det samtidig er en international arbejdsplads, da kontakten udadtil med vores kollegaer fra de andre sprogafdelinger eller de andre generaldirektorater i Kommissionen som oftest foregår på engelsk eller fransk. Man finder helt klart ud af, at der er mange forskellige måder at gøre tingene på, og at der er klare kultur- og mentalitetsforskelle mellem EU-landene. Det er både spændende og udfordrende, og jeg regner da med, at jeg skal være her i mange år fremover.

JOV: Har du nogle gode råd til potentielle ansøgere?

ADKS: For det første skal du holde øje med EPSO’s hjemmeside. EPSO er Den Europæiske Unions Personaleudvælgelseskontor. Det er her, du kan finde flere oplysninger om stillingerne, og det er også her, du skal tilmelde dig prøverne.

Hvad angår udvælgelsesprøven for oversættere bliver du, hvis du opfylder kravene, og efter at tilmeldingsfristen er udløbet, indkaldt til de første computerbaserede test, hvor du bl.a. bliver testet på dine matematiske og sproglige færdigheder samt evnen til at tænke logisk/abstrakt. De kandidater, der går videre, kommer til en oversættelsesprøve og slutteligt til en dag i det såkaldte assessmentcenter (evalueringscenter. jov) i Bruxelles, hvor man bl.a. testes i gruppearbejde og fremlæggelse og skal til en personlig samtale. Hvis du består, kommer du på reservelisten.

Mit bedste råd til potentielle ansøgere er, at de skal tage prøveforløbet seriøst. Det er et meget anderledes ansættelsesforløb, end vi kender fra Danmark, og det kan godt være, at man synes, det er spøjst at skulle løse f.eks. matematiske og abstrakte opgaver for at kunne blive oversætter, men det er nu engang noget af det, man bliver testet i.

På EPSO’s hjemmeside er der prøveeksempler, så man kan øve sig. Generelt er det i forbindelse med forberedelsen til de indledende sproglige, numeriske og abstrakte test en god idé at: 1) genopfriske sine matematikkundskaber, hvis det er lang tid siden, man har brugt dem, 2) generelt træne sin logiske tænkning og evne til at se og forstå sammenhænge, 3) øve sig – ved hjælp af prøveeksemplerne – i at gennemskue, hvad der egentlig spørges om. Den konkrete opgave er ikke nødvendigvis svær – det er forståelsen af spørgsmålet, der kan volde problemer, og ergo resultere i et forkert svar. Der ligger i øvrigt også eksempler på tekster fra oversættelsesprøven på EPSO’s hjemmeside, så man kan se, hvad man risikerer at blive udsat for.

Der er udgivet et utal af bøger om det at gå til EPSO’s prøver, hvoraf de fleste kan købes via nettet.

Du kan læse meget mere om udvælgelsesprøven her, hvor du også kan stille spørgsmål om både jobbet som oversætter og om livet i henholdsvis Luxembourg og Bruxelles. Det er Amalie og hendes danske kolleger, der svarer. 

Share on Facebook21Email this to someoneShare on LinkedIn0Tweet about this on TwitterPin on Pinterest0

Junifilm i biografen

Biograf2

Sommeren er på vej, og snart skal vi (forhåbentlig da) ud i sommerlandet, og på ferie til Frankrig og alting. Og man kunne måske få den tanke at det er slut med de franske film i biografen. Men næh nej.  Der er stadig masser af kigge på i både Aarhus og København.

Forårets udgave af Franske Film Mandage er godt nok ved at være ved vejs ende, men der er stadig to film tilbage på programmet. Og det er på mandag, at du kan opleve Sidse Babett-Knudsen i filmen Hermelinen, i en rolle som hun vandt en César for i februar i år:

Hermelinen – l’Hermine (30. maj). Med Fabrice Luchini, Sidse Babett Knudsen, Eva Lallier, Corinne Masiero og Sophie-Marie Larrouy. Instruktør: Christian Vincent. Spiller både i Øst for Paradis og Grand Teatret. Filmen får ordinær premiere d. 4. august i Øst for Paradis.

De gyldne år – Trois souvenirs de ma jeunesse (6. juni). Med Quentin Dolmaire, Lou Roy-Lecollinet, Mathieu Amalric, Dinara Drukarova og Cécile Garcia-Fogel. Instruktør: Arnaud Desplechin. Spiller både i Øst for Paradis og Grand Teatret.

I både Øst for Paradis og Grand Teatret kan du stadig se film fra Franske Film Mandage-programmet tidligere i år. I Øst for Paradis spiller Markedets lov med Vincent Lindon stadig ihvertfald en uge endnu. Og ligeledes Mustang og Min fars store rejse med Jean Rochefort. I Grand Teatret kan du stadig se Min fars store rejse. Tjek Øst for Paradis og Grand Teatrets hjemmesider for detaljer.

Det spritnye testamente, der var på Franske Film Mandage plakaten i mandags, får ordinær premiere 9. juni i både Øst for Paradis og Grand Teatret.

Évolution, der var på Franske Film Mandage-programmet den 9. maj, har ordinær 23. juni i Øst for Paradis.

Derudover kan man den 5. juni se filmen Ikke her for at blive elsket (Je ne suis pas là pour ëtre aimé) i Øst for Paradis. Filmen er en del af Øst for Paradis’ række af ‘Søndag i Paradis’, hvor der er brunch inkluderet i billetprisen, og man endda må tage sin dyne med i biffen, hvis man har lyst (mon det også gælder, hvis man har en dobbeltdyne?)! Se mere om arrangementet her, og her kan du læse om filmen.

Cinemateket har lige sendt deres sommerprogram for juni til august ud, og det sprudler. Intet mindre! Igen kan jeg godt være lidt ærgerlig over at de ikke har en afdeling i det aarhusianske… Der er for eksempel filmserien Cinema du look med en stribe 80’er-film af Jean-Jacques Beneix, Luc Besson og og Leos Carax, og den 25. juni kan du få En bid af Paris, når Ménilmontant, byens 20. arrondissement, genskabes for en aften med foredrag, middag og film. Her kan du se hele Cinematekets program for sommeren.

Share on Facebook4Email this to someoneShare on LinkedIn0Tweet about this on TwitterPin on Pinterest0

En overset skønhed

La Basilique Saint-Denis i det nordlige Paris er en katedral, der i skønhed, stemning og historisk vingesus er fuldt på linje med Notre Dame kirken i hjertet af Paris. Og den virker overset af turisterne. Tag med på en tur til Parisforstaden Saint-Denis.

basilique saint-denis

Da vi kommer op på gadeplan ved det næstsidste stop på metrolinie 13, basilique Saint-Denis, er det første, der møder os, et mylder af handlende i det varme solskin. Det er markedsdag i Parisforstaden Saint-Denis, og det ser ud som om alle er af huse. Ældre, unge og børn i alle hudfarver og påklædninger afspejler den multikulturelle virkelighed i Saint-Denis, og et øjeblik tror jeg, vi er landet det forkerte sted. Men den er god nok. Tre minutters gang og to gadehjørner længere fremme tårner en af Frankrigs første gotiske kirker, Saint-Denis basilikaen, sig op over markedet.

I mere end tretten århundreder har kirken været gravsted for de franske konger, siden Kong Dagobert blev begravet her i 639. I 754 lod Pépin le Bref sig krone til konge i klostret. Fra at være et kloster som de franske konger ikke blot besøgte, men også beskyttede, blev udvidelsen af den oprindelige kirke påbegyndt i 1100-tallet med kongens velsignelse og med klostrets leder, Abbed Suger, som bygherre. Basilikaen anses for at være et mesterværk inden for den tidlige, gotiske byggestil.

Jeg bliver altid ramt af en særlig følelse, når jeg træder ind i så imposant en katedral. Det er en blanding af andægtighed og ydmyghed, men denne gang var følelsen tilsat en stærk fornemmelse af, at der var noget magisk over kirkerummet. Udenfor bragede solen ned fra en skyfri himmel og skinnede ind gennem overfloden af glasmosaikker. Solens stråler fik farverne til at flyde i bølger hen ad kirkegulvet, over gravskulpturerne, på alteret og på trapperne ned til krypten. Det var overjordisk smukt.

Saint-Denis 1

De kongelige gravmæler er alle placeret omkring alteret og i krypten nedenunder. Frankernes første konge, Clovis I, ligger til venstre for alteret, og Dagoberts gravmæle står til højre. Her finder man også gravmælerne for blandt andre renæssancekongen François Ier, og Henri II og hans dronning Catherine de Médicis. I krypten under alteret findes gravmælerne for Bourbon-slægten, blandt andre Henri IV, solkongen Louis XIV, Louis XVI og Marie-Antoinette, der begge måtte lade livet i guillotinen under revolutionen, og borgerkongen Louis XVIII.

Efter et par timer i den tyste og kølige nekropol står vi igen i det varme solskin på den store plads foran kirken, hvor vi sætter os og betragter dagliglivet udfolde sig. En somalisk mand iklædt den traditionelle lange kjortel krydser pladsen, en mor spiller bold med sine børn, og cafeen på hjørnet har travlt med udendørsserveringen. En flok unge arabiske mænd hænger ud på gadehjørnet ved markedet, hvor stadeholderne er ved at pakke sammen, mens muslimske kvinder med tørklæder i alle regnbuens farver gør de sidste indkøb. Vi undrer os begge over, at der ikke er flere turister, der besøger kirken, for dens historie og skønhed er fuldt på højde med Notre Dame på Île de la Cité i Seinen, og det tager blot tyve minutter med metroen at nå til Saint-Denis, der ligger indenfor en almindelig metrobillets rækkevidde.

Der er gratis adgang til den første del af kirken, men hvis man vil se kongernes gravmæler bliver man ledt ud af kirken, gennem en betalingszone og ind i kirken igen på den anden side. Billetterne koster 8,50€ pr person.

Share on Facebook14Email this to someoneShare on LinkedIn0Tweet about this on TwitterPin on Pinterest0

Mousse au chocolat

mousse-au-chocolat

Vi havde gæster i fredags, og jeg lavede mousse au chocolat til dessert – à la française, bien sûr.

Jeg bliver altid en smule skuffet, når jeg i Danmark får chokolademousse til dessert. Det er, som om der er mere sukker end chokolade i. Det smager bestemt ikke dårligt, men jeg tager altid mig selv i at spekulere på, om de bare har holdt chokoladen hen over skålen eller hvad…!? Hvorfor må den ikke smage o.r.d.e.n.t.l.i.g.t af chokolade?

Nå. Men her har du den ægte franske vare. Og jeg vil godt garantere for, at chokoladen er den mest fremtrædende smagsingrediens. Og der er kun 3 ingredienser i. Hvor nemt kan det blive?

Til 4 personer skal du bruge

250 gr. god, mørk chokolade, gerne 70% eller mere. Bare sørg for at den ikke er bitter, fordi chokoladen smager rigtig meget igennem i denne dessert…

1 dl. crème fraîche (jeg brugte 38%, man kan selvfølgelig også bruge 18%)

4 æg

(…og nej, ingen sukker!)

mousse-au-chocolat

Jeg lavede til seks personer, derfor er der flere æg på billedet end i opskriften… ;)

Tag æggene og crème fraîchen ud af køleskabet en god halv times tid før, så de ikke er køleskabskolde når de skal røres i den varme, smeltede chokolade.

Mens chokoladen smelter i vandbad, deles æggene i blommer og hvider. Hviderne skal i den største skål, fordi det hele ender med at blive blandet sammen der.

Når chokoladen er godt smeltet og varm, røres crème fraîche i, lidt ad gangen, så chokoladen ikke køler for meget. Derefter røres æggeblommerne i chokolademassen, en ad gangen. Massen skal være lind og glat. Lad chokolademassen blive i vandbadet, mens du pisker æggehviderne helt stive (jeg har ikke taget billeder af den proces, for det var vigtigere at være opmærksom på chokoladen….)

Nu vendes chokolademassen forsigtigt i de piskede æggehvider, lidt ad gangen, indtil det er blevet en ensartet masse. Massen hældes i portionsskåle (eller een stor skål), og sættes i køleskabet nogle timer.

Man kan pynte med flødeskum og eventuelt syrlig frugt (for at afbalancere den kraftige chokoladesmag), men det er ikke strengt nødvendigt.

Bon appetit :)!

 

Share on Facebook8Email this to someoneShare on LinkedIn0Tweet about this on TwitterPin on Pinterest0

Drastiske tiltag mod luftforureningen i Paris

Fra den 1. juli indfører bystyret i Paris forbud mod at køre rundt i byen i køretøjer, der er ældre end 1997. Det sker som endnu et tiltag for at begrænse forureningen i byen.

Champs Élysées bilfri søndag

De månedlige, bilfrie søndage på Champs Elysées, hvor den første fandt sted d. 8. maj, er blot et af tiltagene fra det parisiske bystyre for at begrænse den sundhedstruende forurening i byernes by. Ifølge denne artikel på byen Paris’ egen hjemmeside står de motoriserede køretøjer står for over halvdelen af forureningen i Paris, og på dage hvor forureningen topper – for eksempel dage med stillestående vejr – svarer det  til at inhalere røgen fra otte cigaretter i et rum så lille som blot 20 kvadratmeter.

Fra 1. juli indfører bystyret derfor forbud mod at benytte privatbiler, små varebiler og tohjulede, motoriserede køretøjer som knallerter og scootere i tidsrummet 8-20 på arbejdsdage. Det er dog ikke alle køretøjer, der bliver bandlyst, men ‘kun’ dem, der er indregistreret før 1997, og som formodes at forurene mest.

Bystyret tilbyder at kompensere de parisiske bilejere, som er villige til helt at skille sig af med deres bil. Der tilbydes tilskud til Autolib’-ordningen, der er offentlige, elektriske bybiler efter samme koncept som bycyklerne, eller et årsabonnement til det offentlige transportsystem inklusive bycykelordningen, eller helt op til 400€ i tilskud til en ny cykel. For de erhvervsdrivende, der også bliver ramt af forbuddet, tilbyder bystyret økonomisk hjælp til at erhverve en ny bil.

Umiddelbart et glimrende tiltag for alle pariseres og besøgende turisters generelle velbefindende, kunne man mene, men det er ikke alle, der klapper i deres små hænder. For de parisere, der rammes af forbuddet, typisk dem der bor i Paris og arbejder udenfor byen, eller omvendt, opleves det som ret drastiske tiltag, og et indgreb i deres personlige frihed.

I kommentarsporet på bystyrets Facebookside dækker reaktionerne hele spektret. Enkelte kalder det ‘modigt af bystyret’, men det er de utilfredse, der råber højest, om alt fra ‘forfatningsstridigt’ til beskyldninger om magtmisbrug og indgreb i den personlige bevægelsesfrihed, og spørgsmål om, hvad der så skal ske med de dyre (nye) biler, der også forurener en del, og hvorfor man ikke gør noget ved industriens forurening, og så videre…

Det kunne se ud som om Paris’ bystyre er røget ind i en regulær shitstorm over det planlagte forbud, og det bliver interessant at følge udviklingen i sagen den kommende tid. Det kommer helt sikkert ikke til at gå stille for sig!

Share on Facebook4Email this to someoneShare on LinkedIn0Tweet about this on TwitterPin on Pinterest0

To franskarrangementer

Fransk forår franskarrangementer

Jeg har tidligere skrevet om Fransk Forår her, og nu er det ved at være tæt på. Både lørdag og søndag, dog særligt lørdag klokken 10-22, er der liv og glade (fransk)dage på Folkestedet i Aarhus. Der vil være fransk mad, kunst, musik, loppemarked og et væld af andre aktiviteter over de to dage. Jeg har netop været i kontakt med koordinator Søren Krogh Rasmussen der bekræfter, at der vil være franske veteranbiler foran Folkestedet fra middagstid.

Der er gratis adgang til det hele, undtagen den franske viseaften lørdag med Claude Chichon og hans franske trio. Den kan du købe billetter til på Folkestedets hjemmeside her, hvor du også kan læse meget mere om de to franskdage i Aarhus den kommende weekend. Så er det bare at bede om dejligt forårsvejr.

De frankofile i København og omegn skal ikke snydes. Fredag d. 10. juni og lørdag d. 11. juni bliver der slået et stort telt op ved Torvehallerne i København, hvor stadeholdere vil sælge af deres franske produkter og give smagsprodukter. Du kan finde arrangementets Facebookside her, og hvis du har lyst, kan du (gen)læse, hvad jeg skrev om de franske butikker i Torvehallerne her, her og her.

Og de franske fristelser fortsætter i København den følgende uge, hvor en række københavnske restauranter sætter fokus på fransk mad, og man kan købe billet til en tre-retters menu. Den seneste Dining week blev afholdt i februar, og mon ikke der snart kommer nye opslag med information om den kommende, der ifølge deres hjemmeside bliver afholdt i uge 24 (13.-19. juni).

Ses vi på lørdag i Aarhus?

Share on Facebook13Email this to someoneShare on LinkedIn0Tweet about this on TwitterPin on Pinterest0

John Pedersen: Fransk barok

John P Fransk barokJeg ved det godt.

Baroklitteraturen er ikke lige det første man griber efter, når man får lyst til at læse fransk litteratur. Men når nu vi har fine og tilgængelige udgivelser på dansk af en af vores fremmeste eksperter på området, så synes jeg det er oplagt at omtale det her på bloggen.

Barokkens århundrede i Frankrig er – groft sagt – 1600-tallet, og – igen groft sagt – sammenfaldende med Solkongen Louis XIVs regeringstid. Alexandre Dumas’ (den ældre) roman om De tre musketerer foregår for eksempel i 1620erne (så har du en ide om den opulente tøjstil), det er de store tragediers og komediers århundrede, hvor særligt tragedier af de franske forfattere Racine og Corneille blev opført, og, ikke mindst, Molières komedier, der senere inspirerede vores egen Holberg. La Fontaines Fabler, som Johannes Møllehave så mesterligt gendigtede til dansk i 1988, hvor den udkom i en pragtudgave med den franske 1800-tals kunstner Gustave Dorés illustrationer, er også fra 1600-tallet. Og det er århundredet, hvor byggestilen og de royale haveanlæg ikke kunne blive store og imposante nok – du behøver ikke tænke længere end Versailles-slottet og den store park.

John Pedersen var professor i romanske sprog og litteraturer (fransk/spansk/italiensk/portugisisk) fra 1973-1999, og skrev sin doktordisputats om den franske barok. Han har ikke ligget på den lade side under sit otium, og det er to fine bøger om den franske barok, han har udgivet.

Fransk barok fra 2003 er en samling af digte fra århundredet, fra den religiøse digtning til kærligheden og videre til døden, naturen og refleksionen, Bogen indeholder et grundigt forord til perioden og den franske barokdigtning, inden de smukke digte flyder hen over siderne. Mange af de franske barokdigte har ikke tidligere været oversat til dansk, og målet er “…at give et første indtryk af en periode i fransk digtning, som ikke tidligere har været dyrket herhjemme…” (fra bogens bagsidetekst).

Amfitryon, en af Molières mindre kendte komedier, blev nyoversat af John Pedersen og udgivet i 2005. Komedien er en ægteskabskomedie, hvor guden Jupiter ser sig varm på den nygifte Alkmene, og forklædt som hendes ægtemand Amfitryon får adgang til hendes soveværelse. Alkmene bliver dermed sin mand ubevidst utro, og det skaber en del forviklinger. Bogen indeholder desuden et litteraturhistorisk efterskrift, så man også kan blive klogere på denne komedie, på Molière og på den klassiske tradition, han skriver sig ind i.

Begge bøger er gode introduktioner på dansk til en periode i fransk litteraturhistorie, som for det meste er overset i Danmark af andre end en snæver kreds af eksperter. Hvilket er synd, for det er en fin måde at få et bedre indblik i det århundrede, der i Frankrig ofte kaldes le siècle de Louis le Grand – Solkongens århundrede.

Fransk barok – en antologi ved John Pedersen, Gyldendal (2003) og

Moliére: Amfitryon ved John Pedersen, Museum Tusculanums Forlag (2005).

Begge bøger kan købes i velassorterede boghandler eller online, eller lånes på biblioteket.

Share on Facebook9Email this to someoneShare on LinkedIn0Tweet about this on TwitterPin on Pinterest0

Fra fiskerleje til international filmby

Cannes festival marches

Der er nogen, der holder en lille fest i Cannes for tiden.

Den 69. Festival de Cannes blev skudt i gang i onsdags, og løber frem til søndag den. 22. maj, hvor Guldpalmen uddeles. Vores egen Mads Mikkelsen er med i juryen i år, og de største danske dagblade er til stede med mindst en til to journalister, der rapporterer hjem hver dag. Om filmene, selvfølgelig, men også om det mylder af filmstjerner og ditto instruktører, der er til stede på den røde løber.

Og så kan jeg ikke lade være med at begynde at grave lidt i, hvordan det hele egentlig startede… Det er nemt nok at google festivalen og få et mylder af links til de flotteste kjoler, en oversigt over filmene (selvfølgelig, det er ligesom dem, det handler om) og så videre. Men det var langt nede i Le Mondes række af reportager fra 2016 udgaven, at jeg fandt denne lille fine video – på fransk, bien sûr, men som giver svaret på hvornår, hvorfor og hvor meget.

Fra at være et lille fiskerleje, blev Cannes i løbet af 1800-tallet til en kurby for særligt englændere og senere russere, og nåede op omkring 10.000 indbyggere i 1870.

I slutningen af 1930erne var udvælgelsen af film til Mostrafestivalen i Venedig så inficeret af nazisterne og de italienske fascister, at den blev boykottet af særligt englænderne og amerikanerne, og franskmændene ville have deres egen, politisk uafhængige filmfestival. Den første af slagsen var planlagt til at løbe af stablen i 1939, men verdenskrigen kom i vejen, og i stedet lød startskuddet i 1946. Filmfestivalen i Cannes var fra starten en succes, og allerede i 1950erne var det den største filmfestival indenfor biograffilm.

I dag er det den mest pressedækkede filmfestival i verden, og tallene der præsenteres i Le Mondes video taler deres eget sprog: Det nuværende festivalkompleks – Palais des festivals – med de berømte 24 trin, hvor alle verdensstjernerne skrider op ad den røde løber, indeholder ikke færre end godt 25 biografsale, hvoraf den største har lidt over 2.300 siddepladser. På den 3 kilometer lange Boulevard de la Croisette ligger syv 5-stjernede hoteller, som under filmfestivalen har en belægningsgrad på 95%.

Uden for sæsonen er Cannes’ indbyggertal på 73.000, men det tal tredobles under festivalen. I følge Le Monde kommer 36.000 festivaldeltagere og journalister til byen, plus 93.000 badegæster, besøgende, nysgerrige, autografjægere og andet godtfolk.

Der er en ordentlig omgang logistik i gang under festivalen, og ikke bare byen Cannes men også Frankrig har stor økonomisk fordel af de mange mennesker og den massive omtale.

Foto: Pixabay.com

Share on Facebook8Email this to someoneShare on LinkedIn0Tweet about this on TwitterPin on Pinterest0

Til de mad- og kageglade!

Når man er i Paris er det generelt en god ide at planlægge sine dagsture inden for et relativt afgrænset område, så man får flest mulige oplevelser uden at skulle tilbringe mere tid end højst nødvendigt med transport. Mange steder i Paris kan man opleve, at den samme slags butikker samler sig inden for en lille radius, f.eks. gallerierne og kunsthandlerne i Saint-Germain-des-Près. Det samme er tilfældet med køkkenudstyrsbutikkerne, og min egen private teori er, at det i dette tilfælde er et levn fra dengang Hallerne var eet stort fødevaremarked.

Her kommer en oversigt over syv butikker der har med mad og køkkentøj at gøre, og som ligger inden for en radius af få hundrede meter fra hinanden.

Dehillerin 3

Turen starter ved Dehillerin (18-20, Rue Coquillère, 75001 Paris), som ligger i det nordvestligste hjørne af pladsen foran Hallerne, efter at man har passeret Saint-Eustache kirken og restauranten Au pied de cochon. Jeg har skrevet om Dehillerin her. Det er et charmerende sted, men var ret overrendt, da vi var der i fredags.

I Rue Montmartre, som starter ved Hallerne på den østlige side af Saint-Eustache kirken, ligger der ikke færre end fire køkkenudstyrsbutikker indenfor ganske få hundrede meter. Og som hos Dehillerin taler vi altså kvalitetskøkkentøj til de professionelle.

Déco Relief (6, Rue Montmartre, 75001 Paris) har udstyr til chokoladefremstilling, kagebagning samt værktøjer til al tænkelig dekoration af kagerne. Mora (13, Rue Montmartre, 75001 Paris) har køkkenudstyr i samme genre som Dehillerin, og det samme har La Bovida (36, Rue Montmartre, 75001 Paris).

Når du krydser Rue Etienne Marcel for at fortsætte videre op ad Rue Montmartre, så tag lige en afstikker ca 100 meter til højre. Her ligger G. Detou (58, Rue Tiquetonne, 75002 Paris), som har alskens ingredienser til kager, chokolade, og andet finere pâtisserie. Her har jeg købt tykke vanillestænger i et glas med 8 for under 10€, og senest et kilo Valrhona chokolade for 19,95€.

Når du går tilbage for at fortsætte op ad rue Montmartre, når du ret hurtigt til A. Simon (48, Rue Montmartre, 75002 Paris), der breder sig over to butikker ved siden af hinanden.

Har du mod på mere, ligger boghandlen La librairie Gourmande cirka hundrede meter længere oppe (92-96, Rue Montmartre, 75002 Paris). Her er to etager KUN med kogebøger i alle afskygninger, af kendte og ukendte kokke, fra alle verdenshjørner og om al slags mad og måder at lave det på, også det molekylære og kemiske køkken, hvis du har lyst til at prøve det af. De fleste af bøgerne er på fransk.

Et godt råd: Lav en liste hjemmefra, man kan hurtigt ende med at blive totalt overvældet af udvalget i de mange butikker.

Ha’ en smuk pinseweekend, der er nyt på bloggen igen på tirsdag 🙂

Share on Facebook8Email this to someoneShare on LinkedIn0Tweet about this on TwitterPin on Pinterest0