Chambord – Renæssancekongens jagtrevir

Det er det samme hvert år. Vi ankommer på ferie fra de køligere, nordiske temperaturer og er ikke vant til en regulær hedebølge. Kæreste har ellers fuldstændig styr på det med vejret på sin iPhone. Alligevel startede vi ud med lange bukser og t-shirt den morgen. Da vi steg ud af bilen på den store parkeringsplads ved Chambord slottet mærkede vi med det samme, at det var et virkeligt dårligt tøjvalg. Klokken var knap 11, og termometret havde allerede rundet de 30 grader.

Vi bevæbnede os med vandflasker og frokost, og begav os med strømmen af turister mod indgangen til parken, forbi informationscentret og cafeerne og langs med slottets voldgrav, indtil vi stod foran indgangsporten. Solen brændte i det hvide grus, og varmen flimrede over den gigantiske græsplæne foran slottet. Den obligatoriske sikkerheds- og taskeundersøgelseskontrol var hurtigt overstået, og selv om der var mange besøgende, var der ikke synderligt med kø ved billetlugen.

Chambord er stort. Meget stort.

Et renæssancemesterværk

Allerede nogle kilometer inden vi kommer til selve slottet, passerer vi parkens – eller rettere landområdets – ydermur. Chambords knap 55 kvadratkilometer store domæne (det svarer til omtrent halvdelen af Paris’ areal indenfor la périphérique!) er indhegnet af en 32 km lang mur hele vejen rundt. Det gør parkområdet til Europas største, indhegnede park.

Det var François 1. – Renæssancekongen – der i 1519 begyndte opførelsen af Chambord, der er et arkitektonisk renæssancemesterværk. Udefra ligner slottet et virvar af tårne og spir, men grundkonstruktionen er stram og strengt symmetrisk. En kvadrat med et tårn i hvert hjørne udgør selve slottet. Centralt i kvadraten er den dobbelte vindeltrappe, der går hele vejen op til taget, hvorfra der er vid udsigt over haverne og parkens skove. Den dobbelte vindeltrappe slutter i et prægtigt tårn, slottets højeste og kronet med den franske lilje.

Det indre, kvadratiske slot er omgivet af en rektangulær, lav fæstningsmur, også med et tårn i hvert hjørne. Den nordvestlige fæstningsmur er bygget sammen med den indre kvadrats nordvestlige side og er bygget i højden. Fløjen huser blandt andet kongens gemakker og en kirke, og vender ud mod haveanlægget. I gården på indersiden af den nordvestlige fløj står endnu to vindeltrapper, der i hvert deres hjørne snor sig om sig selv hele vejen op til fløjens tagetage.

Det er stramt komponeret og alligevel fuldstændig overdådigt smukt.

Slottet

Vi går op ad hovedtrappens få trin, og står i slottets stueetage. Etagen bærer præg af, at det udstrakte terræn omkring slottet i høj grad var jagtrevir. Der er bemærkelsesværdigt meget adgang til de forskellige rum. På første etage ligger de kongelige privatgemakker, og på anden etage, det indre slots øverste, går slottets jagthistorie igen. Det er også her, vi finder de hvælvede lofter med salamanderrelieffer – François 1.s emblem – og store F’er i relief.

Vi fortsætter ad et af den dobbelte vindeltrappes to forløb det sidste stykke op, og står pludselig i den bagende sol på slottets tagterrasse. Skrigende mursejlere i akrobatiske flyvninger mellem tårnene jagter fluer og andre insekter.

Man kan gå hele vejen rundt på tagterrassen og beundre de mange tårne og den vidstrakte udsigt til alle verdenshjørner. Sammen med den centrale vindeltrappe med de to parallelle trappeforløb, der snor sig om hinanden hele vejen op til taget, uden på noget tidspunkt at krydse hinanden, er slottets clou er helt klart udsigten fra tagterrassen til alle verdenshjørner.

Leonardo da Vinci

Inviteret af François 1. boede Leonardo da Vinci på slottet Château du Clos Lucé i byen Amboise, omtrent 50 kilometer sydvest for Chambord, fra 1516 til sin død i 1519. Kongen havde udnævnt ham sin personlige maler, ingeniør og arkitekt.

Der hersker usikkerhed om, hvor stor da Vincis indflydelse på slottets arkitektur var, men det menes, at hans ideer ligger bag den dobbelte vindeltrappe. Chambords egne officielle tekster (brochurer, hjemmeside osv) er dog særdeles tilbageholdende med at tilskrive Leonardo da Vinci æren af noget som helst ved Chambord, men holder sig til at lade hans tilstedeværelse på egnen svæve over stedet.

Det er sjældent, at et slot står fikst og færdigt i en konges regeringstid. Mange slotte er bygget om, udvidet eller bygget færdige af senere monarker, og det er også tilfældet med Chambord. Louis XIV færdiggjorde slottet i 1680erne (omtrent samtidig med Versailles), men med respekt for de oprindelige renæssanceideer, og det er med til at gøre Chambord til så unik en oplevelse.

Vi brugte næsten tre timer inde på selve slottet og var pænt overophedede af den bagende varme og de lange bukser, da vi kom ud. Efter en tiltrængt kop kaffe satte vi os i skyggen en times tid, og det hjalp gevaldigt. På ferien sidste år tog vi 600+ billeder med vores mobiltelefoner. I år havde vi et rigtigt kamera med. Noget af tiden i skyggen brugte vi på at lege med telelinsen. På et par hundrede meters afstand fik vi indfanget den franske lilje på toppen af tårnet over den dobbelte vindeltrappe, en gruppe kinesere med parasoller midt i den bagende sol på plænen foran slottet, og heste og ryttere klædt i renæssancedragter, der skulle lokke tilskuere til rideshowet i de nærliggende stalde.

Det praktiske…

Hele området er kæmpestort, og vil man ikke bruge 4-6 timer på og omkring slottet, kan man køre i bil lige forbi fronten og få et billede af slottet på afstand. Det koster først penge når man står ved slottets port og vil indenfor. En voksenbillet koster 13€.

Der er gode parkeringspladser, og parkering koster 6€ for en dag.

Der er fri adgang i det store naturområde, der omgiver slottet, og mulighed for lange vandreture og cykelture i skovene. Omkring slottet kan man desuden leje ikke bare cykler men også el-golfbiler og både, hvis man har lyst til en rotur i kanalerne omkring slottet. Der er også mulighed for en tur i hestevogn.

Billetter til rideshowet i staldene købes separat og koster 14,50€.

Chambords hjemmeside kan man købe en kombibillet til 25€, der inkluderer adgang til slottet og den franske have, rideshowet og en Histopad, der kombinerer en audioguide med 3D visualiseringer på en tablet.

Der er nok at lave til en hel dag på Chambord, hvis man har tid og lyst.

Måske vil du også synes om:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *