Måske har du bemærket, at frekvensen af blogindlæg er gået en anelse ned på det seneste? Fra en 3-4 stykker om ugen til 2-3? Bare rolig. Der er ikke tale om, at jeg er ved at være træt af at blogge eller er ved at løbe tør for emner at skrive om. Men jeg arbejder på fuld tid ved siden af bloggeriet i øjeblikket, og mine kvalitetskrav til et blogindlæg, holdt op imod det faktum at der kun er 24 timer i døgnet, gør altså, at publikationsfrekvensen lige er dalet en anelse. Det kunne selvfølgelig være fantastisk, hvis jeg kunne leve af bloggen alene, men det scenarie ligger et stykke ude i fremtiden. Og jeg gider ikke have reklamebannere på bloggen.
Men altså. Der er ikke helt påskeferie på bloggen endnu. Faktisk skal min uge bruges til at skrive blogindlæg og læse bøger – når vi altså ikke lige har nogle haveprojekter, der kalder. Men nogle gange bliver et blogindlæg, der allerede er undervejs og kun mangler den sidste afpudsning (som det, du skulle have haft i fredags), overhalet af vigtigere ting. Som for eksempel at spise is i forårssolen på Amager Strandpark med Kæreste og det ene af mine yngstebørn.
Der var dog et franskrelateret indslag i gårsdagens tur til København. Jeg havde aftalt et interview med Baptiste Boryczka, forfatteren til Korzen og Café Krilo. Jeg har kendt ham i knap et par år og har korresponderet jævnligt med ham. Men bortset fra et hurtigt bonjour til et arrangement på Institut français i september 2015 har vi aldrig, sådan rigtigt, haft en samtale. Det fik vi lavet om på i går. Og jeg fik blandt andet svar på, hvorfor det var i København og ikke alle mulige andre, eksotiske steder, han landede, hvad der fik ham til at begynde at skrive, og hvordan han fik ideen til at iscenesætte et fremtidsDanmark som et diktatur, regeret af kristne ekstremister.
Det møde får du selvfølgelig som artikel her bloggen – på både dansk og fransk – når jeg har skrevet færdig og oversat.
Og så nærmer præsidentvalget i Frankrig sig med hastige skridt. Jeg har fulgt fantastiske Stéphanie Surrugue siden den sommer, hvor hun kørte rundt i hælene på Tourfeltet i sin lille røde bil med Politikens legendariske Tour-reporter Mogens Jacobsen i passagersædet. Stéphanie rapporterede alle de skæve vinkler fra Touren backstage, mens Mogens Jacobsen tog sig af de store forkromede linier fra Tourens frontscene. Det var ustyrligt morsomt!
Stéphanie er for nylig blevet DRs korrespondent i Frankrig, og der er, som altid, en lind strøm af gode ting på vej fra hende. For eksempel i morgen på DR1, hvor hun i udsendelsen Stéphanies Frankrig tager os med på en rejse fra Nice i syd til Calais i nord for at tage pulsen på det franske samfund op til valget. Eller radioprogrammet Allô Allô på P1, der havde premiere i går, hvor hun sammen med Morten Runge tager det franske præsidentvalg under kærlig behandling, inklusive de skæve vinkler.
I morgen får du det blogindlæg, du skulle have haft i fredags :)
Seneste kommentarer