paris-udsigt-eiffeltårnet

Byernes by

Jeg kan ikke komme uden om det.

Frankrig er jo så meget mere end bare Paris. Der er så mange smukke egne man kan tage på opdagelse i, fra de brede strande i nord til Provences solbeskinnede kyst. Fra vinmarkerne i Bourgogne til Bordeaux, Languedoc og alle de andre appellationer. Fra Pyrenæernes skipister til Alpernes. Gastronomi, kultur og historie. Sproget. Litteraturen. Menneskene.

Men så er der Paris.

Paris bliver man aldrig færdig med, og har man først fået byen ind under huden er den nærmest afhængighedsskabende. Mange af de Parisfarere, jeg kender, skal helst til Paris ihvertfald een gang om året, og jeg har det selv på samme måde.

Jeg var i Paris for første gang som almindelig turist i 1987, hvor vi så alle seværdighederne. Eiffeltårnet, Notre-Dame, Pompidoucentret, stormagasinerne på Boulevard Haussmann, Sacré-Coeur, Place du Tertre med malerne, Louvre, Champs-Elysées og-så-videre-og-så-videre….. Og dem skal man se, ingen tvivl om det.

Anden gang jeg var afsted var på studietur i 1999 som 1. års studerende, sammen med hele årgangen fra uni og to undervisere. En uge på fuldt drøn med kulturhistorisk anskuelses-undervisning lige dér, i Paris. Det var en øjenåbner af de helt store. Oven i hatten strejkede de metroansatte, eller også var det bare togførerne, det husker jeg ikke lige, metroen kørte ihvertfald ikke de fleste af de dage, vi var der. Så vi gik. Travede Paris tynd. Og jeg lærte en vigtig pointe dengang, som jeg senere har praktiseret i vidt omfang. Paris skal opleves på gadeplan. Det er selvfølgelig sin sag at gå fra Latinerkvarteret til Sacré-Coeur, men står valget mellem at tage metroen et par stop eller gå, så vælger jeg som regel at gå. Det er dér, man opdager de små gader, de sjove butikker, gadelivet, de lokale. Det er ved at gå gennem kvartererne at man opdager landsbystemningen i Paris, finder en park som ikke ret mange turister kender, eller en bistro som de lokale frekventerer.

Siden dengang har jeg været i Paris utallige gange. På opdagelse på egen hånd, eller som guide, hvor turene har haft et tema. Og hver gang opdager jeg nye ting og ser byen fra et nyt perspektiv. Og der er stadig mange hjørner af Paris, jeg har tilgode at opdage.

På en blog om Frankrig er Paris ikke til at komme udenom. Så glæd dig! Fra på mandag er der temadage om Paris på bloggen, hvor jeg fortæller om egne oplevelser (og en fantastisk bog om Paris, jeg er ved at læse), og erfarne Parisfarere vil fortælle om byen set fra deres perspektiv. For der er lige så mange vinkler på Paris som der er mennesker der besøger byen. Og vi kan allesammen lære af hinanden.

Så skriv endelig løs i kommentarfeltet undervejs og fortæl os om dine oplevelser i Paris. Kender du nogle listige steder? Fortæl os om dem, så vi alle sammen kan få glæde af det og opdage nye sider af byernes by.

Kan du ikke vente til mandag? Så kan du læse her, hvad jeg har skrevet om at vælge hotel i Paris.

God weekend!

Måske vil du også synes om:

2 kommentarer til “Byernes by

  1. Ja, det med at være grebet af Paris kan jeg kun skrive under på. Som ung student kom jeg første gang til Paris i juni 1968, så resterne af ungdomsoprøret, de gamle haller og ellers række af store monumenter og bygninger. Jeg var absolut fanget. Siden da har jeg været i Paris mindst 1 gang om året, oftest flere. Jeg har travet den igennem på kryds og tværs mange gange, men opdager altid nyt. Mit favoritkvarter er området omkring Denfert-Rochereau, specielt rue Daguerre. Men Paris er en skatkiste, man aldrig får tømt.

    • Jette

      Det må have været en stor oplevelse at se hallerne dengang der var fødevaremarkeder!

      Jeg har endnu tilgode at dykke grundigt ned i Montparnassekvarteret, jeg har kun været igennem en passant… Jeg har set Rue Daguerre på Google Streetview, det ser ud som om den har netop den landsbystemning, jeg holder så meget af at finde i Paris, så den er sat på listen til næste tur :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *