Det er ikke slut endnu…

fransk-præsidentvalg-2017Med det franske præsidentvalg vel overstået kunne man måske forestille sig, at der falder ro over fransk politik nu. Men faktisk var det kun første del af processen med den demokratiske udskiftning af den udøvende og den lovgivende magt i Frankrig.

Den udøvende magt

I Frankrig udgør præsidenten og regeringen tilsammen den udøvende magt. Og hvor statsministeren i Danmark typisk kommer fra et parti, eller en koalition af partier, der har opnået flertal i et nyvalgt Folketing,  så er det i Frankrig den nyvalgte præsident, der udpeger en premierminister. Som bekendt udpegede Emmanuel Macron borgmesteren i Le Havre, Édouard Phillipe, fra højrefløjspartiet Les Républicains. Det i sig selv er et signal om at den nyvalgte præsident med en fortid i venstrefløjspartiet Parti Socialiste, med sit nye centrumparti La République en Marche! forsøger at bryde med den klassiske højre-venstrefløjstænkning og i stedet ønsker et samarbejde på tværs for at få løftet Frankrig ud af krisen.

Formelt er det så premierministeren, der udnævner regeringen. Fraregnet premierministeren selv består den nye regering af noget så usædvanligt som et lige antal mænd og kvinder fra både højre og venstre, samt folk hentet ind fra civilsamfundet. Altså nogen, der ikke tidligere har været involveret i politik. Her kan du se alle ministrene og deres ansvarsområder.

Med udnævnelsen af premierminister og regering er den udøvende magt i Frankrig nu på plads.

Men dermed slutter det ikke.

Den lovgivende magt

Den lovgivende magt i Frankrig består af to kamre: Senatet og Nationalforsamlingen, der tilsammen betegnes Parlamentet. I umiddelbar forlængelse af præsidentvalget skal der også være valg til det ene af parlamentets to kamre, Nationalforsamlingen. Det foregår også ved to runder, 11. og 18. juni.

Valg til det andet kammer, Senatet, foregår indirekte via et valgkollegium i hvert enkelt departement. Halvdelen af de 348 senatorer er på valg hvert tredje år til et 6-årigt mandat. Næste gang det finder sted bliver til september.

Det er de 577 pladser i Nationalforsamlingens Hémicycle, som den franske Nationalforsamlings sal betegnes, der er på valg i juni.

Det bliver spændende, fordi Macron er nødt til at have et flertal i Nationalforsamlingen for at kunne få gennemført de reformer der skal til, for at få bragt Frankrig ud af krisen. Og lige nu har hans parti nul (som i 0) pladser i Nationalforsamlingen. Hans opstillingsliste, der blev offentliggjort få dage efter hans indsættelse som præsident består af lige mange mænd og kvinder, hvilket i sig selv er nyt. Mange af kandidaterne på listen er fra allerede eksisterende partier, som eksempelvis François Bayrous parti Mouvement Democrate.

Hvis ikke Emmanuel Macron opnår flertal i Nationalforsamlingen men derimod får et flertal imod sig, så kan han få meget svært ved at få gennemført noget som helst.

Derfor er det ret afgørende for Frankrigs fremtid, hvordan der bliver stemt til valget i juni.

 

Måske vil du også synes om:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *