Den franske kolonisering af Nordamerika: Kontinentet udforskes

Billedkilde: Af I, JF Lepage, CC BY-SA 3.0

Da franskmændene igen forsøgte at kolonisere det Nye Frankrig fik de fodfæste, og frem til ca. 1750 sad de på størstedelen af Nordamerika. De nåede til foden af Rocky Mountains og til den Mexikanske Golf, men Stillehavet og vejen til Kina kom aldrig inden for rækkevidde.

Efter Frankrigs mislykkede forsøg på kolonisering af Nouvelle France, gik der mere end et halvt århundrede, før de forsøgte igen. I det halve århundrede gennemlevede Frankrig en række blodige, religiøse stridigheder mellem katolikker og huguenotter (protestanter), der kulminerede med Bartholomæusnatten i Paris i 1572, hvor tusinder af huguenotter blev myrdet af katolikkerne. Der faldt først midlertidig ro på stridighederne, da Navarras konge Henri III afsværgede sin protestantiske tro og konverterede til katolicismen, og i 1589 blev konge af Frankrig som Henri IV. I 1598 udstedte han Nantes-ediktet, der gav huguenotterne ret til at praktisere deres tro, omend katolicismen blev fastsat som værende statsreligion.

Quebec by grundlægges

I marts 1603 stævnede Henri IVs hydrograf Samuel de Champlain ud fra Honfleur som deltager i en ekspedition, der skulle anlægge en pelshandelsplads i det nye Frankrig. Champlains mission var at udforske og kortlægge territoriet og vandvejene. De følgende år udforskede og kortlagde han store dele af Atlanterhavskysten fra det der i dag er Nova Scotia og helt ned til Cape Cod syd for Boston.

I 1608 fulgte Champlain Jacques Cartiers rute langs Saint-Lawrencefloden og grundlagde en koloni ved Quebec. Denne gang lykkedes det franskmændene at etablere sig, og de følgende år trængte de længere og længere ind på det nordamerikanske kontinent. Franske spejdere og stifindere slog følge med de indfødte, levede med dem og lærte deres sprog. Indianerne fortalte dem om de store søer, og via Ottawafloden nåede de Georgian Bay og Lake Huron i 1615-1616. I 1615 nåede en af Champlains stifindere, Étienne Brûlé, Lake Ontario, som han krydsede, og fandt forbindelsen til Lake Erie ved de store Niagara vandfald.

I 1635 nåede en anden franskmand, Jean Nicollet, Lake Michigans vestlige bredder ved at tage den nu kendte rute ad Ottawafloden til Lake Huron, hvor han fandt forbindelsen til Lake Michigan. I løbet af 1650erne udforskede Médard Chouart des Grosseilliers Lake Huron, fandt flodvejen der forbandt søen med Lake Erie, og var på ekspedition hele vejen rundt om Lake Superior. Både som opdagelsesrejsende og som pelshandler med de indfødte.

Hudson Bay

Handlen med skind var en vigtig indtægtskilde for kolonien. De indfødte fortalte Des Grosseilliers om et salt hav nordpå, hvor der blev handlet med skind. Des Grosseilliers forsøgte at rejse midler til at foretage rejsen dertil via Atlanterhavskysten, men først i 1665 lykkedes det ham. Og det var ikke franskmændene, det lykkedes ham at overtale, men derimod den engelske konge. Tre år senere, i 1668, kastede engelske skibe anker i Hudson Bay. I 1670 grundlagde englænderne The Hudson Bay Company, der endte med at kontrollere det meste af handlen med skind omkring bugten.

Des Grosseilliers blev aldrig tilgivet at han ledte englænderne til Hudson Bay, og i sidste ende svækkede det den franske dominans af territoriet. Men inden det kom så vidt blev de franske besiddelser i Nordamerika yderligere udvidet.

Ad Mississippi floden til den Mexikanske Golf

Franskmændene havde løbende bygget fæstninger på strategiske steder omkring de store søer, der efterhånden var blevet kortlagt. I 1679 stævnede René Robert de La Salle ud fra Fort Niagara og sejlede gennem Lake Erie og Lake Huron til Lake Michigans sydligste del. Herfra fortsatte ekspeditionen i kanoer ad Saint-Josephfloden. I 1680 var de nået et stykke sydvest for Lake Michigan, hvor endnu en fæstning blev rejst. I januar 1682 fortsatte La Salles ekspedition sydover langs flodvejene. De fandt Mississippi-floden omtrent der, hvor Memphis ligger i dag.

I april 1682 nåede ekspeditionen Mississippi-flodens munding lidt syd for, hvor New Orleans ligger i dag. Her rejste han et kors og i Solkongen Louis XIVs navn kaldte han området for Louisiana og proklamerede det for tilhørende Frankrig. Tre år efter at han stævnede ud fra Fort Niagara, havde La Salle udvidet de franske besiddelser i Nordamerika til den Mexikanske Golf og til grænsen for spaniernes kolonisering.

Vestpå til Rocky Moutains

Men franskmændene havde ikke opgivet at finde vejen til Stillehavet. I 1731 satte Pierre Gaultier de La Vérendrye kursen fra Montréal og vestpå med 50 mand, heriblandt tre af hans sønner. Han var overbevist om, at Stillehavet lå på den anden side af de store søer. I løbet af de følgende tre år, hvor de havde bygget fæstninger og handelspladser for skind undervejs, nåede de til Lake Winnipeg. La Vérendrye måtte rejse tilbage til Montréal, mens nogle af hans mænd fortsatte. Året efter, i 1735, rejste han atter vestpå og i 1738 var han nået til det, der i dag er North Dakota. Igen måtte han rejse tilbage til Montréal, mens hans sønner fortsatte udforskningen af området. I 1743 stod de ved foden af Rocky Mountains. Det var det længste, franskmændene nåede vestover på det store kontinent.

Omkring 1750 sad franskmændene på en stor del af Nordamerika, som det ses af billedet ovenfor. Men spanierne og englænderne havde også koloniseret store dele af kontinentet, og hjemme i Frankrig havde kongen, der nu hed Louis XV, nok at gøre med at holde sammen på kongeriget, hvor kløften mellem rig og fattig, adelen og de almindelige mennesker blev større og større…

Franske film i biografen, juni og juli 2019

Sommeren og ferien står for døren, men du kan stadig se franske film i biografen. I dag får du filmoversigt for både juni og juli.

Franske Film Mandage

I dag, mandag den 3. juni, vises Les frères Sisters (Sisters Brothers) som den sidste film i forårets program. Filmen er usædvanlig på den måde, at den er instrueret af franske Jacques Audiard, men foregår i 1850ernes vilde vesten med amerikanske stjerneskuespillere og engelsk tale. I hovedrollerne ses blandt andre Jake Gyllenhaal og Joaquin Phoenix. Se den i Øst for Paradis eller Grand Teatret.

Premierer i juni og juli

27. juni får Les frères Sisters (Sisters Brothers) ordinær premiere i både Øst for Paradis og Grand Teatret. Se omtale ovenfor.

Torsdag den 11. juli har En Guerre (I krig) ordinær premiere i Øst for Paradis. Arbejderdramaet var en del af Franske Film Mandage i maj. Filmen er instrueret af Stéphane Brizé, og i hovedrollerne ses Vincent Lindon (La Loi du Marché, som Brizé også instruerede) og Mélanie Rover.

Torsdag den 25. juli har La dernière folie de Claire Darling ordinær premiere i Grand Teatret. Filmen er instrueret af Julie Bertuccelli og er baseret på Lynda Rutledges roman Faith Bass Darling’s Last Garage Sale. I den altoverskyggende hovedrolle ses Catherine Deneuve, godt bakket op af Chiara Mastroianni og Alice Taglioni. Filmen var på Franske Film Mandage programmet i maj.

Bemærk at flere af filmtitlerne, jeg nævner ovenfor, muligvis også spiller i andre, mindre biografer. Tjek en biograf nær dig.

Cinemateket

Der er gengangergodter i Cinemateket i juni og juli. Hvis du ikke nåede det i foråret, så er chancen her nu!

Den 8., 10., 18. og 22. juni samt 1., 7. og 11. juli kan du se – eller gense – musicalfilmen Les parapluies de Cherbourg (Pigen med paraplyerne) fra 1964. I hovedrollerne ses en meget ung Catherine Deneuve, Nino Castelnuovo, Anne Vernon og Marc Michel. Filmen er instrueret af Jacques Demy.

Den 10. juni viser Cinemateket igen Les amants de Pont neuf (De elskende fra Pont-Neuf) fra 1991, med Juliette Binoche og Denis Lavant i hovedrollerne. Filmen er instrueret af Leos Carax.

Lørdag den 6. juli er der gensyn med Mouchette – den voldtagne fra 1967, instrueret af Robert Bresson. I de bærende roller ses Nadine Nortier, Jean-Claude Guilbert, Paul Hébert og Marie Cardinal.

God fornøjelse i biografen :)!

Den franske kolonisering af Nordamerika: Jacques Cartier

Jacques Cartier blev kendt som den søfarer, der åbnede det amerikanske kontinent på sine tre rejser over Atlanten. Og det skete langt nordligere, end hvor Columbus landede.

Da Jacques Cartier blev født i Saint-Malo i 1491 lå det lige for, at han ville blive sømand. Byen Saint-Malo på Bretagnes nordkyst, lidt vest for Mont Saint-Michel og med direkte adgang til Atlanterhavet, var i Renæssancen en vigtig og stor havn med mange skibe.

Mens den lille Jacques voksede op, var Christopher Columbus fire gange over Atlanten, første gang som bekendt i 1492, hvor han opdagede de vestindiske øer. På de senere rejser udforskede Columbus Mellemamerikas kyster og Sydamerikas nordkyst, men han trængte aldrig ind i kontinentet.

Da François Ier besteg tronen i 1515 kom der for alvor gang i den franske renæssance. Han hidkaldte de bedste italienske renæssancekunstnere, blandt andre Leonardo da Vinci, og det er i denne periode at flere af slottene i Loire-dalen blev opført, blandt andet Chambord.

François Ier havde hørt om et kontinent mod vest, hvor der skulle findes guld og andre rigdomme, og i 1534 udnævnte han Jacques Cartier til at lede en ekspedition der skulle finde kontinentet. Fiskere fra Bretagne fortalte om et område mod vest, hvor de jævnligt fiskede langs kysterne. Om ekspeditionen også skulle søge efter nordvestpassagen til Indien, melder historien ikke noget om.

I april måned 1534 satte Cartier kursen mod vest. Han havde kommandoen over to skibe og godt 60 mand. Cirka tre uger senere nåede de Newfoundlands kyst, og sejlede nord om øen ind i det farvand, der senere fik navnet Golfe de Saint-Laurent – Saint Lawrencebugten. Herfra gik turen ned langs Newfoundlands vestkyst og tværs over bugten til den ø, der senere fik navnet Prince Edward Island. Op langs kysten af det område, der i dag hedder New Brunswick, udforskede Cartier Baie des Chaleurs, hvor ekspeditionen første gang mødte de indfødte. Rejsen fortsatte nord om Saint-Lawrencebugten til Anticosti øen, inden kursen blev sat østover igen, nord om Newfoundland og tilbage til Frankrig.

Til trods for at ekspeditionen var sejlet lige forbi Saint-Lawrenceflodens udmunding i bugten, blev den ikke opdaget på Cartiers første tur.

Med sig tilbage fra den første rejse havde Cartier imidlertid to indfødte, der beskrev en flod, der strakte sig langt ind i landet. Det følgende forår, i 1535, blev Cartier endnu engang sendt afsted af François Ier, med det formål at trænge dybere ind i kontinentet. Denne gang havde han tre skibe og 120 mand under sin kommando. Som på den første tur navigerede ekspeditionen nord om Newfoundland, men denne gang fulgte de nordkysten af Saint-Lawrencebugten til de nåede Anticosti-øen. Efter en udforskning af flodmundingens nord- og sydkyst, fortsatte skibene op ad floden til det punkt, hvor den naturligt indsnævres, af de indfødte kaldet Stadacona. Her anlagde Cartier ekspeditionens hovedkvarter ved Saint-Charles floden på det sted, der senere blev koloniseret og kaldt Quebec. Ekspeditionen nåede så langt som til Hochelaga, hvor byen Montréal i dag ligger. Strømfald på floden forhindrede Cartier i at komme videre, og han vendte tilbage til Stadacona og hovedkvarteret. Men vinteren kom, skibene frøs fast i isen, og ekspeditionen måtte overvintre. Da foråret kom satte Cartier kursen mod Frankrig igen. Han var trængt et godt stykke ind i det nye kontinent, men havde mistet 25 mand på grund af skørbug under overvintringen.

Den tredie og sidste rejse, som Cartier foretog til La nouvelle France, som landet blev kaldt, endte i en katastrofe. I efteråret 1540 beordrede François Ier endnu engang en rejse til det nye land, denne gang med henblik på kolonisering, og Cartier blev udnævnt til ekspeditionsleder for koloniseringen. Men i starten af 1541 blev Cartier degraderet, og kongen udpegede i stedet Jean-François de La Roque de Roberval som leder af ekspeditionen. Mens Roberval ventede på leveringen af blandt andet våben og ammunition, fik Cartier tilladelse til at påbegynde rejsen, og i foråret 1541 sejlede en konvoj med fem skibe og i alt 1500 kolonister ud fra Saint-Malo. De ankom til Stadacona (Quebec) i det tidlige efterår 1541, men allerede i juni året efter opgav Cartier koloniseringen. Vinteren havde været hård, og han påbegyndte hjemrejsen med de overlevende kolonister. Ved Newfoundland mødte han Roberval, der først var kommet afsted i foråret 1542 med et års forsinkelse. Cartier fortsatte mod Frankrig, mens Roberval fortsatte til Stadacona for at gøre endnu et forsøg på kolonisering af det nye land. Også han måtte give op efter vinteren, og i 1543 vendte han tilbage til Frankrig med de sidste overlevende fra kolonien.

Det første franske forsøg på kolonisering af Canada mislykkedes, og på grund af hjemlige religiøse uroligheder mellem katolikker og protestanter kom der til at gå en del år, før de gjorde endnu et forsøg. Men Cartier havde åbnet kontinentet, og selvom han ‘kun’ nåede til det område, der i dag er Montréal, havde han opdaget den flod, der forbinder de store søer – Lake Superior, Lake Huron, Lake Michigan, Lake Erie og Lake Ontario – med Atlanterhavet.

Franske film i biografen, maj 2019

Franske Film Mandage programmet kører på fuldt blus igen efter en stille april måned, og Cinemateket har flere klassikere på programmet. Det er blevet tid til månedens filmoversigt.

Franske Film Mandage

I dag, mandag den 6. maj, kan du se arbejderdramaet En guerre (I krig), instrueret af Stéphane Brizé. I hovedrollerne ses Vincent Lindon (La Loi du Marché, som Brizé også instruerede) og Mélanie Rover. Se den i Øst for Paradis i Aarhus og Grand Teatret i København.

Mandag den 13. maj er det La dernière folie de Claire Darling, der er på FFM programmet. Filmen er instrueret af Julie Bertuccelli og er baseret på Lynda Rutledges roman Faith Bass Darling’s Last Garage Sale. I den altoverskyggende hovedrolle ses Catherine Deneuve, godt bakket op af Chiara Mastroianni og Alice Taglioni. I Øst for Paradis og Grand Teatret.

Mandag den 20. maj er Amanda på plakaten. Filmen er instrueret af Mikhaël Hers, og i hovedrollerne ses Vincent Lacoste, Stacy Martin og Isaure Multrier. Se den i Øst for Paradis og Grand Teatret.

Mandag den 27. maj kan du se Double vies (Non-fiction), instrueret af Olivier Assayas. I de bærende roller ses Juliette Binoche, Guillaume Canet, Vincent Macaigne og Nora Hamzawi. I Øst for Paradis og Grand Teatret.

Premierer i maj

Det kan vel næppe kaldes en premiere, men i morgen, tirsdag den 7. maj, viser Øst for Paradis i samarbejde med Cinemateket musicalfilmen Les parapluies de Cherbourg (Pigen med paraplyerne) fra 1964. Musikken er skrevet af en af Frankrigs store komponister, Michel Legrand, der døde i januar i år. I hovedrollerne ses en meget ung Catherine Deneuve, Nino Castelnuovo, Anne Vernon og Marc Michel. Filmen er instrueret af Jacques Demy.

Cinemateket

Søndag den 12. maj og de følgende to weekender viser Børnebiffen Le ballon rouge (Den røde ballon) fra 1956, instrueret af Albert Lamorisse. Filmen foregår i Paris’ Ménilmontant-kvarter.

Tirsdag den 14. maj er der mindedag for den belgisk-franske filminstruktør Agnès Varda, der døde i marts måned, 90 år gammel. Arrangementet byder på kortfilm, fransk musik og café.

Søndag den 26. maj viser Cinemateket den romantiske klassiker Les amants du Pont-Neuf (De elskende fra Pont-Neuf) fra 1991, med Juliette Binoche og Denis Lavant i hovedrollerne. Filmen er instrueret af Leos Carax.

Mandag den 27. maj kan du se Mouchette – den voldtagne fra 1967, instrueret af Robert Bresson. I de bærende roller ses Nadine Nortier, Jean-Claude Guilbert, Paul Hébert og Marie Cardinal.

God fornøjelse i biografen :)!

Boghandlerbesøg fra Gibert Jeune i Paris

Hvis du holder af at promenere i Paris’ Latinerkvarter omkring Boulevard Saint-Michel, så kender du garanteret Gibert Jeune boghandlerne. Jo du gør! Hvis du ikke har været på bogjagt i en af dem, så har du nok lagt mærke til de karakteristiske gule markiser og bogkasserne på fortovet ud mod Place Saint-Michel helt nede ved Seinen.

Gibert Jeune er et slaraffenland for Read More

Alliance française arrangementer, april 2019

Vi er godt på vej mod foråret, og flere af Alliance française-afdelingerne afholder generalforsamlinger i april, mens der stadig er program med spændende foredrag i de fleste afdelinger. Det er blevet tid til månedens oversigt over arrangementer.

Fredericia

Torsdag den 25. april er der besøg af Aase Nørrung, der på dansk holder et causeri om Danskere i Frankrig under 1. Verdenskrig.Foredraget vil komme ind på nogle af de driftige danskere, der opholdt sig i Paris og Frankrig i denne periode og hvilken betydning de fik i historisk sammenhæng. Arrangementet finder sted på Lokalhistorisk Arkiv, Frederik d. III’s Vej 6, 7000 Fredericia.

Frederikshavn

Tirsdag den 30. april er der Generalforsamling på Voergaard Slot. Efter generalforsamlingen er der foredrag ved Jean-Pierre Mabire om L’Immigration en France depuis 1850. Læs mere om program og tilmelding på afdelingens hjemmeside.

Haderslev

Torsdag den 11. april får afdelingen besøg af Claude Chichon, som vil synge et udvalg af franske sange. Blandt andet er La vie en rose, Dans le port d’Amsterdam og Syracuse på prgrammet. Mere info på afdelingens hjemmeside.

Helsingør

Torsdag den 11. april er der Generalforsamling i afdelingen med efterfølgende foredrag på fransk ved Alix Bonetto om ’’Paul Cézanne, l’homme qui marche”. Tilmelding var senest i går (2. april), så kontakt formanden, hvis du er interesseret. Læs mere på afdelingens hjemmeside.

København

Fredag den 12. april er det afdelingen i Københavns tur til at få besøg af Alix Bonetto med foredraget om Cézanne. Bemærk der er seneste tilmelding mandag den 8. april.

Fredag den 26. april afholdes der Generalforsamling,

Læs mere om tid og sted for begge arrangementer på afdelingens Facebookside.

Odense/Fyn

Onsdag den 24. april er der foredrag ved lektor Jørn Boisen, Københavns Universitet, med titlen Frihed, lighed og mismod. Jørn Boisen er hyppigt brugt som ekspert i franske forhold og skal med dette foredrag prøve at løfte sløret for gåden bag det nuværende franske mismod. Hold øje med afdelingens Facebookside for nærmere info om arrangementet.

Roskilde

Tirsdag den 9. april afholder afdelingen Generalforsamling (kun for medlemmer), med efterfølgende foredrag om Les châteaux de la LoireForedragsholder er Jacqueline Rousselon-Kosloff, underviser i fransk gennem 25 år på Studieskolen, FOF og l’Institut Français. Mere info på afdelingens hjemmeside.

Sønderborg

Torsdag den 11. april er der koncert med Claude Chichon i samarbejde med Alliance française-afdelingen i Haderslev. Koncerten finder sted på Haderslev Katedralskole. Læs mere på afdelingens hjemmeside.

Viborg

Torsdag den 25. april er der lysbilledforedrag ved lektor Kirsten Hermann Bjerre, med titlen Les huguenots, leur fuite et leur immigration au Danemark. Se mere info om program, tid og sted på afdelingens hjemmeside.

Aabenraa

Torsdag den 11. april er der sangaften i Felsted – Rejsestalden ved biblioteket, hvor Lisa Koch Nielsen fortæller om mennesket Edith Piafs fascinerende liv. Læs mere om arrangementet på afdelingens hjemmeside.

Franske film i biografen, april 2019

Franske Film Mandage er trængt lidt i baggrunden i april på grund af Tyske Filmdage, Arkitekturfestival – og påsken. Her får du april måneds filmoversigt.

Franske Film Mandage

I dag, mandag den 1. april, er l’Homme fidèle på programmet. Filmen er instrueret af Louis Garrel, og i hovedrollerne ses, ud over instruktøren selv, Laetitia Casta og Lily-Rose Depp. Vises kun i Grand Teatret i København.

Premierer i april

Fredag den 26. april har Ava premiere i Øst for Paradis. Filmen er instrueret af Lea Mysius, og i hovedrollerne ses blandt andre Noee Abita, Laure Calamy og Juan Cano.

Bemærk at filmtitlerne, jeg nævner ovenfor, muligvis også spiller i andre, mindre biografer. Tjek en biograf nær dig.

Cinemateket

Fra 4. til 14. april afholder Cinemateket Copenhagen Architecture Film Festival med film, dokumentarer og historie om store arkitekter og strømninger i arkitekturen gennem tiden, og der er også franske perspektiver.

Onsdag den 10. april er der film om den schweizisk-franske arkitekt Le Corbusier og hans Unité d’Habitation i Marseille, med introduktion af forfatteren Lena Andersson.

Fredag d 12. april vises filmen La Haine fra 1995, om en gruppe unge mennesker og det hårde liv i Paris’ betonforstæder. I hovedrollerne ses Vincent Cassel, Hubert Koundé og Saïd Taghmaoui.

I dagene 4. til 7. april viser Øst for Paradis i Aarhus et udvalg fra Copenhagen Architecture Film Festival, og her kan du torsdag den 4. april også se filmen om Le Corbusier.

I april fortsætter Cinemateket serien om den fransk-tyske instruktør Max Ophüls.

Onsdag d. 17. april og igen lørdag den 27. april vises Le plaisir (Kærlighedens glæder) fra 1952, med Claude Dauphin, Gaby Morlay, Madeleine Renaud og Ginette Leclerc i hovedrollerne. Filmen er baseret på tre af Guy de Maupassants noveller.

Fredag den 19. april og fredag den 26. april er det Madame de… (Madames juveler) fra 1953, der er på programmet. I hovedrollerne ses Charles Boyer, Danielle Darrieux og Vittorio de Sica.

Fredag den 19. april er der gensyn med La Ronde (Kærlighedskarussellen) fra 1950, der også blev vist i marts. I hovedrollerne ses Simone Signoret, Serge Reggiani og Danielle Darrieux.

God fornøjelse i biografmørket :)!

Frankofonidagen 2019 – også i Tønder!

Hvert år den 20. marts fejres Frankofoni-dagen verden over, og dagen i dag er ingen undtagelse. Arrangøren bag er den internationale organisation for frankofoni, og  datoen er ikke tilfældigt valgt. Den 20. marts 1970 blev frankofoniorganisationens forløber, l’Agence de coopération culturelle et technique, grundlagt i Niamey i Niger, og organisationen kan således fejre 50-års jubilæum næste år.

På alle verdens kontinenter er det ikke blot selve dagen i dag, der festligholdes i frankofont regi, men hele ugen eller hele måneden endda. Arrangementerne spænder vidt, fra udstillinger og konferencer til diktatkonkurrencer og fotokonkurrencer.

I Danmark afholder den franske ambassades kulturafdeling, Institut français, konference i Industriens Hus i dag. Konferencens tema er Le français, langue d’emploi, langue des affaires. Det kan du læse mere om på Institut français’ hjemmeside.

I anledning af dagen har Tønder Festivalen offentliggjort programmet for 2019-udgaven, der i år har et fransk tema på plakaten: Franske rødder. Festivalprogrammet i år byder på en vifte af musik med franske forbindelser. Blandt andet musik fra Quebec i Canada, Louisiana i USA og Bretagne i Frankrig.

Festivalen skriver i deres pressemeddelelse, at “cajun- og zydecomusikken fra Louisiana og folkemusikken fra det nordøstlige Canada har altid været kære gæster i Tønder, og i år får musikken med de franske rødder en særlig plads i programmet. I år er det Joel Savoy sammen med kollegerne Jesse Lége og Kelli Jones, der repræsenterer cajun-musikken på festivalen. Historien om cajun-musikken i Louisiana har en direkte linje til ”the acadians” i det nordøstlige Canada. Herfra er der også ofte strømmet traditionsmusik til Tønder, og det vil også være tilfældet i 2019, hvor Les Poules à Colin, Vishtèn og Shaun Ferguson er på programmet. Også Bretagne og Caraibien vil være repræsenteret i Tønder til august. Guitaristen Pascal Danaë kommer fra Guadaloupe i Caribien og er bosiddende i Frankrig. Han kommer til Tønder med sit band Delgres. Fra Bretagne kommer to virkelig varme navne, som vil sætte gang i dansefesten, nemlig Plantec og Startijenn.”

Hvad Frankofoni er for en størrelse har jeg tidligere skrevet om her og her, og hvis du har lyst til at blive klogere på det internationale omfang af Frankofoniorganisationen, så finder du deres hjemmeside her.

Loiredalen fejrer 500-året for Renæssancen

I hele 2019 bliver 500-året for den franske Renæssance fejret i Loiredalen.

Nu er det jo ikke sådan, at Renæssancen startede præcis i 1519. Som alle perioder er der tale om glidende overgange fra en periode til den næste, og en udbredelse fra en region til andre. Renæssancens begyndelse kan spores tilbage til Italien i det tidlige 1400-tal, men i Frankrig tog Renæssancen først for alvor fart, da François I blev konge i 1515.

Især slottene i Loiredalen var omdrejningspunkt for den franske adels kulturudvekslinger, og mange af slottene blev bygget i den periode. Den vægtigste grund til at netop året 1519 er blevet valgt, er, at Leonardo da Vinci boede i Loiredalen de sidste tre år af sit liv. Han kom til Frankrig på kongens invitation og blev udnævnt til kongens førstemaler, førstearkitekt og førsteingeniør. Han døde i 1519 i byen Amboise, og han menes at være arkitekten bag pragtslottet over dem alle i Loiredalen: Château de Chambord.

Har I ikke tidligere besøgt Loiredalen og slottene, så er der ekstra god grund til at lægge vejen forbi i år. Hele regionen fejrer 500-året, og der er hundredvis af arrangementer året igennem. Her er især Leonardo da Vinci og hans virke i Frankrig i fokus, men også i videre forstand epokens kunst, kultur, arkitektur og videnskaber.

Det er en meget bred vifte af arrangører, der står bag Renæssanceåret i Loiredalen. Blandt andet turismeaktører, videnskabsfolk, kulturinstitutioner, regionen Pays-Val-de-Loire og departementerne. Det kan I læse meget mere om på Renæssanceårets officielle hjemmeside.

Har du lyst til at læse om vores besøg på tre af Loiredalens slotte i sommeren 2017, så se med her:

Chambord – Renæssancekongens jagtrevir

Chenonceau – fra kongelig renæssance til modstandsbevægelsens flugtvej

Det royale slot i Blois

God weekend :)!

Alliance française, marts 2019

Musik, politik, historie, nye bøger og en litterær digteraften. Alliance française-afdelingerne spænder vidt i marts måned, og de er som altid værd at køre efter. Det er blevet tid til månedens oversigt.

Frederikshavn

Tirsdag den 12. marts er der foredrag om Djibouti ved lektor i fransk og arabisk på Århus Gymnasium i Tilst, Kader Maikal, der præsenterer sit land og sine landsmænd. Læs mere på afdelingens hjemmeside.

Fredericia

Torsdag den 21. marts kl. 19.00 besøger Kader Maikal Alliance française i Fredericia for at fortælle om Djibouti. Det finder sted på Lokalhistorisk Arkiv, Frederik d. III’s Vej 6, 7000 Fredericia.

Haderslev

Torsdag 14. marts er der foredrag ved Nicolai Work, der har boet i Paris i mange år. Han vil præsentere ny fransk populærmusik. Se mere på afdelingens hjemmeside.

Helsingør

Fredag 8. marts er der foredrag på fransk ved Christophe Luciani med titlen Emmanuel Macron – forandre Frankrig for at forene alle franskmænd? Læs mere om program, tid og sted på afdelingens hjemmeside.

København

Der er endnu ikke annonceret arrangement(er) i marts måned, men hold øje med afdelingens Facebookside for nyt.

Fyn

Torsdag 14. marts er der litterær aften med digteren og fotografen Sandrine Cnudde, der vil fortælle om sine værker.

Mandag 25. marts er der foredrag ved Béatrice Leroux, der er boghandler hos Gibert Jeune i Paris, med ansvar for afdelingen for fransk/frankofon samtidslitteratur. Hun vil fortælle om nye navne i det franske, litterære univers.

Hold øje med afdelingens Facebookside for annoncering af de to arrangementer.

Roskilde

I dag, torsdag 7. marts, er der foredrag ved Christophe Luciani om La France à l’heure allemande, 1940-45. Læs mere om programmet, tid og sted på afdelingens hjemmeside.

Sønderborg

Onsdag 20. marts er der foredrag ved boghandler Geneviève Munck, GMIBS i Aarhus, der vil fortælle om nyt på det franske bogmarked. Se mere på afdelingens hjemmeside.

Viborg

Onsdag 27. marts er der foredrag ved korrespondent Bjørn Willum, Paris, om Fake news om Europa-Parlamentsvalget.

Dagen efter, torsdag den 28. marts, gæster Béatrice Leroux, der er boghandler hos Gibert Jeune i Paris, afdelingen i Viborg.

Læs mere om de to arrangementer på afdelingens hjemmeside.

Aabenraa

Søndag 24. marts afholdes den årlige generalforsamling i afdelingen. Se dagsorden, tid og sted på afdelingens hjemmeside.

Aarhus

Tirsdag 26. marts er det afdelingen i Aarhus, der får besøg af boghandler Béatrice Leroux fra Gibert Jeune.

Lørdag 30. marts afholdes der generalforsamling med efterfølgende forårsfest.

Læs mere om arrangementerne på AF Aarhus’ hjemmeside.