I Frankrig har de en flere hundrede år gammel og meget agtværdig institution, hvis fornemste opgave er at røgte det franske sprog og den korrekte brug af fransk. L’Académie française kan føre sin historie tilbage til 1635, hvor kardinal Richelieu formaliserede Akademiet som institution med det formål at værne om det franske sprog. Han fastsatte desuden, at akademiet skulle bestå af 40 medlemmer.
Ud over akademiets primære formål, at pleje og røgte det franske sprog, fik akademiet blandt andet til opdrag at udforme en ordbog over det franske sprog. Ordbogen eksisterer og udvikles den dag i dag, hvor den endda kan findes i en online udgave. Den kan du se her. Derudover uddeler Akademiet hvert år en række litterære bogpriser, blandt andre Le Grand Prix du roman, der uddeles for 100. gang i år, samt legatansøgninger til blandt andre franske studerende.
Nogle af Frankrigs fremmeste intellektuelle sidder i akademiet, hvortil man skal indstilles, og derefter skal der stemmes om optagelse. Et medlem der vælges ind i akademiet er valgt ind for livet, hvilket vil sige at en stol først bliver ledig når vedkommende dør. De 40 stole er nummererede og personlige, og for hver stol kan man spore medlemmerne tilbage til 1635. I øjeblikket sidder der 39 medlemmer i akademiet, idet stol nummer 5 er ledig, da ‘indehaveren’, forfatteren Assia Djebar, døde tidligere i år. I betragtning af akademiets mange århundreder på bagen og dens målsætning kunne man forledes til at tro at institutionen er meget lukket og elitær. Det elitære kan diskuteres, men de er faktisk forbavsende åbne på deres hjemmeside. Her kan man blandt mange andre spændende ting finde en oversigt over de nuværende 39 medlemmer, iklædte deres flotte grønne uniformsjakker og kårder. Senest er den haitianske forfatter Dany Laférrière blevet optaget i akademiet. Og så har siden en feature for dem der synes, det er spændende at nørde rundt i akademiets historie (mig-mig-mig!): Ude højre kolonne på siden med de 40 medlemmer er der en søgefunktion, hvor man gå på opdagelse i akademiets 728 medlemmer gennem tiden, helt tilbage til 1635. Stol for stol, navn for navn eller akademiets sammensætning på en bestemt dato. Uhh, det er da vanvittigt interessant!
Hva’? Nej?
Jo det er! Gennem tiden er mange af Frankrigs fremmeste intellektuelle fra forskellige områder i samfundet repræsenteret i akademiet. Man kan lære meget af at rode lidt rundt i den funktion.
I Danmark har vi Dansk Sprognævn, som vel nok er den danske institution der kommer tættest på Académie françaises sproglige formål. Forskellene mellem de to institutioner er dog til at tage og føle på: Et fransk akademi der dyrker det intellektuelle, kulturen og det elitære i deres sprogarbejde, mens den danske pendant er langt mere pragmatisk i tilgangen, uden de nogle gange vidtløftige traditioner, Académie française er rundet af. Og hvor Dansk Sprognævn gerne tager nye ord ind og byder sprogets udvikling velkommen, er akademiet i høj grad optaget af at holde det franske sprog rent.
Heldigvis udvikler fransk sig og er lige så levende som andre sprog, hvilket blandt andet kan ses i den legen med sproget der ligger i le verlan, en slags fransk ‘bakken snagvendt’. Også de seneste års stigende anglificering af fransk, båret på vej af blandt andet internettet, har givet akademiet hovedbrud. Det er den evige diskussion mellem sproglig udvikling og sproglig udvanding, som vi også har set det her i landet.
Seneste kommentarer