I dag skal feltet køre i en stor cirkel rundt i bjergmassivet nordøst for Grenoble. Mens de gør det, har du måske lyst til at kigge lidt nærmere på byen, hvis du ikke nåede det i går?
Et af Grenobles mest berømte bysbørn hedder Henri Beyle. Du kender ham måske bedre under pseudonymet Stendhal. Han var forfatter og levede fra 1783 til 1842. To af hans kendteste romaner hedder Le Rouge et le Noir (1830) og La Chartreuse de Parme (1839). Måske har du læst (uddrag af) dem i gymnasiet?
Hmm…. Ja, OK… Det er måske ikke lige 1800-tals romaner man kaster sig over, hvis man har lyst til at stifte nærmere bekendtskab med fransk litteratur. Men er du bare en smule interesseret i fransk historie, politik og samtidsbilleder, så er Stendhal ikke et dårligt valg.
Stendhal var livet igennem vidne til nogle af de største omvæltninger i Frankrigs historie, fra Revolutionens ti år, Napoleons magtovertagelse til Napoleonskrigene og Napoleons fald. Han var udsendt til Italien i en periode og udviklede her en dyb kærlighed til landet. Indtil Napoleons fald i 1815 var han ansat i statsadministrationen og deltog i flere af Napoleons kampagner, blandt andet den fatale Ruslandskampagne, der blev begyndelsen til enden for Napoleon. Da Napoleon faldt mistede Stendhal sit arbejde og helligede sig sit forfatterskab.
Indtrykkene fra Italien og Napoleonstiden går som en rød tråd gennem forfatterskabet, men også de politiske stridigheder op gennem 1820erne til Julirevolutionen i 1830 afspejles. I romanen Le Rouge et le Noir (Rødt og Sort) følger vi hovedpersonen, den ambitiøse unge Julien Sorel, der har læst Napoleons erindringer (Mémorial de Sainte-Hélène, skrevet af Emmanuel Las Cases), og drømmer om selv at blive noget stort. Som et produkt af revolutionstiden ved den unge Julien, at det at blive til ‘noget’ ikke handler om at blive født i den rigtige sociale klasse men om handling og gerninger. Romanen er en blanding af romantisme på baggrund af en realistisk beskrivelse af samtiden.
La Chartreuse de Parme (Klosteret i Parma) fra 1839 kredser igen om Napoleonstemaet, med den unge hovedperson Fabrice del Dongo i centrum. Handlingen udspringer fra Napoleons erobring og besættelse af Italien og følger Fabrice, der noget naivt iagttager Napoleons tilbagekomst fra Elba og beslutter at følge ham. En af romanens mest berømte scener er en meget livagtig gengivelse af slaget ved Waterloo, som Fabrice deltager i. Efter krigsbegivenhederne vender Fabrice tilbage til Parma, og efter mange romantiske og svigefulde, politiske forviklinger ender han med at blive prædikant. Som Le Rouge et le Noir er denne roman også en blanding af romantisme og realisme.
Stendhals forfatterskab omfatter både dokumentariske beskrivelser, skønlitterære romaner og noveller, og kun en lille del er oversat til dansk. Det er dog muligt at læse både Le Rouge et le Noir og La Chartreuse de Parme i nutidige, danske oversættelser. Følgende af hans værker har jeg fundet oversat:
Hertuginden af Palliano (La Duchesse de Palliano i novellesamlingen Chroniques italiennes 1837-1839) Oversættelsen er fra 1969
Vandringer i Rom (Promenades dans Rome – 1829)
Oversættelsen er fra 1982
Rødt og Sort (Le Rouge et le Noir – 1830)
Den seneste oversættelse er fra 2004
Klosteret i Parma (La Chartreuse de Parme 1839)
Den seneste oversættelse er fra 2006
Om Kærligheden (De l’Amour – 1822)
Oversat i 2011
Har du læst Stendhal? Hvad synes du? Er han hamrende kedelig set med nutidige øjne, eller er det spændende at dykke ned i beskrivelsen af en anden tid?
Tourfeltet kører i dag fra Saint-Jean-de-Maurienne til La Toussuire – Les Sybelles.
Han er helt sikkert værd at læse stadigvæk. Da jeg startede på Le Rouge et le Noir, slap jeg næsten ikke bogen, førend jeg var færdig!
Jeg synes også han stadig er læseværdig, særligt fordi det også er en mulighed for at bliver klogere på en anden tid :)