Den 1. december 1789 stillede en af de deputerede i den revolutionære, grundlovgivende forsamling (l’Assemblée Constituante) forslag om, at der også skulle være lighed for alle i retssager, og at høj og lav skulle have samme straf for samme forbrydelse. Han foreslog ligeledes at dødsstraffen skulle udføres med en simpel mekanisme, som han efterfølgende beskrev.
Ideen var ikke ny. Mekanismen var kendt i middelalderen, og den deputeredes tanke var at indføre en mere human form for henrettelse. Bødlens økse eller sværd gjorde det ofte ikke ofte ikke hurtigt nok, eller det gik simpelthen galt. Kirurgen Antoine Louis fik til opgave at designe henrettelsesmaskinen, og i april 1792 røg det første hoved. Til forslagsstillerens, lægen Joseph-Ignace Guillotin, store fortrydelse blev henrettelsesmekanismen, som franskmændene hørte om første gang den dag i december for 227 år siden, opkaldt efter ham og fik navnet la guillotine.
Under revolutionens rædselsår arbejdede guillotinen i døgndrift, og tusindvis af hoveder rullede. Mest berømt måske kongens, Louis XVI, der blev kappet den 21. januar 1793, og i oktober samme år var det dronning Marie-Antoinettes tur. Hun havde siddet fængslet i la Conciergerie, i en celle som turisterne kan se den dag i dag, når de besøger fængslet på Île de la Cité. Robespierre, der var en af de franske revolutionære ledere og som førte an under rædselsårene, måtte selv lade livet i guillotinen, da hans modstandere fik ham væltet i juli 1794.
Helt frem til 2. Verdenskrig var de franske henrettelser offentlige, og hvem har ikke hørt historierne om strikkekonerne, der sad og strikkede og sladrede, mens de overværede hovederne rulle.
Guillotinen var i brug indtil dødsstraffen blev afstraffet i Frankrig i 1981.
Seneste kommentarer