Det franske præsidentvalg – de 500 ‘parrainages’

fransk-præsidentvalg-2017I lørdags offentliggjorde det franske forfatningsråd listen med de kandidater til det franske præsidentvalg, der havde opnået de krævede 500 parrainages. Læs her om, hvad det betyder.

I sidste uge skrev jeg et blogindlæg med de 10 kandidater, der stiller op til det franske præsidentvalg.

I princippet kan enhver fransk vælger stille op til et fransk præsidentvalg. Men det er ikke gjort med deres ønske eller hensigtstilkendegivelse om at stille op. De kandidater, der ønsker at stille op til præsidentvalget, skal hver især stille med 500 parrainages. Og det er ikke så ligetil en sag.

Hvad betyder parrainages?

Parrainer på fransk betyder direkte oversat ‘at stå fadder til’. Og i tilfældet med de kandidater, der ønsker at stille op til det franske præsidentvalg handler det om, at de hver især skal have minimum 500 støtter til deres kandidatur. Og det er ikke hvem som helst, der kan støtte. Ifølge reglerne skal det være folkevalgte fra de franske departementer, regioner, kommuner, senatet eller Europaparlamentet, og det kan være folkevalgte fra både det kontinentale Frankrig og de oversøiske områder. ‘Fadderskaberne’ skal komme fra minimum 30 forskellige departementer, og højst 50 (10%) må komme fra eet enkelt departement.

Det franske Forfatningsråd står for indsamlingen af les parrainages, som helt konkret er en formular, som ‘fadderne’ selv skal indsende til rådet via almindelig brevpost. Dette har de haft mulighed for at gøre i perioden 24. februar frem til i fredags den 17. marts kl. 18.00. Forfatningsrådet godkender (eller afviser) løbende, at de indkomne støtteformularer overholder alle regler, og derfor kunne Forfatningsrådets præsident Laurent Fabius allerede i lørdags offentliggøre navnene på de 11 kandidater, der har opnået minimum 500 parrainages.

Hvad så, hvis en person mod sin vilje har fået 500 parrainages?

De kandidater, der har fået mere end de 500 parrainages, bliver alle formelt spurgt, om de ønsker at være kandidat, da en kandidat ikke kan blive opstillet mod sin vilje. Kandidaterne skal desuden underskrive et dokument om deres formuesituation.

Så hvem er nu officielt godkendte kandidater til første runde?

Det er, i alfabetisk orden:

  • Nathalie Arthaud (Lutte ouvrière)
  • François Asselineau (Union populaire républicaine)
  • Jacques Cheminade (Solidarité et progrès)
  • Nicolas Dupont-Aignan (Debout la France)
  • François Fillon (Les Républicains)
  • Benoît Hamon (Parti socialiste)
  • Jean Lassalle (Résistons !)
  • Marine Le Pen (Front national)
  • Emmanuel Macron (En marche !)
  • Jean-Luc Mélenchon (La France insoumise)
  • Philippe Poutou (Nouveau parti anticapitaliste)

Listen over, hvor mange godkendte parrainages de enkelte kandidater har fået kan ses her (scroll lidt ned på siden, så kommer tabellen).

Det betyder, at i forhold til den liste på de 10 kandidater, jeg skrev om i sidste uge, er Charlotte Marchandise fra LaPrimaire.org ude, mens François Asselineau fra Union populaire républicaine og Jean Lassalle fra det lille parti Résistons er inde. 

På avisen Le Mondes hjemmeside kan du læse en artikel om de nu 11 officielt godkendte præsidentkandidater, og på Forfatningsrådets hjemmeside her kan du læse meget mere om reglerne for les parrainages.

Måske vil du også synes om:

20. marts er International Frankofonidag

I dag, 20. marts, er det den Internationale Frankofonidag. Dagen bliver fejret verden over, særligt i de fransktalende lande. Sidste år skrev jeg et par baggrundartikler om, hvad der forstås ved begrebet frankofoni, for det dækker over flere ting. De artikler kan godt tåle en (gen)læsning i dagens anledning:

Hvad er ‘frankofoni’ for en størrelse?

Hvilke lande er med i Frankofonien?

Den fransksprogede litteratur er inde i en spændende udvikling, som antologien Verden på fransk på fornem vis får afdækket. Den anmeldte jeg ved samme lejlighed sidste år, og hvis du er litterært interesseret i, hvad der foregår på den frankofone litteraturscene i disse år, så er det denne bog, du skal have fat i.

Verden på fransk – en antologi om litterær frankofoni

I Danmark blive dagen også fejret, men mest i København og omegn. Cinemateket og Institut français viser frankofone film det meste af måneden, og der er fest på Roskilde Universitet i eftermiddag. Det kan du læse mere om her, hvor jeg også linker til arrangementerne.

Måske vil du også synes om:

Den grønne fe

Kender du billedet ovenfor?

Det er Edgar Degas’ maleri af en kvinde på en café, der drikker et glas absinth.

De fleste, der har hørt om den grønne absinth, forbinder den med bohemerne i 1800-tallets Paris, og det er da også der, drikken fik sin store udbredelse. Men den stammer oprindeligt fra Schweiz, hvor den kan spores tilbage til slutningen af 1700-tallet. Oprindeligt blev den brygget som en urtemedicin. Da Frankrig i 1830 sendte soldater til Nordafrika for at kolonisere Algeriet, havde soldaterne absinth med. De brugte et par dråber i deres drikkevand for at tage de værste gener fra de tropesygdomme, de blev udsat for.

I sidste halvdel af 1800-tallet fik absinth sin store udbredelse i det parisiske selskabsliv og på caféerne, hvor poeter som Baudelaire og Verlaine, og malere som Toulouse-Lautrec, Van Gogh og mange andre skønånder foretrak den grønne alkohol på 50-75%, der blev fortyndet med vand og sødet med sukker. Efter sigende var det Oscar Wilde, der gav absinth tilnavnet La fée verteden grønne fe.

Afholdskredse havde længe arbejdet på at få drikken forbudt, og de fik vind i sejlene med Émile Zolas roman l’Assommoir, hvor alkohol i almindelighed og absinth i særdeleshed blev lagt for had. Romanen er en socialrealistisk skildring af en arbejderfamilie i Paris i slutningen af 1800-tallet, der langsomt går til i druk og elendighed. l’Assommoir er oversat til dansk med titlen Faldgruben. (Den kan muligvis stadig findes i den danske oversættelse på biblioteker eller i antikvarboghandler, hvis man er heldig. Den seneste oversættelse af l’Assommoir er fra 1910 ifølge bibliografi.dk.)

I starten af 1. Verdenskrig havde soldaterne absinth med i skyttegravene, som det havde været tilfældet med franske soldater i tidligere krige. Men den 17. marts 1915 – i dag for 102 år siden – blev absinth forbudt, fordi soldaterne led for meget under dens (bi)virkninger. Drikken blev beskyldt for at give en anderledes rus med blandt andet hallucinationer og kramper. Absinth fremstilles traditionelt ved at lade malurt, fennikel og anis trække i alkohol, herefter destilleres det og tilsættes flere urter, der giver den grønne farve. Det er malurten, der indeholder det giftige stof thujon, men kemiske undersøgelser gennem tiden har dog påvist, at absinthen langt fra har indeholdt koncentrationer af thujon, der var høje nok til at kunne forgifte mennesker. Det har nok snarere været (dårlig) alkohol, der er grundingrediensen i absinth.

Keminørderne kan læse mere om thujon og absinth lige her.

Absinth er ikke længere forbudt, så hvis du hører til dem, der nu sidder tænker ”Dét skal vi da prøve!”, så findes der absinth-barer i for eksempel Paris, hvor man kan smage absinth serveret på den “rigtige” måde, med sukker, vand og den specielle absinth-ske. Jeg har aldrig selv smagt det, men det siges at smage anisagtigt, lidt som pernod eller pastis.

Prøv det for eksempel på restaurant La Fée Verte108 rue de la Roquette, 75011 Paris (Metro: Bastille/Oberkampf) eller baren på Hotel Royal Fromentin11 rue Fromentin, 75009 Paris (Metro: Blanche eller Pigalle).

Skål og god weekend :)

Billeder: Wikimedia Commons

 

Måske vil du også synes om:

Faits divers

I forbindelse med den Internationale Frankofonidag på mandag den 20. marts viser Institut français i København, i samarbejde med Cinemateket (også i København), 12 film fra forskellige lande indenfor frankofonien. Filmene vises i perioden 10.-31-marts. Det kan du læse mere om på Institut français’ hjemmeside HER.

I samarbejde med Roskilde Universitet og gruppen af frankofone ambassadører i Danmark inviterer Institut français til fejring af den Internationale Frankofonidag på Roskilde Universitet på mandag den 20. marts fra klokken 14.30. Eftermiddagen afsluttes med en frankofon buffet klokken 18.15. Deltagelse – inklusiv buffet – er gratis, men man skal tilmelde sig. Det kan du gøre HER, hvor du også kan læse mere om dagens tema og se programmet.

De særdeles frankofilt aktive, gode mennesker hos Alliance française Fyn gør opmærksom på, at der er fransk-dansk kunstudstilling hos Galleri Platz i Nørre-Åby fra 11. marts og frem til 2. Påskedag 17. april. Jens Uffe Rasmussen, som tidligere i Alliance française-sammenhæng har holdt foredrag om sit kunstnervirke, udstiller sammen med den franske kunstner Marie-Noëlle Leppens. Hvis det var en ide til en forårsudflugt til det fynske, så kan du se mere på galleriets hjemmeside her.

Og på dagen, hvor hollænderne går til stemmeurnerne, så skal vi heller ikke glemme at der stadig er spænding i den franske præsidentvalgskampagne, og at det jo er LIGE HER, du kan følge med i en syntese af de franske meningsmålinger.

Scholastique Mukasonga: Hvad bjergene hvisker

ANMELDELSE

Hvad bjergene hvisker er seks fine fortællinger om en række barndomserindringer fra tiden før folkemordet i Rwanda, der samtidig giver den europæiske læser stof til eftertanke om egne fordomme om det afrikanske kontinent.

Scholastique Mukasonga voksede op i en lille bjerglandsby og oplevede allerede som barn de etniske spændinger, der fandtes i landet. I 1973 måtte hun drage i eksil i Burundi, og i 1992 flyttede hun til Frankrig. 37 af hendes familiemedlemmer, heriblandt hendes mor, var iblandt den næsten 1 million mennesker, der blev dræbt i løbet af de godt tre måneder i 1994, myrderierne stod på.

Moderen var analfabet og en af de store historiefortællere. En af dem der bidrog til, at det rwandiske folks mundtlige fortællinger blev overleveret til de følgende generationer. Da Scholastique Mukasonga vendte tilbage på besøg i Rwanda ti år efter blodbadet, var der ingen, der kunne fortælle historierne.

Hvad bjergene hvisker er seks noveller. Seks af de fortællinger, hun husker fra sin barndom og fra sin mor. Vi får historien om Nilens kilde dybt inde i Rwanda, og om, hvordan de europæiske opdagelsesrejsende i slutningen af 1800-tallet søger den. Mukasonga fortæller om barndommens katekismus-undervisning, der blev forestået af de europæiske missionærer, og igennem den konkrete barndomserindring reflekteres den ældgamle, lokale overtro i den kristne tro, de katolske præster underviser rwanderne i. Vi får fortællingen om Titicaribi, hunden der kunne fortælle så smukke og medrivende historier, at menneskene glemte alt omkring sig, marker og huse forfaldt og børn blev omvandrende skeletter.

Køer er en meget essentiel del af en rwanders rigdom, og Mukasonga fortæller sin bedstefars historie om, hvordan han engang fik en ko af kongen. Historien er samtidig fortællingen om det belgiske koloniherredømme. Og endelig får vi fortællingen om, hvad Ulykke betyder for en rwander gennem fortællingen om bjergets matroner, der mødes for at afgøre, hvad de skal gøre ved en af kvinderne i landsbyen, der tilsyneladende tiltrækker Ulykken. Den sidste novelle er Mukasongas erindring om en pygmædreng fra hendes landsbyskole, og hvordan han, til trods for at pygmæer ikke engang blev anset for at være mennesker dengang, knuste de lokale fordomme og blev læge i Nairobi.

Det er forfriskende at læse frankofon litteratur fra et område, som ligger langt fra det kontinentale Frankrig, både i fysisk og mental forstand. Historierne er holdt i en mundtlig fortællestil, så man fornemmer fortælleren sidde på sin måtte på den støvede jord udenfor hytten. Rigmor Eibe har på fineste vis fået den mundtlige fortællestil med over i den danske oversættelse. Samtidig giver fortællingerne stof til eftertanke, for under læsningen bliver man uvægerligt konfronteret med sine egne, (nord)europæiske fordomme om det mørke Afrika, dets myter og overtro, og de europæiske kolonimagters færden på det afrikanske kontinent.

Scholastique Mukasonga Hvad bjergene hvisker. Forlaget Arvids. Februar 2017. Oversat af Rigmor Eibe fra fransk: Ce que murmurent les collines.

I 2014 udgav Forlaget Arvids Scholastique Mukasongas roman Nilens Vor Frue på dansk.

Scholastique Mukasongas egen hjemmeside, der er veludbygget og også findes i en engelsk version, kan du læse meget mere om forfatterskabet.

Måske vil du også synes om:
vinranker-saint-emilion

Var det noget med en tur til Bordeaux-området?

Jeg duer ikke til at lave lister med “10 ting at se her”, “5 ting at opdage der”, “7 ting du ikke må gå glip af hisset”… Jeg mener: Det er enormt udbredt blandt rejsebloggere at lave bucket-lists (som jeg ikke anede, hvad var, så jeg blev nødt til at slå det op…), det fungerer bare ikke for mig.

Men det skal nu ikke forhindre mig i at give jer en række af de artikler, jeg tidligere har skrevet om Bordeaux-regionen, og som I kan bruge i planlægningen af en tur til området, hvis lysten skulle melde sig.

Ved regionsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2016, blev Aquitaine-regionen lagt sammen med de omkringliggende regioner Limousin og Poitou-Charentes. Her er artiklen jeg skrev om regionen inden sammenlægningen:

Aquitaine

I denne artikel fortæller jeg, hvordan man hurtigst kommer til Bordeaux, og at det er en fordel at leje en bil:

Hvordan kommer man nemmest til Bordeaux…?

La Cité du Vin, der åbnede i juni 2016, er et absolut must-see, når man er i området:

La Cité du Vin i Bordeaux – et besøg værd!

…og hvis I kører ud i omegnen omkring Bordeaux, så lov mig, at I kører forbi Saint-Émilion. (Jaja, jeg ved godt, at jeg er totalt forudindtaget når jeg siger, at det er en af Frankrigs smukkeste middelalderlandsbyer. Men det er det altså):

Hjemme igen…

Har I mod på at køre fra Bordeaux og endnu længere østpå, mod Périgueux og Bergerac, så er den nye 1:1 kopi af Lascaux-grotten åbnet for ganske nylig. Casson-Mann designerne fra London, der indrettede la Cité du Vin, har også leget med i Lascaux.

Indvielse af Lascaux 4

De her kager, altså… Det er en lokal specialitet. Hvis I hører til dem, der skal have macarons når I er i Paris, så er I nødt til at smage cannelés bordelais, når I er i Bordeaux. Jeg si’r det bare…

Cannelés bordelais

God læselyst og god weekend :)!

 

Måske vil du også synes om:

Et justitsmord, der gik over i (idé)historien

I dag for 255 år siden blev den protestantiske købmand Jean Calas dømt til døden af retten i Toulouse.

Nogle måneder forinden var hans søn blevet fundet død, og der gik rygter om at faderen havde dræbt ham, fordi han ville konvertere til den katolske tro. Det meste af husstanden, inklusive tjenestepigen, blev smidt i fængsel, og de falske vidnesbyrd fra katolske borgere hobede sig op. Den 9. marts 1762 blev Jean Calas dømt til døden på hjul og stejle, og hans lemmer skulle efterfølgende brændes på bålet. Man kan næppe forestille sig en mere ydmygende dødsdom, der blev eksekveret allerede den følgende dag.

Sagen er gået over i historien som Calas-affæren – L’affaire Calas – og den hænger uløseligt sammen med den franske oplysningsfilosof Voltaire og tolerancebegrebet. Voltaire var på det tidspunkt en ældre herre og var kendt for sin skarpe og samfundskritiske pen. Han blev inddraget i sagen og blev ret hurtigt overbevist om, at der var blevet begået et justitsmord, og at Jean Calas var blevet uskyldigt dømt. Han satte himmel og jord i bevægelse, inklusive sine to indflydelsesrige venner, Frederik af Prøjsen og den russiske dronning Katarina II. I december 1763 udkom hans afhandling Traité sur la tolérance à l’occasion de la mort de Jean Calas (Afhandling om tolerance i anledning af Jean Calas’ død), hvori han tordner mod religiøs fanatisme og intolerance.

I juni 1764 blev dommen omstødt og året senere blev Jean Calas posthumt renset for alle anklager.

Sidder du nu og tænker, at det var da vanvittig aktuelt, og den afhandling om tolerance kunne du godt tænke dig at læse?

Efter terrorangrebet på Charlie Hebdo-redaktionen i januar 2015 fik Voltaires skrift en opblomstring i Frankrig. Mange ville læse det igen, og det blev genoptrykt fra forlagene. Et lille dansk forlag sprang med på bølgen og fik skriftet oversat til dansk og udgivet i april 2016. Så ikke alene kan Voltaires afhandling om tolerance nu læses på dansk, du kan læse en grundig anmeldelse af den hos K’s Bognoter lige her!

Og så er der dem, der mener, at tolerancebegrebet i vore dage er blevet tømt for betydning, og at det er på tide at vi får genetableret begrebets oprindelige mening. Den artikel – og boganbefaling – kan du læse i mit nye yndlings-onlinemagasin Zetland lige her.

(Pssst: Jeg har stadig en præmie på højkant her til den, der leverer Voltaire-citatets præcise placering i forfatterskabet – hvis det altså findes).

Måske vil du også synes om:

De franske præsidentkandidater 2017

fransk-præsidentvalg-2017Med syv uger til det franske præsidentvalgs 1. runde er der allerede godt med drama og spænding. Her får du et overblik over kandidaterne og et øjebliksbillede fra meningsmålingerne.

Marine le Pen, Emmanuel Macron og François Fillon er ikke de eneste kandidater til det franske præsidentvalg til april. Det er bare dem, vi hører om i Danmark, fordi det er de tre, der ligger helt fremme i meningsmålingerne. Men faktisk er der hele 10 (11 indtil for ganske nylig) præsidentkandidater på tværs af det politiske spektrum i Frankrig, der stiller op.

I Frankrig foregår præsidentvalget ad to omgange – 2 tours.  De 10 kandidater, jeg har listet nedenfor, kan franskmændene stemme på ved 1. runde den 23. april. De to kandidater, der får flest stemmer ved 1. runde, går videre til 2. runde, som finder sted to uger senere, den 7. maj. MEN: Hvis en af kandidaterne ved 1. runde får mere end 50% af stemmerne, så bliver der ikke nogen 2. runde. Den, der får flest stemmer ved 2. valgrunde, vinder.

De 10 præsidentkandidater er, fra venstre mod højre:

Nathalie Arthaud: Den 47-årige kvinde fra kommunistpartiet Lutte Ouvrière ligger i skrivende stund til at få ca. 1% af stemmerne ved 1. runde.

Philippe Poutou: Fabriksarbejderen og fagforeningsmanden fra partiet Nouveau Parti Anticapitaliste er ikke synlig i meningsmålingerne, så lidt stemmer står han til at få…

Jean-Luc Mélenchon er en gammel traver i fransk politik. Det nuværende medlem af Europaparlamentet er tidligere minister og senator og stiller op for sit eget parti på venstrefløjen, La France insoumise.

Benoît Hamon fra Parti Socialiste slog overraskende den tidligere premierminister Manuel Valls af pinden ved venstrefløjens primærvalg først på året. For ganske nylig har Yannick Jadot fra Europe Écologie les Verts (De Grønne) trukket sit præsidentkandidatur for at støtte Benoît Hamon. Spørgsmålet er, om det rækker til at samle stemmer nok på venstrefløjen til at Benoît Hamon går videre til 2. runde.

Emmanuel Macron er feltets dark horse og kunne godt gå hen og blive valgets store overraskelse. Den tidligere finansminister i præsident Hollandes regering indgav sidste år sin afskedsbegæring, til Hollandes store fortrydelse, og har dannet sin egen bevægelse En Marche ! der betyder Fremad! eller På vej! Han ligger i midten af det politiske spektrum og står lige nu til at gå videre til valgets 2. runde.

Charlotte Marchandise er viceborgmester fra Rennes og stiller op for organisationen LaPrimaire.org, som ikke bekender sig til det politiske spektrum og heller ikke er synlig i meningsmålingerne.

Nicolas Dupont-Aignan: Den 55-årige borgmester og parlamentsmedlem stiller op for højrepartiet Debout la France og ligger i skrivende stund til at få 3,5% af stemmerne ved 1. runde.

Jacques Cheminade har tidligere forsøgt sig ved præsidentvalgene i 1995 og 2012 og stiller nu op for det lille højreparti Solidarité et Progrès. Heller ikke han er synlig i meningsmålingerne.

François Fillon, der vandt Les Républicains’ primærvalg i efteråret foran Alain Juppé og Nicolas Sarkozy, var indtil for nylig højrefløjens sidste bolværk mod Marine le Pen fra den yderste højrefløj. Men så dukkede en ubehagelig korruptionssag op, som han lige nu er så sovset ind i, at hans troværdighed – og hans position i meningsmålingerne – er i frit fald. Ved et offentligt møde ved Trocadéro i Paris i går eftermiddags erklærede han, at han fastholder sit kandidatur. I dag er der møder i partiets bagland for at evaluere situationen, og samtidig kan man læse i meningsmålingerne (3. marts), at hvis Alain Juppé blev partiets præsidentkandidat istedet for Fillon, ville Juppé gå videre til 2. runde.

Marine le Pen fra Front National på den yderste højrefløj ligger lige nu, i skrivende stund, til at gå videre til valgets 2. runde. Hun er også fedtet ind i en sag om uretmæssig brug af offentlige midler og nægter pure at stille i retten for at forklare sig. Det lader dog til at påvirke hendes position i meningsmålingerne langt mindre end det er tilfældet med François Fillon.

Min gamle far siger som regel, at det er med statistikker som med de gamle gaslygter: De er lidet oplysende men gode at læne sig op ad. Og det er nok ikke helt skævt formuleret set i lyset af, hvor meget opinionsundersøgelserne tog fejl ved det amerikanske præsidentvalg. Imidlertid har nyhedsmediet her forsøgt sig med en syntese af alle de meningsmålinger fra den franske valgkamp, der løbende kommer på gaden. Resultatet er en overskuelig visualisering af, hvor kandidaterne ligger. Det er den oversigt, jeg refererer til i forhold til kandidaterne ovenfor.

I løbet af marts og april måned er der flere foredrag om det franske præsidentvalg – både på fransk og dansk – rundt om i Alliance française-afdelingerne. Hvis du er interesseret i det franske præsidentvalg og de mekanismer, der udspiller sig, så kan jeg kun anbefale at du tager til et foredrag. Det er en god anledning til at blive klogere på sagerne. Se oversigten over marts måneds Alliance française-arrangementer her.

Der er et stykke tid endnu til valgets 1. runde, og der kan stadig nå at ske meget.

Hvem sagde, at politik er kedeligt?

Måske vil du også synes om:

Bernard Maris: Økonomen Houellebecq

ANMELDELSE

Den franske Bogcafé i København har sit eget forlag, hvor en væsentlig nøgle til forståelsen af Michel Houellebecqs forfatterskab netop er blevet udgivet i dansk oversættelse. 

Han er en underlig fisk, ham Houellebecq. Enten hader man ham eller man elsker ham. Jeg er aldrig for alvor kommet i gang med hans forfatterskab. Muligvis fordi de omtaler og anmeldelser, jeg har læst, har været lunkne, eller har været skrevet af en, der ikke syntes om Houellebecq. Men hvorom alting er, så er her en glimrende anledning til for alvor at dykke ned i forfatterskabet. Den franske Bogcafés eget forlag, Bobo, har udgivet et nøgle-essay af den franske økonom og skribent Bernard Maris i dansk oversættelse som hjælp til at forstå den ofte forkætrede og misforståede franske forfatter.

Økonomen Bernard Maris havde et større forfatterskab af litterært tilsnit bag sig, da han blev dræbt på Charlie Hebdo-redaktionen den 7. januar 2015 sammen med flere af sine kolleger. I Økonomen Houellebecq giver han os nøglen til Houellebecqs værk med økonomens synsvinkel. Det lyder meeegakedeligt, ikke? Det er det bare så langt fra. Bogen er et meget personligt og litterært opbygget essay og en plaidoyer – en forsvarstale – for Houellebecqs forfatterskab.

I introduktionen beskriver Maris, hvordan han, efter at have fået en åbenbaring ved læsningen af Kortet og Landskabet (La carte et le territoire), ved systematisk at læse Houellebecqs værk fik identificeret fem – sammenhængende, ovenikøbet – strømninger hos Houellebecq: Individernes Herredømme, Virksomheden, De umættelige forbrugere, Kunsten og arbejdet og Kapitalismens endeligt. De fem hovedstrømninger danner strukturen i essayets fem hovedkapitler, hvor Maris, som den litterære økonom han er, drager paralleller til økonomiske tænkere gennem tiden: Alfred Marshall, Joseph Schumpeter, John Maynard Keynes, Karl Marx og Thomas Malthus.

Det bliver til tider ret intellektuelt, ret flyvsk, men samtidig også interessant og spændende. Vi er ude i noget regulært og ofte ret morsomt Økonom-bashing (det er så moderne, det ord), og hele Maris’ mission er at vise os, at Houellebecqs tankegang og den røde tråd i hans værk netop er at skrive imod al økonomisk tankegang. Imod det, at alting skal sættes på formel, selv begreber som Lykke og Kærlighed.

Det er en fransk intellektuel, der skriver her, og han forudsætter en intellektuel viden hos sin læser om de økonomiske tænkere og andre mere litterære personligheder, han henviser til. Det er typisk fransk intellektuelt. Men med et par wikipedia-opslag er man hjulpet godt på vej, hvis man føler sig hægtet af. Det væsentligste er, at vi her har en vigtig nøgle til forståelsen af Houellebecqs forfatterskab, nu ovenikøbet i en dansk oversættelse.

Det er lykkedes oversætteren Peer Bundgaard at få den intellektuelle, franske tone med over i den danske oversættelse, og hatten af for det! Det går dog sine steder lidt ud over flowet i den danske tekst, men som altid er det for en oversætter en afvejning og et kompromis mellem loyaliteten overfor originalteksten og læsbarheden på målsproget.

Flere af Michel Houellebecqs romaner er iøvrigt oversat til dansk og kan findes på biblioteket eller i boghandlen.

Økonomen Houellebecq. Bernard Maris. Oversat til dansk af Peer Bundgaard. Bobo – Den franske Bogcafés Forlag (2017). Originaltitel: Houellebecq Économiste. Flammarion (2014).

 

Måske vil du også synes om:

Alliance française i marts

Det begynder at dufte lidt af forår, og der er aktivitet i de fleste af Alliance française-afdelingerne landet over. Og jo, det handler især om præsidentvalget, men der er også andre spændende sager på plakaten.

Her får du marts måneds oversigt over afdelingernes arrangementer:

Fredericia

Onsdag den 15. marts er der foredrag på fransk ved Michèle Jomaron med titlen Juliette Gréco ou une incroyable destinée. Læs mere på afdelingens hjemmeside her.

Frederikshavn

Torsdag den 30. marts kl. 19.30 er der vinsmagning og vinforedrag om Bordeaux ved Jens Dahl. Det afholdes i Vinspecialistens forretning, der er indrettet i ”Det gamle Løveapotek”. Læs mere om arrangementet her.

Haderslev

I DAG 1. marts viser Alliance française i Haderslev filmen Loin des hommes med Viggo Mortensen på fransk(!) og Reda Kateb. Filmen er bygget over Albert Camus’ novelle L’Hôte. Læs mere her.

Helsingør

Tirsdag den 14. marts kl. 19.30 på Espergærde Bibliotek er der foredrag på fransk ved Jean-Pierre Mabire om det kommende franske præsidentvalg. Se mere på afdelingens forårsprogram her.

Odense

Torsdag den 9. marts kl. 19.00 er der Fransk Salon på Odense bibliotek, hvor salonnière og bibliotekar Dorrit Munk Jørgensen fortæller om parker i Paris. Arrangementet er gratis og pt fuldt booket, men man kan skrive sig på venteliste her.

Roskilde

Mandag den 13. marts kl. 19.30 er der foredrag om Camus ved professor emeritus i romansk sprog og litteratur ved Københavns Universitet John Pedersen. Foredraget holdes på fransk. Læs mere om aftenens arrangement på afdelingens hjemmeside her.

Sønderborg

Onsdag den 8. marts kl. 19.00 gæster Michèle Jomaron Alliance française  i Sønderborg, hvor hun holder foredrag (på fransk) om Juliette Gréco med titlen Une incroyable destinée. Læs mere på afdelingens hjemmeside her, hvor du også kan tilmelde dig ostebordet (tilmelding senest 28. marts), der serveres i forbindelse med afdelingens generalforsamling 3. april.

Vestjylland

Tirsdag den 21. marts er der foredrag på fransk om det franske præsidentvalg ved Jean-Pierre Mabire. Læs mere om tid og sted på afdelingens program her.

Viborg

Tirsdag den 21. marts kl. 19.30 besøger Ulla Gjedde afdelingen, og holder foredrag med titlen Er franskmænd arrogante? Kulturelle koder i Frankrig. Foredraget afholdes i samarbejde med Folkeuniversitetet. Før foredraget afholdes generalforsamling kl. 17.30 i lærernes kantine, Viborg Katedralskole. Læs mere på afdelingens hjemmeside her.

Aabenraa

I DAG onsdag 1. marts kl. 19.00 på Aabenraa Bibliotek er der foredrag på dansk ved journalist og forfatter Aase Nørrung med titlen Reddet af dansk mad og omsorg. Om den danske hjælp til de ca. 450.000 børn fra mange europæiske lande i årene 1945-1950. Nærmere oplysninger på afdelingens hjemmeside her.

Aarhus

Tirsdag den 7. marts kl. 19.00 er der foredrag – på dansk – om det franske præsidentvalg, ved seniorforsker Henrik Debois Prebensen, Københavns Universitet. Læs mere om tid og sted for arrangementet her.

Måske vil du også synes om: