Fem ting, der optager mig lige nu

Jeg har haft en god, lang påskeferie med et fantastisk forårsvejr, der har gjort det ualmindeligt svært at blive indendøre ved computeren. Men det har ikke skortet på indtryk og meldinger fra det franske, og jeg har samtidig været optaget af sommerferieplanlægning. Her er fem ting, der har optaget mig den seneste uge:

Branden i Notre-Dame

Der gik ikke lang tid fra branden brød ud mandag aften den 15. april før nyheden spredte sig verden over. Aftenen og natten igennem holdt alle vejret. Ville Paris’ næsten 900 år gamle kulturhistoriske ikon, katedralen der ‘altid’ har ligget der, brænde ned til grunden? Det lykkedes henved 500 brandfolk at få branden under kontrol ud på natten, murene og de to tårne blev reddet samt mange uerstattelige relikvier fra kirken. Nu bliver den – bien entendu – rekonstrueret og genopbygget. Præsident Macron vil have genopbygningen færdig inden for fem år. Det tidsperspektiv er der en del historikere, håndværkere og andet godtfolk med forstand på kulturhistoriske bygninger, der er uenige med præsidenten i. Men rekonstrueret, det bliver den!

Alle dem, der var i Paris i påskeugen

Påskeugen er et typisk tidspunkt for en storbyferie, og flere af jer læsere og nogle af mine bekendte var i Paris den forgangne uge. Mange blev øjenvidner til branden i Notre-Dame, der kunne ses fra det meste af byen, og det flød med billeder fra Paris i mit Facebook-feed hele ugen. Både af den brændende Notre-Dame, men også af fortovscafeer, museer, markeder, folk der løb Paris Maraton osv osv. En lind strøm af billeder fra byen i det smukkeste forårsvejr.

Marine le Pen besøger Danmark

I går torsdag havde Marine le Pen møde med Dansk Folkeparti på Christiansborg. Mødet er kommet i stand, efter at DF gik med i højrefløjsalliancen i Europaparlamentet for nylig. Mødet gik forbavsende nok ubemærket hen i løbet af torsdagens nyhedsudsendelser. Det kommer det til gengæld nok ikke til at gøre, når hun senere i dag deltager i et debatmøde arrangeret af Det Udenrigspolitiske Selskab og Berlingske.

Guilhem Gallart, også kendt i Frankrig som Pone

Gallart er tidligere musikproducer og rapper og var blandt andet en del af det Marseille-baserede hiphopband Fonky Family, der havde sin storhedstid i 90erne. Jeg havde aldrig hørt om ham, før han ramte mit franske nyhedsfeed i søndags. Gallart fik en ALS diagnose i 2015, og i dag komponerer han musik via sin øjenstyrede computer. Han har ligeledes sat sig for at oplyse franskmændene og alle andre, der tør gider læse med, om nervesygdommen Amyotrofisk Lateral Sclerose. Det gør han ganske grundigt på hjemmesiden La SLA pour les nuls, hvis engelske version selvfølgelig hedder ‘ALS for dummies’. Jeg synes han er megasej, og jeg håber, jeg også kan bevare mit positive og optimistiske syn på verden, når jeg kommer dertil.

Den franske kolonisering af Nordamerika

Fordi vi ikke skal til Frankrig på sommerferie i år men… TA-DAAAAA! til Canada! Og vi skal blandt andet forbi Quebec City. Så jeg har været ved at læse om Jacques Cartier, der i 1534 sejlede ud fra Bretagne og nåede Canadas vestkyst og Saint-Laurence floden, og på hans anden ekspedition i 1535 oprettede den første kolonisering på det sted, der i dag er Quebec City. Han var i øvrigt ikke den første på stedet, men den første til en varig kolonisering. Vikingerne, baskerne og islændingene havde været i området før ham, men primært for hvalfiskeri. Så kom englænderne, og så var der skærmydsler, både med de indfødte og med englænderne over blandt andet handlen med pelsværk. I kan nok høre, at jeg ikke er kommet til bunds i den historie, men det kommer!

God weekend :)!

Billedet er Jacques Cartier ved ankomsten til Gaspé (Canada) i 1534. Malet af Théophile Hamel (Wikipedia)

Action ‘Sauver les enfants’ !

Her finder du artiklen på dansk, med en kort version på fransk

Une conférence à la Maison du Danemark aux Champs Elysées au mois d’octobre 2015 marqua pour la photographe Charlotte Schousboe le début d’un voyage qui allait la ramener aux années de l’après-guerre, aux archives danoises, et à la recherche d’enfants qui furent accueillis au Danemark entre 1946 et 1950. Des enfants qui ont aujourd’hui entre 75 et 85 ans. Lors de ses recherches, elle tomba sur une pépite dans une archive locale et elle fut profondément étonnée qu’une si grande opération humanitaire danoise dans les années de l’après-guerre soit complètement oubliée.

Le dimanche 11 octobre 2015, la photographe danoise Charlotte Schousboe, résidant à Paris depuis plus de 30 ans, était présente à une conférence Read More

Dronningen af musette

L’Accordéon – harmonikaen – er musikalsk set nok noget af det mest franske, der findes. Tænk bare på den franske visetradition, hvor den er en fast bestanddel, på landeplagen Tu es foutu med In-Grid der hærgede hitlisterne i sommeren 2002, eller på TV2 Sportens signaturjingle til Tour de France udsendelserne.

Vi tænker Frankrig med det samme, når vi hører tonerne fra et accordéon. Særligt forbinder vi måske de glade, lystige toner fra et accordéon med en musettevals. Les Bals Musette opstod i Paris i 1800-tallet og var populære helt frem til 1960erne.

Den kvindelige, franske accordeonist Yvette Horner var en af de ypperste på instrumentet og blev kaldt la reine de musette (dronningen af musette). Yvette Horner døde i sidste uge, 95 år gammel. Måske har du aldrig hørt om hende (jeg havde ikke, indtil i sidste uge…), men i sin livslange karriere menes hun at have solgt omkring 30 mio. eksemplarer af de 150 albums, hun udgav! Både britiske The Guardian og New York Times har skrevet udførlige nekrologer.

I 1948 vandt hun verdensmesterskabet i accordéon – som den første kvinde, iøvrigt – men det var først, da hun blev hyret af et firma til at spille i Tour de France karavanen (du ved, reklamekaravanen, der kører foran feltet hver dag løbets 21 dage igennem) at hendes karriere for alvor tog fart. I 15 år stod hun hver sommer bundet fast på toppen af en bil og spillede uafbrudt hele etapen igennem. Om aftenen spillede hun i målbyen, som regel på en scene i centrum. Det kan du se billeder af her. (Og lur mig, om ikke Jørgen Leth får det nævnt en passant i år, eller om ikke Tour-ledelsen vælger at mindes hende på den ene eller den anden måde).

Gennem sin mere end 60 år lange musikkarriere har hun spillet alle genrer fra klassisk til moderne, har spillet på Bastilledagen og har arbejdet sammen med et væld af stjerner gennem tiden – Boy George som en af de mere uventede.

Yvette Horner var aktiv til det sidste og spillede på sit accordéon hver dag. Ifølge hende selv for at holde slidgigt i fingrene på afstand.

Hendes sidste album, Yvette Hors Norme, udkom i 2012. På Youtube kan du finde et væld af videoer med den festlige dame.

Foto: Mosaikrelief fra Yvette Horners have. Flickr.com

Destination: Auvergne

I den midtfranske region Auvergne ligger en række udslukte vulkaner i et udstrakt bjergområde, der er en del af Le Massif Central. De mange udslukte vulkaner ligger på en linie fra nord til syd, og alene i bjergkæden la Chaîne des Puys findes 80 udslukte vulkaner. Mange af dem er millioner af år gamle, flere har kun været udslukte i nogle tusind år. Fra toppen af den højeste vulkantop i området – Puy de Dôme – kan man se ud over det meste af nationalparken Parc naturel régional des volcans d’Auvergne.

Det er et enestående naturområde i Frankrig.

Vi har aldrig været der, men det får vi lavet om på nu.

Vi har fundet en campingplads i en lillebitte by ude på landet, midt mellem vulkanparken og en anden nationalpark, Parc Naturel Régional de Millevaches en Limousin. Jeg har vist aldrig været så langt inde i hjertet af den franske geografi før.

Vi skal på opdagelse i vulkanparken, og selvfølgelig op til toppen af Puy de Dôme. Vi skal bo, så vi også kan lave afstikkere til Clermont-Ferrand og Vichy. Begge byer ligger 1-1½ times kørsel nordøstpå. Middelalderlandsbyen Rocamadour kunne også være en udflugtsmulighed, omend den ligger et stykke sydvestpå…

Vi skal også på kulinarisk opdagelse. Der er noget med nogle oste og en gentiane-bitter, området er kendt for.

Har du været i Auvergne? Hvad skal man se? Hvad skal man spise?

 Og hvis du har besøgt middelalderbyen Rocamadour: Er den værd at køre 2½ time hver vej for at besøge?

Jeg vil rigtig gerne have jeres gode ideer og input i kommentarfeltet nedenfor, så både jeg og andre kan få fornøjelse  af dem :)!

Aktion Red Børnene!

Merci de trouver une courte version française en bas de page
Pour l’article intégral en français, merci de cliquer ici

Et foredrag i Maison du Danemark på Champs Elysées i oktober 2015 blev for fotografen Charlotte Schousboe starten på en rejse tilbage til efterkrigsårene, til danske arkiver og en jagt på de børn, der kom på rekreationsophold i Danmark mellem 1946 og 1950. Børn, der i dag er 75-85 år gamle. Undervejs dukkede glemt guld op i et lokalarkiv, og en dyb undren over, at en så stor, dansk hjælpeaktion i årene lige efter krigen tilsyneladende er gået helt i glemmebogen.

Søndag den 11. oktober 2015 var den danske fotograf Charlotte Schousboe, der har boet i Paris i mere end 30 år, til foredrag om Read More

For et års tid siden…

Jeg blev sendt direkte retur til Saint-Émilion her i weekenden.

Fordi det ret præcist er et år siden, jeg sidst var dernede, og fordi au-pair Mor og Far blev bedsteforældre for første gang i fredags. Og det gør også mig en lille smule til bedstemor, synes jeg.

Da jeg ankom til Saint-Émilion i januar 1986 var de to små tvillingepiger, jeg skulle passe, kun en måned gamle. I dag er de 31, og den ene af dem nedkom med den fineste lille pige i fredags. Hvilket jeg ret omgående fik besked om, takket være de sociale medier. For 31 år siden, da jeg boede dernede, var der helt andre forsinkelser på nyheder og breve, som jeg tidligere har fortalt om her.

Nå, men min tankerække førte så videre til sidst, jeg var dernede, til høsten i oktober sidste år. Det var fem dage med det smukkeste høstvejr, solskin og efterårsfarver, som det kun ses på de kanter. Se bare her:

saint-emilion-klokke-spisetid

Saint Emilion

vinranker-saint-emilion

Saint Emilion

God mandag derude :)!

“Det, vi har i dag, er ikke noget, vi har for evigt”

(L’article en français en-dessous de l’article en danois :) )

Hvorfor lander en franskmand fra Paris i København og ikke alle mulige andre, eksotiske steder, hvad fik ham til at begynde at skrive, og hvordan fik han ideen til at iscenesætte et fremtidsDanmark som et diktatur, regeret af kristne ekstremister?

Samtale med Baptiste Boryczka, forfatteren til Korzen og Café Krilo.

Det er en af de første forårsdage. En stille og lun dag med solskin. Bladene på træerne endnu ikke helt udsprungne. Adressen, som Baptiste har givet mig, er på det indre Frederiksberg, kun et stenkast fra søerne, og langt fra det billigste kvarter i København. “Vi købte lejligheden som et håndværkertilbud, og jeg har selv sat det meste i stand, med hjælp fra min far”, fortæller Baptiste, da jeg senere får en rundvisning på de særdeles velindrettede kvadratmeter.

I stuen står døren ud til balkonen åben, Read More

Juleferie

julInden julefreden sænker sig, vil jeg gerne ønske jer allesammen en rigtig glædelig jul!

Jeg holder juleferie i næste uge, og er tilbage igen 2. januar (hvis jeg kan holde mig fra tasterne så længe). Skulle du få frankofile abstinenser, kan du altid gå på opdagelse i blogarkivet, enten ved at bruge søgemulighederne ude i højre kolonne eller de kategorier, du finder allerøverst på siden. Her kan du for eksempel finde inspiration til næste tur til Paris, den næste franske bog, du skal læse, eller måske sommerferien i Frankrig i 2017.

Ingen blog uden trofaste læsere, og der bliver stille og roligt flere og flere af jer.

TAK fordi I læser med!

GLÆDELIG JUL :)

Kærlig hilsen
Jette

lac-salagou

Mit franske ‘chez moi’ – Mogens’ Loupian

Da jeg lavede en rundspørge om kindkys i det franske var Mogens en af dem, der velvilligt svarede. Nu har jeg fået listet ham til at fortælle om sit og fruens franske ‘chez moi’ i Loupian, hvor de opholder sig cirka halvdelen af året. Her får du Mogens’ beretning om Loupian ved det vestlige Middelhav.

Hvor er dit ‘chez moi’ i Frankrig?

Bodil og jeg har et lille hus i Loupian, der er en lille by med 2150 indbyggere beliggende lige nord for Bassin de Thau i departement Hérault, som ligger i den nye region Occitanie. I Spanien er man i øvrigt fornærmet over navnet, fordi de mener, at navnet også henviser til områder i Spanien, og en gruppe i Frankrig er ligeledes sure, fordi de mener, at det gamle Occitanien var et langt større område. Ak ja, intet ændrer sig i Frankrig. Man skal altid brokke sig, når der sker noget nyt, ellers er man ikke rigtige franskmænd.

Vores hus ligger i et lukket område kaldet Le Clos Domitia, som henviser til den gamle romerske vej Via Domitia, der løb lige her forbi og forbandt Rom med Spanien.

udsigt-fra-indkoersel

Udsigten fra vores indkørsel. Foto: Mogens Baun

kirken-i-loupian

Kirken i Loupian. Foto: Mogens Baun

Kommunen er, som mange andre kommuner i Frankrig, meget lille, hvorfor den er knyttet sammen med 4 andre små kommuner i et kommunefællesskab, med i alt ca. 27.000 indbyggere (CCNBT = Communauté de Communes Nord du Bassin de Thau). Denne sammenslutning er dog også blevet for lille, hvorfor den nu bliver slået sammen med sammenslutningen Thau Agglo med ca. 97.000 indbyggere. Denne sammenslutning skal ledes af et politisk råd bestående af 50 folkevalgte hvori Loupian får 1 plads – men nævn aldrig for en franskmand, at man jo bare kunne lægge kommunerne sammen. Aldrig! For så forsvinder selvstyret.

Området hernede er præget af Bassin de Thau med dens store produktion af østers, muslinger og andre skaldyr. Hvis man er til skaldyr, er området et slaraffenland. Området er endvidere præget af vinavl, næsten al opdyrket jord er udlagt til vindyrkning  og en mindre del til oliven.

Bassin du Thau kan bruges til andet end østersopdræt, man kan også bade i det. Vi har ca. 3 km til en dejlig badestrand i vores naboby Mèze. Hvis man vil bade i Middelhavet er der rige muligheder  kun ca. 15 km væk.

Hvilke ‘incontournables’ SKAL man se i området?

Montpellier er en by med ca. 500.000 indbyggere, der ligger 40 km væk. Byen er en stor uddannelsesby med omkring 70.000 studerende og en gennemsnitsalder på 33 år. Det er en by, der summer af liv alle døgnets 24 timer og har samtidig en usædvanlig smuk, gammel bykerne, der udspringer fra Place de la Comédie.

Pézenas ligger blot 15 km væk og er kendt som Molières by, hvor han skrev mange af sine skuespil, og hvor der hvert år er Molière Festival. Byen rummer en af de mest velbevarede bykerner med udgangspunkt i Molières tid.

Saint-Guilhem le Désert ligger ved Gorges de l’Hérault og regnes for en af Frankrigs smukkeste byer. I samme område kan man se Grotte de Clamouse med de fantastiske drypstenshuler, kun få kilometer derfra.

Sète ligger lige syd for Bassin du Thau og er Frankrigs 2. største Middelhavshavn. Den kaldes i øvrigt Frankrigs Venedig, da den er gennemskåret af kanaler. Byen ligger på et lille bjerg kaldet Mont St. Claire. Oppe på toppen har man en fantastisk udsigt over Middelhavet og Bassin de Thau.

udsigt-meze-til-sete

Udsigten fra Mèze til Sète. Foto: Mogens Baun

I det hele taget egner området sig fantastisk til udflugter, idet man på endagsture kan nå rigtig mange seværdigheder. Borgen Carcassonne ligger kun 130 km væk, og den er jo et must for alle Frankrigsrejsende. Jeg kunne blive ved med at nævne spændende udflugtsmål, for det flyder med seværdigheder hernede.

Jeg har i den forbindelse slet ikke været inde på naturen, som er et kapitel for sig selv, men kom selv herned og oplev det!

Har du et yndlingssted, du helst skal forbi, når du er der?

Vi har haft vores sted i 16 år, og efter vi nu begge er pensionister, er vi hernede ca. halvdelen af året. Det betyder, at vi ikke farer rundt for at se på seværdigheder – vi har set de fleste, men der er steder vi jævnligt besøger. Montpellier og Pézenas er steder, vi kommer jævnligt. Vi elsker de to byers atmosfære og skønhed.

Jeg nyder også at tage op til Lac Salagou med min hund og gå tur i en relativ uberørt natur, og samtidig kan vi tage os en svømmetur i ferskvand.

Hvad er den største kulturforskel mellem Frankrig og Danmark, du har oplevet?

Franskmænd er individualister, men ikke egoister. Det betyder, at de vil gøre tingene på deres egen måde, men de accepterer også, at andre har det på samme måde. Deres individualisme kan ofte være en hæmsko – de kan stort set aldrig opnå en enighed om noget. Når regeringen eller andre skærer igennem og vedtager love og deslige, udløser det ofte Frankrigs nationalsport nr. 1: Grève (strejke). Individualismen kan også være en fordel. Da man ikke kan blive enig om én ost, så laver man 300. Til stor glæde for vi andre.

Franskmænd er uhyre høflige, hvilket blandt andet kommer til udtryk i deres sproglige høflighedsfraser. Vi skal som udlændinge huske at bruge disse vendinger, ellers bliver man ikke accepteret. Som ældre, sat borgerdyr holder jeg meget af høflighedskulturen. Nogle gange synes jeg, at vi herhjemme har forfladiget vores sprog og væremåde mere end godt er. VIVE LA FRANCE!

Gratis Coluche-udstilling i Paris

I juni for 30 år siden blev Coluche, en af Frankrigs mest elskede komikere, dræbt i en motorcykelulykke. I den anledning er der netop åbnet en stor retrospektiv udstilling om ham i Paris.

Han var ikke blot komiker. Han var i høj grad også en samfundsrevser, en klovn og en provokatør. Mest af alt af den politiske elite. Gennem sin komik udstillede han det franske demokratis svagheder og samfundets uligheder, og franskmændene elskede ham for det. I 1981 stillede han op til det franske præsidentvalg. Ikke for at blive valgt, men for at udstille det politiske cirkus. Lidt som vores egen Jakob Haugaard – uden sammenligning i øvrigt. Faktisk tror jeg ikke, vi har nogen overhovedet her i landet, vi kan sammenligne med.

I 1985 kom netop hans engagement i samfundets svageste i centrum, da han grundlagde Les Restos du Coeur. Det er i bund og grund suppekøkkener, der uddeler måltider til samfundets svageste. Da Coluche døde den sommerdag i 1986 var der mange der frygtede, at det også blev enden på hans velgørenhedsorganisation, men det modsatte skete. Organisationen lever videre, og er i dag udbredt over hele Frankrig. Takket været tusindvis af frivillige og mange, mange donationer hvert år. Jeg skrev en blogartikel om Les Restos du Coeur sidste år, den kan du læse her.

Det er Paris’ Rådhus, der lægger lokaler til udstillingen, der løber frem til 7. januar 2017, alle dage undtagen søn- og helligdage. Der er GRATIS adgang, så hvis du er i Paris så må du ikke snyde dig selv for at opleve udstillingen, og blive klogere på en af Frankrigs mest elskede og finurlige komikere.

Billede: Flickr.com