Det er i dag 1 år siden, jeg skrev det første indlæg til bloggen.

Ideen med at starte en blog om Frankrig kom sådan ret meget ud af det blå på en lang biltur, hvor jeg havde tid til at tænke. Eller rettere: Hvor jeg var så nedkørt af stress, at alle tankefiltre var slået fra. Vi havde lige været på en forlænget weekend “hjemme” i Saint-Emilion, og i dagene efter stod det krystalklart for mig, at det franske havde været fraværende i mit liv for længe, og at jeg havde så meget viden der lå ubenyttet hen på en hylde i mit hoved. Frankrig skulle tilbage i min dagligdag. I løbet af en uges tid havde jeg fået alle de praktiske ting på plads, og skrev det første indlæg 30. maj 2015.

Jeg har ikke set mig tilbage siden, det har været en fest hele vejen igennem, og jeg elsker det!

Jeg er endnu ikke så avanceret en blogmutter at jeg kan kaste gaver i grams når noget skal fejres. Det kommer måske en dag. Måske ikke. I stedet får I her top 3 over de mest læste og delte indlæg på bloggen det seneste år:

1. Connaissances’ læsere er tydeligvis lige så meget gourmands som mig: Indlægget om Frédéric Terrible og hans masterclass kursus i, hvordan man laver en rigtig tarte au citron fik blogstatistikken til at eksplodere, og indlægget blev det suverænt mest læste og delte det seneste år.
2. Indlægget om A Mano, butikken i Aarhus med de marokkanske mosaikborde synes I også var spændende, og
3. Dorothées indlæg om franskmænd og danskere, og de kulturforskelle, hun som herboende franskmand oplever, ramte også top 3 over de mest læste og delte indlæg.

Connaissances’ læserskare vokser støt og roligt måned for måned, og det er jeg utroligt taknemmelig for! Så et dybtfølt TAK fra mig til jer for at synes godt om, dele og kommentere på de emner, jeg skriver om. Det bekræfter mig i, at jeg har ramt noget som mange kan lide, og jeg vil fortsætte med at gøre mig umage med at skrive interessante indlæg om stort og småt fra Frankrig og den frankofile verden.

Dagens indlæg er ret personligt, så hvis du ikke gider bruge tid på den slags, så er det ikke i dag, du skal scrolle videre og læse med. Nu er du advaret.

For nogen tid siden fik jeg at vide af en karriererådgiver, at hun syntes jeg skulle tage mit arbejde med bloggen ud af mit CV, “for den slags nørderi med fransk er jo ikke interessant i professionel sammenhæng”.

Nogenlunde sådan faldt ordene.

Den har jeg tygget en del på siden, for jeg bruger selv ordene ‘nørd’ og ‘nørderi’, men i en langt mere positiv betydning end visse andre, åbenbart. For mig er nørderi lig med passion. At bruge tid på at fordybe sig i noget, man virkelig brænder for og synes er spændende. Og så er det i min optik lige meget om det er håndarbejde, bøger, brandbiler, haven, mønter, madlavning eller noget helt syvende, ottende eller niende. Hvis du brænder for det og det giver dig livskvalitet, så respekt herfra!

Nogle gange i livet rammer man en mur med så voldsom kraft at man er nødt til at tage tælling, inden man kan komme videre. Og som regel er man ved samme lejlighed nødt til at tage bestik af skaderne og af situationen, så man kan (forsøge at) få et overblik over, hvad der skal smides ud, hvad der kan bygges op igen og hvad der kan bygges videre på. Det sker for en del af os på et eller andet tidspunkt i livet. Det skete for mig sidste år. Det er den baggrund, bloggen er udsprunget af. Et stopskilt af de helt store. Og bloggen blev min mentale redningsplanke.

Jeg har i flere år haft et godt job, med dejlige kolleger, hvor jeg brugte hele spektret af mine opbyggede kompetencer. Undtagen det franske. Men da jeg ramte muren blev en tilbagevenden til min passion for det franske det, der reddede mig. Og med bloggen bygger jeg videre på allerede erhvervede kompetencer, og opbygger et væld af nye. En kommende arbejdsgiver kan da kun være interesseret i at jeg laver noget, jeg brænder for. Og hvis ikke, så er det ikke min nye arbejdsgiver.

Så gu’ vil jeg ej tage blogarbejdet ud af mit CV. Tværtimod!

Undskyld, men det var jeg lige nødt til at sige højt…

Nå, men nok fra mig om det personlige. I morgen tager vi en tur til Caribien igen, vil du med?