For et års tid siden…

Jeg blev sendt direkte retur til Saint-Émilion her i weekenden.

Fordi det ret præcist er et år siden, jeg sidst var dernede, og fordi au-pair Mor og Far blev bedsteforældre for første gang i fredags. Og det gør også mig en lille smule til bedstemor, synes jeg.

Da jeg ankom til Saint-Émilion i januar 1986 var de to små tvillingepiger, jeg skulle passe, kun en måned gamle. I dag er de 31, og den ene af dem nedkom med den fineste lille pige i fredags. Hvilket jeg ret omgående fik besked om, takket være de sociale medier. For 31 år siden, da jeg boede dernede, var der helt andre forsinkelser på nyheder og breve, som jeg tidligere har fortalt om her.

Nå, men min tankerække førte så videre til sidst, jeg var dernede, til høsten i oktober sidste år. Det var fem dage med det smukkeste høstvejr, solskin og efterårsfarver, som det kun ses på de kanter. Se bare her:

saint-emilion-klokke-spisetid

Saint Emilion

vinranker-saint-emilion

Saint Emilion

God mandag derude :)!

Måske vil du også synes om:

“Det, vi har i dag, er ikke noget, vi har for evigt”

(L’article en français en-dessous de l’article en danois :) )

Hvorfor lander en franskmand fra Paris i København og ikke alle mulige andre, eksotiske steder, hvad fik ham til at begynde at skrive, og hvordan fik han ideen til at iscenesætte et fremtidsDanmark som et diktatur, regeret af kristne ekstremister?

Samtale med Baptiste Boryczka, forfatteren til Korzen og Café Krilo.

Det er en af de første forårsdage. En stille og lun dag med solskin. Bladene på træerne endnu ikke helt udsprungne. Adressen, som Baptiste har givet mig, er på det indre Frederiksberg, kun et stenkast fra søerne, og langt fra det billigste kvarter i København. “Vi købte lejligheden som et håndværkertilbud, og jeg har selv sat det meste i stand, med hjælp fra min far”, fortæller Baptiste, da jeg senere får en rundvisning på de særdeles velindrettede kvadratmeter.

I stuen står døren ud til balkonen åben, Læs mere

Måske vil du også synes om:

Juleferie

julInden julefreden sænker sig, vil jeg gerne ønske jer allesammen en rigtig glædelig jul!

Jeg holder juleferie i næste uge, og er tilbage igen 2. januar (hvis jeg kan holde mig fra tasterne så længe). Skulle du få frankofile abstinenser, kan du altid gå på opdagelse i blogarkivet, enten ved at bruge søgemulighederne ude i højre kolonne eller de kategorier, du finder allerøverst på siden. Her kan du for eksempel finde inspiration til næste tur til Paris, den næste franske bog, du skal læse, eller måske sommerferien i Frankrig i 2017.

Ingen blog uden trofaste læsere, og der bliver stille og roligt flere og flere af jer.

TAK fordi I læser med!

GLÆDELIG JUL :)

Kærlig hilsen
Jette

Måske vil du også synes om:
lac-salagou

Mit franske ‘chez moi’ – Mogens’ Loupian

Da jeg lavede en rundspørge om kindkys i det franske var Mogens en af dem, der velvilligt svarede. Nu har jeg fået listet ham til at fortælle om sit og fruens franske ‘chez moi’ i Loupian, hvor de opholder sig cirka halvdelen af året. Her får du Mogens’ beretning om Loupian ved det vestlige Middelhav.

Hvor er dit ‘chez moi’ i Frankrig?

Bodil og jeg har et lille hus i Loupian, der er en lille by med 2150 indbyggere beliggende lige nord for Bassin de Thau i departement Hérault, som ligger i den nye region Occitanie. I Spanien er man i øvrigt fornærmet over navnet, fordi de mener, at navnet også henviser til områder i Spanien, og en gruppe i Frankrig er ligeledes sure, fordi de mener, at det gamle Occitanien var et langt større område. Ak ja, intet ændrer sig i Frankrig. Man skal altid brokke sig, når der sker noget nyt, ellers er man ikke rigtige franskmænd.

Vores hus ligger i et lukket område kaldet Le Clos Domitia, som henviser til den gamle romerske vej Via Domitia, der løb lige her forbi og forbandt Rom med Spanien.

udsigt-fra-indkoersel

Udsigten fra vores indkørsel. Foto: Mogens Baun

kirken-i-loupian

Kirken i Loupian. Foto: Mogens Baun

Kommunen er, som mange andre kommuner i Frankrig, meget lille, hvorfor den er knyttet sammen med 4 andre små kommuner i et kommunefællesskab, med i alt ca. 27.000 indbyggere (CCNBT = Communauté de Communes Nord du Bassin de Thau). Denne sammenslutning er dog også blevet for lille, hvorfor den nu bliver slået sammen med sammenslutningen Thau Agglo med ca. 97.000 indbyggere. Denne sammenslutning skal ledes af et politisk råd bestående af 50 folkevalgte hvori Loupian får 1 plads – men nævn aldrig for en franskmand, at man jo bare kunne lægge kommunerne sammen. Aldrig! For så forsvinder selvstyret.

Området hernede er præget af Bassin de Thau med dens store produktion af østers, muslinger og andre skaldyr. Hvis man er til skaldyr, er området et slaraffenland. Området er endvidere præget af vinavl, næsten al opdyrket jord er udlagt til vindyrkning  og en mindre del til oliven.

Bassin du Thau kan bruges til andet end østersopdræt, man kan også bade i det. Vi har ca. 3 km til en dejlig badestrand i vores naboby Mèze. Hvis man vil bade i Middelhavet er der rige muligheder  kun ca. 15 km væk.

Hvilke ‘incontournables’ SKAL man se i området?

Montpellier er en by med ca. 500.000 indbyggere, der ligger 40 km væk. Byen er en stor uddannelsesby med omkring 70.000 studerende og en gennemsnitsalder på 33 år. Det er en by, der summer af liv alle døgnets 24 timer og har samtidig en usædvanlig smuk, gammel bykerne, der udspringer fra Place de la Comédie.

Pézenas ligger blot 15 km væk og er kendt som Molières by, hvor han skrev mange af sine skuespil, og hvor der hvert år er Molière Festival. Byen rummer en af de mest velbevarede bykerner med udgangspunkt i Molières tid.

Saint-Guilhem le Désert ligger ved Gorges de l’Hérault og regnes for en af Frankrigs smukkeste byer. I samme område kan man se Grotte de Clamouse med de fantastiske drypstenshuler, kun få kilometer derfra.

Sète ligger lige syd for Bassin du Thau og er Frankrigs 2. største Middelhavshavn. Den kaldes i øvrigt Frankrigs Venedig, da den er gennemskåret af kanaler. Byen ligger på et lille bjerg kaldet Mont St. Claire. Oppe på toppen har man en fantastisk udsigt over Middelhavet og Bassin de Thau.

udsigt-meze-til-sete

Udsigten fra Mèze til Sète. Foto: Mogens Baun

I det hele taget egner området sig fantastisk til udflugter, idet man på endagsture kan nå rigtig mange seværdigheder. Borgen Carcassonne ligger kun 130 km væk, og den er jo et must for alle Frankrigsrejsende. Jeg kunne blive ved med at nævne spændende udflugtsmål, for det flyder med seværdigheder hernede.

Jeg har i den forbindelse slet ikke været inde på naturen, som er et kapitel for sig selv, men kom selv herned og oplev det!

Har du et yndlingssted, du helst skal forbi, når du er der?

Vi har haft vores sted i 16 år, og efter vi nu begge er pensionister, er vi hernede ca. halvdelen af året. Det betyder, at vi ikke farer rundt for at se på seværdigheder – vi har set de fleste, men der er steder vi jævnligt besøger. Montpellier og Pézenas er steder, vi kommer jævnligt. Vi elsker de to byers atmosfære og skønhed.

Jeg nyder også at tage op til Lac Salagou med min hund og gå tur i en relativ uberørt natur, og samtidig kan vi tage os en svømmetur i ferskvand.

Hvad er den største kulturforskel mellem Frankrig og Danmark, du har oplevet?

Franskmænd er individualister, men ikke egoister. Det betyder, at de vil gøre tingene på deres egen måde, men de accepterer også, at andre har det på samme måde. Deres individualisme kan ofte være en hæmsko – de kan stort set aldrig opnå en enighed om noget. Når regeringen eller andre skærer igennem og vedtager love og deslige, udløser det ofte Frankrigs nationalsport nr. 1: Grève (strejke). Individualismen kan også være en fordel. Da man ikke kan blive enig om én ost, så laver man 300. Til stor glæde for vi andre.

Franskmænd er uhyre høflige, hvilket blandt andet kommer til udtryk i deres sproglige høflighedsfraser. Vi skal som udlændinge huske at bruge disse vendinger, ellers bliver man ikke accepteret. Som ældre, sat borgerdyr holder jeg meget af høflighedskulturen. Nogle gange synes jeg, at vi herhjemme har forfladiget vores sprog og væremåde mere end godt er. VIVE LA FRANCE!

Måske vil du også synes om:

Gratis Coluche-udstilling i Paris

I juni for 30 år siden blev Coluche, en af Frankrigs mest elskede komikere, dræbt i en motorcykelulykke. I den anledning er der netop åbnet en stor retrospektiv udstilling om ham i Paris.

Han var ikke blot komiker. Han var i høj grad også en samfundsrevser, en klovn og en provokatør. Mest af alt af den politiske elite. Gennem sin komik udstillede han det franske demokratis svagheder og samfundets uligheder, og franskmændene elskede ham for det. I 1981 stillede han op til det franske præsidentvalg. Ikke for at blive valgt, men for at udstille det politiske cirkus. Lidt som vores egen Jakob Haugaard – uden sammenligning i øvrigt. Faktisk tror jeg ikke, vi har nogen overhovedet her i landet, vi kan sammenligne med.

I 1985 kom netop hans engagement i samfundets svageste i centrum, da han grundlagde Les Restos du Coeur. Det er i bund og grund suppekøkkener, der uddeler måltider til samfundets svageste. Da Coluche døde den sommerdag i 1986 var der mange der frygtede, at det også blev enden på hans velgørenhedsorganisation, men det modsatte skete. Organisationen lever videre, og er i dag udbredt over hele Frankrig. Takket været tusindvis af frivillige og mange, mange donationer hvert år. Jeg skrev en blogartikel om Les Restos du Coeur sidste år, den kan du læse her.

Det er Paris’ Rådhus, der lægger lokaler til udstillingen, der løber frem til 7. januar 2017, alle dage undtagen søn- og helligdage. Der er GRATIS adgang, så hvis du er i Paris så må du ikke snyde dig selv for at opleve udstillingen, og blive klogere på en af Frankrigs mest elskede og finurlige komikere.

Billede: Flickr.com

Måske vil du også synes om:

Mit franske ‘chez moi’ – Anna fra Kaiserborgen

Mers-les-bains på en kold forårsdag. Man kan både se klinter, villaer i engelsk stil og stenstrand, som Anna fortæller om. Foto: Anna Aulin-Christoffersen, Kaiserborgen.com

Mers-les-bains på en kold forårsdag. Man kan både se klinter, villaer i engelsk stil og stenstrand, som Anna fortæller om. Foto: Anna Aulin-Christoffersen, Kaiserborgen.com)

I sidste uge fortalte jeg lidt om mit franske ‘chez moi’. Men der er jo mange andre, der også har et ‘chez moi’ i Frankrig. Deres eget, helt særlige sted, som er ‘hjemme’ i Frankrig for dem.

En af dem er Anna, der blandt andet slår sine folder på bloggen Kaiserborgen. Anna er fransk gift og har boet mange år i det franske, men i dag er det fra landlivet i Mols Bjerge på Djursland at hun gavmildt deler ud af store og små daglige oplevelser. Både på dansk og fransk. Jeg har fået lov til at stille Anna nogle spørgsmål om hendes franske ‘chez moi’, og hendes beretning får du her:

Hvor er dit ‘chez moi’ i Frankrig?

Mit ”Chez moi” er lidt svært at definere, da jeg har boet mange forskellige steder i Frankrig: Gard, Avignon, Paris… De sidste år har jeg dog følt mig mest hjemme på min svigerfamilies egn, som ligger på grænsen mellem Haute Normandie og Picardie (efter den gamle opdeling, nu hedder det Normandie og Hauts-de-France). Egnen bærer præg af meget store kontraster, lidt ligesom hvis det grønne og frodige Fyn lå klods op ad den vindomsuste vestkyst her i Danmark.

Hvilke ‘incontournables’ SKAL man se i området?

Det første, jeg synes man skal opleve på egnen er netop landskabet. For eksempel strandene, der ligger for foden af kæmpemæssige kridtklinter. I baglandet finder man Normandiets idylliske æbleplantager og kofolde.

For os danskere er det bemærkelsesværdigt, at stort set alle strandene er omgivet af byer og dækket af store sten. Byerne ligger nemlig der, hvor der er adgang til havet, hvilket betyder mellem to klinter. Dieppe er et eksempel på en sådan by. Den blev grundlagt af vikingerne omkring 1000-tallet, og navnet skal efter sigende komme af det norrøne djupr, dyb, da den er omgivet af meget høje klinter, der virkelig begrænser adgangen til kysten. Stenene på stranden beskytter kystlinjen mod havet, som på grund af tidevand og tilbagevendende storme æder sig ind på byerne.

Har du et yndlingssted, du helst skal forbi, når du er der?

En anden by, der ligger helt ud til kysten, er vores yndlingslandsby Mesnilval. Den skal vi helst et smut forbi, hver gang vi besøger svigerfamilien. Vi er nemlig forelskede i de mange villaer, der ligger på toppen af klinterne. Det er en pose blandede arkitektoniske bolsjer, der går fra tresserhuse, der kunne være med i Blake Edward’s The Party (eller måske mere sigende: Jacques Tatis Mon Oncle) til farvestrålende villaer i engelsk stil med karnapper og balkoner… og så ligger der pludselig et stråtækt bondehus! Det er som en tur på Frilandsmuseet, og vi går altid og snakker om, hvilket hus vi gerne vil købe…

Ellers er der også en del butikker, vi gerne vil besøge, når vi er der: Fnac i Rouen pga. de mange bøger, jeg savner at have adgang til i Danmark. I Décathlon i Dieppe fylder vi børnenes garderobe op og jeg går amok i deres randonnéeudstyr, da jeg jo elsker lange gåture. Endelig skal vi også altid tømme en Auchan for kiks, slik, vin, ost og skønhedsprodukter, man ikke kan få i Danmark.

Hvad er den største kulturforskel mellem Frankrig og Danmark, du har oplevet?

Den største kulturforskel jeg er stødt på, ligger i påskønnelsen af viden og kultur. I Danmark bliver man i mange kredse anset som sær eller nørdet, hvis man kender meget til et emne som litteratur, film, kunsthistorie, sprog osv. I Frankrig er humaniora en fuldstændig respektabel studieretning, og man bliver først anset for at være upraktisk anlagt hvis man ligefrem vælger at blive kunstner (Skrev den uddannede skuespiller)!

I Frankrig er det tegn på dannelse at have mange bøger i sit hjem, og selvom det ikke er alle der har disse interesser (mange i min omgangskreds – inklusiv min mand – kommer fra den vaskeægte arbejderklasse), er det i hvert fald ikke pinligt at læse.

Her i Danmark har jeg fået bemærkningen ”Du er jo meget boglært…” med den tydelige implikation at jeg ikke kender til det virkelige liv, bare fordi jeg læser andet end de krimier og kogebøger, man finder på hylderne i populære danske boghandlere. Det betyder ikke nødvendigvis, at franskmænd er mere dannede end danskere. Det er mere et spørgsmål om at værdsætte dannelse højere.

Måske vil du også synes om:

Hvem var Roland Garros?

I morgen er det 98 år siden, han blev skudt ned over Ardennerne under 1. Verdenskrig, dagen før sin 30 års fødselsdag. I modsætning til den første gang i 1915, da tyskerne skød hans fly ned, overlevede han ikke den 5. oktober 1918, da det skete anden gang.

De fleste kender navnet Roland Garros, og forbinder det med tennisturneringen French Open i Paris, der hvert år lægger rødt grus til verdens største tennisstjerner. Turneringen afholdes på Paris’ berømte tennisstadion, der er opkaldt efter Roland Garros, og det er, hvad franskmændene kalder turneringen: Roland Garros. French Open er, hvad resten af verden kalder begivenheden. Læs mere

Måske vil du også synes om:

Når en renovering i Nice bringer mysterier for dagen

turtelduer

Det sker jævnligt, omend ikke særligt ofte, at vi hører om at der er fundet spændende og/eller historisk interessante ting fra en svunden tid, når håndværkere går igang med en omfattende bygningsrenovering.

I sidste uge fandt håndværkere under en bygningsrestaurering i Nice en gammel kagedåse gemt i et hulrum mellem et sænket loft og det rigtige loft. I kagedåsen lå et kærlighedsbrev fra 1922, et nødråb fra en kvinde til sine elskede. Ingen kender de to elskende, så bygherren – Wilson Plaza – har valgt at udsende en ‘efterlysning’ den 2. september via deres facebookside (klik på højrepil og venstrepil i opslaget for at se æsken og brevets side 2), og historien er langsomt ved at vokse sig stor i de franske medier. I Facebookopslaget gættes der livligt på, hvem de to kunne være.

I brevet skriver ‘Toinette til sin Ernest cheri (teksten er fra Facebookopslaget, hvor gode mennesker har forsøgt at tyde håndskriften, med mine (mindre) korrektioner og efterfølgende oversættelse):

Lundi midi

Ernest chéri, Je suis absolument désespèrée, je viens d’avoir une explication avec la directrice de la maison, elle me dit qu’elle sait absolument tout de ce que j’ai fait, enfin c’est affreux ce que je viens d’entendre encore.
Mon amour aimé viens me secourir je te le demande de tout mon coeur, je suis comme un corps sans âme, parce que tu n’es pas là. Tu sais que je n’ai que toi et tu n’es pas là. J’ai trop besoin de ton aide pour que tu me laisse plus longtemps dans cet état là.
Je ne puis plus rien prendre et je ne m’en sors plus, de tout coeur Ernest viens vite je t’attends et je t’aime
Ta Toinette, ta chère petite fiancée au coeur brisé qui t’appelle bien fort
Amour infinies, Toinette.

Mandag middag,

Kære Ernest, jeg er ude af mig selv, jeg har netop været til en alvorlig samtale hos husets direktrice, hun siger at hun ved ALT om hvad jeg har gjort, det er forfærdeligt det jeg netop har hørt.
Min elskede skat, kom og red mig, jeg beder dig af hele mit hjerte, jeg er som et legeme uden sjæl fordi du ikke er her. Du ved at jeg kun har dig, og du er her ikke. Jeg har for meget brug for din hjælp til at du kan lade mig forblive i denne tilstand.
Jeg kan ikke holde til mere, og jeg kan ikke slippe ud af det, jeg beder dig af hele mit hjerte Ernest, kom hurtigt jeg venter dig og jeg elsker dig.
Din Toinette, din elskede lille forlovede med bristet hjerte, der bønfalder dig.
Med uendelig kærlighed, Toinette.

WOW, ikke…?

En ting er dog sikkert: I betragtning af at brevet er 94 år gammelt og de to har været måske omkring de 20, så er de nok ikke blandt os længere, de to elskende.

Det bliver spændende at følge historien og se, om mysteriet bliver opklaret.

Det er det gamle Hôtel des Postes i Nice, der er under omfattende renovering. Bygherren er ved at indrette penthouselejligheder og kontorer. Her kan du se mere om byggeprojektet.

Billede: Pixabay.com

Ændringer i Frankrig pr. 1. juli, som har betydning for dig

shopping-bag

I dag, 1. juli, er der en del ændringer der træder i kraft i Frankrig. Det har avisen Le Monde lavet en oversigt over, og her er tre ting, der får betydning for dig, hvis du er på vej til l’Héxagone:

Fra på søndag d. 3. juli holder stormagasinet BHV i Paris også åbent om søndagen. BHV står for Bazar de l’Hôtel de Ville, og det ligger på Rue de Rivoli ved Paris’ Rådhus.

Har du en bil, der er indregistreret før 1. januar 1997? Har du planer om at køre til Paris i den? Så vær opmærksom på, at du fra og med i dag ikke må køre i den inden for la périphérique – ringen omkring Paris – på hverdage mellem kl. 8 og 20. Det er endnu et tiltag i bystyrets indsats for at nedbringe forureningen i Paris. Det har jeg skrevet et indlæg om her.

Du ved de der engangsplasticposer som man får sine varer langet over disken i, når man handler i supermarkedet, på apoteket, ved bageren, på markederne? De bliver forbudt fra i dag, så hvis du skal ud at handle – hvorsomhelst i hele Frankrig – så husk at få en indkøbspose med i lommen.

Her kan du læse hele artiklen fra Le Monde.

Måske vil du også synes om:

Humans of Paris

Du kender sikkert Humans of New York. Facebooksiden, som jævnligt poster billeder af mennesker fra New York, og hvor vi samtidig får de unikke, personlige historier, som hvert enkelt menneske på billederne fortæller. Meget ofte rørende, men også sjove historier, som personen på billedet fortæller om sig selv. Fotografen bag, den 32-årige Brandon Stanton, har indtil videre taget omkring 5000 portrætter, og har også været i Iran og tage billeder efter det samme koncept: At portrættere alle slags mennesker og fortælle en bid af deres historie for derigennem at illustrere, at vi trods kultur, religion og hudfarve alle er unikke individer, hvis historier vi på hver vores vis kan identificere os med.

Hvad har det med Frankrig at gøre?

Jo… Jeg opdagede tilfældigt forleden at der også findes en Humans of Paris. Det er den 18-årige fotograf Marco Hazan, der efter samme koncept som Humans of New York gennemvandrer Paris for at tage portrætter og fortælle historier. Det er der indtil videre kommet en bog ud af, med forord af selveste Yann Arthus-Bertrand. Bogen blev udgivet i oktober sidste år ved hjælp af crowd-funding. Som ved Humans of New York er det også primært på Facebook mere end på hjemmesiden, at dialogen blomstrer. Jeg synes det er en både smuk og meget sympatisk måde ved hjælp af billeder og en tekst at illustrere menneskers mangfoldighed, og hvor ens vi i grunden er, når der bliver ridset lidt i overfladen og fortalt en personlig historie. Samtale fremmer som bekendt forståelsen.

Her kan du finde Humans of New Yorks Facebookside, og her finder du Humans of Paris‘. God fornøjelse med at dykke ned i historierne, der er til nogle timers læsning :).