Au Pied de Cochon

Jeg har en enkelt gang før spist på brasseriet Au Pied de Cochon. Det var engang for mange år siden, hvor jeg var guide for nogle danske forretningsfolk. Det blev ikke helt den oplevelse, jeg havde håbet på at give dem. De havde været på parisiske barer det meste af natten og var mildt sagt noget klatøjede, da de dukkede op til frokosten. For ikke at tale om deres højlydte tømmermænd.

Så da vi før jul var i Paris og boede på hotel kun 5 minutters gang fra restauranten, tog vi derhen for at få aftensmad.

Au Pied de Cochon betyder (Ved) Grisens Fod, og grisetemaet går igen overalt i restauranten, fra rækken af grise på bardiskens zinc helt ned til messinghåndtagene på dørene. Restauranten er fra den epoke, hvor madmarkederne ved Les Halles var fulde af liv. Restauranten i tre etager har været åben 24/7/365 siden 1947, og efter sigende har gasovnene ikke været slukket siden. Man kan godt reservere bord, men man kan også bare dukke op og vente i baren. Vi havde ikke reserveret bord den fredag aften og fik at vide, at der ville gå ca. 20 minutter inden der var et bord ledigt. Så vi besluttede at vente de 20 minutter, og det var ventetiden værd.

Menukortet er det klassiske franske køkken, og kortets variation afspejler, at restauranten engang lå midt i et sydende madmarked. Der er for eksempel et omfattende udvalg af fisk og skaldyr, der bliver hentet fra deres eget stade foran restauranten. Der er også både fugl, fisk og ko på menukortet, men som stedets navn antyder, er det grisen, der er i centrum. Så menukortet indholder også svineudskæringer, grisetæer serveret på forskellig vis, og hovedretter med både grisetæer, ører, næse og hale. For de modige (eller for de virkelige kendere), er der også grisehoved og blodpølse på menukortet.

Vi valgte dog det sikre og fik en klassisk, lækker soupe à l’oignon til forret og en solid størrelse entrecôte med sauce béarnaise og pommes frites til hovedret. Det var mere end rigeligt for os, så vi gik direkte til kaffen. De små grisemarengs fulgte med.

Stemningen i restauranten er munter, venlig og til tider løssluppen, når tjenerne lejlighedsvist bryder ud i sang med (stam)gæsterne. Au Pied de Cochon er efterhånden nævnt i mange rejseguides, og der er en del turister, men det er overvejende lokale parisere. Maden er solid, klassisk mad fra det franske køkken, og man får muligheden for at prøvesmage dele fra grisen, som man normalt ikke får serveret på restaurant. Heller ikke i Frankrig.

Au Pied de Cochon, 6, rue Coquillière, 75001 Paris. Lige ved Les Halles, mellem Église Saint-Eustache og køkkenudstyrsbutikken Dehillerin.

Måske vil du også synes om:

Le Relais des Halles

Jeg gør normalt en dyd ud af ikke at anbefale bestemte hoteller i Paris. Det gør jeg en undtagelse fra i dag.

For det hotel vi boede på, da vi var i Paris lige før jul, overgik, hvad vi indtil nu har prøvet af hoteller i byen. På flere parametre.

Beliggenheden i Rue Pierre Lescot kan nærmest ikke være mere central. Godt 100 meter fra Les Halles (og Paris’ togtrafikale knudepunkt), i gå-afstand til Seinen, med Rue Montorgueil lige om hjørnet og med restauranter i mange prisklasser i en radius af mindre end 5 minutters gang.

Det lille hotel med 19 værelser var indhyllet i charme fra kælder til kvist. Receptionen var ikke en traditionel reception men nærmere et stilfuldt arbejdsværelse, hvor portieren sad bag et skrivebord. De store vinduer ud mod gaden var indrammet af tunge gardiner med possementsnore, og bag skrivebordet var der indbyggede glasreoler. På to af hylderne stod Honoré de Balzacs samlede værker.

I den lillebitte kælderetage blev morgenmadsbuffeten serveret. Men selv i så lille et rum var der plads til 18-20 gæster ad gangen, og buffeten indeholdt flere forskellige slags brød, franske oste, æg og bacon, yoghurter og forskellige slags marmelader, pålæg, røget laks og en kaffeautomat, der kunne lave flere slags kaffe, chokolade og te.

Hotellet er nyrenoveret for få år siden, og selvom det ligger så centralt som det gør, så er forholdet pris/kvalitet helt i top. Personalets venlighed og imødekommenhed var professionel og ægte. Faktisk var ellers altid meget kritiske Kæreste, der har set en del hoteller i sit arbejdsliv, så begejstret, at han gav hotellet et meget positivt review. De, der kender ham, ved, at det bestemt ikke er noget, der sker hver dag.

Selvom jeg også var begejstret for hotellet – og, som det madøre jeg er, især morgenmadsbuffeten – så var prikken over i’et for mig da jeg opdagede, at de i receptionen havde Honoré de Balzacs samlede værker stående i reolen. Og det var ikke dummy-bøger. Jeg blev tilbudt at få en roman med ind på værelset.

Vil du se mere, så tjek hotellets hjemmeside her. Vi har allerede fortalt dem, at vi kommer tilbage.

Måske vil du også synes om:

Alliance française januar 2018

Der er vinterpause i Alliance française-afdelingerne, og så alligevel ikke. Flere af afdelingerne har et arrangement i januar. Her får du oversigten over AF-arrangementer i januar. 

Haderslev

Afdelingen afholder generalforsamling tirsdag den 16. januar, med efterfølgende foredrag ved kunstneren Jens Uffe Rasmussen om sit kunstnervirke i Frankrig. Aftenen afsluttes med ost og rødvin, og det er derfor nødvendigt med tilmelding senest 10. januar. Læs mere på afdelingens hjemmeside.

Roskilde

Tirsdag den 23. januar er der foredrag ved Torben og Clara Due om deres studierejse til den tidligere franske koloni Madagaskar. Foredraget holdes fortrinsvis på dansk og en lille smule på fransk. Find flere detaljer på afdelingens hjemmeside.

Sønderborg

Mandag den 15. januar holder kunstneren Jens Uffe Rasmussen et billedforedrag om sit arbejde i Paris, Lyon og Provence. Læs mere på afdelingens hjemmeside om tid og sted.

Aabenraa

Onsdag den 17. januar kl 18.30 vises filmen Un homme à la hauteur i Kino i Aabenraa. Find flere detaljer om filmen, tid, sted og pris på afdelingens hjemmeside her (scroll ned til programmets side 2).

God weekend :)!

Måske vil du også synes om:

Franske film i biografen, januar 2018

Franske Film Mandage holder vinterpause, og der er ikke nogle franske premierer på plakaten i Øst for Paradis eller Grand Teatret i januar. Til gengæld er der stadig fuld fart på Cinematekets fejring af instruktøren Jean-Pierre Melville.

Øst for Paradis i Aarhus har indledt et samarbejde med Cinemateket i København. Det betyder, at vi i Aarhus også får mulighed for at se mange af de (franske) klassikere, som bliver vist i Cinemateket.

Tirsdag den 23. januar  vises filmen L’année dernière à Marienbad (1961) med Delphine Seyrig, Giorgio Albertazzi, Sacha Pitoëff og Françoise Bertin. Filmen er instrueret af Alain Resnais.

Cinemateket

Cinemateket fortsætter fejringen af 100-året for den franske instruktør Jean-Pierre Melvilles fødsel.

Lørdag den 6. januar vises Melvilles spillefilmsdebut, Le silence de la mer fra 1949, med Howard Vernon, Nicole Stéphane, Jean-Marie Robain og Ami Aaröe.

Tirsdag den 9. januar vises Doulos fra 1962, med blandt andre Jean-Paul Belmondo, Serge Reggiani, Jean Desailly og René Lefèvre.

Fredag den 12. januar vises Melvilles film Le cercle rouge (1970) med Alain Delon, André Bourvil, Gian Maria Volontè og Yves Montand. Bo Tao Michaëlis introducerer filmen.

Søndag den 21. januar er der filmforevisning inklusive fransk middag i Cinematekets restaurant. Efter middagen vises Le Samouraï fra 1967 med Alain Delon, François Périer, Nathalie Delon og Cathy Rosier. BEMÆRK at fristen for køb af billetter til middag og film er 14. januar.

Tirsdag den 23. januar vises L’armée des ombres fra 1969 med blandt andre Lino Ventura, Paul Meurisse, Jean-Pierre Cassel og Simone Signoret.

Torsdag den 25. januar er Lino Ventura igen Melville-aktuel, når filmen Le deuxième souffle fra 1966 vises.  Ud over Lino Ventura medvirker blandt andre Paul Meurisse, Raymond Pellegrin og Paul Frankeur.

Søndag den 28. januar vises Melvilles sidste film, Un flic fra 1972, med Alain Delon, Richard Crenna, Catherine Deneuve og Riccardo Cucciolla.

Tirsdag den 30. januar vises Deux hommes dans Manhattan fra 1959. I hovedrollerne ses Pierre Grasset, Christiane Eudes, Ginger Hall og Colette Fleury.

Der er også andre, franske film på Cinematekets program i januar:

Fik du ikke set den danske instruktør Anett Wolfs portrætfilm fra 1971 om Jacques Brel og hans verden, har du chancen igen søndag den 7. januar.

Fredag den 12. januar viser Cinemateket igen Fatima (2015), en historie fra virkelighedens verden. I hovedrollerne ses Soria Zeroual, Zita Hanrot, Kenza Noah Aïche og Chawki Amari. Filmen er instrueret af Philippe Faucon.

God fornøjelse i biografen!

Måske vil du også synes om:

Juleudsmykning i Paris 2017

Det er altid spændende at gå på opdagelse i Paris’ gader. Men i julemåneden er det ikke bare spændende, det er magisk! Mest om aftenen, selvfølgelig, men også i dagslys og tusmørke. Overalt, hvor vi gik, var der pyntet op med lys og juledekorationer. Nogle mere sjældne end kønne, men magisk, det var det.

Det 5-stjernede Hotel de Crillon på Place de la Concorde, hvor en overnatning koster fra omkring 10.000 kr og opefter, havde en klassisk Citroën stående foran hotellet. Først troede vi, den tilhørte en af hotelgæsterne, men det viste sig, at den var en del af deres juleudsmykning.

Et stykke oppe ad Rue Royale, tæt ved Madeleinekirken, fandt vi en lille og meget elegant passage, Village Royal. Her stod der et meget smukt og stilrent juletræ. Ved nærmere eftersyn fandt vi ud af at det var stykket sammen af flere, mindre træer i bunden, for at kunne fremstå så tæt og regelmæssigt.

Galeries Lafayettes juleudsmykning af kuplen var ganske enkelt åndeløst smuk. Det store ‘juletræ’ strakte sig fra stueetagen og op i 5-6 sals højde. Hvert kvarter gik en hel lille forestilling i gang, med musik og objekter der dansede op og ned i rummet. Jeg har lagt en lille video på bloggens Facebookside, hvor du kan se, hvor magisk det var.

På Place Joachim-du-Bellay ved Hallerne var der julemarked, hvor man kunne købe mad, julegaver og tørrede frugter. På pladsen ligger også en café, der var gået all-in med juleudsmykningen af deres facade. De havde dog ikke lige kalkuleret med, at gavepapir og tape ikke så godt tåler vind og vejr, så nogle af facadens pakker var gået op…

Men noget af det allerhyggeligste var alligevel turen ned gennem Rue Montorgueil med dens cafeer og madforretninger. Vi satte os et sted og fik Vin chaud med krydderier, mens tusmørket faldt på og gadens julebelysning kom til sin ret.

Måske vil du også synes om:

BHV Marais ønsker ‘God Jul’

Som du måske allerede har set i forskellige medier, har stormagasinet BHV Marais i år haft et dansk juletema. Det er blevet til i samarbejde med den danske ambassade, Maison du Danemark og Visit Denmark, og blev åbnet af selveste prinsesse Marie tilbage i november.

Det var jeg selvfølgelig nødt til at se nærmere på, da Kæreste og jeg var i Paris i weekenden lige før jul.

Indenfor ved BHVs store hjørneindgang ud mod Rue de Rivoli blev vi mødt af en Christianacykel ophængt over et snelandskab, komplet med landsby og dansk flag i Lego. Længere inde i stueetagen var der en Carlsberg-bar med nogle fancy ølflasker i metal, som jeg ikke har set her i landet før.

På etagen med gavepapir, boghandel og kreative aktiviteter var der en lille pavillon, hvor man kunne klippe julepynt, men der var ingen flettede julehjerter eller julestjerner.

Et af de fineste indslag var dog alle de små – rigtige – juletræer, der var stillet op langs gangsarealerne på alle etager. Med guirlander, der sagde ‘God Jul’ og ‘Joyeux Noël’. Her fandt jeg de små, flettede julehjerter, som er så typisk danske. Dog i filt, men danske, det var de!

Allersmukkest var dog de pyntede udstillingsvinduer ud mod Rue de Rivoli, med fortolkninger af H.C. Andersens eventyr. Solen stod lige ind og gjorde det nærmest umuligt at tage billeder, men her er vinduet med eventyret om de vilde svaner.

Der kommer flere indlæg fra Paristuren i den kommende tid. Lidt forsinket måske, i forhold til julemåneden, men bedre sent end aldrig. :)

Måske vil du også synes om:

Decemberfilm i biografen

Der er masser af franske film i biograferne i julemåneden. Cinemateket kører en omfattende serie med den franske instruktør Jean-Pierre Melvilles film, og der er også Jacques Brel på programmet mellem jul og nytår. Franske Film Mandage runder sæsonen af med tre spændende film de næste tre mandage. God tur i biografen. 

Franske Film Mandage

I dag, 4. december, kan du se den psykologiske thriller Moka, med blandt andre Emmanuelle Devos, Nathalie Baye, David Clavel og Diane Rouxel. Filmen er instrueret af Frédéric Mermoud og spiller i både Øst for Paradis i Aarhus og Grand Teatret i København.

Mandag den 11. december er det den charmerende Paris pieds nus (Lost in Paris), der er på programmet. Blandt hovedrolleindehaverne ses Dominique Abel, Fiona Gordon, Emanuelle Riva og Pierre Richard. Filmen er instrueret af Dominique Abel og Fiona Gordon, der menes at have fundet inspiration hos både Buster Keaton og Jacques Tati. Se den i Øst for Paradis og Grand Teatret.

Mandag den 18. november rundes efterårets Franske Film Mandage af med l’Amant double (Dobbelt begær). Marine Vacth, Jérémie Renier, Jacqueline Bisset, Myriam Boyer og Dominique Reymond ses i filmens bærende roller. l’Amant double er instrueret af François Ozon og kan ses i Øst for Paradis og Grand Teatret.

Spiller stadig

Le jeune Karl Marx (Den unge Karl Marx) med blandt andre August Diehl, Stefan Konarske, Vicky Krieps og Olivier Gourmet. Filmen er instrueret af Raoul Peck. Vises i både Øst for Paradis og Grand Teatret. Filmen er programsat ihvertfald frem til onsdag.

Rodin med Vincent Lindon i den store hovedrolle. I andre roller ses Izïa Higelin, Séverine Caneele, Bernard Verley og Anders Danielsen Lie. Filmen er instrueret af Jacques Doillon. Spiller i Grand Teatret. Filmen er programsat ihvertfald frem til onsdag.

Bemærk at flere af filmtitlerne, jeg nævner ovenfor, muligvis også spiller i andre, mindre biografer. Tjek en biograf nær dig.

Cinemateket

I december fejrer Cinemateket 100-året for den franske instruktør Jean-Pierre Melvilles fødsel med en perlerække af hans film med Frankrigs største filmstjerner.

Onsdag den 6. december vises filmen Le cercle rouge (1970) med Alain Delon, André Bourvil, Gian Maria Volontè og Yves Montand. Bo Tao Michaëlis introducerer filmen.

Søndag den 10. december og igen onsdag den 27. december vises L’armée des ombres fra 1969 med blandt andre Lino Ventura, Paul Meurisse, Jean-Pierre Cassel og Simone Signoret.

Fredag den 15. december er det Deux hommes dans Manhattan fra 1959, der vises i serien om Jean-Pierre Melville. I hovedrollerne ses Pierre Grasset, Christiane Eudes, Ginger Hall og Colette Fleury.

Søndag den 17. december vises Les enfants terribles fra 1949, en filmatisering af en roman af Jean Cocteau. Med blandt andre Edouard Dermithe, Renée Cosima og Nicole Stéphane.

Tirsdag den 19. december er Lino Ventura igen Melville-aktuel, når filmen Le deuxième souffle fra 1966 vises.  Ud over Lino Ventura medvirker blandt andre Paul Meurisse, Raymond Pellegrin og Paul Frankeur.

Torsdag den 21. december vise Doulos fra 1962, med blandt andre Jean-Paul Belmondo, Serge Reggiani, Jean Desailly og René Lefèvre.

Men der er også andre, franske film på decemberprogrammet i Cinemateket:

Torsdag den 7. december vises filmen L’année dernière à Marienbad (1961) med Delphine Seyrig, Giorgio Albertazzi, Sacha Pitoëff og Françoise Bertin. Filmen er instrueret af Alain Resnais. Introduktion af filmen ved professor Ulrik Uggerhøj, Aarhus Universitet.

Lørdag den 9. december og igen torsdag den 21. december viser Cinemateket Fatima (2015), en historie fra virkelighedens verden. I hovedrollerne ses Soria Zeroual, Zita Hanrot, Kenza Noah Aïche, Chawki Amari. Filmen er instrueret af Philippe Faucon.

Tirsdag den 12.december og torsdag den 28. december vises dokumentarfilmen Cave of forgotten dreams i 3D, om en grotte med hulemalerier, det blev fundet i Chauvet i Frankrig i 1994. Hulemalerierne menes at være dobbelt så gamle som dem i Lascaux-grotten. Filminstruktøren Werner Herzog fik som den første lov til at filme i grotten, og det er film, Cinemateket nu viser.

Torsdag den 28. december er der guf for fans af Jacques Brel, når Cinemateket viser den danske instruktør Anett Wolfs portrætfilm fra 1971 Jacques Brel og hans verden.

 

Måske vil du også synes om:

Skandinavisk jul i Paris

Den er god nok.

De er pjattede med skandinavisk jul i Paris.

Et af Paris’ ældste stormagasiner BHV – Bazar de l’Hôtel de Ville – i Rue de Rivoli ved rådhuset, går all-in på dansk jul i år. De har allieret sig med den danske ambassade, Maison du Danemark og VisitDenmark, og Malene Rydahl – forfatteren til Heureux comme un Danois – er protektor for juletemaet. Selveste prinsesse Marie var i Paris i forrige uge for at indvie herlighederne.

Der er dansk design, juledekorationer, adventskrans-workshop, foredrag og bogsignering med Malen Rydahl, dansk smørrebrød i lange baner, og julepynt en masse. Så spekulerer jeg bare på, om de også har fået den mest danske julepynt overhovedet med? Mon de har julehjerter, man selv kan flette? Eller julestjerner?

Hvis du ikke selv har mulighed for at kigge forbi BHV i december, så kan du på stormagasinets hjemmeside se, hvad de byder på. Ordet ‘hygge’ optræder mindst en gang på hver side. Det er faktisk lige før, det er for meget…

Norsk julemarked i det 10. arrondissement

Men som om det ikke er nok, inviterer to norske jenter bosiddende i Paris for andet år i træk til norsk julemarked i det 10. arrondissement. Det sker i den kommende weekend i Rue du Chateau d’Eau, hvor der vil være norsk julehåndværk, norske julenisser, rensdyrskind, norsk strik og kulinariske oplevelser. Det kan du læse mere om hos Paris ZigZag, der er svært begejstrede for det norske julemarked.

Måske vil du også synes om:

Kaouther Adimi: Nos richesses

ANMELDELSE

Nos richesses er et eksempel på den exofiction, der trender i fransk litteratur i disse år. Romanen er den fineste blanding af litteraturhistorie, samfundshistorie og kolonihistorie, som man kun kan blive klogere på. Og sådan noget er jeg ret pjattet med.

Romanens udgangs- og omdrejningspunkt er Edmond Charlot og hans boghandel Les Vraies Richesses, som blev indviet i Alger i 1936. Det andet yderpunkt er Alger år 2017, hvor den unge studerende Ryad har fået til opgave at tømme den forladte boghandel og male den, inden der skal indrettes beignetshop i lokalet. Imellem de to yderpunkter væver Kaouther Adimi et spind, der består af Charlots dagbogsnotater, afsnit med den historiske baggrund for perioden, og Ryads oplevelser i 2017. Et spind, der væver 1936 sammen med 2017, og skaber hele fortællingen om den sagnomspundne boghandel og forlag, der blandt andet udgav en helt ung Albert Camus’  tekster.

Charlots “dagbogsnotater”

Charlot og boghandlen er de to ting i romanen, der har eksisteret i virkeligheden. Kaouther Adimi har brugt et år på at researche kilder, der kunne fortælle mere om ham, om boghandlen og om livet i Alger. Af alt denne indsamlede information har hun sammenstykket dagbogsnotater, som kunne have været Charlots, men som reelt er dramadokumentarisk materiale, der spejler en virkelighed. Personerne er virkelige, begivenhederne er dramadokumentariske.

Gennem dagbogsnotaterne følger vi Charlot, fra han som ganske ung i 1936 vender tilbage til Alger, indretter boghandlen og starter sit forlag, der udgiver tekster af forfattere som Albert Camus, Jean Giono, André Gide, og en vrimmel af andre kendte og mindre kendte forfattere. Så kommer 2. Verdenskrigs ødelæggelser, Charlot rykker til Paris og starter en afdeling af sit forlag, mens familien bliver i Alger og passer boghandlen. Men det bliver en hård konkurrence mod de store, parisiske forlag, og manglen på papir, tryksværte og snor er desperat. Uden de ting, ingen bogudgivelser.

Den parisiske afdeling af forlaget går konkurs, og efter krigen vender Charlot tilbage til Alger, hvor oprøret mod den franske kolonimagt ulmer. Spændingerne i landet stiger, og fra 1954 til 1962 raser Algierkrigen. Dagbogsnotaterne slutter i efteråret 1961, hvor Charlots boghandel bliver totalt raseret.

Korte historiske rids

Romanen indeholder en række korte historiske intermezzoer, der sætter Charlots dagbogsnotater ind i en større samfundspolitisk kontekst: Alger lige før 2. Verdenskrigs udbrud, dens indvirkning på den europæiske og nordafrikanske situation, massakren i Sétif i 1945, situationen i Algeriet i 1954, Paris 1961… Altsammen set fra en algiersk synsvinkel.

Ryad i Alger 2017

Da den unge studerende Ryad lander i Alger, regner han med, at det ikke vil tage ham lang tid at få ryddet den gamle boghandel og malet det hele hvidt, så han hurtigt kan komme hjem til Paris og sin kæreste igen. Men stedets charme sniger sig umærkeligt ind på ham. Der er gamle bøger og manuskripter, håndskrevne bilag, fotos, postkort og breve, der fortæller historier om Edmond Charlots livsværk. Ryads opgave bliver ikke nemmere af at boghandlens ‘vogter’, den gamle og næsten to meter høje Abdallah, belejrer fortovet udenfor boghandlen, og kvarterets beboere yder en venlig men skjult modstand mod rydningen. Ryad er rundt i flere forretninger for at finde hvid maling, men det er forunderligt nok udsolgt alle steder uden undtagelse. Når Ryads arbejde bliver observeret af kvarterets beboere, understreges det helt tekstnært af den aktive brug af ‘nous’.

Langsomt inviterer de ham imidlertid ind i deres fællesskab og fortæller ham mere om boghandlen og deres egne liv. Romanens store, ubesvarede spørgsmål er, om Ryad nogensinde får færdiggjort sit arbejde, så lokalet kan åbne som en ny og hvidmalet beignetshop…

Nos richesses er et eksempel på den exofiction, der trender i fransk litteratur i disse år. En fortællemåde, hvor virkelige begivenheder eller personer sættes ind i en dramatiseret (fiktiv) kontekst. Romanen udmærker sig ved at fortælle om begivenhederne fra en algiersk synsvinkel (forfatteren er selv algierer) og beskrive Frankrig som den kolonimagt, landet var indtil Algieriets uafhængighed i 1962. Romanen er den fineste blanding af litteraturhistorie, samfundshistorie og kolonihistorie, som man kun kan blive klogere på. Og sådan noget er jeg ret pjattet med.

Kaouther Adimi Nos Richesses (Éditions du Seuil), Paris 2017.

Måske vil du også synes om:

Novemberfilm i biografen

Der er fuld fart på Franske Film Mandage programmet, hvor to af filmene allerede får ordinær premiere få dage efter FFM visningen. Og så er der fint besøg i Grand Teatret i anledning af premieren på filmen om brødrene Lumière, der opfandt kinematografen. Det er blevet tid til månedens franske filmoversigt.

Franske Film Mandage

I dag, mandag den 6. november: Le jeune Karl Marx (Den unge Karl Marx) med blandt andre August Diehl, Stefan Konarske, Vicky Krieps og Olivier Gourmet. Filmen er instrueret af Raoul Peck. Vises i både Øst for Paradis og Grand Teatret. filmen har ordinær premiere den 9. november i begge biografer.

Mandag den 13. november vises filmen Rodin med Vincent Lindon i den store hovedrolle. I andre roller ses Izïa Higelin, Séverine Caneele, Bernard Verley og Anders Danielsen Lie. Filmen er instrueret af Jacques Doillon. Spiller i Øst for Paradis og Grand Teatret. Filmen har ordinær premiere 16. november i Grand Teatret.

Mandag den 20. november er det Le divan de Staline (Stalins sofa), der er på programmet. I hovedrollen som Stalin ses Gérard Depardieu, med Emmanuelle Seigner, Paul Hamy og Francois Chattot i andre roller. Filmen er instrueret af Fanny Ardant (Jojo, hun kan også instruere. Og hun kender udmærket Depardieu fra filmatiseringen af Balzac-novellen Colonel Chabert, hvor hun spillede hans hustru). Se Le divan de Staline i Øst for Paradis og Grand Teatret.

Mandag den 27. november: La Confession med blandt andre Romain Duris, Marine Vacht og Anne Le Ny. Filmen er instrueret af Nikolas Boukhrief. I Øst for Paradis og Grand Teatret.

Premierer i november – film om brødrene Lumière

Ud over Le jeune Karl Marx og Rodin, der begge får ordinær premiere i november (se ovenfor), er der 16. november fint besøg i Grand Teatret, når både Thierry Frémaux, direktør for Cannes filmfestivalen, og Frankrigs ambassadør i Danmark, François Zimeray, introducerer den nye film Lumière, om brødrene Lumière, der opfandt kinematografen i 1895. Filmen får ordinær premiere 23. november i både Øst for Paradis og Grand Teatret.

Spiller stadig

Efterårets første første film på FFM-programmet, Sage femme (Gensynet), med Catherine Deneuve og Catherine Frot i hovedrollerne, spiller stadig i Grand Teatret. Filmen er instrueret af Martin Provost.

Ce qui nous lie (Vores vingård i Bourgogne), med blandt andre Pio Marmaï, Ana Girardot og François Civil. Filmen er instrueret af Cédric Klapisch. Spiller stadig i Grand Teatret i København. Filmen havde ordinær premiere i begge biografer torsdag den 19. oktober.

Un sac de billes (Flugten til Nice), med Dorian Le Clech, Batyste Fleurial, Patrick Bruel (jojo, sangeren!), Elsa Zylberstein og Bernard Campan, spiller stadig i Øst for Paradis. Filmen er instrueret af Christian Duguay.

Cinemateket

I serien Ønskefilm viser Cinemateket den 11. november Le vieil homme et l’enfant (Den gamle mand og drengen) fra 1967, instrueret af Claude Berri.

Den 18. november, ligeledes i serien Ønskefilm, vises Les enfants du Paradis (Paradisets børn) fra 1943, instrueret af Marcel Carné.

God fornøjelse i biografen:)!

Måske vil du også synes om: