‘Nuit debout’ – ny protestbevægelse i Frankrig

Eugène Delacroix. La liberté guidant le peuple (1830)

Eugène Delacroix. La liberté guidant le peuple (1830)

Place de la République i Paris har den seneste uge dannet ramme om en gryende bevægelse, der har fået navnet ‘Nuit debout’. Ingen ved, hvad det vil føre til, men den menige franskmand lider af udtalt politikerlede og mener at det politiske system har spillet fallit.

Mig bekendt har det ikke ramt det danske nyhedsbillede endnu. Det er helt nyt. Vi taler om noget, der er startet inden for de senest 10 dage. Helt præcist natten mellem 31. marts og 1. april. Efter endnu en omfattende demonstration den 31. marts mod den franske regerings nye forslag til en arbejdsmarkedsreform, besluttede flere af deltagerne spontant, at de ikke ville gå hjem, men i stedet på fredelig vis ’besætte’ Place de la République i folkets navn. Pladsen er traditionelt stedet, hvor franskmændene samler sig, hvis der er ’noget’. Senest i forbindelse med attentaterne sidste år i januar og november. Og nu altså igen.

Flere og flere slutter sig til, og ‘Nuit debout’*) er en bevægelse – un mouvement – af folk, der har fået nok af det politiske system og mener, det har spillet fallit. Selvom en demonstration mod den nye arbejdsmarkedsreform blev udløseren for bevægelsen, så rækker folks lede ved det politiske system langt videre end protesterne mod reformforslaget. Bevægelsen har indtil videre ikke noget ledelseshierarki. Der er ingen, der bestemmer mere end andre. Alle kan få taletid på Place de la République, hvis de skriver sig op på en liste forud. Så har man 2 minutters taletid, hvor alle lytter. Alt efter, hvilke, interesser, deltagerne har, er de delt ind i grupper (f.eks. klima, pension, fødevarer,  uddannelse…), men derudover er der intet hierarki.  Ingen ved på nuværende tidspunkt, hvad bevægelsen vil føre til, da tingene udvikler sig fra dag til dag. Senest har frivillige oprettet en ’Radio debout’, og bevægelsen breder sig ud i landet, hvor der afholdes lignende forsamlinger i Lyon, Toulouse, Nantes, Lille og Pau. Der er i det hele taget meget i bevægelsen, der minder om den opfordring til indignation over social uretfærdighed, som den tysk-franske modstandskæmper og diplomat Stéphane Hessel udgav i skriftet Indignez-vous ! i 2010 (på dansk Gør oprør!).

Midt i februar blev et udkast til en ny arbejdsmarkedsreform offentliggjort i den franske presse. Bag reformforslaget står arbejdsminister Myriam El Khomri og selvfølgelig regeringen som helhed. Forslaget har vakt et ramaskrig i Frankrig, og særligt fagforeningerne og ungdomsorganisationerne mener, at der er tale om massive forringelser af de eksisterende lønmodtagerrettigheder. Der blev kaldt til omfattende demonstrationer over hele Frankrig. Særligt fagforeningerne var så utilfredse, at de blev inviteret med til forhandlingsbordet da regeringen anerkendte, at forslaget måtte revideres inden det skulle igennem Parlamentet (Nationalforsamling og Senat). Det reviderede forslag blev modereret  til en nogenlunde spiselig størrelse for fagforeningerne. Men der er stadig demonstrationer imod det. Den franske regering forsøger at haste reformforslaget igennem Parlamentet for at få reformen vedtaget inden sommerferien. Og parlamentets behandling af den nye arbejdsreform er ikke færdig endnu, så der er udsigt til nye demonstrationer.

Så et par gode råd, hvis du er i Frankrig den næste tid: Hold afstand hvis du møder en demonstration (de kan godt være voldsomme indimellem) eller prøv at besøge Place de la République og se demokratiet i fri udfoldelse.

Her kan du se billeder og læse en artikel fra TV5 Monde, der giver et overblik over ‘Nuit debout’ bevægelsen.

*) Nuit debout er svært at oversætte til mundret dansk. I vendingen ligger, at demonstranterne holder sig vågne (debout) natten (Nuit) igennem. Debout kan også betyde ‘stå op’, ‘oprejst’ eller ‘stående’.

Måske vil du også synes om:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *