Sproglig undren

Jeg hiver ind imellem et sjovt eller forunderligt, fransk ord op af hatten som jeg kigger lidt på. Undersøger det, og måske spørger, om I kan bidrage med en betydning eller anden opklaring.

I dag skal vi kigge lidt på det franske verbum se recroqueviller.

Ordet betyder at krølle eller krumme sig sammen, at krybe sammen, at putte sig eller at ligge sammenkrummet i fosterstilling.

Det kan bruges om mennesker, men også om ting eller for eksempel planter: Les feuilles se recroquevillent sous le froid (Bladene krøller sig sammen i frosten), l’herbe se recroqueville sous le feu (græsset krymper sig under ilden).

Det kan også bruges i overført betydning: Et je sens que se dessèche et se recroqueville mon amitié / Og jeg fornemmer at min hengivenhed tørrer ud og skrumper ind (Henri de Montherlant, Olympique, 1924 – Eksemplet er fra Det franske Akademis ordbog).

Så langt, så godt.

Men min nysgerrighed vil jo også gerne vide, hvor ordet kommer fra, sådan rent sproghistorisk… Det franske Akademis ordbog angiver, at det kunne være en afledning af ordene croc (en krog eller hage) og vrille (en (tråd)spiral).

Har du et bud på, hvordan ordet er opstået?

God weekend :)

 

Måske vil du også synes om:

Jeg har brug for noget hjælp…!

question

Jeg har et (sprogligt) hovedbrud, jeg godt kunne bruge jeres hjælp til.

Det er det franske ord insolite, der driller mig.

Det er et af de ord, der er svært at finde en præcis, dansk oversættelse til, selvom ordbøgerne tilbyder flere muligheder: Afvigende, besynderlig, fremmedagtig, fremmedartet, mærkelig, påfaldende, sjælden, ualmindelig, underlig, usædvanlig.

Jeg har bare en udefinerbar fornemmelse af, at der i ordets franske betydning også ligger et element af “skævhed”. En skæv vinkel, en underfundig historie eller andre former for finurligheder. Skulle jeg oversætte insolite til engelsk, ville jeg for eksempel ikke tøve med at bruge ordet quirky.

Som I sikkert har opdaget, så kan jeg godt lide ordet ‘finurlig’. I min optik dækker det ord nemlig den skæve vinkel, det lidt pudsige og anderledes perspektiv. Men laver jeg en søgning af, hvad ‘finurlig’ betyder på dansk, fortæller Den Danske Ordbog mig, at det betyder “snedig, spidsfindig eller udspekuleret, ofte på en pudsig måde”. Og det er egenskaber, jeg slet ikke lægger i ordet (bortset fra “…på en pudsig måde”).

Så hvad mener du?

  • Ligger der et element af ‘pudsig skævhed’ i den franske betydning af ordet?
  • Hvilken betydning har det danske ord ‘finurlig’ for dig?

Jeg glæder mig til at få jeres input :)!

 

Måske vil du også synes om:

Når et ord kun bruges i een sammenhæng…

promulguer-ord

Et af de få ord, i det franske sprog, der kun bruges i een bestemt sammenhæng, er verbet promulguer.

Det lyder ikke særligt fransk, og det er det heller ikke. Det er et låneord fra latin – promulgare – der betyder at bekendtgøre eller kundgøre en lov.

I følge Trésor de la langue française, der er en del af Det franske Akademis online ordbog, er ordet er kommet ind i det franske sprog i den sene middelalder i midten af 1300-tallet, da den lærde franske benediktinermunk Pierre Bersuire oversatte den romerske historiker Titus Livius’ Ab Urbe Condita fra latin til fransk. Ab Urbe Condita er et historisk værk om Roms grundlæggelse.

I dag er der kun een person i Frankrig, man kan bruge ordet i forbindelse med, og det er den (til enhver tid) siddende præsident. Af den 5. republiks forfatnings artikel 10 fremgår det, “Le Président de la République promulgue les lois dans les quinze jours qui suivent la transmission au Gouvernement de la loi définitivement adoptée. […]. Det betyder, at præsidenten underskriver og bekendtgør loven efter at den er blevet endeligt vedtaget af Parlamentet, det vil sige både Nationalforsamlingen og Senatet.

Og ordet promulguer betegner lige præcis den handling: At præsidenten (underskriver og) bekendtgør en lov.

 

Måske vil du også synes om:

Kikset eller passioneret?

questionInspireret af en snak, jeg havde med en indfødt franskmand forleden, har jeg været ved at grave lidt i, hvad nørd hedder på fransk, for umiddelbart kender jeg ikke til, at fransk har et ord for ‘nørd’ (eller det engelske ‘nerd’, som vi har det danske ord fra).

Den Danske Ordbog (på Ordbogen.com) angiver tre forskellige betydninger af navneordet ‘nørd’:

  1. person, som regel ung mand, der er yderst optaget af tekniske og naturvidenskabelige interesser, men ellers er klodset og upraktisk.
  2. person der er (for) stærkt interesseret i et bestemt emne. [bemærk lige ordet ‘for’ i parentes. JOV]
  3. idiotisk og irriterende person.

… hvorimod udsagnsordet ‘at nørde’ angives til at betyde beskæftige sig indgående og passioneret med et bestemt emne eller gøremål.

Så er det jeg spekulerer på, hvorfor navneordet har en lettere nedladende betydning, mens udsagnsordets definition er mere positiv (og helt i tråd med MIN opfattelse af ordet)….

Hvis man prøver at oversætte ‘nørd’ hos Blinkenberg, får man nerd(!) og hos Politikens Ordbog får man dingue, fanatique elle accro, men de ord dækker i min optik ikke begrebet nørd, og slet ikke fanatique.

På Wordreference.com, der blandt mange andre sprog oversætter engelsk-fransk-engelsk, kan man i et af sprogforaene læse forslag om oversættelse af nerd til petit intello coincé. Eller som franskmanden forleden foreslog: intello boutonneux à lunettes. Begge beskrivelser er særdeles nedladende: Lille, hæmmet intellektuel og bebumset intellektuel med briller.

Så hvad er min pointe her? Jamen det ved jeg faktisk ikke helt. Jeg havde en teori om, at nørd på dansk var nedladende og jantelovsrelateret, mens franskmændene ikke havde et nedladende udtryk for det samme, fordi det er mere accepteret at være intellektuel/boglig i Frankrig.

Men den holder altså ikke helt…

Så var det jeg tænkte, at I læsere sikkert har nogle gode input til debatten. Er vi ude i en pærevælling af definitioner på både dansk og fransk, eller hvad tænker I?

Giv dit besyv med i kommentarfeltet – jeg er spændt på at læse, hvad DU synes :)!

 

Måske vil du også synes om:

Hvilke lande er med i Frankofonien?

2000px-Emblem_of_La_Francophonie

I sidste uge slog jeg an til et lille tema om frankofoni. Hvis du læste indlægget kan du sikkert huske, at der primært skelnes mellem tre forskellige perspektiver på ordet.

I dag skal det handle om Frankofonien – med stort F. Den verdensomspændende Organisation Internationale de la Francophonie samler en lang række lande, der på den ene eller den anden måde har fransk som officielt eller uofficielt sprog.

Efter 2. Verdenskrig havde engelsk som kommunikationssprog stor fremgang, noget som ikke er blevet mindre med internettets fremmarch de seneste 20-30 år. Fra at være en overvejende geografisk angivelse af de lande, der har det franske sprog tilfælles, opstod der efter krigen en gryende bevidsthed om frankofoni som et fællesskab, netop på baggrunden af den engelske ‘trussel’. Frankrig er gennem tiden ofte set som et meget centralt styret land, hvor alting udgår fra Paris, men ideen om en sammenslutning af de fransktalende lande i et sprogligt og kulturelt interessefællesskab kom fra Afrika og Cambodia i slutningen af 1960erne, mere præcist fra Senegals, Nigers, Tunesiens og Cambodias daværende regeringschefer.

I dag består den internationale frankofoniorganisation af i alt 80 lande, fordelt på tre niveauer af medlemsstatus: Fuldgyldige medlemslande, observatørlande og (løsere) tilknyttede lande. Der er selvfølgelig de selvskrevne lande – Frankrig inklusive de oversøiske områder, samt Belgien, Canada, Schweiz, men også gamle franske koloniområder som det tidligere Indokina (Laos, Cambodia og Vietnam) og store dele af Afrika. Her kan du se organisationens eget interaktive kort over medlemslandene. Frankofoniorganisationen er spredt ud over fem kontinenter, og vidner om det franske sprogs store spredning i verden. Ifølge organisationen selv er fransk det femte mest talte sprog i verden.

Frankofoniorganisationen arbejder på mange niveauer, fra tilbagevendende topmøder på statschefniveau til fremme af undervisning i det franske sprog, den kulturelle diversitet, uddannelse, økonomi mv. Blandt andre er TV-stationen TV5 Monde tilknyttet organisationen, såvel som radiokanalen RFI – Radio France Internationale.

God weekend :)

Måske vil du også synes om:
pont-des-arts

Det franske Akademi

I Frankrig har de en flere hundrede år gammel og meget agtværdig institution, hvis fornemste opgave er at røgte det franske sprog og den korrekte brug af fransk. L’Académie française kan føre sin historie tilbage til 1635, hvor kardinal Richelieu formaliserede Akademiet som institution med det formål at værne om det franske sprog. Han fastsatte desuden, at akademiet skulle bestå af 40 medlemmer.

Ud over akademiets primære formål, at pleje og røgte det franske sprog, fik akademiet blandt andet til opdrag at udforme en ordbog over det franske sprog. Ordbogen eksisterer og udvikles den dag i dag, hvor den endda kan findes i en online udgave. Den kan du se her. Derudover uddeler Akademiet hvert år en række litterære bogpriser, blandt andre Le Grand Prix du roman, der uddeles for 100. gang i år, samt legatansøgninger til blandt andre franske studerende.

Nogle af Frankrigs fremmeste intellektuelle sidder i akademiet, hvortil man skal indstilles, og derefter skal der stemmes om optagelse. Et medlem der vælges ind i akademiet er valgt ind for livet, hvilket vil sige at en stol først bliver ledig når vedkommende dør. De 40 stole er nummererede og personlige, og for hver stol kan man spore medlemmerne tilbage til 1635. I øjeblikket sidder der 39 medlemmer i akademiet, idet stol nummer 5 er ledig, da ‘indehaveren’, forfatteren Assia Djebar, døde tidligere i år. I betragtning af akademiets mange århundreder på bagen og dens målsætning kunne man forledes til at tro at institutionen er meget lukket og elitær. Det elitære kan diskuteres, men de er faktisk forbavsende åbne på deres hjemmeside. Her kan man blandt mange andre spændende ting finde en oversigt over de nuværende 39 medlemmer, iklædte deres flotte grønne uniformsjakker og kårder. Senest er den haitianske forfatter Dany Laférrière blevet optaget i akademiet. Og så har siden en feature for dem der synes, det er spændende at nørde rundt i akademiets historie (mig-mig-mig!): Ude højre kolonne på siden med de 40 medlemmer er der en søgefunktion, hvor man gå på opdagelse i akademiets 728 medlemmer gennem tiden, helt tilbage til 1635. Stol for stol, navn for navn eller akademiets sammensætning på en bestemt dato. Uhh, det er da vanvittigt interessant!

Hva’? Nej?

Jo det er! Gennem tiden er mange af Frankrigs fremmeste intellektuelle fra forskellige områder i samfundet repræsenteret i akademiet. Man kan lære meget af at rode lidt rundt i den funktion.

I Danmark har vi Dansk Sprognævn, som vel nok er den danske institution der kommer tættest på Académie françaises sproglige formål. Forskellene mellem de to institutioner er dog til at tage og føle på: Et fransk akademi der dyrker det intellektuelle, kulturen og det elitære i deres sprogarbejde, mens den danske pendant er langt mere pragmatisk i tilgangen, uden de nogle gange vidtløftige traditioner, Académie française er rundet af. Og hvor Dansk Sprognævn gerne tager nye ord ind og byder sprogets udvikling velkommen, er akademiet i høj grad optaget af at holde det franske sprog rent.

Heldigvis udvikler fransk sig og er lige så levende som andre sprog, hvilket blandt andet kan ses i den legen med sproget der ligger i le verlan, en slags fransk ‘bakken snagvendt’. Også de seneste års stigende anglificering af fransk, båret på vej af blandt andet internettet, har givet akademiet hovedbrud. Det er den evige diskussion mellem sproglig udvikling og sproglig udvanding, som vi også har set det her i landet.

Måske vil du også synes om:

Undervisning med TV5 Monde

Verden

Den fransksprogede tv-kanal TV5 Monde er en verdensomspændende public service kanal, hvis mission er at fremme kendskabet til det franske sprog og de frankofone kulturer. Og man må sige at de gør deres bedste.

Programfladen er en sand overflod af forskellige programmer fra de frankofone lande, primært Canada, Schweiz, Belgien, de fransktalende lande i Afrika og – selvfølgelig – Frankrig selv. Der er daglige nyhedsudsendelser fra alle de førnævnte lande, og derudover film, dokumentarudsendelser, spil og quizzer (f.eks. Questions pour un Champion, som jeg kan huske fra da jeg boede i Frankrig i 1986) underholdning, musik, ungdomsudsendelser, sport, forestillinger… Alt det har jeg skrevet om tidligere – du kan læse mere her, hvis du også vil vide, hvad mit yndlingsprogram er.

Men vidste du, at man også kan lære fransk med TV5Monde? De seneste 20 år har kanalen udviklet læringsplatforme for både lærere og elever, med udgangspunkt i deres tv-programmer og internetside, hvor man kan finde selvlæringskurser og inspiration til franskundervisere. Alt er markeret i henhold til Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog, så man hurtigt kan orientere sig i forhold til det niveau, man søger (og udelukke alt det andet). Det sparer en del tid.

Er du underviser, kan du med fordel gå direkte til deres side for fransklærere her. Der findes en overflod af fiches pédagogiques med udgangspunkt i aktuelle emner, musik- og videoklip med tilhørende undervisningsmateriale der kan bruges direkte i undervisningen, måske bare med nogle få tilrettelser.

Vil du gerne selv lære fransk eller teste dit niveau, så se her. Allerede på forsiden kan du klikke dig videre, alt efter dit niveau. Og ja, det hele er på fransk. Men selvom du ikke kan eet ord fransk endnu, så prøv alligevel. Det er et spørgsmål om tilvænning.

Nogle af deres bedste samlinger af undervisningsmateriale (både for undervisere og for de selvstuderende) er f.eks. Paroles de Clips med musikvideoer, og Ça bouge ! som er for mellemniveauerne og tager udgangspunkt i tv-reportager fra kanalen. Première classe er for de absolutte nybegyndere, men man kan vælge at få lidt hjælp ved at klikke på et andet sprog øverst på siden.

– Og så har de næsten 400 franske klassikere af 117 forskellige forfattere liggende digitalt, som man gratis kan downloade og læse. Klassikere af ældre dato, forstås (hvor ophavsrettighederne er udløbet), men alligevel…

TIP: Hvis du ikke har TV5 Monde via din danske tv-udbyder, behøver du ikke betale i dyre domme for at få det. Mange af udsendelserne kan streames online på kanalens hjemmeside.

Har du prøvet at bruge TV5 Monde som selvstudium eller måske i undervisningen? Hvad synes du?

Måske vil du også synes om:

Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog

Fælles Europæiske ReferencerammeJeg har lige lært et nyt ord.

Lørner. Det ser meget spøjst ud på skrift: L Ø R N E R.

Det lyder engelsk, ikke? Det er det også. Ihvertfald er det afledt af det engelske ‘learner’. Ifølge Den Danske Ordbog betyder det en ‘person som er i gang med at lære et fremmedsprog. Bruges især af pædagoger og sprogfolk’. Ordet har været kendt siden 1977. Så spekulerer jeg lidt på, om der virkelig ikke var andre alternativer til en oversættelse af begrebet, i stedet for en så slet skjult anglificering?

Nå, men grunden til at jeg faldt over det ord er, at jeg ville undersøge Den europæiske Referenceramme for Sprog lidt nærmere. Den som jeg nævnte i forbifarten forleden. I min søgen fandt jeg så den danske oversættelse af Europarådets udgivelse The Common European Framework of Reference for Languages (CEFR): Learning, Teaching, Assessment. En moppedreng på 343 sider. De er grundige i EU, det må man sige. Og nej, jeg har ikke læst det hele, jeg ville bare finde lidt baggrundsviden.

Grundlæggende set består referencerammen af seks sprogfærdighedsniveauer: Et basisniveau inddelt i A1 og A2, et mellemniveau inddelt i B1 og B2, og et avanceret niveau inddelt i C1 og C2. Til hvert niveau hører en beskrivelse af, hvad man forventes at kunne på det pågældende niveau.

Referencerammen er tænkt som et fælleseuropæisk værktøj til at indplacere lørnerne (det lyder altså stadig mærkeligt, det ord…) efter de seks sprogfærdighedsniveauer, der er beskrevet. Det smarte er, at man kan sammenligne på tværs af de europæiske lande, så hvis eksempelvis en studerende skal på et udvekslingsophold eller en sprogskole i f.eks. Frankrig, og er blevet indplaceret på et givent sprogfærdighedsniveau i henhold til referencerammen hjemmefra, vil vedkommende kunne få vurderet og anerkendt sine sprogkvalifikationer i Frankrig.

Men det er ikke alle sprogfolk, der klapper ubetinget begejstret over sådan et værktøj, der bl.a. er blevet kritiseret for at formidle ‘Et lukket Europabillede’ og ‘et teknokratisk og begrænset syn på sprog’ (Karen Risager i Sprogforum nr. 31, nov. 2004). Du kan læse hele artiklen her, hvor der også er andre sprogkloge folk der forholder sig til referencerammen som arbejdsredskab i sprog-indlæringen.

Men hvad siger lørnerne selv? På et helt lavpraktisk niveau har jeg selv oplevet, at mine kursister har været lidt skræmte af beskrivelserne af, hvad det forventes at man kan på de forskellige niveauer, og blive usikre på, om de nu også var på det rigtige niveau. Det var de nu som regel, men der sker altså noget i hovedet på folk, når der sættes så mange ord på det pågældende niveau. Så jeg valgte ret hurtigt bare at bruge den som min egen rettesnor, og blot fortælle dem, at hvis de gik på jagt efter læringsmateriale til selvstudium i franske boghandler kunne de bruge niveauinddeling-erne (A1, A2, osv) til at pejle sig ind med, da disse fremgår af flere og flere lære- og øvebøger.

TV5Monde bruger også referencerammen. Det ser vi på i morgen.

Har du erfaringer med brug af referencerammen? Hvad synes du – er det et godt værktøj, eller er det noget der skal tages med et vist forbehold?

Måske vil du også synes om:

Merci Professeur !

(Nørd-niveauet vil være støt stigende i dette indlæg, bare så du ved det!)

TV5Monde er en verdensomspændende public service kanal med programmer fra alle fransktalende lande, der har som sit erklærede mål at fremme udbredelsen af frankofon kultur og det franske sprog. Det betyder, at programfladen er fyldt med programmer, film og aktuelle indslag fra alle hjørner af den frankofone verden. Der er nyhedsudsendelser fra Canada, Afrika, Schweiz, Belgien og selvfølgelig Frankrig. Der er film og serier, quizprogrammer, børneprogrammer og dokumentarprogrammer. Nogle af dokumentarprogrammerne kan være op til to timer lange uden at miste momentum. Det er jo nærmest et uhørt scenarie på de danske tv-kanaler…

Og inden der kommer protester over at det alt sammen er på fransk: Ja, det er det (det er jo ligesom pointen…), men kanalen er begyndt at tekste flere af dokumentarprogrammerne og filmene på engelsk, så alle kan få noget ud af at kigge med. Mit sproglærergen havde jo helst set at de ville tekste programmerne på fransk, men kanalen mener at de får flere seere ved at tekste på engelsk (jeg ved det, fordi jeg skrev til dem og brokkede mig udtrykte min bekymring over kanalens anglificering). Men jeg kan godt følge deres argumentation. Et af mine absolutte yndlingsprogrammer er Des Racines et Des Ailes – et to timers dokumentarprogram der sendes hver uge – og det er de begyndt at tekste på engelsk. Og det betyder at Kæreste også kan følge med i programmet.

Så er der sprogprogrammerne (og nu bliver det lidt nørdet). En del af TV5 Mondes hjemmeside er dedikeret til at lære det franske sprog, og retter sig både til fransklærere og til dem, der gerne vil lære (mere) fransk. De dækker alle niveauer fra begynder (A1) til det højeste niveau (C2). Værsgo’ alle fransklærere, så er der inspiration til undervisningen!

Og så er der Merci Professeur ! (og nu bliver det virkelig nørdet!). Merci Professeur ! er et lille program på få minutter, hvor Bernard Cerquiglini hver dag svarer på et sprogspørgsmål. Det er en perle for nørder som mig. Se bare her:

Tv5 Monde har også en Facebookside, hvor de har hashtagget (håbløst ord, men det hedder det altså…!) Merci Professeur !, og hvor man kan (gen)se de fleste af de små sprogperler.

 

Måske vil du også synes om: