Peter Kemp (red.): Paul Ricoeur – Danske værker

ANMELDELSE

For første gang foreligger tekster af den franske filosof, Paul Ricoeur, samlet i een udgivelse på dansk. Det er spændende, fascinerende – og krævende – læsning. Nye læsere kan med fordel supplere med et filosofileksikon for maksimalt udbytte.

Der er noget monumentalt over Peter Kemps udgivelse af Paul Ricoeurs værker på dansk. På flere måder.

Monumentalt, fordi den 650 sider store, murstenstykke udgivelse vidner ikke blot om rækkevidden af Paul Ricoeurs filosofiske karriere og tænkning. Udgivelsen er blot et udvalg af hans samlede værker. Den vidner også om det store oversættelsesarbejde, der er blevet langt i hver enkelt tekst. Ikke alle teksterne er lige lette at gå til, og det har krævet kompetente oversættere at få de rette betydninger med over i den danske version.

Monumentalt, fordi redaktøren, den danske filosof og Paul Ricoeur-kender Peter Kemp, har samlet alle de oversatte tekster oversat til dansk siden 1960erne, pudset dem af, oversat et par ikke tidligere oversatte essays, tilsat nogle spændende interviews med Ricoeur og samlet det hele med en indledning, der fungerer som læserens vejviser i værket.

Monumentalt, fordi koncentrationen af filosofisk information og svære ord gør, at det ikke er en bog, man bare læser fra ende til anden. Det er en bog, man læser lidt ad gangen. dykker ned i et hjørne. Tænker over det skrevne. Tager bogen op igen. Læser måske en anden tekst i den. Og så bliver det spændende læsning.

Ricours danske tekster er inddelt i syv temaafsnit: Filosofi i vor tid, Sprogfilosofi, Eksistensfilosofi, Hermeneutik, Narrativ filosofi, Etik & Politik og Anerkendelse. Peter Kemps grundige introduktion fungerer glimrende som kompas for læsningen, og faktisk foreslår han nye læsere af Ricoeur at starte på side 239 med Fortolkningsteori, som introduktion til Ricoeurs filosofiske verden. Hermeneutik er et centralt begreb i Ricoeurs univers, og i Fortolkningsteori præsenterer han sine tanker om begrebet. ‘Hermeneutik’ er et fremmedord for mange, men i bund og grund handler det om, hvordan en tekst tolkes.

Her er muligheden for – på dansk – at dykke ned i Ricoeurs tænkning med en kender ved hånden, og vi kommer utvivlsomt til at høre mere til Ricoeur de kommende år. Den nye, franske præsident var personlig assistent for ham i et par år af sin studietid i slutningen af 90’erne, og er stadig inspireret af hans tænkning. Det er højst tænkeligt, at den livsfilosofi kommer til at præge fransk/europæisk politik de kommende år.

Paul Ricoeur er et stort navn i Frankrig og den engelsktalende verden, men har været svært tilgængelig på dansk, fordi de oversatte tekster har været spredt ud over artikelsamlinger og diverse tidsskrifter, som man har skullet være dedikeret filosofinørd for at få gravet frem fra arkiverne. Det er der nu lavet om på, og tak til Kemp for det.

TIP: Hav eventuelt et filosofileksikon ved hånden, når du giver dig i kast med bogen. Der er nogle ret centrale, filosofiske begreber i værket, som det er nødvendigt at have styr på for at få det fulde udbytte af teksterne.

Peter Kemp (red.) Paul Ricoeur – Danske værker. Forlaget Tiderne Skifter. Udgivet 12. juni 2017. 650 sider paperback. 349,95 kr.

Måske vil du også synes om:

Når der kommer godter med posten

Noget af det, jeg holder allermest af, når jeg er i Paris, er at gå ned (eller op…) ad Boulevard Saint-Michel på Sorbonne-siden. Særligt på strækningen mellem Musée de Cluny og Luxembourg-haven. Her ligger en stribe af de klassiske, parisiske aviskiosker, hvor man blandt andet finder de fleste franske aviser og magasiner. Markedet for diverse magasiner er stort i Frankrig, og der er plads til mange forskellige: De politiske, de litterære, de historiske. Bare for at nævne nogle af dem.

Flere af magasinerne udgiver særnumre – eller hors séries, som de hedder på fransk – en eller flere gange om året. Særnumrene har typisk et tema med artikler, som der bliver gået i dybden med af dygtige skribenter/historikere/litterater, og som belyser det pågældende tema fra flere vinkler. Ofte ledsaget af fantastiske billeder.

Specielt særnumrene er efter min mening populærformidling, når det er allerbedst. Det er en fantastisk måde at få indsigt i et emne på, og ofte indeholder artiklerne – eller temanumrene generelt – forslag til bøger, hvis læseren har lyst til at fordybe sig endnu mere.

Der er meget ofte guldkorn at finde i netop de aviskiosker. Mange af dem har flerårige samlinger af særnumre, og leder man efter noget bestemt, kan man være næsten sikker på at finde det om ikke hos den ene, så måske hos den anden kiosk. Jeg kan bruge lang tid på at støve dem igennem, og jeg finder stort set altid et eller flere guldkorn.

Man kan selvfølgelig også bestille særnumrene på nettet, hvis der ikke lige er en tur til Paris på programmet. Det gjorde jeg forleden, da der kom en mail med et særnummer, nørden her simpelthen var nødt til at få fingrene i: 60 siders tema om de dramatiske begivenheder i 1958, der førte til den 4. republiks fald, de Gaulles tilbagevenden til fransk politik og fødslen af den 5. republik.

Det kom med posten i går. Gæt, hvad jeg skal læse i weekenden?

Og så er det i morgen, at 1. runde af det franske valg til Nationalforsamlingen finder sted. 2. runde afvikles søndag den 18. juni, og til den tid ved vi, om Emmanuel Macron får sit flertal.

God weekend :)

Måske vil du også synes om:

Antologi: Franske Stemmer – Captations Littéraires

Foto: Sofie Vestergaard Jørgensen, Forlaget Etcetera

ANMELDELSE

Antologien franske stemmer /captations littéraires er en gave til alle, der holder af fransk samtidslitteratur, eller ønsker en indføring til hver af de ti forfattere, der har fået taletid og frie hænder til at skrive deres bidrag. Og med den tosprogede udgivelse er oversætterens rolle trukket frem i rampelyset.

Jeg er lige en smule forvirret til en start. Skal jeg starte med at læse den franske originalversion, eller den danske oversættelse, der står på modsatte side?

Jeg ender med at læse et afsnit af hvert sprog ad gangen. På den måde kan jeg følge med i oversætterarbejdet, der bliver synliggjort. Hvordan er der blevet oversat? Ville jeg have valgt samme ord? Som altid er oversætterens arbejde et spørgsmål om til- og fravalg. Om kompromiser. Det er dybt fascinerende og møgirriterende på en og samme tid.

Møgirriterende, fordi jeg ikke kan lade være med at parallellæse.

Dybt fascinerende, fordi på den måde bliver ikke blot de franske forfatteres ord sat i centrum, men ligeledes den alt for ofte oversete oversætter.

Antologiens bidrag er leveret af 10 franske og frankofone forfattere, der alle har været i Danmark i forbindelse med Dansk selskab for ny fransksproget litteraturs arrangementer. Flere af forfatterne har allerede udvalgte værker oversat til dansk og udgivet på danske forlag. Nogle af dem har jeg anmeldt her på bloggen.

I alfabetisk rækkefølge er de ti forfattere Sylvie Bocqui, Célia Houdart, Monique Ilboudo, Jacques Jouet, Hélène Lenoir, Christian Prigent, Yves Ravey, Cécile Riou, Jean Rouaud og Nathalie Skowronek. De har allesammen fået frie hænder til at give deres bud på, hvordan fransksproget litteratur ser ud lige nu, og det er der kommet spændende tekster ud af. Både noveller, digte og essays.

Forud for hvert bidrag gives en kort præsentation af den pågældende forfatter, og der angives, hvilke af forfatterens værker der allerede er oversat til dansk.

I lektor Steen Bille Jørgensens introduktion til antologien skitserer han den franske litteraturs udvikling gennem de seneste årtier, og det forhold, at det er meget kompliceret at sætte en overordnet etiket på samtidslitteraturen, fordi den indeholder så meget forskelligt, fordi den er så søgende og eksperimenterende, fordi forfatterne  […] nægter at blive sat i bås [og] ikke grupperer sig i litterære ’skoler’ […]. Det giver læseren mulighed for at læse teksten i egen ret og på egne præmisser. Og det er der rig mulighed for med disse ti forfattere.

Det er fornem og pædagogisk formidling af ny fransk litteratur, og jeg er vild med ideen om at udgive den franske originalversion i samme udgivelse som den danske oversættelse. Side for side. Ikke mindst fordi oversætterens skyggetanterolle udviskes, og han eller hun bliver trukket frem i lyset. På den måde bliver oversættelsen af antologien i sig selv også et litterært eksperiment. Det er godt tænkt af udgiverne!

Antologien franske stemmer – captations littéraires 244 sider, 199,95 kr. Udgivet på Forlaget Etcetera i et samarbejde mellem Forlaget Etcetera og Dansk selskab for ny fransksproget litteratur.

Måske vil du også synes om:

“Det, vi har i dag, er ikke noget, vi har for evigt”

(L’article en français en-dessous de l’article en danois :) )

Hvorfor lander en franskmand fra Paris i København og ikke alle mulige andre, eksotiske steder, hvad fik ham til at begynde at skrive, og hvordan fik han ideen til at iscenesætte et fremtidsDanmark som et diktatur, regeret af kristne ekstremister?

Samtale med Baptiste Boryczka, forfatteren til Korzen og Café Krilo.

Det er en af de første forårsdage. En stille og lun dag med solskin. Bladene på træerne endnu ikke helt udsprungne. Adressen, som Baptiste har givet mig, er på det indre Frederiksberg, kun et stenkast fra søerne, og langt fra det billigste kvarter i København. “Vi købte lejligheden som et håndværkertilbud, og jeg har selv sat det meste i stand, med hjælp fra min far”, fortæller Baptiste, da jeg senere får en rundvisning på de særdeles velindrettede kvadratmeter.

I stuen står døren ud til balkonen åben, Læs mere

Måske vil du også synes om:

Tre franske litteraturarrangementer i næste uge

Der er tre særdeles spændende litterære arrangementer på plakaten i både København, Aarhus og Odense i næste uge, og der er noget for enhver smag. Se bare her:

Torsdag den 20. april i Aarhus kl. 15.15 – 18.15 er der seminardag på Aarhus Universitet, hvor alle er velkomne. Seminarets fokus og titel er Quelles formalisations pour les écritures du réel? og afholdes på fransk. Der er foredrag ved flere prominente litteraturforskere fra Frankrig, blandt andre François Bon. Det er muligt at få et kort resumé på engelsk af de enkelte foredrag ved henvendelse til lektor Steen Bille Jørgensen. Se hele programmet for seminaret inkl. lokaledetaljer her.

Fredag den 21. april i København kl. 18.00 i Fotografisk Center, Staldgade 16, KBH V, er der boglancering i København med forfattersigneringer, når Forlaget Etcetera, Dansk selskab for ny fransksproget litteratur og Poesiens Hus inviterer til en helt særlig bogudgivelse. I invitationen skriver arrangørerne: “Bogen Franske stemmer – captations littéraires er ti bud på, hvordan fransksproget litteratur tager sig ud netop nu. Forlaget Etcetera og Dansk selskab for ny fransksproget litteratur (SLC) har inviteret ti fremtrædende forfattere fra Frankrig, Belgien og den tidligere franske koloni Burkina Faso til at skrive en tekst særligt til bogen her – og de har fået helt frie hænder“. Læs mere om programmet på SLCs hjemmeside her, eller på Facebookbegivenheden her.

Lørdag den 22. april i Odense er der forfatterbesøg i Alliance française kl. 15.00. OULIPO-forfatteren Jacques Jouet, som du iøvrigt også kan møde i København om fredagen (se ovenfor) kommer på besøg, ledsaget af lektor Steen Bille Jørgensen fra Aarhus Universitet, der har oversat Jouets digtsamling om Aarhus På…/…En. Jeg har tidligere i år anmeldt digtsamlingen, som jeg er begejstret for. Du kan (gen)læse min anmeldelse her. Find flere detaljer om arrangementet på Alliance française Fyns Facebookside her.

Foto øverst til venstre: Sofie Vestergaard Jørgensen, Forlaget Etcetera
Foto øverst til højre: Wikimedia Commons

 

Måske vil du også synes om:

Roland Buti: Midt i horisonten

ANMELDELSE

Midt i horisonten er et stille drama set gennem en 13-årig drengs øjne, hvis verden falder sammen omkring ham, uden at han kan gøre noget. En fortælling om tab af uskyld og tab af barndom i en kvælende hed sommer i Schweiz.

Der er ikke meget biografisk materiale at finde på internettet om forfatteren Roland Buti. Da der endelig dukker noget op i form af hans forlags forfatterbeskrivelse og et interview til den schweiziske avis Le Temps, får man bekræftet mistanken om, at vi her har en forfatter, der har andre gøremål i livet end at skrive romaner. Den schweiziske forfatter, født i 1964, er gymnasielærer i historie og elsker sin historieundervisning, fortæller han i interviewet til Le Temps.

Le Milieu de l’horizon fra 2013 er hans tredje og seneste roman og fjerde udgivelse i alt. I 1990 udkom novellesamlingen Les Ames lestées. Trods den beskedne udgivelsesrate er der alligevel opmærksomhed om hans bøger, og han er flere gange prisbelønnet. Le Milieu de l’horizon vandt blandt andet Prix suisse de la littérature i 2014, og var indstillet til den prestigefyldte franske litterære Prix Médicis samme år. Og det er den prisbelønnede roman, der i slutningen af december 2016 udkom på dansk med titlen Midt i horisonten.

Midt i horisonten er fortællingen om sommeren 1976, der var den varmeste og tørreste sommer i Schweiz i mands minde, oplevet gennem den 13-årige Gus, der er romanens jeg-fortæller. Indtil denne sommer har verden udgjort en helhed for Gus. Moren tog sig af familien, og hans klippe af en far tog sig af arbejdet med gården, hjulpet af den enfoldige Rudy, der er familiens plejesøn og som har Downs Syndrom i mild grad. Hans bedstefar, som drev gården før hans far, bor nu i et hus tæt ved. Gus hjælper til på gården, og læser tegneserier i sin fritid. En dag finder han en hvid due, som han tager til sig. Den har fået plukket halefjerene af og kan ikke flyve. og den får fast plads på Gus’ skulder.

Mennesker, dyr og afgrøder lider i den kvælende hede. Jorden slår revner, majsen visner og hønekyllingerne i farens milliondyre investering, kyllingehuset, dør i hobetal, fordi ventilationen ikke er gearet til så høje udendørs temperaturer. Nætterne er ikke meget køligere.

En dag dukker Cécile, en af morens bekendtskaber, op og flytter ind på gården. Hun er livlig og sprudlende, og utvivlsomt en god adspredelse i morens daglige trummerum. En dag opdager Gus, at det ikke er Cécile, der har sovet i det lille loftskammer, men faren. Rygterne begynder at løbe i landsbyen, og moren rejser væk sammen med Cécile efter et dramatisk optrin i familiens køkken. Og så begynder Gus’ verden for alvor at ramle. Den urokkelige far synker i grus, gårdens faste rutiner bliver ikke opretholdt, dyrene lider, den enfoldige Rudy har ikke nogen styring i dagens pligter længere. Da regnen endelig kommer er det en syndflod, der ødelægger de sidste rester af bestanden af hønekyllinger og markens afgrøder, og katastrofen er total.

Midt i horisonten er et stille drama set gennem en 13-årigs øjne, hvis verden falder fra hinanden omkring ham uden at han kan gøre noget. Med enkle og alligevel meget effektfulde fortællegreb formår Roland Buti at placere læseren i den varme, tørre sommer og fornemme den knitrende, kvælende hede, der ligger som en forbandelse over mennesker og dyr. Vi undres sammen med den 13-årige Gus over forældrenes handlinger og reaktioner, men får ikke nogen forklaring. Romanen er en fortælling om tab af uskyld, tab af barndom og en fortælling om, at et menneskes verden kan falde fuldstændig fra hinanden, og at man kan komme ud på den anden side.

Roland Buti Midt i Horisonten. Udkommet på dansk i december 2016 på forlaget Arvids. Romanen er oversat fra fransk af Inge-Lise Dalager. 176 sider.

Her kan du læse mere om Roland Buti: Interviewet i Le Temps og forfatterbeskrivelsen på forlaget Zoés hjemmeside.

Fem læseforslag til påskedagene

Er du heldig at have fri i næste uge? Eller ser du frem til påskedagene, men mangler en god bog at læse i?

Her får du min top 5 over de bøger, jeg har anmeldt det seneste halve års tid. Men dermed jo ikke være sagt, at der ikke har været mange andre gode, litterære oplevelser på bloggen. Det har der jo, og du finder dem allesammen her, under bloggens litteraturarkiv.

5. En smuk og poetisk historie om musikkens verden og stemmens kraft:

Célia Houdart: Med dæmpet stemme

4. Jeg har aldrig for alvor haft lyst til at give mig i kast med Houellebecqs forfatterskab. Denne bog giver nøglen, lysten og skubbet til at komme i gang:

Bernard Maris: Økonomen Houellebecq

3. Jamen, jeg har bare et blødt punkt for litteraturprofessorer m/k, der øser af deres enorme lager af historier, anekdoter og faktuel viden:

Hans Hertel: Bogmennesker

2. Fordi den foregår i min hjemby, som Jacques Jouet viser mig på en helt ny måde:

Jacques Jouet: På…/…En

1. Fordi den foregår i Danmark, og fordi den italesætter, hvad ingen kan forestille sig kunne ske i vores hjemlige smørhul, hvis vi ikke passer på:

Baptiste Boryczka: Café Krilo

Hvad jeg skal læse i Påsken?

Jeg er så heldig at have ingenting i kalenderen (bortset fra et par haveprojekter, hvis vejret arter sig) så jeg skal have læst op på tolerancebegrebet. Inden jeg læser denne her, som jeg fik i fødselsdagsgave for nylig, så skal jeg lige have genopfrisket Voltaires afhandling om tolerance. Den som jeg skrev om her.

Har du iøvrigt set, at Saint-Exupérys uopslidelige klassiker nu er blevet oversat til sprog nummer 300, og dermed har overhalet Biblen? Læs mere her.

Måske vil du også synes om:

Scholastique Mukasonga: Hvad bjergene hvisker

ANMELDELSE

Hvad bjergene hvisker er seks fine fortællinger om en række barndomserindringer fra tiden før folkemordet i Rwanda, der samtidig giver den europæiske læser stof til eftertanke om egne fordomme om det afrikanske kontinent.

Scholastique Mukasonga voksede op i en lille bjerglandsby og oplevede allerede som barn de etniske spændinger, der fandtes i landet. I 1973 måtte hun drage i eksil i Burundi, og i 1992 flyttede hun til Frankrig. 37 af hendes familiemedlemmer, heriblandt hendes mor, var iblandt den næsten 1 million mennesker, der blev dræbt i løbet af de godt tre måneder i 1994, myrderierne stod på.

Moderen var analfabet og en af de store historiefortællere. En af dem der bidrog til, at det rwandiske folks mundtlige fortællinger blev overleveret til de følgende generationer. Da Scholastique Mukasonga vendte tilbage på besøg i Rwanda ti år efter blodbadet, var der ingen, der kunne fortælle historierne.

Hvad bjergene hvisker er seks noveller. Seks af de fortællinger, hun husker fra sin barndom og fra sin mor. Vi får historien om Nilens kilde dybt inde i Rwanda, og om, hvordan de europæiske opdagelsesrejsende i slutningen af 1800-tallet søger den. Mukasonga fortæller om barndommens katekismus-undervisning, der blev forestået af de europæiske missionærer, og igennem den konkrete barndomserindring reflekteres den ældgamle, lokale overtro i den kristne tro, de katolske præster underviser rwanderne i. Vi får fortællingen om Titicaribi, hunden der kunne fortælle så smukke og medrivende historier, at menneskene glemte alt omkring sig, marker og huse forfaldt og børn blev omvandrende skeletter.

Køer er en meget essentiel del af en rwanders rigdom, og Mukasonga fortæller sin bedstefars historie om, hvordan han engang fik en ko af kongen. Historien er samtidig fortællingen om det belgiske koloniherredømme. Og endelig får vi fortællingen om, hvad Ulykke betyder for en rwander gennem fortællingen om bjergets matroner, der mødes for at afgøre, hvad de skal gøre ved en af kvinderne i landsbyen, der tilsyneladende tiltrækker Ulykken. Den sidste novelle er Mukasongas erindring om en pygmædreng fra hendes landsbyskole, og hvordan han, til trods for at pygmæer ikke engang blev anset for at være mennesker dengang, knuste de lokale fordomme og blev læge i Nairobi.

Det er forfriskende at læse frankofon litteratur fra et område, som ligger langt fra det kontinentale Frankrig, både i fysisk og mental forstand. Historierne er holdt i en mundtlig fortællestil, så man fornemmer fortælleren sidde på sin måtte på den støvede jord udenfor hytten. Rigmor Eibe har på fineste vis fået den mundtlige fortællestil med over i den danske oversættelse. Samtidig giver fortællingerne stof til eftertanke, for under læsningen bliver man uvægerligt konfronteret med sine egne, (nord)europæiske fordomme om det mørke Afrika, dets myter og overtro, og de europæiske kolonimagters færden på det afrikanske kontinent.

Scholastique Mukasonga Hvad bjergene hvisker. Forlaget Arvids. Februar 2017. Oversat af Rigmor Eibe fra fransk: Ce que murmurent les collines.

I 2014 udgav Forlaget Arvids Scholastique Mukasongas roman Nilens Vor Frue på dansk.

Scholastique Mukasongas egen hjemmeside, der er veludbygget og også findes i en engelsk version, kan du læse meget mere om forfatterskabet.

Måske vil du også synes om:

Et justitsmord, der gik over i (idé)historien

I dag for 255 år siden blev den protestantiske købmand Jean Calas dømt til døden af retten i Toulouse.

Nogle måneder forinden var hans søn blevet fundet død, og der gik rygter om at faderen havde dræbt ham, fordi han ville konvertere til den katolske tro. Det meste af husstanden, inklusive tjenestepigen, blev smidt i fængsel, og de falske vidnesbyrd fra katolske borgere hobede sig op. Den 9. marts 1762 blev Jean Calas dømt til døden på hjul og stejle, og hans lemmer skulle efterfølgende brændes på bålet. Man kan næppe forestille sig en mere ydmygende dødsdom, der blev eksekveret allerede den følgende dag.

Sagen er gået over i historien som Calas-affæren – L’affaire Calas – og den hænger uløseligt sammen med den franske oplysningsfilosof Voltaire og tolerancebegrebet. Voltaire var på det tidspunkt en ældre herre og var kendt for sin skarpe og samfundskritiske pen. Han blev inddraget i sagen og blev ret hurtigt overbevist om, at der var blevet begået et justitsmord, og at Jean Calas var blevet uskyldigt dømt. Han satte himmel og jord i bevægelse, inklusive sine to indflydelsesrige venner, Frederik af Prøjsen og den russiske dronning Katarina II. I december 1763 udkom hans afhandling Traité sur la tolérance à l’occasion de la mort de Jean Calas (Afhandling om tolerance i anledning af Jean Calas’ død), hvori han tordner mod religiøs fanatisme og intolerance.

I juni 1764 blev dommen omstødt og året senere blev Jean Calas posthumt renset for alle anklager.

Sidder du nu og tænker, at det var da vanvittig aktuelt, og den afhandling om tolerance kunne du godt tænke dig at læse?

Efter terrorangrebet på Charlie Hebdo-redaktionen i januar 2015 fik Voltaires skrift en opblomstring i Frankrig. Mange ville læse det igen, og det blev genoptrykt fra forlagene. Et lille dansk forlag sprang med på bølgen og fik skriftet oversat til dansk og udgivet i april 2016. Så ikke alene kan Voltaires afhandling om tolerance nu læses på dansk, du kan læse en grundig anmeldelse af den hos K’s Bognoter lige her!

Og så er der dem, der mener, at tolerancebegrebet i vore dage er blevet tømt for betydning, og at det er på tide at vi får genetableret begrebets oprindelige mening. Den artikel – og boganbefaling – kan du læse i mit nye yndlings-onlinemagasin Zetland lige her.

(Pssst: Jeg har stadig en præmie på højkant her til den, der leverer Voltaire-citatets præcise placering i forfatterskabet – hvis det altså findes).

Måske vil du også synes om:

Bernard Maris: Økonomen Houellebecq

ANMELDELSE

Den franske Bogcafé i København har sit eget forlag, hvor en væsentlig nøgle til forståelsen af Michel Houellebecqs forfatterskab netop er blevet udgivet i dansk oversættelse. 

Han er en underlig fisk, ham Houellebecq. Enten hader man ham eller man elsker ham. Jeg er aldrig for alvor kommet i gang med hans forfatterskab. Muligvis fordi de omtaler og anmeldelser, jeg har læst, har været lunkne, eller har været skrevet af en, der ikke syntes om Houellebecq. Men hvorom alting er, så er her en glimrende anledning til for alvor at dykke ned i forfatterskabet. Den franske Bogcafés eget forlag, Bobo, har udgivet et nøgle-essay af den franske økonom og skribent Bernard Maris i dansk oversættelse som hjælp til at forstå den ofte forkætrede og misforståede franske forfatter.

Økonomen Bernard Maris havde et større forfatterskab af litterært tilsnit bag sig, da han blev dræbt på Charlie Hebdo-redaktionen den 7. januar 2015 sammen med flere af sine kolleger. I Økonomen Houellebecq giver han os nøglen til Houellebecqs værk med økonomens synsvinkel. Det lyder meeegakedeligt, ikke? Det er det bare så langt fra. Bogen er et meget personligt og litterært opbygget essay og en plaidoyer – en forsvarstale – for Houellebecqs forfatterskab.

I introduktionen beskriver Maris, hvordan han, efter at have fået en åbenbaring ved læsningen af Kortet og Landskabet (La carte et le territoire), ved systematisk at læse Houellebecqs værk fik identificeret fem – sammenhængende, ovenikøbet – strømninger hos Houellebecq: Individernes Herredømme, Virksomheden, De umættelige forbrugere, Kunsten og arbejdet og Kapitalismens endeligt. De fem hovedstrømninger danner strukturen i essayets fem hovedkapitler, hvor Maris, som den litterære økonom han er, drager paralleller til økonomiske tænkere gennem tiden: Alfred Marshall, Joseph Schumpeter, John Maynard Keynes, Karl Marx og Thomas Malthus.

Det bliver til tider ret intellektuelt, ret flyvsk, men samtidig også interessant og spændende. Vi er ude i noget regulært og ofte ret morsomt Økonom-bashing (det er så moderne, det ord), og hele Maris’ mission er at vise os, at Houellebecqs tankegang og den røde tråd i hans værk netop er at skrive imod al økonomisk tankegang. Imod det, at alting skal sættes på formel, selv begreber som Lykke og Kærlighed.

Det er en fransk intellektuel, der skriver her, og han forudsætter en intellektuel viden hos sin læser om de økonomiske tænkere og andre mere litterære personligheder, han henviser til. Det er typisk fransk intellektuelt. Men med et par wikipedia-opslag er man hjulpet godt på vej, hvis man føler sig hægtet af. Det væsentligste er, at vi her har en vigtig nøgle til forståelsen af Houellebecqs forfatterskab, nu ovenikøbet i en dansk oversættelse.

Det er lykkedes oversætteren Peer Bundgaard at få den intellektuelle, franske tone med over i den danske oversættelse, og hatten af for det! Det går dog sine steder lidt ud over flowet i den danske tekst, men som altid er det for en oversætter en afvejning og et kompromis mellem loyaliteten overfor originalteksten og læsbarheden på målsproget.

Flere af Michel Houellebecqs romaner er iøvrigt oversat til dansk og kan findes på biblioteket eller i boghandlen.

Økonomen Houellebecq. Bernard Maris. Oversat til dansk af Peer Bundgaard. Bobo – Den franske Bogcafés Forlag (2017). Originaltitel: Houellebecq Économiste. Flammarion (2014).

 

Måske vil du også synes om: