Den bretonske identitet

Noget af det, jeg var mest fascineret af i Bretagne, var de tydelige tegn på en særlig, bretonsk identitet.

Den kom tydeligst til udtryk på vejskiltene, der ret konsekvent var på både fransk og bretonsk. Jeg var godt klar over, at der er en særlig bretonsk identitet, men ikke at den er så tydelig.

Breizh er det bretonske ord for Bretagne, og regionen, der som en af de få, franske regioner ikke blev sammenlagt med andre regioner ved den seneste reform, har endda sit eget internet-suffix: .bzh

Den bretonske identitet er blevet promoveret de seneste år, blandt andet ved oprettelsen af l’Office de la langue bretonne, der selvfølgelig har en webside med et bretonsk navn: http://www.fr.brezhoneg.bzh/ Brezhoneg betyder ‘bretonsk’.

Og så er der det allestedsnærværende bretonske flag med de sorte og hvide striber og de sorte hermelinhalespidser, som man ser alle steder fra nummerplader til husfacader til… en klassisk bretonsk dessert: Far breton.

Der er skrevet en hel del bøger om den bretonske identitet gennem tiden, og særligt professor i bretonsk sprog og kultur ved universitetet i Rennes, sociologen Ronan le Coadic, dukker op, når man søger på emnet.

Jeg skal i gang med noget bibliofilt gravearbejde. Hvis du har nogle input til sagen, så giv endelig lyd i kommentarfeltet, så vi alle kan blive klogere.

God weekend :)!

Måske vil du også synes om:

Sproglig undren

Jeg hiver ind imellem et sjovt eller forunderligt, fransk ord op af hatten som jeg kigger lidt på. Undersøger det, og måske spørger, om I kan bidrage med en betydning eller anden opklaring.

I dag skal vi kigge lidt på det franske verbum se recroqueviller.

Ordet betyder at krølle eller krumme sig sammen, at krybe sammen, at putte sig eller at ligge sammenkrummet i fosterstilling.

Det kan bruges om mennesker, men også om ting eller for eksempel planter: Les feuilles se recroquevillent sous le froid (Bladene krøller sig sammen i frosten), l’herbe se recroqueville sous le feu (græsset krymper sig under ilden).

Det kan også bruges i overført betydning: Et je sens que se dessèche et se recroqueville mon amitié / Og jeg fornemmer at min hengivenhed tørrer ud og skrumper ind (Henri de Montherlant, Olympique, 1924 – Eksemplet er fra Det franske Akademis ordbog).

Så langt, så godt.

Men min nysgerrighed vil jo også gerne vide, hvor ordet kommer fra, sådan rent sproghistorisk… Det franske Akademis ordbog angiver, at det kunne være en afledning af ordene croc (en krog eller hage) og vrille (en (tråd)spiral).

Har du et bud på, hvordan ordet er opstået?

God weekend :)

 

Måske vil du også synes om:

Jeg har brug for noget hjælp…!

question

Jeg har et (sprogligt) hovedbrud, jeg godt kunne bruge jeres hjælp til.

Det er det franske ord insolite, der driller mig.

Det er et af de ord, der er svært at finde en præcis, dansk oversættelse til, selvom ordbøgerne tilbyder flere muligheder: Afvigende, besynderlig, fremmedagtig, fremmedartet, mærkelig, påfaldende, sjælden, ualmindelig, underlig, usædvanlig.

Jeg har bare en udefinerbar fornemmelse af, at der i ordets franske betydning også ligger et element af “skævhed”. En skæv vinkel, en underfundig historie eller andre former for finurligheder. Skulle jeg oversætte insolite til engelsk, ville jeg for eksempel ikke tøve med at bruge ordet quirky.

Som I sikkert har opdaget, så kan jeg godt lide ordet ‘finurlig’. I min optik dækker det ord nemlig den skæve vinkel, det lidt pudsige og anderledes perspektiv. Men laver jeg en søgning af, hvad ‘finurlig’ betyder på dansk, fortæller Den Danske Ordbog mig, at det betyder “snedig, spidsfindig eller udspekuleret, ofte på en pudsig måde”. Og det er egenskaber, jeg slet ikke lægger i ordet (bortset fra “…på en pudsig måde”).

Så hvad mener du?

  • Ligger der et element af ‘pudsig skævhed’ i den franske betydning af ordet?
  • Hvilken betydning har det danske ord ‘finurlig’ for dig?

Jeg glæder mig til at få jeres input :)!

 

Måske vil du også synes om:

Når et ord kun bruges i een sammenhæng…

promulguer-ord

Et af de få ord, i det franske sprog, der kun bruges i een bestemt sammenhæng, er verbet promulguer.

Det lyder ikke særligt fransk, og det er det heller ikke. Det er et låneord fra latin – promulgare – der betyder at bekendtgøre eller kundgøre en lov.

I følge Trésor de la langue française, der er en del af Det franske Akademis online ordbog, er ordet er kommet ind i det franske sprog i den sene middelalder i midten af 1300-tallet, da den lærde franske benediktinermunk Pierre Bersuire oversatte den romerske historiker Titus Livius’ Ab Urbe Condita fra latin til fransk. Ab Urbe Condita er et historisk værk om Roms grundlæggelse.

I dag er der kun een person i Frankrig, man kan bruge ordet i forbindelse med, og det er den (til enhver tid) siddende præsident. Af den 5. republiks forfatnings artikel 10 fremgår det, “Le Président de la République promulgue les lois dans les quinze jours qui suivent la transmission au Gouvernement de la loi définitivement adoptée. […]. Det betyder, at præsidenten underskriver og bekendtgør loven efter at den er blevet endeligt vedtaget af Parlamentet, det vil sige både Nationalforsamlingen og Senatet.

Og ordet promulguer betegner lige præcis den handling: At præsidenten (underskriver og) bekendtgør en lov.

 

Måske vil du også synes om:

Franskundervisning for alle!

franskundervisning

Skal du gå til fransk i efteråret?

Aftenskolerne starter op landet over i disse uger, og uanset hvor du bor, vil der ikke være langt til den nærmeste.

De store landsdækkende aftenskoler som FOF (Folkeligt OplysningsForbund) og AOF (Arbejdernes OplysningsForbund)  har en solid tradition for sprogkurser på alle niveauer, og selvfølgelig også i fransk. Både FOF og AOF starter kursussæsonen i uge 37 (fra 12. september). Du finder FOFs og AOFs landsdækkende hjemmesider her og her, hvorfra du kan finde din lokale afdeling.

Bor du i København, kan du også gå til fransk på Studieskolen og på Institut Français. Studieskolen i København har fransk på alle niveauer, og Institut Français, som er den franske ambassades kulturafdeling, har ligeledes franskkurser på alle niveauer – også for børn fra 8 år og opefter.

Bor du i Århus, udbyder FO (Frit Oplysningsforbund) også fransk på flere niveauer. Nogle kurser er allerede startet, og flere begynder de kommende uger. Her kan du se FOs kursusoversigt for franskkurserne.

Den fælles europæiske referenceramme for sprog er et værktøj, som gør det nemmere at sammenligne niveauer på tværs af de europæiske sprog. Mange undervisningsmaterialer anvender efterhånden også disse angivelser, så du kan forholdsvist nemt finde materialer til selvstudium, hvis du hellere vil det.

Hvis du ikke har tid til at gå til fransk en eller flere dage om ugen men stadig gerne vil lære fransk, er selvstudium en mulighed. Der findes flere sprog’skoler’ til selvstudium på internettet, men jeg har endnu ikke fundet en der var lige så omfattende som TV5 Mondes undervisningssider. Her er der læringsmateriale for alle, fra begynderniveau og til de mest avancerede niveauer, og både til dem, der gerne selv vil studere, og til de lærere, der har brug for ny inspiration.

Har du lyst til at lære sprog mens du er på farten? Duolingo er et gratis online sproglæringssystem, der har en app tilknyttet. Systemet indeholder en lang række sprog, man kan lære, herunder fransk.

Ideen med Duolingo er, at man dagligt øver sig fra 5-10 minutter og opefter, og man får påmindelser, så man når sine mål. Det sjove er, at man kan vinde points og konkurrere med sine venner (eller klassekammerater), og eneste minus jeg kan se indtil videre er, at systemet ikke er dansk-fransk i udgangspunktet, men engelsk-fransk. Der findes også en platform for skoler og klasser, hvis man er underviser. Jeg er ved at teste det i øjeblikket, og følger op med et indlæg om det senere.

Kender du Duolingo og har du prøvet at arbejde med det? Hvad synes du?

Kender du andre sproglæringsapps du vil anbefale? Eller måske kender du til andre gode onlinesider, man kan bruge til selvstudium? Så giv lyd i kommentarfeltet nedenfor, så vi allesammen kan lære af det.

Måske vil du også synes om:

Sproglige ting man kan opdage på en flyvetur…

Flysikkerhed

Hånden på hjertet: Sidder du og nærstuderer flysikkerhedsbrochuren i flyet lige inden afgang? Du ved, den brochure som kabinepersonalet viser som afslutning på deres rutinemæssige gennemgang af sikkerhedsprocedurerne, og som ligger i sædelommen sammen med brækposen. Nej vel?

Måske er du ligesom mig, der efterhånden har fløjet så mange gange at jeg lige tjekker, hvor nærmeste nødudgang er, og så ellers kigger med et halvt øje, når kabinepersonalet danser deres sikkerhedsrutinedans. Mest for at se, om noget uventet sjovt skulle ske. Men der er aldrig nogen standupkomikere i svøb på de fly, jeg er med. Det er vist mest amerikanske youtube-videoer, det sker i.

Af en eller anden tilfældig grund fik jeg fat i flysikkerhedsbrochuren, sidst vi var på vingerne. Den var sikkert i vejen for at min bog kunne komme ned i sædelommen. Og så faldt mit blik på teksten på billedet. Først troede jeg, det var en trykfejl. Den slags har det med at springe mig i øjnene.

AMERRISAGE!? Aldrig hørt ordet før!

‘Landing’ på fransk hedder da ATTERRISSAGE…

Men det er jo i virkeligheden rørende logisk: AtTERRissage har med jorden (terre på fransk) at gøre, så logisk nok må aMERrissage betyde landing på havet (mer på fransk).

Efter mere end tre årtiers kærlighedsaffære med det franske sprog kan jeg stadig blive overrasket :)

Har du haft aha-oplevelser med det franske sprog?

 

Kikset eller passioneret?

questionInspireret af en snak, jeg havde med en indfødt franskmand forleden, har jeg været ved at grave lidt i, hvad nørd hedder på fransk, for umiddelbart kender jeg ikke til, at fransk har et ord for ‘nørd’ (eller det engelske ‘nerd’, som vi har det danske ord fra).

Den Danske Ordbog (på Ordbogen.com) angiver tre forskellige betydninger af navneordet ‘nørd’:

  1. person, som regel ung mand, der er yderst optaget af tekniske og naturvidenskabelige interesser, men ellers er klodset og upraktisk.
  2. person der er (for) stærkt interesseret i et bestemt emne. [bemærk lige ordet ‘for’ i parentes. JOV]
  3. idiotisk og irriterende person.

… hvorimod udsagnsordet ‘at nørde’ angives til at betyde beskæftige sig indgående og passioneret med et bestemt emne eller gøremål.

Så er det jeg spekulerer på, hvorfor navneordet har en lettere nedladende betydning, mens udsagnsordets definition er mere positiv (og helt i tråd med MIN opfattelse af ordet)….

Hvis man prøver at oversætte ‘nørd’ hos Blinkenberg, får man nerd(!) og hos Politikens Ordbog får man dingue, fanatique elle accro, men de ord dækker i min optik ikke begrebet nørd, og slet ikke fanatique.

På Wordreference.com, der blandt mange andre sprog oversætter engelsk-fransk-engelsk, kan man i et af sprogforaene læse forslag om oversættelse af nerd til petit intello coincé. Eller som franskmanden forleden foreslog: intello boutonneux à lunettes. Begge beskrivelser er særdeles nedladende: Lille, hæmmet intellektuel og bebumset intellektuel med briller.

Så hvad er min pointe her? Jamen det ved jeg faktisk ikke helt. Jeg havde en teori om, at nørd på dansk var nedladende og jantelovsrelateret, mens franskmændene ikke havde et nedladende udtryk for det samme, fordi det er mere accepteret at være intellektuel/boglig i Frankrig.

Men den holder altså ikke helt…

Så var det jeg tænkte, at I læsere sikkert har nogle gode input til debatten. Er vi ude i en pærevælling af definitioner på både dansk og fransk, eller hvad tænker I?

Giv dit besyv med i kommentarfeltet – jeg er spændt på at læse, hvad DU synes :)!

 

Måske vil du også synes om:

Om at være oversætter i EU

Har du nogensinde tænkt over, hvordan en oversætter ved EU arbejder? Eller måske går du rundt med en drøm om at prøve en karriere i EU-regi? Så er det nu, du skal spidse ører! EU søger danske oversættere til Kommissionen i Bruxelles og Luxembourg, og tilmeldingen til udvælgelsesprøven starter torsdag den 9. juni. Samtidig er der deadline på tirsdag for ansøgninger til et jobopslag, hvor EU også søger oversættelsesassistenter.

Amalie kontor

Amalie ved skrivebordet i Bruxelles (Foto: Maria Rosenberg Rasmussen)

Jeg har fået lov til at at stille Amalie D. K. Søvang, der har arbejdet som oversætter ved EU i mere end fire år, nogle spørgsmål om, hvordan det er at arbejde i et spændende, internationalt miljø i Bruxelles. Dagens indlæg er både langt OG spændende, så sæt dig godt til rette med en kop kaffe eller te!

JOV: ALLERFØRST: EU søger danske ’linguistic assistants’, og der er deadline for ansøgninger på tirsdag den. 31. maj. Samtidig åbnes der den 9. juni for tilmeldinger til en udvælgelsesprøve for danske oversættere. Har de to ting noget med hinanden at gøre?

ADKS: I år søges der både danske oversættelsesassistenter og danske oversættere, men det er to vidt forskellige udvælgelsesprøver. Der er stor forskel på arbejdsopgaver og ansvar, ligesom der er forskel på lønnen.

Som assistent er man bl.a. med til at forberede de tekster, der skal oversættes, ligesom man efterbehandler teksterne og varetager forskellige andre administrative opgaver.

Det er oversætterens opgave at oversætte, og det kan være tekster af både politisk, juridisk, økonomisk, teknisk og videnskabelig karakter. Jobbet kræver, at man er grundig, præcis og har evnen til at overskue en svær faglig tekst. Man behøver dog ikke at være uddannet oversætter eller have en sproglig uddannelse for at kunne arbejde som oversætter ved EU. Selv om der findes mange sprogfolk blandt vores kollegaer, er der også brug for folk med en anden faglig baggrund som f.eks. økonom, jurist, ingeniør eller noget helt fjerde. Der er under alle omstændigheder et langt oplæringsforløb, når man starter, så det er ikke sådan, at man skal oversætte komplicerede retsakter fra dag ét.

Hvis du tilmelder dig en udvælgelsesprøve, det gælder for så vidt både prøven for assistenter og for oversættere, så skal du være klar over, at der er tale om et længere forløb. Fra man har indskrevet sig, til man bliver indkaldt til de første test og derfra forhåbentligt går videre til de efterfølgende, kan der gå mange måneder. Hvis du består de sidste test, kommer du på den såkaldte reserveliste, hvorfra EU‑institutionerne ansætter, når der bliver en stilling ledig. Der er flere kollegaer på vej på pension, så det vides allerede nu, at der bliver brug for folk inden for en overskuelig fremtid, men man kan altså ikke sætte en dato på. Når det er sagt, er det bestemt umagen og ventetiden værd!

JOV: Du bor i Bruxelles og arbejder som oversætter ved EU-kommissionen. Hvordan ser en typisk dag på kontoret ud?

Amalie Berlaymont

Berlaymontbygningen i Bruxelles (Foto: Maria Rosenberg Rasmussen)

ADKS: Jeg er cand. mag. i fransk fra Aarhus Universitet, og efter en række år på arbejdsmarkedet i Danmark gik jeg op til udvælgelsesprøven for oversættere i sensommeren 2010. Jeg kom gennem nåleøjet og startede som oversætter ved Europa-Kommissionen i januar 2012, så jeg har efterhånden været her i 4,5 år.
Europa‑Kommissionens danske oversættelsesafdeling har to kontorer; et i Bruxelles, hvor jeg sidder, og så et i Luxembourg. DGT, dvs. Kommissionens General-direktorat for Oversættelse, er en af de største over-sættelsestjenester i verden med omkring 2500 fastansatte, der arbejder med de 24 officielle EU-sprog.

Som sprogmenneske er jeg virkelig kommet på rette hylde, da jeg får lov til at arbejde med sprog hver dag. Min opgave som oversætter er at oversætte originalteksterne, som typisk er på engelsk, til et korrekt og forståeligt dansk. De tekster, vi sidder og arbejder med, ender for manges vedkommende med at blive til dansk lovgivning, så derfor er det utrolig vigtigt, at de kan læses af danske jurister og sådan set også helst af almindelige mennesker i Danmark.

Man skal som oversætter derfor ikke kun være god til fremmedsprog, men også rigtig god til sit modersmål. Vi oversætter mange forskellige typer tekster: forordninger, direktiver, rapporter, korrespondance, pressemeddelelser og meget mere. Personligt sidder jeg ofte med sager inden for transport, energi, miljø, landbrug og told. Der er som regel aldrig to dage, der er ens; det ene øjeblik sidder jeg med en lang, kompliceret tekst om nye toldregler, og den næste er det måske en pressemeddelelse om e-handel.  Vi arbejder tit med relativt korte deadlines, så det er vigtigt, at man kan arbejde under pres. Vi har i øvrigt en arbejdsuge på 40 timer.

De senere år har der været et markant generationsskifte, og vi er efterhånden en ret stor gruppe af yngre oversættere, der har taget over efter vores kollegaer, som for manges vedkommende arbejdede i over 30 år som oversættere, inden de gik på pension. Det siger noget om en arbejdsplads, at folk bliver så længe! Stemningen på kontoret er god, og selv om meget af arbejdet med at oversætte foregår alene (de fleste af os har eget kontor), så samarbejder vi rigtig meget om teksterne også og bruger lang tid på bl.a. at drøfte terminologi og sætningsstruktur med hinanden.

JOV: Hvordan er det at bo i Bruxelles?

ADKS: Bruxelles har fået et blakket ry på det sidste. Det er en skam, for det er en rigtig dejlig by med et rigt kulturliv, gode restauranter, masser af grønne områder og en international stemning.

Og så er det nemt at finde et godt sted at bo. Jeg bor til leje og får mange flere kvadratmeter for pengene, end man typisk gør i f.eks. Aarhus eller København. I det hele taget er prisniveauet lavere.

Folk er generelt venlige, om end der selvfølgelig er kulturforskelle mellem Belgien og Danmark. En af mine kollegaer beskrev engang belgisk mentalitet som en blanding af tysk kæft-trit-og-retning og fransk laissez-faire. Det synes jeg egentlig er meget rammende.

Det er i øvrigt virkelig nemt at komme ud at se Europa, når man har base i Bruxelles. Både Paris og London kan nås på få timer i tog, ligesom Holland og Tyskland er tæt på.

JOV: Hvordan er det at arbejde i et internationalt miljø?

ADKS: Det sjove er jo, at det i det daglige næsten er som at være på en dansk arbejdsplads. Vi danske oversættere sidder på samme kontorgang, vi oversætter til dansk og taler dansk med hinanden.

Men man mærker selvfølgelig tydeligt, at det samtidig er en international arbejdsplads, da kontakten udadtil med vores kollegaer fra de andre sprogafdelinger eller de andre generaldirektorater i Kommissionen som oftest foregår på engelsk eller fransk. Man finder helt klart ud af, at der er mange forskellige måder at gøre tingene på, og at der er klare kultur- og mentalitetsforskelle mellem EU-landene. Det er både spændende og udfordrende, og jeg regner da med, at jeg skal være her i mange år fremover.

JOV: Har du nogle gode råd til potentielle ansøgere?

ADKS: For det første skal du holde øje med EPSO’s hjemmeside. EPSO er Den Europæiske Unions Personaleudvælgelseskontor. Det er her, du kan finde flere oplysninger om stillingerne, og det er også her, du skal tilmelde dig prøverne.

Hvad angår udvælgelsesprøven for oversættere bliver du, hvis du opfylder kravene, og efter at tilmeldingsfristen er udløbet, indkaldt til de første computerbaserede test, hvor du bl.a. bliver testet på dine matematiske og sproglige færdigheder samt evnen til at tænke logisk/abstrakt. De kandidater, der går videre, kommer til en oversættelsesprøve og slutteligt til en dag i det såkaldte assessmentcenter (evalueringscenter. jov) i Bruxelles, hvor man bl.a. testes i gruppearbejde og fremlæggelse og skal til en personlig samtale. Hvis du består, kommer du på reservelisten.

Mit bedste råd til potentielle ansøgere er, at de skal tage prøveforløbet seriøst. Det er et meget anderledes ansættelsesforløb, end vi kender fra Danmark, og det kan godt være, at man synes, det er spøjst at skulle løse f.eks. matematiske og abstrakte opgaver for at kunne blive oversætter, men det er nu engang noget af det, man bliver testet i.

På EPSO’s hjemmeside er der prøveeksempler, så man kan øve sig. Generelt er det i forbindelse med forberedelsen til de indledende sproglige, numeriske og abstrakte test en god idé at: 1) genopfriske sine matematikkundskaber, hvis det er lang tid siden, man har brugt dem, 2) generelt træne sin logiske tænkning og evne til at se og forstå sammenhænge, 3) øve sig – ved hjælp af prøveeksemplerne – i at gennemskue, hvad der egentlig spørges om. Den konkrete opgave er ikke nødvendigvis svær – det er forståelsen af spørgsmålet, der kan volde problemer, og ergo resultere i et forkert svar. Der ligger i øvrigt også eksempler på tekster fra oversættelsesprøven på EPSO’s hjemmeside, så man kan se, hvad man risikerer at blive udsat for.

Der er udgivet et utal af bøger om det at gå til EPSO’s prøver, hvoraf de fleste kan købes via nettet.

Du kan læse meget mere om udvælgelsesprøven her, hvor du også kan stille spørgsmål om både jobbet som oversætter og om livet i henholdsvis Luxembourg og Bruxelles. Det er Amalie og hendes danske kolleger, der svarer. 

Måske vil du også synes om:

Nøddeknækkeren

nøddeknækkeren

Nej, det skal ikke handle om opera i dag, selvom overskriften måske indikerer det. Det er en helt anden nøddeknækker det skal handle om. Og heste.

Jo, du læste rigtigt: Heste.

Noget af det, jeg elsker allermest ved oversættelsesarbejdet er, at det er ligesom at lægge et puslespil. Nogle gange sidder man med den der møgirriterende brik, som bare ikke vil passe ind. For oversætteren er det som regel et ord, der den irriterende brik. En nød, der er svær at knække. Og på samme måde som man bliver svært tilfreds, når man endelig har fundet ud af, hvor brikken skal ligge, så får man samme begejstrede følelse, når det lykkedes med ordet.

For nylig stødte jeg på et fransk ord, som simpelthen ikke har en dansk gengivelse: Pas-de-mule. Jeg vidste på forhånd, at det havde noget med heste at gøre, men pas betyder skridt, og mule betyder muldyr, så jeg var pænt meget på herrens mark. Og min alvidende Blinkenberg måtte for en gangs skyld melde hus forbi. Efter nogen søgen på franske sider og ordbøger fandt jeg ud af, at pas-de-mule også kunne hedde montoir. Og så kunne Blinkenberg være med igen. Men ikke med eet dansk ord. Det findes ikke. Så for at være helt sikker måtte jeg have fat i en ordbog fra dengang, man brugte heste som transportmiddel i byerne, altså fra før automobilet holdt sit indtog. Den slags kan man godt finde digitaliseret på Google, men jeg er heldig at have en stående fra 1852, som jeg samlede op i en bogbunke engang. Den kunne heller ikke give mig et dansk ord, men måtte bruge flere ord for at forklare det. Hvilket undrer mig, for vi må have brugt samme genstand her til lands…

Men hvad er montoir så for noget??

Det er simpelthen en sten, en trefod i smedejern eller en lille trappe, som fine damer, præster (i præstekjoler) eller ældre mennesker brugte til at stige til hest!

Og så ser man jo omgående for sit indre blik Milady fra De Tre Musketerer stige op på hesten og sætte sig i damesadlen med sin kæmpestore krinolinekjole brusende ud over det hele, ikke?

Her kan du se et billede af en pas-de-mule i smedejern.

God weekend :)!

Måske vil du også synes om:

Om Blinkenberg og ordbøgerne

Blinkenberg ordbøger reol

Hvis du er fast læser af bloggen har du måske bemærket, at det som regel altid er Blinkenbergs blå dansk-fransk / fransk-danske ordbøger, jeg tyer til, når der er et ord der skal slås op. Det skyldes simpelthen, at det er den bedste og mest omfattende ordbog vi har på området.

Gyldendals røde ordbøger er også ganske gode – ihvertfald udgaverne fra år 2000 og frem. Men det ord, man har brug for at slå op, skal ikke være ret avanceret før de røde ordbøger kommer til kort. Blinkenberg har endnu ikke svigtet. Og jeg sidder i øjeblikket med en oversættelse af et værk fra 1700-tallet.

Men hvem er personen bag ordbøgerne? Hvem er Blinkenberg?

Blinkenberg, Andreas - portræt 1962 Thomas Pedersen

Andreas Blinkenberg (Foto: Thomas Pedersen 1962). Venligst stillet til rådighed af AU Universitetshistorie.

Andreas Blinkenberg var en af de største romanister, vi har haft her i landet, og en af de bærende kræfter bag oprettelsen af universitetsundervisningen i Jylland i 1928, der senere blev til Aarhus Universitet. I 1934 blev han udnævnt til professor i fransk ved det unge universitet, og har også været både dekan og rektor på universitetet gennem sin karriere.

Arbejdet med de blå ordbøger startede ret tidligt i hans karriere. Ordbøgerne er grundlagt med Margrethe Thieles fransk-dansk-franske ordbøger i 1930-1937, men herefter byggede Blinkenberg og hans medredaktør gennem hele forløbet, professor i fransk ved Københavns Universitet, Poul Høybye, videre på ordbogsværket. I sin grundform er ordbogsværket et produkt af en måske gammeldags, filologisk og leksikalsk tradition, men det er [udeladt bandeord] det, der gør værket så solidt i sin kvalitet og opbygning! Personerne bag har kunnet deres franske/romanske sprog og litteratur til fingerspidserne, og det skinner tydeligt igennem. Og det er derfor, at for eksempel sådan en nørd som mig, der sidder med en 1700-tals tekst, har så godt udbytte af den.

Ovenstående billede, som Palle Lykke venligst har stillet til rådighed fra AU Universitetshistories arkiver, er et officielt billede af Blinkenberg fra 1962. Men alt var skam ikke kun formel stivhed dengang på Aarhus Universitet. Fest og ballade – som for eksempel Kapsejladsen og diverse uni-fester – er ikke kun noget, der finder sted på vore dages Aarhus Universitet. Her kan du se et billede fra universitetets 25-års jubilæumsfest i 1953 – Jubillefesten – hvor professorerne i en fodboldturnering spillede mod et hold fra byrådet. Blinkenberg sidder forrest til venstre. Og man benyttede enhver anledning til at holde fest. Her er en hel række billeder fra 1943, hvor der blev holdt fest fordi Blinkenberg havde sagt nej tak til et professorat på Københavns Universitet. Han foretrak at blive i Aarhus.

Har du lyst til endnu mere historie relateret til Blinkenberg, kan du her læse en artikel om specialets historie på Romansk Institut på AU, som jeg skrev engang for længe siden…