Dagens indlæg er ret personligt, så hvis du ikke gider bruge tid på den slags, så er det ikke i dag, du skal scrolle videre og læse med. Nu er du advaret.
For nogen tid siden fik jeg at vide af en karriererådgiver, at hun syntes jeg skulle tage mit arbejde med bloggen ud af mit CV, “for den slags nørderi med fransk er jo ikke interessant i professionel sammenhæng”.
Nogenlunde sådan faldt ordene.
Den har jeg tygget en del på siden, for jeg bruger selv ordene ‘nørd’ og ‘nørderi’, men i en langt mere positiv betydning end visse andre, åbenbart. For mig er nørderi lig med passion. At bruge tid på at fordybe sig i noget, man virkelig brænder for og synes er spændende. Og så er det i min optik lige meget om det er håndarbejde, bøger, brandbiler, haven, mønter, madlavning eller noget helt syvende, ottende eller niende. Hvis du brænder for det og det giver dig livskvalitet, så respekt herfra!
Nogle gange i livet rammer man en mur med så voldsom kraft at man er nødt til at tage tælling, inden man kan komme videre. Og som regel er man ved samme lejlighed nødt til at tage bestik af skaderne og af situationen, så man kan (forsøge at) få et overblik over, hvad der skal smides ud, hvad der kan bygges op igen og hvad der kan bygges videre på. Det sker for en del af os på et eller andet tidspunkt i livet. Det skete for mig sidste år. Det er den baggrund, bloggen er udsprunget af. Et stopskilt af de helt store. Og bloggen blev min mentale redningsplanke.
Jeg har i flere år haft et godt job, med dejlige kolleger, hvor jeg brugte hele spektret af mine opbyggede kompetencer. Undtagen det franske. Men da jeg ramte muren blev en tilbagevenden til min passion for det franske det, der reddede mig. Og med bloggen bygger jeg videre på allerede erhvervede kompetencer, og opbygger et væld af nye. En kommende arbejdsgiver kan da kun være interesseret i at jeg laver noget, jeg brænder for. Og hvis ikke, så er det ikke min nye arbejdsgiver.
Så gu’ vil jeg ej tage blogarbejdet ud af mit CV. Tværtimod!
Undskyld, men det var jeg lige nødt til at sige højt…
Nå, men nok fra mig om det personlige. I morgen tager vi en tur til Caribien igen, vil du med?
Kære Jette
Godt du fik det ud! for du har evig ret i dine betragtninger.
TAK Jens Peder :)!
Det var da en underlig bemærkning fra en karrierrerådgiver. Måske er “nørderi med fransk” ikke relevant for din branche, men dit arbejde med bloggen trækker på nogle menneskelige egenskaber, som er relevante i alle jobs: omhu, passion og gode kommunikationsevner kan være lidt fluffy begreber at påvise, men det kan du jo ved at henvise til bloggen :)
Godt at du tør stå ved det du brænder for!
Tak Anna :)! Det er netop kompetencer som formidling, kommunikation og viden om de helt lavpraktiske ting omkring bloggens ‘maskinrum’, jeg vil kunne bruge fremover.
Kære Jette.
Jeg læste dit indlæg flere gange og undrede mig mere og mere. Du er uddannet cand. mag. i fransk, og så laver du en blog om fransk kultur og sprog og får efterfølgende at vide, det er irrelevant. Undskyld men tror du ikke din karrierrådgiver skal have set sit eget cv efter i sømmene, for jeg tror der mangler nogle opdateringer (og kvalitet).
Jeg var i mange år chef i det offentlige og har været med til at ansætte mange mennesker i årenes løb. Jeg vil gerne sætte streg under mennesker. Jeg ansatte sgu ikke regneark! Det vigtigste for mig var, at de mennesker havde “bredde”, evnen til at tilegne sig ny viden og evnen til at samarbejde med mange mennesker. Hold kæft hvor har jeg været ved at falde i søvn over ligegyldige ansøgninger med ligegyldige cv’er.
Kære Mogens, jeg har “fyret” vedkommende, men på det tidspunkt, hvor ordene faldt, var jeg ikke i stand til selv at mærke efter, hvad der var rigtigt for mig. Det er jeg nu! (Og en kommende arbejdsgiver vil ikke være i tvivl om det). Tak for dit indspark :)!