Hvad blev der af Nuit Debout-bevægelsen?

Nuit Debout Paris

Nuit Debout bevægelsen i Frankrig er tilsyneladende død og begravet, skal man tro de franske medier. Men er den nu også det?

Kan du huske, jeg skrev om Nuit Debout-bevægelsen tilbage i april, hvor den var helt ny? Protestbevægelsen, der natten mellem 31. marts og 1. april udsprang spontant af en stor demonstration imod lovforslaget om en ny arbejdsmarkedsreform? Bevægelsen besatte samme aften Place de la République i det centrale Paris, hvor demonstranterne organiserede sig i en række komiteer der fremsatte forslag, som blev diskuteret på fællessamlinger hver aften. Efter en række episoder med vold, for meget larm og klager fra beboerne omkring pladsen i løbet af april, blev der lidt stille i medierne omkring Nuit Debout.

I starten af maj var jeg forbi Place de la République for at se, hvordan det hele stod til. Den ene ende af pladsen var stadig besat af Nuit Debout-bevægelsen, men det hele foregik meget fredeligt. Den dag var det faktisk den store statue af Marianne, medtaget som hun var som samlingspunkt for folket efter terrorangrebene sidste år, der gjorde størst indtryk.

Men hvor er bevægelsen i dag?

Le Monde har ikke skrevet om bevægelsen siden 8. juli, som markerede bevægelsens 100 dages jubilæum. Her konstaterer avisen, at der hersker udbredt ‘våbenhvile’ på pladsen, og kun en håndfuld personer er tilbage.

Som denne artikel fra LeFigaro analyserer, så er Nuit Debout en bevægelse uden (erklæret, officielt) lederskab, og det er måske dens største svaghed. Skal en bevægelse have succes og vokse sig stor, må der nødvendigvis være en leder – eller en ledelse – der sætter en kurs. Avisen konstaterer i artiklen dateret 30. juni, at der ikke er flere fællessamlinger, at tilslutningen til bevægelsen tynder ud og at der reelt er lukket og slukket…

Men mens medierne tilsyneladende har mistet interessen i Nuit Debout-bevægelsen, indkalder Nuit Debout i Paris til nye møder for at forberede anden sæson i bevægelsens levetid. Skal man tro bevægelsens egen hjemmeside sker der stadig masser af ting i de lokale Nuit Debout bevægelser rundt om i Frankrig, og hjemmesidens kalender har dagligt arrangementer noteret for hele landet.

Marianne-place-de-la-republique

I mellemtiden er den store statue med Marianne på Place de la République blevet rengjort, efter at have været midtpunkt for franskmændene efter terrorattentaterne sidste år. Men der er ikke tale om at folkets tilkendegivelser og minder efter terrorangrebene bliver kasseret. Bystyrets tekniske afdeling har jævnligt fjernet visne blomsterbuketter, men breve, tekster og billeder bliver journaliseret og gemt i arkiverne. På længere sigt skal en del af dem måske indgå i en udstilling på Musée Carnavalet, Paris’ byhistoriske museum. Her kan du se billeder af rengøringen af Mariannes sokkel.

Demonstrationer i Frankrig de kommende dage

Trikolore2

Er du i Frankrig og særligt Paris den kommende tid, skal du være opmærksom. Fra i går og de kommende dage behandler Nationalforsamlingen det omstridte lovforslag til en arbejds-markedsreform. Det betyder demonstrationer i Frankrig og måske særligt i Paris.

Faktisk har der de seneste par måneder været en del demonstrationer mod den nye arbejds-markedsreform, og de kan forventes at fortsætte det næste stykke tid. Allerede i går, da debatten åbnede, var der demonstrationer foran Nationalforsamlingen, og det er særligt fagforeningerne, studenterorganisationerne og folk fra Nuit Debout bevægelsen, der demonstrerer.

Fagforeningerne og Nuit Debout bevægelsen er enige om at protestere mod en del punkter i reformen, men hvor fagforeningerne holder sig til det rent arbejdspolitiske, rækker Nuit Debouts mærkesager endnu videre, og omfatter blandt andre ting sociale mærkesager, klimaspørgsmål og uddannelse.

Nuit Debout bevægelsen har eksisteret en måneds tid nu, og holder stadig til på Place de la République, hvor de daglige aftenmøder, taler og debatter fortsætter til ihvertfald midnat. Men noget tyder på, at der måske er ved at ske noget. Der er stadig undtagelsestilstand i Frankrig efter attentaterne i november, hvilket betyder at befolkningen har forbud mod at forsamle sig. Ydermere klager beboerne og de handlende omkring pladsen over larmen. Indtil nu har politiet og myndighederne tolereret det, men i mandags udsendte politipræfekturet i Paris et communiqué, hvori man udsteder en række forbud i forbindelse med den daglige forsamling på pladsen, blandt andet alkoholforbud, og indskrænkning af tidsrummet, hvor forsamlingen må opholde sig på pladsen. Det sker efter en række volds- og hærværksepisoder. Det kan du læse mere om i denne artikel.

Som turist er der ikke nogen grund til at være nervøs for at opholde sig i Paris, man bør blot være opmærksom og påpasselig, hvis man kommer i nærheden af en demonstration.

Hvis du vil vide mere om stridspunkterne i reformforslaget, har avisen Le Monde begået en glimrende oversigtsartikel som du kan læse her.

‘Nuit debout’ – ny protestbevægelse i Frankrig

Eugène Delacroix. La liberté guidant le peuple (1830)

Eugène Delacroix. La liberté guidant le peuple (1830)

Place de la République i Paris har den seneste uge dannet ramme om en gryende bevægelse, der har fået navnet ‘Nuit debout’. Ingen ved, hvad det vil føre til, men den menige franskmand lider af udtalt politikerlede og mener at det politiske system har spillet fallit.

Mig bekendt har det ikke ramt det danske nyhedsbillede endnu. Det er helt nyt. Vi taler om noget, der er startet inden for de senest 10 dage. Helt præcist natten mellem 31. marts og 1. april. Efter endnu en omfattende demonstration den 31. marts mod den franske regerings nye forslag til en arbejdsmarkedsreform, besluttede flere af deltagerne spontant, at de ikke ville gå hjem, men i stedet på fredelig vis ’besætte’ Place de la République i folkets navn. Pladsen er traditionelt stedet, hvor franskmændene samler sig, hvis der er ’noget’. Senest i forbindelse med attentaterne sidste år i januar og november. Og nu altså igen.

Flere og flere slutter sig til, og ‘Nuit debout’*) er en bevægelse – un mouvement – af folk, der har fået nok af det politiske system og mener, det har spillet fallit. Selvom en demonstration mod den nye arbejdsmarkedsreform blev udløseren for bevægelsen, så rækker folks lede ved det politiske system langt videre end protesterne mod reformforslaget. Bevægelsen har indtil videre ikke noget ledelseshierarki. Der er ingen, der bestemmer mere end andre. Alle kan få taletid på Place de la République, hvis de skriver sig op på en liste forud. Så har man 2 minutters taletid, hvor alle lytter. Alt efter, hvilke, interesser, deltagerne har, er de delt ind i grupper (f.eks. klima, pension, fødevarer,  uddannelse…), men derudover er der intet hierarki.  Ingen ved på nuværende tidspunkt, hvad bevægelsen vil føre til, da tingene udvikler sig fra dag til dag. Senest har frivillige oprettet en ’Radio debout’, og bevægelsen breder sig ud i landet, hvor der afholdes lignende forsamlinger i Lyon, Toulouse, Nantes, Lille og Pau. Der er i det hele taget meget i bevægelsen, der minder om den opfordring til indignation over social uretfærdighed, som den tysk-franske modstandskæmper og diplomat Stéphane Hessel udgav i skriftet Indignez-vous ! i 2010 (på dansk Gør oprør!).

Midt i februar blev et udkast til en ny arbejdsmarkedsreform offentliggjort i den franske presse. Bag reformforslaget står arbejdsminister Myriam El Khomri og selvfølgelig regeringen som helhed. Forslaget har vakt et ramaskrig i Frankrig, og særligt fagforeningerne og ungdomsorganisationerne mener, at der er tale om massive forringelser af de eksisterende lønmodtagerrettigheder. Der blev kaldt til omfattende demonstrationer over hele Frankrig. Særligt fagforeningerne var så utilfredse, at de blev inviteret med til forhandlingsbordet da regeringen anerkendte, at forslaget måtte revideres inden det skulle igennem Parlamentet (Nationalforsamling og Senat). Det reviderede forslag blev modereret  til en nogenlunde spiselig størrelse for fagforeningerne. Men der er stadig demonstrationer imod det. Den franske regering forsøger at haste reformforslaget igennem Parlamentet for at få reformen vedtaget inden sommerferien. Og parlamentets behandling af den nye arbejdsreform er ikke færdig endnu, så der er udsigt til nye demonstrationer.

Så et par gode råd, hvis du er i Frankrig den næste tid: Hold afstand hvis du møder en demonstration (de kan godt være voldsomme indimellem) eller prøv at besøge Place de la République og se demokratiet i fri udfoldelse.

Her kan du se billeder og læse en artikel fra TV5 Monde, der giver et overblik over ‘Nuit debout’ bevægelsen.

*) Nuit debout er svært at oversætte til mundret dansk. I vendingen ligger, at demonstranterne holder sig vågne (debout) natten (Nuit) igennem. Debout kan også betyde ‘stå op’, ‘oprejst’ eller ‘stående’.