Du kender dem helt sikkert fra Paris. Fra Ladurée eller Maison Larnicol. Eller måske fra Fauchon, købmanden for dem, der har råd til at købe ægte kaviar eller betale adskillige euro for en konditorkage til kaffen. De små, runde og kulørte kager, som er blevet ret hypet de senere år.
Det er selvfølgelig les macarons, jeg taler om.
Jeg har længe gerne villet prøve at lave dem selv. Men jeg har tøvet lige så længe, for de historier jeg har hørt om, hvordan andre i nær og fjernere omgangskreds har kæmpet med bagningen af de små tingester, har indtil videre afholdt mig fra det. For hårde, for bløde, for tørre, for flade… Der er mange ting, der kan gå galt. Så det var sådan noget, jeg drømte om at prøve en dag… måske… Men så var det at jeg var på kagekursus i foråret for at lære at lave en rigtig, fransk tarte au citron. Hos ham her, som også har kurser i at lave de rigtige franske macarons. Og hvis ikke en dessertkok, der har arbejdet på Michelin-restauranter kan lave macarons, hvem kan så?
Så tirsdag aften var jeg sammen med det ene af mine to yngstebørn på kursus i at lave Macarons Gerbet, som deres rigtige navn er.
Vi var fire kursister, der startede med at lave hver vores ganache, cremen der er imellem macarons. En appelsin-karamelganache, en hvid chokolade-lakridsganache, en mørk chokoladeganache og en mælkechokoladeganache. Derefter lavede vi hver vores dej ud fra de få grundingredienser, der er i macarons (flormelis, mandelmel, æggehvide, vand og almindeligt sukker), som blev sat på bagepapiret med en sprøjtepose.
Det lyder såre enkelt, men sandheden er, at der kan gå mange ting galt i processen undervejs. Mandelmelet er for groft/for fint/for vådt/før tørt, sukkervandet til den italienske marengs er ikke varmt nok eller for varmt, eller måske er der blevet rørt for meget, når den italienske marengs skal blandes i mandelmelblandingen… Selv bagningen skal være næsten på sekundet – eller ihvertfald på minuttet. Får de for lidt, hænger de fast i bagepapiret. Får de for meget, bliver de knastørre…
Men det gik helt forrygende. Frédéric er god til at hjælpe så alle er med, og der en afslappet og imødekommende atmosfære gennem alle de 3½ timer, kurset varer. Og det er rart, at der er så få kursister på holdene. Jeg tror, at maksimum for Frédérics hold er 8 kursister.
Efter en kaffepause, mens vores macarons kølede af, tog vi dem af bagepapiret og linede dem op til at blive samlet med ganache-cremen. Og efter vi havde delt alle de macarons, vi havde lavet, så alle fik en fjerdedel af de andres, havde vi hver omkring 40 macarons med hjem. Plus opskrifter og en masse tips og tricks. Og en følelse af endnu engang at have deltaget i en fransk kage-masterclass.
Det varer ikke længe, før jeg skal prøve at lave macarons herhjemme. Nu tør jeg godt!
Seneste kommentarer