Nationalforsamlingen + Senatet = Parlamentet(!)

fransk-præsidentvalg-2017Jeg hører en del radio om morgenen. Det gjorde jeg også i går, da resultaterne fra 2. runde af det franske valg blev sendt ud i den danske æter:

Gennemstillet international korrespondent direkte fra Paris: “…gårsdagens valg til parlamentet… bla-bla-bla… Macron får sit absolutte flertal i parlamentet…bla-bla-bla… flere kvinder i parlamentet… 75% udskiftning i parlamentet…bla-bla-bla”

Imellem de direkte indslag blev udsagnene ‘valg til det franske parlament’ og ‘Macron får absolut flertal i parlamentet’ osv gentaget flere gange af værterne i studiet.

Undskyld, hvis jeg er ude i noget flueknepperi her, men jeg havde forventet, at journalister havde styr på den slags.

Nej, der har ikke været valg til (hele) parlamentet, men kun til det ene kammer: De 577 pladser i Nationalforsamlingen – Assemblée Nationale.

Nej, Macron har ikke fået absolut flertal i parlamentet, men kun (og vigtigst!): I Nationalforsamlingen.

Nationalforsamlingen har til huse i Palais Bourbon, den statelige bygning med søjler der ligger på venstre Seinebred, lige ved Pont de la Concorde.

Det andet kammer, Senatet, har til huse i Jardin du Luxembourg, i det store palæ, der ligger i havens nordlige ende.

Der er direkte valg til Nationalforsamlingens 577 pladser.

De 348 senatorer i det franske Senat bliver valgt indirekte (af valgmænd – Grands électeurs), og for 6 år ad gangen, med halvdelen af senatorerne på valg hvert tredie år.

De to kamre – Nationalforsamlingen og Senatet – udgør tilsammen Parlamentet: Frankrigs lovgivende magt.

Men jo, det er rigtigt at der rent faktisk er blevet valgt flere kvinder ind i Nationalforsamlingen: 223 af de 577 pladser er gået til kvinder.

Og jo, præsident Macron får sit absolutte flertal i Nationalforsamlingen, idet hans parti La République en Marche ! i alliancen med partiet MoDem (Mouvement Démocrate) får 350 af de 577 pladser.

Og så blev der slået ihvertfald to rekorder: Omkring 75% af de 577 pladser i Nationalforsamlingen er nyvalgte, og i den mere triste ende var mindre end halvdelen af de stemmeberettigede ved valgurnerne i 2. runde, kun godt 42,50%.

Så nu skal præsidenten, regeringen og det samlede parlament i arbejdstøjet for at få løst alle problemerne. Først og fremmest en ny arbejdsreform.

Valg til den franske Nationalforsamling

fransk-præsidentvalg-2017De franske vælgere er ved at være trætte af at skulle til stemmeurnerne.

I går blev 1. runde af valget til det ene af Parlamentets to kamre – Nationalforsamlingen – afholdt, og stemmeprocenten var historisk lav. Det anslås i skrivende stund (søndag aften), at godt 51% af vælgerne afstod fra at stemme i går.

I modsætning til de danske valg, hvor man både kan stemme personligt, på et parti eller på en liste, stemmer franskmændene kun personligt. Det franske valgprincip hedder Uninominal majoritaire à deux tours. Uninominal betyder, at man kun kan stemme på et navn – altså personligt. Majoritaire betyder ‘flertal’, dvs kandidaten skal have mindst 12,5 procent af de afgivne stemmer i den pågældende valgkreds for at gå videre til 2. runde. Deux tours betyder ‘to runder’.

Der skal vælges 577 nye medlemmer af Nationalforsamlingen. En for hver af valgkredsene: 566 i Frankrig og 11 valgkredse, der dækker franskmænd i udlandet. Franskmændene i udlandet stemte 1. runde forskudt, og stemte allerede sidste søndag (For eksempel i den franske valgkreds, der dækker Skandinavien/Nordeuropa). En valgkreds følger ikke kommune- eller departementsgrænser, men er inddelt efter antal indbyggere: cirka 120.000.

Tidligere har det været sådan at borgmestre, regionalrådsmedlemmer eller lignende har kunnet have både deres lokale mandat og et mandat som deputeret i Nationalforsamlingen. Som noget nyt ved dette valg er den konstellation ikke længere mulig. En folkevalgt i Frankrig kan ikke både være for eksempel borgmester og parlamentsmedlem. Det har betydet et farvel til en hel del deputerede, der ikke har genopstillet til Nationalforsamlingen, fordi de allerede havde en folkevalgt stilling i deres lokalområde.

I følge meningsmålingerne ser det lige nu ud til, at præsident Macron vil få sit absolutte flertal (289 mandater). Men der er en hel uge til 2. og afgørende runde, og det er ikke utænkeligt, at de andre partier kan få mobiliseret sofavælgerne.

Det er ikke slut endnu…

fransk-præsidentvalg-2017Med det franske præsidentvalg vel overstået kunne man måske forestille sig, at der falder ro over fransk politik nu. Men faktisk var det kun første del af processen med den demokratiske udskiftning af den udøvende og den lovgivende magt i Frankrig.

Den udøvende magt

I Frankrig udgør præsidenten og regeringen tilsammen den udøvende magt. Og hvor statsministeren i Danmark typisk kommer fra et parti, eller en koalition af partier, der har opnået flertal i et nyvalgt Folketing,  så er det i Frankrig den nyvalgte præsident, der udpeger en premierminister. Som bekendt udpegede Emmanuel Macron borgmesteren i Le Havre, Édouard Phillipe, fra højrefløjspartiet Les Républicains. Det i sig selv er et signal om at den nyvalgte præsident med en fortid i venstrefløjspartiet Parti Socialiste, med sit nye centrumparti La République en Marche! forsøger at bryde med den klassiske højre-venstrefløjstænkning og i stedet ønsker et samarbejde på tværs for at få løftet Frankrig ud af krisen.

Formelt er det så premierministeren, der udnævner regeringen. Fraregnet premierministeren selv består den nye regering af noget så usædvanligt som et lige antal mænd og kvinder fra både højre og venstre, samt folk hentet ind fra civilsamfundet. Altså nogen, der ikke tidligere har været involveret i politik. Her kan du se alle ministrene og deres ansvarsområder.

Med udnævnelsen af premierminister og regering er den udøvende magt i Frankrig nu på plads.

Men dermed slutter det ikke.

Den lovgivende magt

Den lovgivende magt i Frankrig består af to kamre: Senatet og Nationalforsamlingen, der tilsammen betegnes Parlamentet. I umiddelbar forlængelse af præsidentvalget skal der også være valg til det ene af parlamentets to kamre, Nationalforsamlingen. Det foregår også ved to runder, 11. og 18. juni.

Valg til det andet kammer, Senatet, foregår indirekte via et valgkollegium i hvert enkelt departement. Halvdelen af de 348 senatorer er på valg hvert tredje år til et 6-årigt mandat. Næste gang det finder sted bliver til september.

Det er de 577 pladser i Nationalforsamlingens Hémicycle, som den franske Nationalforsamlings sal betegnes, der er på valg i juni.

Det bliver spændende, fordi Macron er nødt til at have et flertal i Nationalforsamlingen for at kunne få gennemført de reformer der skal til, for at få bragt Frankrig ud af krisen. Og lige nu har hans parti nul (som i 0) pladser i Nationalforsamlingen. Hans opstillingsliste, der blev offentliggjort få dage efter hans indsættelse som præsident består af lige mange mænd og kvinder, hvilket i sig selv er nyt. Mange af kandidaterne på listen er fra allerede eksisterende partier, som eksempelvis François Bayrous parti Mouvement Democrate.

Hvis ikke Emmanuel Macron opnår flertal i Nationalforsamlingen men derimod får et flertal imod sig, så kan han få meget svært ved at få gennemført noget som helst.

Derfor er det ret afgørende for Frankrigs fremtid, hvordan der bliver stemt til valget i juni.