På sporet… #4

Når talen falder på Prousts storværk På sporet af den tabte tid lyder det meget ofte i næste åndedrag: ‘Det er ham med madeleinekagen’. Og lige præcis ‘det med madeleinekagen’ var noget af det, jeg gerne ville finde ud af, da jeg satte mig for at læse værket. Hvorfor er det, at det altid er dét afsnit, der bliver gjort synonymt med hele værket, der, trods alt, fylder flere tusind sider?

Kort fortalt handler afsnittet om, at hovedpersonen en vinterdag kommer frysende hjem. Hans mor tilbyder ham en kop lindeblomstte og en madeleinekage for at få varmen. Han har ikke for vane at drikke te, men idet han tager den første mundfuld med en smule madeleinekage dyppet i, bliver han øjeblikkeligt i erindringen ført tilbage til sin barndom og de søndage, hans tilbragte hos tante Léonie i Combray.

På sporet af den tabte tid er – mere end noget andet – en erindringsroman. Og netop erindringen om madeleinekagen er den port til hele barndomsuniverset, der åbner sig for hovedpersonen, og slår tonen an til resten af værket. Derfor er passagen så vigtig.

Jeg tror, vi alle på et eller andet tidspunkt har oplevet at en lyd, en duft eller en smag har udløst en erindring hos os om noget vi har oplevet tidligere. Og netop erindringer, der aktiveres af sanserne, er noget man arbejder målrettet med i for eksempel ældreplejen. I Den gamle By i Århus er der indrettet en lejlighed fra 1950’erne, netop med det formål at erindringsformidle. Her arbejder man særligt med ældre demente, der ved besøg i lejligheden – med kaffe, kringle, fællessang omkring klaveret mv – får lukket op for ‘glemte’ erindringer, netop ved at man stimulerer deres sanser for at bringe dem tilbage i tiden, så at sige. Det kan du læse meget mere om her.

Og ja – jeg har også prøvet at bage madeleinekager! Og det skal du selvfølgelig ikke snydes for, så opskriften kommer her:

3 æg
200 gr. mel
150 gr. sukker
200 gr. smeltet (det skal være helt smeltet og tyndtflydende!) smør
10 gr. bagepulver
0,5 dl mælk
vanillepulver eller revet citronskal

Jeg brugte et (hånd)piskeris til at blande med, og det fungerer fint.

Mel og bagepulver blandes, og de tre æg tilsættes og røres. Sukkeret tilsættes, derefter mælken og vaniljen/citronskallen. Det smeltede smør tilsættes til sidst i en tynd stråle og blandingen piskes igennem. Dejen bliver relativt tyndtflydende og det skal den være.

Formene smøres med et tyndt lag smør og drysses med et tyndt lag mel (f.eks. gennem en sigte), og dejen hældes i. Den hæver en del så der skal kun fyldes op til lige under kanten af formen. Hvis du bruger samme form til 2. (og 3.) omgang, kan det godt betale sig at vaske formen og smøre den og drysse med mel igen. Kagerne bliver kun pænere af det. Jeg var doven, og det gav smæk i anden omgang kager, der ikke var så nemme at få ud af formen.

Bages i ovnen på 200 grader.

Hvor mange kager du får ud af det og hvor lang tid de skal bage kommer an på, hvor store dine madeleineforme er. Mine forme er lidt i den store ende, så de skulle bage 15 minutter. Jeg fik 24 kager ud af portionen.

Det er faktisk overraskende nemt og hurtigt at lave kagerne. De kan gemmes nogle dage i en tætsluttende kagedåse, men de er bedst når de er friskbagte.

Og lindeblomstteen? Den kan man i dag købe primært i helsekostbutikker. Den dufter og smager af blomster og honning og minder mig om noget, jeg i skrivende stund ikke helt kan få hold på…

Måske vil du også synes om:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *