Dheepan

Foto: Paul Arnaud - Why Not Productions

Foto: Paul Arnaud – Why Not Productions

Den franske film Dheepan, der er instrueret af Jacques Audiard, vandt Guldpalmen ved Cannes Filmfestival sidste år, og fik 7 nomineringer til Césaruddelingen for nylig (hvor Sidse Babett Knudsen, i parentes bemærket, løb med prisen for bedste kvindelige birolle i filmen Hermelinen, som vi får at se til Franske Film Mandage sidst i maj). Den anmelderroste film havde fransk premiere i august sidste år og dansk premiere i onsdags, så da jeg fik en invitation* til at komme ind og se Dheepan, sagde jeg selvfølgelig ja tak.

Filmen starter under den Sri Lankanske borgerkrig, hvor den tidligere soldat Dheepan i en flygtningelejr sættes sammen med en kvinde og en pige, han ikke kender, for at flygte til Europa under påskud af, at de er en familie. De ender i Frankrig, hvor løgnen om “den lille familie” får dem igennem immigrationsmyndighedernes interviews, og de bliver placeret i en forstad til Paris, i måske en af de værste banlieues, man kan forestille sig. Boligblokkene, som bliver filmens sceniske baggrund, skildrer virkeligheden på det franske samfunds absolutte bund, i en forstad hvor den lokale mafia styrer et parallelsamfund. Her skal den lille “familie” forsøge at få en dagligdag i et nyt land til at fungere. Dheepan bliver den nye vicevært for nogle boligblokke, hvor rivaliserende mafiabander kæmper om herredømmet. Sideløbende hermed kæmper de med sproget og forsøget på at finde sig til rette i et nyt land. Det går langsomt fremad, og på et tidspunkt i filmen er der nærmest idyl: De er på picnic med andre tamiler i lokalsamfundet, de lader til at have fundet sig til rette med hinanden som familie, men samtidig lurer noget grumt i baggrunden. Dheepan bliver opsøgt af fortiden, og i den rå ghetto de bor i udløser det alle hans overlevelsesinstinkter fra krigen som soldat. Efter et skuddrama mellem de rivaliserende bander, som hans “kone” og “datter” fanges i , vil “konen” videre til England, hvor hendes kusine bor. Dheepan vil ikke med, men på et tidspunkt er voldshandlingerne mellem de rivaliserende bander eskaleret i en grad, så han selv bliver dybt involveret.

Filmens synsvinkel ligger hos de tre hovedpersoner, der kommer så langt væk fra deres egen kultur som det næsten er muligt at komme, og forsøger at skabe sig et nyt og bedre liv i et for dem fuldstændig fremmedartet land med mærkelige skikke og handlemåder, som de slet ikke forstår. I et interview med France Culture, som du kan høre her, fortæller filmens instruktør, Jacques Audiard, at Dheepan er delvist inspireret af den franske oplysningsfilosof Montesquieus Lettres persanes (Persiske breve**). Lettres persanes er i grove træk en fortælling om to persere, der i 1700-tallet rejser fra Persien til Paris, hvorfra de beretter om dette mærkelige folk og deres sæder og skikke. Hovedtemaet er blikket udefra, altså hvordan folk fra en helt anden kultur betragter den franske levevis. Men romanen er samtidig et spejl, som Montesquieu holder op for læseren (franskmanden anno 1711-1721), så denne kan se (og reflektere over), hvordan det franske samfund fungerer. Der er meget langt fra de filosofiske betragtninger der udfoldes i Lettres persanes til filmen Dheepan, men genklangen af temaet om et spejl, der holdes op for filmgængeren for at vise forstædernes rå virkelighed fra et udefrakommende perspektiv, er til stede.

På denne baggrund står et andet af filmens hovedtemaer, nemlig hvordan tre for hinanden ukendte mennesker udadtil skal lade som om de er en rigtig familie, og hvordan de prøvelser, de gennemgår undervejs, langsomt skaber den samhørighed som er i en ‘rigtig’ familie, og hvordan deres følelser for hinanden langsomt udvikles i positiv retning.

Dheepan er en barsk beretning om forsøget på at skabe et nyt og bedre liv et andet sted, og skuespillernes præstationer står stærkt og troværdigt. Vi ser, hvad de tre nyankomne ser, og er lige så uforstående som dem, for detaljerne i begivenhederne bliver ikke udpenslet. Vi kan kun gisne om detaljerne, som de gør. Hvis man kan tale om at filmen er en kommentar til noget, er den snarere en kommentar til virkeligheden i de parisiske forstæder, end den er en kommentar til den flygtningekrise, Europa i øjeblikket står i.

Filmen spiller i Øst for Paradis i Aarhus og Grand Teatret i København, og varer 1 time og 54min. Med danske undertekster.

* Jeg var inviteret i biografen af Camera Film, den danske distributør af Dheepan.

** Hvis der sidder en forlagsredaktør og læser med her, og som synes det er en fremragende ide at få udgivet Montesquieus Lettres persanes på dansk, så giv lige lyd! Jeg er i fuld gang med at oversætte, men har ikke fundet et forlag endnu…