I rækken af de franske, oversøiske områder er vi nået til Wallis-et-Futuna, der ligger så langt væk fra det kontinentale Frankrig som man næsten kan komme. I Stillehavet, godt 2000 kilometer nord for New Zealand og godt og vel 500 kilometer vest for Amerikansk Samoa ligger Wallis-et-Futuna, der består af tre mindre øer: Futuna og Alofi, der ligger cirka 200 kilometer syd for øen Wallis, hvor Wallis-et-Futunas hovedby, Mata’utu, ligger. De tre øers samlede areal udgør ca. 140 km2 – Wallis er knap 76 km2, Futuna godt 46 km2 og Alofi er knap 18 km2 stor. Til sammenligning er danske Læsø omkring 110 km2, mens Fanø er knap 60 km2.
Den lille øgruppe består af tre bittesmå kongedømmer, der er sammenfaldende med det Collectivité d’outre-mer under den franske stat, som de tre øer udgør. Øen Wallis (Uvéa på lokalsproget) er det ene af dem, og Futuna er delt i to små kongedømmer. Den franske stat er repræsenteret i øgruppen med en præfekt, mens lokalsamfundet har to repræsentanter i det franske parlament: 1 senator og 1 medlem af Nationalforsamlingen.
Futuna og Alofi blev opdaget af hollænderne i starten af 1600-tallet, men det var først i 1768 at den franske opdagelsesrejsende Louis-Antoine de Bougainville gik i land på Futuna under sin jordomsejling. I 1766 blev Wallis opdaget af englænderne, da kaptajn Samuel Wallis gik i land. Øerne var ret uinteressante i europæisk perspektiv, og først i 1830’erne nåede de katolske missionærer frem, og få år senere var øerne omvendt til katolicismen. I 1880’erne bad først overhovedet på Wallis om fransk protektorat, og nogle år senere bad også de to konger/høvdinge på Futuna om fransk protektorat. Siden har øerne hørt til den franske stat, og i forhold til den franske kolonihistorie er det en ret atypisk historie.
Satellitbillede af Futuna og Alofi
For turisten ligger Wallis-et-Futuna meget langt væk. Næsten så langt væk, man overhovedet kan komme fra Danmark. Det kan godt lade sig gøre at flyve til både Wallis og Futuna, men man skal væbne sig med tålmodighed. På godt et døgn kan man via to flyskift lande i Noumea i fransk Ny-Caledonien. Herfra er der lokalfly et par gange om ugen til Wallis – det er en tur på ca 5 timer…. Så har man sat sig for at rejse så langt, er det nok en god ide at sætte mere end en uge eller to af til det.
Men når man så først er nået frem er der gode indkvarteringsmuligheder og bountystrande for alle pengene. De fleste vil måske vælge at blive på Wallis, men vil man videre til Futuna er det yderligere en times flyvning. Og hvad kan man så lave på Wallis, altså ud over at ligge på stranden? Tilsyneladende ikke så meget. Her kan du læse en morsom beskrivelse (på fransk) af, hvad der er at tage sig til på øen. Blogindlægget er nogle år gammelt, så det kan jo være at tingene har udviklet sig siden. Her kan du se en lokal guide til Wallis, med de fineste billeder, men det ser ud til at turismen på Wallis-et-Futuna stadig har en del udvikling foran sig, hvis de lokale overhovedet er interesserede i at blive overrendt. Man kunne have en formodning om at det ikke er tilfældet…
Billeder: Wiki Commons
Seneste kommentarer