La rentrée littéraire 2017 #2

Her er tre af efterårets romaner, jeg holder øje med. De er alle tre eksempler på den exofiction, der er fremme i litteraturen, og de er alle tre med på alle de 1. selektions lister, der indtil nu er offentliggjort (Renaudot, Goncourt, Médicis og Femina).

Un certain M. Piekielny af François-Henri Désérable (Gallimard)

Monsieur Piekielny er omtalt i den fransk-litauiske forfatter Romain Garys erindringer La promesse de l’aube. Heri fortæller Romain Gary, hvordan han som barn i Vilnius fik besked på af naboen, at når han mødte store personligheder, skulle han fortælle dem, at “i Store-Pohulankagade i Wilno [Vilnius], boede hr. Piekielny…” Den 30-årige forfatter François-Henri Désérable tog på research i Vilnius for at se, om han kunne finde den Monsieur Piekielny, som Romain Gary aldrig undlod at nævne overfor de store personligheder, han mødte på sin vej. Findes Monsieur Piekielny eller er han en fiktiv karakter? Det er bogens store spørgsmål.

La disparition de Josef Mengele af Olivier Guez (Grasset)

La disparition de Josef Mengele er en roman, der følger i fodsporet på dødslægen fra Auschwitz, Josef Mengele, fra han flygter til Sydamerika efter 2. Verdenskrig til hans død på en strand i Brasilien i 1979. Olivier Guez’ research får rosende ord med på vejen af blandt andet Fnacs bogekspedienter. På forlagets hjemmeside (se linket ovenfor), kan du se og høre Olivier Guez fortælle om arbejdet med bogen.

Nos richesses af Kaouther Adimi (Seuil)

I 1936 åbnede Edmond Charlot en lille boghandel og forlag i Algeriets hovedstad Algier, der blev kaldt Nos vraies richesses. En af de første tekster, han udgav, var af den dengang ukendte forfatter Albert Camus. Disse virkelige begivenheder danner udgangspunktet for den fransk-algierske forfatter Kaouther Adimis roman Nos richesses. I 2017 skal en ung studerende tømme og male en gammel boghandel i Algier, fordi den skal laves om til en butik, der sælger beignets. En roman om litteraturens rolle i livet – og i Algeriet.

Måske vil du også synes om:

Nationalforsamlingen + Senatet = Parlamentet(!)

fransk-præsidentvalg-2017Jeg hører en del radio om morgenen. Det gjorde jeg også i går, da resultaterne fra 2. runde af det franske valg blev sendt ud i den danske æter:

Gennemstillet international korrespondent direkte fra Paris: “…gårsdagens valg til parlamentet… bla-bla-bla… Macron får sit absolutte flertal i parlamentet…bla-bla-bla… flere kvinder i parlamentet… 75% udskiftning i parlamentet…bla-bla-bla”

Imellem de direkte indslag blev udsagnene ‘valg til det franske parlament’ og ‘Macron får absolut flertal i parlamentet’ osv gentaget flere gange af værterne i studiet.

Undskyld, hvis jeg er ude i noget flueknepperi her, men jeg havde forventet, at journalister havde styr på den slags.

Nej, der har ikke været valg til (hele) parlamentet, men kun til det ene kammer: De 577 pladser i Nationalforsamlingen – Assemblée Nationale.

Nej, Macron har ikke fået absolut flertal i parlamentet, men kun (og vigtigst!): I Nationalforsamlingen.

Nationalforsamlingen har til huse i Palais Bourbon, den statelige bygning med søjler der ligger på venstre Seinebred, lige ved Pont de la Concorde.

Det andet kammer, Senatet, har til huse i Jardin du Luxembourg, i det store palæ, der ligger i havens nordlige ende.

Der er direkte valg til Nationalforsamlingens 577 pladser.

De 348 senatorer i det franske Senat bliver valgt indirekte (af valgmænd – Grands électeurs), og for 6 år ad gangen, med halvdelen af senatorerne på valg hvert tredie år.

De to kamre – Nationalforsamlingen og Senatet – udgør tilsammen Parlamentet: Frankrigs lovgivende magt.

Men jo, det er rigtigt at der rent faktisk er blevet valgt flere kvinder ind i Nationalforsamlingen: 223 af de 577 pladser er gået til kvinder.

Og jo, præsident Macron får sit absolutte flertal i Nationalforsamlingen, idet hans parti La République en Marche ! i alliancen med partiet MoDem (Mouvement Démocrate) får 350 af de 577 pladser.

Og så blev der slået ihvertfald to rekorder: Omkring 75% af de 577 pladser i Nationalforsamlingen er nyvalgte, og i den mere triste ende var mindre end halvdelen af de stemmeberettigede ved valgurnerne i 2. runde, kun godt 42,50%.

Så nu skal præsidenten, regeringen og det samlede parlament i arbejdstøjet for at få løst alle problemerne. Først og fremmest en ny arbejdsreform.

Måske vil du også synes om:

Valg til den franske Nationalforsamling

fransk-præsidentvalg-2017De franske vælgere er ved at være trætte af at skulle til stemmeurnerne.

I går blev 1. runde af valget til det ene af Parlamentets to kamre – Nationalforsamlingen – afholdt, og stemmeprocenten var historisk lav. Det anslås i skrivende stund (søndag aften), at godt 51% af vælgerne afstod fra at stemme i går.

I modsætning til de danske valg, hvor man både kan stemme personligt, på et parti eller på en liste, stemmer franskmændene kun personligt. Det franske valgprincip hedder Uninominal majoritaire à deux tours. Uninominal betyder, at man kun kan stemme på et navn – altså personligt. Majoritaire betyder ‘flertal’, dvs kandidaten skal have mindst 12,5 procent af de afgivne stemmer i den pågældende valgkreds for at gå videre til 2. runde. Deux tours betyder ‘to runder’.

Der skal vælges 577 nye medlemmer af Nationalforsamlingen. En for hver af valgkredsene: 566 i Frankrig og 11 valgkredse, der dækker franskmænd i udlandet. Franskmændene i udlandet stemte 1. runde forskudt, og stemte allerede sidste søndag (For eksempel i den franske valgkreds, der dækker Skandinavien/Nordeuropa). En valgkreds følger ikke kommune- eller departementsgrænser, men er inddelt efter antal indbyggere: cirka 120.000.

Tidligere har det været sådan at borgmestre, regionalrådsmedlemmer eller lignende har kunnet have både deres lokale mandat og et mandat som deputeret i Nationalforsamlingen. Som noget nyt ved dette valg er den konstellation ikke længere mulig. En folkevalgt i Frankrig kan ikke både være for eksempel borgmester og parlamentsmedlem. Det har betydet et farvel til en hel del deputerede, der ikke har genopstillet til Nationalforsamlingen, fordi de allerede havde en folkevalgt stilling i deres lokalområde.

I følge meningsmålingerne ser det lige nu ud til, at præsident Macron vil få sit absolutte flertal (289 mandater). Men der er en hel uge til 2. og afgørende runde, og det er ikke utænkeligt, at de andre partier kan få mobiliseret sofavælgerne.

Måske vil du også synes om:

Primærvalg i Frankrig #1

fransk-præsidentvalg-2017Knap er det amerikanske præsidentvalg overstået, før verdens øjne vender sig mod det franske. Det finder sted i foråret 2017, nærmere bestemt 23. april og 7. maj.

Men inden da skal flere af de franske kandidataspiranter igennem en række primærvalg, et udskilningsløb, så kun een kandidat fra hvert parti eller sammenslutning af partier kan stille op til første runde af det “rigtige” præsidentvalg den 23. april.

Nogle partier har allerede nomineret deres kandidat, for eksempel Lutte Ouvrière (Nathalie Arthaud) og Europe Ecologie les Verts (Yannick Jadot) fra venstrefløjen, og Front National (Marine Le Pen) på højrefløjen.

Men store partier som præsident Hollandes Parti Socialiste og dets ‘allierede’, og højrefløjspartiet Les Républicains (med blandt andre den tidligere præsident Nicolas Sarkozy og Bordeaux’ borgmester Alain Juppé) skal igennem primærvalg, for at deres lister med de mange præsidentkandidataspiranter kan kortes ned til en fra hvert parti.

Socialistpartiets primærvalg finder først sted til januar, men på søndag den 20. november afvikles første runde af Les Républicains’ primærvalg, og søndagen efter, den 27. november, afvikles anden runde. Herefter ved vi, om det bliver Nicolas Sarkozy, Alain Juppé, Nathalie Kosciusko-Morizet, François Fillon, Jean-François Copé, Bruno Le Maire eller Jean-Frédéric Poisson der skal være præsidentkandidat for Les Républicains.

De åbne primærvalg i Frankrig er noget relativt nyt i det politiske landskab. Indtil 2012 var primærvalgene i partierne lukkede, det vil sige at den endelige præsidentkandidat blev valgt indenfor partiorganisationen (som for eksempel i USA). I 2012 valgte Socialistpartiet som det første parti at afholde et åbent primærvalg, hvor alle franskmænd, der var indskrevet på valglisterne, kunne stemme. Det kan du læse meget mere om her på statsadministrationens hjemmeside. Til det kommende præsidentvalg har tre partier (eller partisammenslutninger) valgt at afholde åbne primærvalg: Europe Ecologie les Verts, hvor Yannick Jadot blev valgt som partiets præsidentkandidat i sidste uge, Les Républicains, og le Parti Socialiste.

Her kan du se avisen Le Mondes visualisering af de franske præsidentkandidat(aspirant)er. Jeg har tidligere linket til siden, der giver et godt overblik. Her kan du læse mit blogindlæg om en af de indledende meningsmålinger til det kommende præsidentvalg.

God weekend :)

 

Måske vil du også synes om: