De franske nationalsymboler

Trikolore2

Når man læser gode råd til bloggere om, hvordan de kan få flere læsere trukket til deres blog, er et af rådene at lave overskrifter à la “3 opskrifter på dit…”, “5 gode ideer til dat…”, “7 måder at…”.

Det er muligt at det virker for beauty-, mode- eller livsstilsblogs. Der er ihvertfald rigtig mange af dem, der bruger den opskrift på en overskrift. Men det virker altså ikke på Connaissances.dk. Her virker det bedre, når jeg får skruet en god historie sammen til jer, eller får lavet en kanongod rejsebeskrivelse som I kan bruge til inspiration til jeres egne ture til Frankrig. Og så kommer de gode råd og fakta nederst, efter historien.

Jeg har dog prøvet “opskriften” en enkelt gang, da jeg lavede en lille serie om de franske nationalsymboler. De kom dryssende lidt hen over forsommeren, så nu får I dem samlet her.

Hvad synes du fungerer bedst? Et blogindlæg i punktform eller en mere udfoldet, sammen-hængende historie?

5 hurtige om 14. juli – den franske nationaldag

5 hurtige om Marseillaisen

5 hurtige om Marianne

5 hurtige om hanen

5 hurtige om trikoloren

Hvad blev der af Nuit Debout-bevægelsen?

Nuit Debout Paris

Nuit Debout bevægelsen i Frankrig er tilsyneladende død og begravet, skal man tro de franske medier. Men er den nu også det?

Kan du huske, jeg skrev om Nuit Debout-bevægelsen tilbage i april, hvor den var helt ny? Protestbevægelsen, der natten mellem 31. marts og 1. april udsprang spontant af en stor demonstration imod lovforslaget om en ny arbejdsmarkedsreform? Bevægelsen besatte samme aften Place de la République i det centrale Paris, hvor demonstranterne organiserede sig i en række komiteer der fremsatte forslag, som blev diskuteret på fællessamlinger hver aften. Efter en række episoder med vold, for meget larm og klager fra beboerne omkring pladsen i løbet af april, blev der lidt stille i medierne omkring Nuit Debout.

I starten af maj var jeg forbi Place de la République for at se, hvordan det hele stod til. Den ene ende af pladsen var stadig besat af Nuit Debout-bevægelsen, men det hele foregik meget fredeligt. Den dag var det faktisk den store statue af Marianne, medtaget som hun var som samlingspunkt for folket efter terrorangrebene sidste år, der gjorde størst indtryk.

Men hvor er bevægelsen i dag?

Le Monde har ikke skrevet om bevægelsen siden 8. juli, som markerede bevægelsens 100 dages jubilæum. Her konstaterer avisen, at der hersker udbredt ‘våbenhvile’ på pladsen, og kun en håndfuld personer er tilbage.

Som denne artikel fra LeFigaro analyserer, så er Nuit Debout en bevægelse uden (erklæret, officielt) lederskab, og det er måske dens største svaghed. Skal en bevægelse have succes og vokse sig stor, må der nødvendigvis være en leder – eller en ledelse – der sætter en kurs. Avisen konstaterer i artiklen dateret 30. juni, at der ikke er flere fællessamlinger, at tilslutningen til bevægelsen tynder ud og at der reelt er lukket og slukket…

Men mens medierne tilsyneladende har mistet interessen i Nuit Debout-bevægelsen, indkalder Nuit Debout i Paris til nye møder for at forberede anden sæson i bevægelsens levetid. Skal man tro bevægelsens egen hjemmeside sker der stadig masser af ting i de lokale Nuit Debout bevægelser rundt om i Frankrig, og hjemmesidens kalender har dagligt arrangementer noteret for hele landet.

Marianne-place-de-la-republique

I mellemtiden er den store statue med Marianne på Place de la République blevet rengjort, efter at have været midtpunkt for franskmændene efter terrorattentaterne sidste år. Men der er ikke tale om at folkets tilkendegivelser og minder efter terrorangrebene bliver kasseret. Bystyrets tekniske afdeling har jævnligt fjernet visne blomsterbuketter, men breve, tekster og billeder bliver journaliseret og gemt i arkiverne. På længere sigt skal en del af dem måske indgå i en udstilling på Musée Carnavalet, Paris’ byhistoriske museum. Her kan du se billeder af rengøringen af Mariannes sokkel.

Marianne république

5 hurtige om Marianne

  1. Marianne er personifikationen af den franske republik og det franske folks frihed – la liberté. Vi ser hende ofte portrætteret som en buste af en ung, yppig kvinde. Når vi sender postkort hjem fra ferierne i Frankrig (er der stadig nogen, der gør det?) er det Marianne, der er afbildet på frimærkerne, og vi finder også hendes portræt på de franske mønter. Det er også Marianne, vi ser på Eugène Delacroix’ billede fra 1830.
  2. Marianne bærer en frygisk hue, der siges at stamme fra frigivne romerske slaver, der bar den som tegn på at de var frie. Huen og symbolikken blev overtaget af de franske revolutionære under 1789-revolutionen, og blev et ikon for Revolutionen og den frihed, befolkningen kæmpede for.
  3. Fornavnene Marie og Anne var meget udbredte i 1700-tallet, særligt i den jævne del af befolkningen. I 1792 blev navnet Marianne første gang brugt i en vise der hyldede den nye republik, og dermed forbandt det folkelige navn med republikken.
  4. Den 3. republik, der opstod i kølvandet på det franske nederlag til prøjserne og Pariserkommunen i 1871, tog Marianne til sig som symbol på Republikken, og buster af hende blev opstillet på borgmesterkontorer og i statslige bygninger.
  5. Der er tradition for at unge smukke franske skuespillerinder står model til busten af Marianne. Med jævne mellemrum vælger Frankrigs borgmestre en ny model. Blandt de mest kendte, der har stået model, er Brigitte Bardot (selvfølgelig!), Mireille Mathieu, Catherine Deneuve (naturellement !) og Laetitia Casta (som du måske kender fra filmatiseringen af Pigen med den blå cykel, eller fra skønhedsgiganten L’Oréals reklamer).