Slottene i Loiredalen

Loiredalen var de franske konger og dronningers foretrukne opholdsted længe før Versailles blev bygget. Mere end tyve slotte ligger der mellem Orléans og Nantes, og der er historisk vingesus og fransk arkitektur og kultur for alle pengene, nærmest uanset hvilke(t) slot(te), man vælger at besøge.

I sommers besøgte vi tre af de mest berømte. Det var tre meget store – og meget forskellige – oplevelser, og særligt Chambord havde jeg set frem til at besøge. Her får du samlet de tre artikler, jeg skrev om vores besøg.

God læselyst og god weekend :)!

Chambord – Renæssancekongens jagtrevir

Chenonceau – fra kongelig renæssance til modstandsbevægelsens flugtvej

Det royale slot i Blois

 

 

Måske vil du også synes om:

Chambord – Renæssancekongens jagtrevir

Det er det samme hvert år. Vi ankommer på ferie fra de køligere, nordiske temperaturer og er ikke vant til en regulær hedebølge. Kæreste har ellers fuldstændig styr på det med vejret på sin iPhone. Alligevel startede vi ud med lange bukser og t-shirt den morgen. Da vi steg ud af bilen på den store parkeringsplads ved Chambord slottet mærkede vi med det samme, at det var et virkeligt dårligt tøjvalg. Klokken var knap 11, og termometret havde allerede rundet de 30 grader. Læs mere

Måske vil du også synes om:

François I og slaget ved Marignan

François_Ier_LouvreI Frankrig mindes man i disse dage 500-året for Slaget ved Marignan, hvor den franske konge François Ier vandt en vigtig sejr.

Nå, og hvad så, er man tilbøjelig til at tænke… Hvorfor mindes franskmændene et slag der fandt sted for 500 år siden?

François Ier var netop kommet på tronen som knap 21-årig i januar 1515, efter at den gamle konge, Louis XII, døde. Den gamle konge havde været i gang med at forberede endnu en krigskampagne for at gøre krav på hertugdømmerne Milano og Napoli, som den franske trone mente at have arveret til. Da François Ier kom til magten havde han behov for at konsolidere sin legitimitet, dels på grund af sin unge alder men også fordi han ikke var tronarving i direkte linje. Han fortsatte derfor forberedelserne til krigskampagnen for at vinde hertugdømmet Milano tilbage – og vandt.

Sejren var vigtig dengang, da den konsoliderede hans legitimitet som konge, men også fordi en stor del af Italien kom ind under den franske trone igen. Efter Hundredårskrigen, der sluttede i 1453, var Frankrig ved at rejse sig igen, og med François Ier’s tronbestigelse og sejren i Marignan var der også åbnet for Renæssancens opblomstring i Frankrig, direkte importeret fra Italien, så at sige. Historisk set havde slaget ikke den store betydning, men der blev grundlagt en nationalmyte omkring François Ier som kongen, der trak Frankrig ud af den mørke Middelalder og ind i Renæssancen. Sikkert godt hjulpet på vej af den tids royale propaganda, der skulle sikre hans popularitet i befolkningen.

I historiebøgerne er François Ier generelt beskrevet som renæssancekongen der var mæcen og kulturelsker, og især fremmede og støttede de italienske renæssancestrømninger inden for kunst og litteratur. Særligt Leonardo da Vinci skulle have haft en særlig plads ved François’ hof. François Ier er bygherren bag mange af slottene i Loire-dalen, hvor det især er slottet Chambord, der som regel fremhæves som det smukkeste eksempel på et renæssanceslot. Det vides ikke, hvem der er arkitekten bag slottet, men nogle historikere mener, at der er tegn på inspiration fra Leonardo da Vinci, blandt andet den dobbelte spindeltrappe som slottet er berømt for. Det kan dog nok kun have været inspiration, for Leonardo da Vinci døde i maj 1519 (i Frankrig), og bygningen af Chambord slottet blev først påbegyndt i september 1519.

Så det er nok snarere på grund af myten om renæssancekongen, at der bliver brugt spalteplads på 500-året, end det er fordi sejren var historisk vigtig. Revolutions-tiåret fra 1789 og frem har for eksempel haft langt større betydning for det franske samfund end slaget ved Marignan for 500 år siden.

Hvis du vil vide mere, kan du  her læse en meget lang og informativ artikel om François Ier, slaget ved Marignan og hans 32-årige regenstid. Artiklen er spækket med informative videoer (på fransk, med tydelig udtale), som beskriver mange facetter af kongen.

 

Måske vil du også synes om: