Den ligger på højdedraget ved vejen, der fører ud til motorvejen vest for Annecy. Den store Basilique de la Visitation. Alle, der skal ud til motorvejen på den side af søen, skal den vej forbi. Vi kørte også forbi flere gange. På en af gråvejrsdagene, hvor vi var på vej til les Grottes du Cerdon, foreslog Kæreste, om vi ikke skulle tage ind og se den. Selvom kirker ikke lige er hans kop te, så ved han, at jeg kan godt lide at se katedraler. Samtidig fik jeg opklaret en ting, der havde pirret min nysgerrighed et stykke tid. Du ved, man er et sted, og det samme navn bliver ved med at dukke op i forskellige sammenhænge, og til sidst bliver det så påtrængende at man er nødt til at begynde at grave i, hvad der ligger bag navnet. François de Sales er sådan et navn. Det dukker op i ret mange sammenhænge i Annecy og omegn. Mest i religiøse sammenhænge. Og basilikaen er kernen i den interessante historie, der dukkede frem.

François de Sales var en katolsk biskop, som levede fra 1567 til 1622. Han levede i perioden, hvor religionskrigene rasede mellem katolikker og protestanter. Med til historien høre den ret vigtige pointe, at Savoyen dengang var et selvstændigt hertugdømme, og endnu ikke en del af det franske kongerige. Det er også væsentligt, at Annecy kun ligger omkring 40 kilometer syd for Genève. Byen, der i overvejende grad var blevet protestantisk, efter at Jean Calvin inspireret af Martin Luthers reformation havde skabt en reformert menighed i byen. Reformationens tanker havde spredt sig ind i Savoyens nordlige område i det, der kaldes Chablaismassivet, der ligger ved Genèvesøens sydlige bredder.

Allerede da vi kommer op ad de sidste trapper foran kirken, inden vi drejer rundt om hjørnet for at komme ind ad sideindgangen, fornemmer jeg, at det her bliver et anderledes kirkebesøg. Foran står to mænd i stille samtale. Ved siden af indgangen ligger en lille butik med forskellige katolske souvenirs, som man også ser dem i Lourdes. Da vi kommer ind i kirkerummet er der tyst. Der er ingen der taler, end ikke lavmælt med hinanden. Lyset strømmer ind ad vinduerne og får marmorsøjlerne i midten af det ikke særligt store kirkerum til at lyse. På bænkene foran det mosaikbeklædte alter sidder troende i stille bøn. Ved de bageste bænkerækker er en dør stillet op, som man kan gå igennem og op langs midtergangen. Men der er ikke noget der forhindrer nogen i bare at gå ind fra siden og sætte sig på en bænk.

Normalt går jeg rundt i en kirke for at tage den ind, og går så tæt på alteret som muligt for at se detaljerne. Alteret i Basilique de la Visitation er ualmindeligt smukt, og vi kunne se nede fra kirkerummets bageste ende, at det er bygget op af mosaikker. Men jeg kunne ikke få mig selv til at gå op langs med bænkerækkerne for at studere det nærmere. Da vi nåede hen til det fjerneste hjørne bagest i kirken gik det op for mig hvorfor. På gulvet ved siden af en bænk, omtrent halvvejs i rummet, lå en kvinde på knæ med panden i gulvet og armene strakt frem foran sig i dyb bøn. Hendes fuldstændige overgivelse til sin tro sammen med dem, der sad på bænkene, skabte en intim, privat stemning i rummet der var så intens at den var til at tage og føle på. Efter nogle øjeblikke, hvor vi bare stod stille og kiggede rundt, gik vi ud igen.

François de Sales’ forældre ønskede at han skule være jurist og advokat, men han gik istedet den religiøse vej. I 1593 blev han præsteordineret, og brugte de følgende år på at missionere i Chablaisregionen, for at få befolkningen til at vende tilbage til den katolske tro. De verserende stridigheder i Frankrig mellem katolikker og protestanter, der først fik en (midlertidig) ende, da Henri IV underskrev Nantes-ediktet i 1598, blev udkæmpet med våben og blodige opgør til følge. I modsætning til de voldelige overgreb mod protestanterne i Frankrig var det François de Sales’ erklærede mål at omvende Chablaisbefolkningen med kærlighed og guds nåde. Det lykkedes ham efter nogle år. I 1602 blev han indsat som biskop i Genèvestiftet, men da Genève var forblevet en protestantisk højborg, var han så at sige i eksil i Annecy. Herfra udøvede han sit bispeembede, rejste stiftet tyndt, og udbredte biblens ord til den jævne befolkning i et sprog, de kunne forstå. Han blev en velgører på egnen, populærformidler af biblens ord, og meget afholdt af folket.

I 1610 grundlagde han den religiøse orden Ordre de la Visitation med Jeanne de Chantal. Ordenen havde nogle årtier senere 87 klostre rundt om i Frankrig og Europa. Det var dog først i 1949 at Basilikaen, Basilique de la Visitation, blev færdiggjort. Både François de Sales og Jeanne de Chantal blev efter deres død helgenkåret af den katolske kirke. Deres jordiske rester ligger i dag i basilikaen, der er et centralt sted for katolske pilgrimme.

Skyerne hang lavt og det regnede, da vi kom udenfor. Jeg bliver altid lidt stille, når jeg kommer ud fra en kirke. Det er som regel en blanding af imponerethed over bygningsværket og det indvendige kirkerum. Men denne gang havde jeg en tydelig fornemmelse af, at vi brød ind i noget uendeligt intimt og privat. Der var ingen der forbød os at gå ind i kirken. Der var ingen der forbød os at gå op til alteret. Alligevel var der ikke tvivl om, at det var passende at vi holdt os nede bagest i kirken.

“Hvor skal vi stoppe for frokost?” sagde Kæreste pludselig. Vi allerede ude af Annecy by, og på vej mod Cerdon og grotterne.