col-du-galibier

La Marmotte – når cykling bliver en passion

Om 5 dage – på lørdag – starter 2017-udgaven af årets Tour de France. Det er en lidt underlig udgave i år, for det er nærmest kun en demi-tour. Den starter i Düsseldorf, og kører igennem Belgien, inden rytterne rammer det østlige Frankrig. Så flyver de til det sydvestlige Frankrig, og kører etaper i Pyrenæerne og østover igen, inden de rammer Alperne og Provence. Det nordlige og vestlige Frankrig går ram forbi, og ligeledes Midtfrankrig. En demi-Tour de France, hvis du spørger mig…

Nå. Men der er nogle andre, som også er ret seje. På søndag cykler 7500 amatørcyklister fra det meste af verden endags-cykelløbet Look Marmotte Granfondo Alpes. Og det er altså ikke for tøsedrenge, skal jeg hilse og sige.

Vi kørte selv i området på La Route des Grandes Alpes (i bil, forstås!) sidste år, og der var mange – som i: rigtig mange – amatørcyklister i bjergene. Allerede dengang fornemmede jeg, at det var noget helt specielt for dem at cykle i bjergene. Men jeg var ikke klar over, at mange af dem rent faktisk trænede til et af de mange amatør-bjergcykelløb, der findes.

Look Marmotte Granfondo Séries er en serie på tre amatør-bjergklassikere, hvor de allersejeste napper alle tre. De fleste ‘nøjes’ med et. Måske to.

Lørdag den 17. juni blev Look Marmotte Granfondo Hochkönig afviklet, hvor amatørrytterne kørte 170 kilometer i de østrigske alper.

Søndag den 27. august gælder det Look Marmotte Granfondo Pyrénées, hvor deltagerne bliver sendt 163 kilometer henover legendariske Tourbjerge som Tourmalet og Hautacam.

Og på søndag bliver klassikeren i denne serie af amatørcykelløb afviklet. Look Marmotte Granfondo Alpes. 174 kilometer hen over fire af de største bjerge i Tourhistorien: Col du Glandon, Col de Télégraphe, Col du Galibier og med afslutning på toppen af Alpe d’Huez efter de berømte 21 hårnålesving. Næsten samme rute som Tourens 17.etape i år. Næsten.

Vi kørte i bil ad den rute sidste år, og jeg siger igen: Det er ikke for tøsedrenge!

Hvorfor gør de det? Jeg ved det ikke. Hvem kan forklare passion? Og skal det overhovedet forklares?

 

Måske vil du også synes om:
col-du-galibier

La Route des Grandes Alpes

Frosten ligger tykt på græsset udenfor og solen har svært ved at trænge igennem rimtågen her til morgen. Jeg sidder under tæppet i sofaen med en dampende varm kop kaffe og ser tilbage på de indlæg, jeg har skrevet i løbet af året, og prøver at tegne nogle overordnede linjer for 2017-udgaven af bloggen.

Nogle af de indlæg, jeg havde størst fornøjelse med i 2016, var rejsebeskrivelserne fra vores ture til Frankrig. Har du lyst til lidt inspiration til jeres kommende ferie i Frankrig, får du her et par af de største naturoplevelser, vi havde i 2016.

God læselyst :)

La Route des Grandes Alpes #1

La Route des Grandes Alpes #2

 

Måske vil du også synes om:
chateau-menthon-saint-bernard

Ferie i Annecy – et overblik

Der er rigtig mange ting at se og opleve, når man er på ferie i området ved Annecy. Gennem de seneste uger har I været med højdeforskrækkede mig på toppen af Aiguille du Midi, og på tur ad La Route des Grandes Alpes, som vi udforskede en del af i to omgange. I var med, da vi fik en uventet lektion i den globale opvarmning. Der er også ting at lave, når det regner i bjergene. For eksempel at besøge klokkestøberiet Paccard og det tilhørende museum i Sévrier på søens vestside. Eller man kan slentre en tur rundt i Annecys gamle bydel og få indtrykket af at være i Venedig.

Men der er en overflod af andre ting at opleve ved eller på søen, og vi nåede slet ikke dem allesammen.

lac-annecy-chateau-menthon-saint-bernard

Når vi sad på terrassen og så over på bjergene på den anden side af søen, kunne vi se en stor, slotslignende bygning ved foden af bjerget. Hver aften, når skyggerne blev lange og mørket faldt på, blev bygningen oplyst af projektørlys, der spejlede sig i den vindstille sø. “Vi skal altså over og se, hvad det er for en bygning”, sagde jeg til Kæreste en dag, da vi igen havde betragtet bygningen over morgenkaffen. Det viste sig at være en af de mest kendte fæstninger i det gamle hertugdømme Savoyen, le Château de Menthon-Saint-Bernard. Slottet er fra 1100-tallet, og har været i den samme families eje i næsten 1000 år. Man kan komme ind og se slottet og dets 105 værelser, men man kan også nøjes med at gå en tur i parken og nyde udsigten over søen, eller se de mange påfugle i haven. Og så fortælles det i øvrigt, at en vis Walt Disney så det og blev inspireret til Torneroses slot.

Château de Menthon-Saint-Bernard, 74 290 Menthon-Saint-Bernard. Fra maj til september kl. 14-18 kan man komme på guidede ture inde i selve slottet. Billetter (8,50€ for en voksenbillet) købes ved indgangen.

IMG_1284

På dage med godt vejr er der mulighed for at prøve at tandem-paraglide med erfarne udspringere. Hver dag kunne vi se paragliderne på og over bjergene overfor, hvor vi boede. Og der var mange af dem. De sprang alle fra det samme sted, og gled på luftstrømmene over søen til det samme landingssted ved søens sydlige del. Børn kan prøve det for mellem 75€ og 80€, mens det for voksne koster fra 95€ til 130€. Turene er på mellem 10 og 30 minutter, og man kan vælge en tur, hvor man for 130€ får hele 45 minutters flyvning.

Airmax-Parapente, Col de la Forclaz, 74210 Montmin. Der kan reserveres ture på hjemmesiden.

udsigt-sø-annecy-fra-chateau-menthon-saint-bernard

Lac d’Annecy er en af Frankrigs reneste søer, og der er flere små strande rundt om søen. Vi var ved en fin en af slagsen ved byen Duingt på søens vestlige side. Der er gode parkeringsmuligheder, græs og skygge, og en lille restaurant, hvis man bliver sulten. Har man lyst til at bade, men bare ikke i søen, er der udendørs swimmingpools flere steder, blandt andet Piscine des Marquisats tæt ved Annecy

Piscine des Marquisats, 29 rue des Marquisats, 74000 Annecy. Bassiner og badeland. 

Har du ikke mod på de høje bjerge, men vil alligevel gerne have cyklen med på ferie, så byder Annecy også på en Voie Verte – en grøn rute på 36 km langs søens vestlige side helt ned til byen Ugine, hvor man både må cykle, gå og løbe på rulle skøjter. Ruten ligger beskyttet og afskærmet fra den travle landevej langs søen. Hvis du ikke har din egen cykel med og lysten opstår, kan man leje cykler flere steder i og omkring Annecy og søen. Her kan du se Voie Verte ruten i Annecy.

compagnie-des-bateaux-annecy

Det er selvfølgelig også muligt at komme ud på søen. La Compagnie des bateaux tilbyder sejlads fra Annecy og ud på søen med ture af kortere eller længere varighed. Kronjuvelen i bådselskabets program er La Libellule, der er en turbåd lidt i stil med les bateaux mouches på Seinen i Paris. Den sejler ud hver dag midt på dagen og om aftenen på en to timers tur inklusive frokost eller middag om bord.

La Compagnie des bateaux, 2 Place aux bois, 74000 Annecy (på hjørnet lige overfor, hvor selskabets både lægger til)

Vil man derimod gerne ud på søen alene, er der mange muligheder for bådudlejning i næsten hver eneste lille by rundt om hele søen. Hvad enten man vil leje motoriserede både eller sejlbåde, med eller uden “kørekort”, bådcykler, kajakker, kanoer osv, kan det lade sig gøre. Tjek i nærheden af, hvor I skal bo ved søen. Der er garanteret en bådudlejning.

 

Måske vil du også synes om:
Lacets-montvernier

La Route des Grandes Alpes #2

“Bon appétit” råbte gruppen af cykelryttere til os. “Merci, et bonne route !” sendte vi retur. Vi sad og fik frokost ved foden af les Lacets de Montvernier. De skulle op ad de 18 smalle hårnålesving på cykel. Vi havde lige taget turen op og ned igen. I bil.

Dag 2 af vores udforskning af la Route des Grandes Alpes blev en dag, hvor vi passerede flere af de legendariske bjerge som Tourfeltet har besteget gennem tiden, og en dag, hvor Kærestes begejstring for bjergene smeltede sammen med min ditto for Tour de France. Fire dage tidligere havde vi kørt første etape, fra Beaufort til Saint-Michel-de-Maurienne. I den mellemliggende tid havde bjergene haft skyerne trukket godt ned om ørerne. Det er ikke optimalt, når man vil opleve de højeste bjerglandskaber på tætteste hold.

Les Lacets de Montvernier ligger ikke på selve alperuten, men alligevel ret tæt ved. Vi kørte fra Annecy og sydpå til Saint-Michel-de-Maurienne ad motorvej A43, og Les Lacets – de 18 skrappe hårnålesving der fører op til landsbyen Montvernier – kan ses fra motorvejen, når man er cirka 20 kilometer nord for Saint-Michel-de-Maurienne. Hårnålesvingene blev for alvor berømte sidste år, da Tourfeltet for første gang blev sendt op ad de omkring 3 kilometer. Da jeg fandt ud af at vi ville køre lige forbi dem, blev de sat på dagsruten. Jeg ville op og ned ad dem igen for selv at opleve vejen.

De er så smalle og stejle, at jeg måtte køre i 1. gear det meste af vejen op, og samme lave gear hele vejen ned. Og det er altså ikke fordi jeg er en pivskid. Stigningerne og de skrappe hårnålesving sammen med den smalle vej, hvor to biler ikke kan passere hinanden, gør det simpelthen umuligt at køre hurtigere. Oven i det skal lægges hensynet til de mange cykelryttere, der er enten på vej op eller ned. Den pragmatiske bilist har ikke lyst til at køre en af dem ned. Den hensynsfulde bilist vil ikke ødelægge cyklistens rytme ved at genere vedkommende for meget.

Vi konstaterede ved selvsyn at der var en indlysende, sikkerhedsmæssig grund til at tilskuere var forbudt på opkørslen, da Tourfeltet blev sendt op: Det er en asfalteret gedesti, hvor end ikke to almindelige biler kan passere hinanden. At tillade tilskuere i de 18 hårnålesving ville have været hasarderet. Det var i sig selv modigt, grænsende til det dumdristige, af Tourledelsen at sende hele feltet op ad den vej.

Efter frokost fortsatte vi de sidste kilometer til Saint-Michel-de-Maurienne. Her var vi kørt fra alperuten efter vores første etape, og her drejede vi ind på ruten igen. Straks efter starter opstigningen til Col du Télégraphe, som feltet har været over adskillige gange gennem tiden. Efter Col du Télégraphe fortsætter ruten gennem bjergmassivet uden helt at komme ned fra højderne igen, inden opkørslen til Col du Galibier – endnu et Tourbjerg – begynder. Ruten mellem de to bjerge er nok noget af det smukkeste, vi har set på denne tur. For hvert sving var der nye panoramaer, nye dramatiske landskaber og åndeløst betagende udsigter.

col-du-galibier

Efter Col du Lautaret kørte vi væk fra alperuten og mod Le Bourg d’Oisans. Tourtosser, cykelentusiaster og andet godtfolk ved, at det bynavn betyder opkørsel gennem 21 hårnålesving til Alpe d’Huez. Tourbjerget over dem alle. Vi kørte selvfølgelig hele vejen op. Sammen med alle de cyklister, som i lighed med de andre høje bjerge i alperne selvfølgelig også skal prøve kræfter med Alpe d’Huez. Og toppen er tydeligt mærket af, at Touren så ofte har været forbi. En officiel Tour-merchandise butik, cykelshops og pitstop for de mange seriøse amatørcyklister, der har besejret bjerget og puster ud, mens kæresten/ægtefællen/kammeraten i følgebilen giver solide skulderklap over bedriften.

alpe d'huez

alpe d'huez

Det blev endnu en lang men god dag i bjergene. Vejret var perfekt og da vi kom tilbage til Annecy var vi begge trætte men begejstrede over de naturoplevelser, dagen havde budt på. Næste gang tror jeg vi anskaffer os vandrestøvler og kaster os ud i at prøve vandreture i højderne.

INFO: La route des Grandes Alpes er åben fra juni til oktober – men kan være lukket på visse strækninger pga vej- eller vejrforhold. Det vil typisk være over bjergtinderne, og typisk vil det være annonceret ved begyndelsen på opstigningen. For der er altså kun een vej op – og ned igen… Der er få barer/caféer undervejs, men de ved godt, hvad de vil have for mad og drikkevarer. Det er en rigtig god ide selv at medbringe en god frokost, vand og måske kaffe/småkager. Selvom man vælger – som vi gjorde – kun at køre et par hundrede kilometer, så går der alligevel mange timer med at køre, tage billeder (nogle gange for hver 500 meter eller noget) og holde frokostpause og andre små pauser. Tiden går hurtigt sådan en dag.

Regionerne, som la Route des Grandes Alpes løber igennem, har lavet en hjemmeside med ruten, dens historie, forslag til overnatninger, vandreruter, planlægning for cyklister der vil prøve kræfter med Tour de Frances klassiske bjerge og forslag til ture for motorcyklister. Den finder du HER.

 

Måske vil du også synes om:
La Route des Grandes Alpes

La Route des Grandes Alpes #1

Indrømmet. Jeg var lige en anelse muggen den morgen. Bare en snert. For jeg vidste jo godt at han havde ret, Kæreste. Han havde presset på for at komme afsted lige efter morgenkaffen. Vejret tegnede ikke godt resten af ugen, med regnvejr, torden og lavthængende skyer. Det matcher ikke en tur i bjergene for at se de helt store udsigter. Men det var dagen efter vi havde været i Chamonix, og jeg havde ikke lige den store lyst til at sidde mange timer i en bil igen, selv om det ville være i selskab med de smukkeste udsigter hele dagen igennem.

Vi skulle køre et par hundrede kilometer ad la Route des Grandes Alpes den dag. Dag 1 af to dage, vi havde sat af til at opleve bjergene på helt tæt hold. Det blev en lang og god dag med panoramaudsigter så langt øjet rækker, sneklædte tinder, brusende gletschervandfald og smukke grønne dale, i selskab med cykelmotionister, motorcyklister og andet godtfolk.

La Route des Grandes Alpes går fra Thonon-les-Bains ved Genève-søen og helt ned til Middelhavet ved Nice. I alt omkring 700 kilometer ad små snoede bjergveje, dybe grønne alpedale og høje bjergpas. Så høje, at ruten først åbner i juni, når sneen er smeltet i højderne, og lukker igen i oktober, når sneen falder igen.

I begyndelsen af 1900-tallet begyndte arbejdet med at forbinde og forbedre de små bjergveje, der bragte forsyninger til de fjerntliggende og isolerede bjerglandsbyer. Den gryende turisme og muligheden for at komme frem ved hjælp af den nye opfindelse, automobilet, gjorde, at interessen for også at komme op i bjergene voksede. I 1937 blev vejen over Col de l’Iseran, tæt ved Val d’Isère, åbnet.

La Route des Grandes Alpes

Den dag kørte vi fra Annecy og drejede ind i bjergmassivet ved Albertville. Ved Beaufort fandt vi D902, som ruten hedder på det stykke. Vi kørte forbi dæmningen Roselend med den turkisgrønne sø, og fortsatte op til le cormet de Roselend, som er et bjergplateau i 1968 meters højde, med grønne enge og et brusende gletschervandfald. Her fik vi frokost til lyden af klokker om halsen på de græssende, chokoladebrune køer.

Efter frokost kørte vi videre, ned mod Bourg-Saint-Maurice og videre til Sainte-Foy-Tarentaise. Næste højdepunkt var Col de l’Iseran, den højeste bjergvej i Europa. Opkørslen starter lige efter skisportsbyen Val d’Isère, og tog os ad skrappe hårnålesving med bratte skrænter op i 2770 meters højde. Undervejs stoppede vi mange gange. For at nyde panoramaerne, den efterhånden ret kølige luft, og – selvfølgelig – tage en masse billeder. For hver gang vi stoppede måtte vi være opmærksomme på de cyklister og motorcykler, der var på vej både op og ned. Faktisk var der flere end der var biler!

Nedkørslen fra Col de l’Iseran har så betagende smukke udsigter og vilde bjerglandskaber, at vi igen stoppede mange gange. Faktisk blev det en smule for meget til sidst, synes jeg, så når Kæreste for gud-ved-hvilken-gang stoppede for at tage billeder, begyndte jeg at lede efter edelweiss – Alpernes ikoniske blomst. Og jeg fandt en! Den eneste på hele turen, faktisk. Helt alene stod den der i sin grøftekant og knejsede, med udsigt ned over Col de l’Iserans sydlige bjergside. Jeg lod den stå. Jeg tror faktisk edelweiss er fredet og må ikke plukkes…

Route des Grandes Alpes

la Route des Grandes Alpes

Da vi nåede helt ned i dalen ved Bonneval-sur-Arc var det blevet kaffetid. Klokken var blevet hen ad 16 og vi havde stadig nogle timers kørsel foran os. Når man kører på la Route des Grandes Alpes kan man ikke bare lige dreje fra og tage motorvejen hjem.

Efter kaffepausen fortsatte vi ned mod Modane og videre til Saint-Jean-de-Maurienne, hvor vi kunne komme på motorvejen tilbage til Albertville, og videre ad landevejen tilbage til Annecy, hvor vi landede igen ved 20-tiden.

Jo, det var en lang dag – men det var også alle timerne i bilen værd. Og det var godt at Kæreste insisterede på at komme afsted i det gode vejr. Dagen efter hang skyerne lavt over bjergene ved Annecy.

INFO: La route des Grandes Alpes er åben fra juni til oktober – men kan være lukket på visse strækninger pga vej- eller vejrforhold. Det vil typisk være over bjergtinderne, og typisk vil det være annonceret ved begyndelsen på opstigningen. For der er altså kun een vej op – og ned igen… Der er få barer/caféer undervejs, men de ved godt, hvad de vil have for mad og drikkevarer. Det er en rigtig god ide selv at medbringe en god frokost, vand og måske kaffe/småkager. Selvom man vælger – som vi gjorde – kun at køre et par hundrede kilometer, så går der alligevel mange timer med at køre, tage billeder (nogle gange for hver 500 meter eller noget) og holde frokostpause og andre små pauser. Tiden går hurtigt sådan en dag.

Regionerne, som la Route des Grandes Alpes løber igennem, har lavet en hjemmeside med ruten, dens historie, forslag til overnatninger, vandreruter, planlægning for cyklister der vil prøve kræfter med Tour de Frances klassiske bjerge og forslag til ture for motorcyklister. Den finder du HER.

Måske vil du også synes om: