Santa Claus tegnet af Thomas Nast til Harper’s Weekly (USA 1881)
Vi er i julemåneden, og det skal vi selvfølgelig også se nærmere på her på bloggen. Og selvom jeg elsker stearinlys og julekager, så bare rolig! Der er ikke nogen opskrifter på vej (ikke planlagt, ihvertfald). Jeg tænkte at det i stedet kunne være interessant at se på nogle forskellige juletraditioner i Frankrig – så vi har noget at sammenligne med i forhold til danske traditioner. Og hvad er mere naturligt en at starte med julesymbolet over alle julesymboler: Julemanden. Eller rettere hans forfader, Saint-Nicolas. Her har vi nemlig et glimrende eksempel på en kulturel overførsel.
Vi skal helt tilbage til 200-tallet e.v.t, hvor Nicolas blev født i det østlige Middelhavsområde. Han blev senere biskop i byen Myra, som lå i det, der er i dag er Tyrkiet. Efter hans helgenkåring blev et stykke af hans fingerknogle i 1000-tallet overført til hertugdømmet Lorraine i Frankrig, og der blev bygget en katedral til hans ære, La Basilique Saint-Nicolas-de-Port. Siden 1400-tallet har han været skytshelgen for Lorraine, og det er her, traditionen med at fejre Saint-Nicolas hvert år den 6. december (Nicolas’ dødsdag), er begyndt. Traditionen spredte sig hurtigt til Tyskland og Østrig, men især til hele det nordøstlige Frankrig (Alsace og og Lorraine områderne), og i det nordlige Frankrig og Flandern (det senere Belgien) og Holland. Det er en katolsk tradition, så derfor kender vi den ikke rigtig i Danmark. Faktisk havde jeg aldrig hørt om den før jeg lærte Kæreste at kende. Han er fra det sydlige Holland.
Det er interessant at se, hvordan de forskellige områder fra det nordøstlige og nordlige Frankrig til Belgien og Holland fejrer traditionen. I hele det område, der fejrer la fête de Saint-Nicolas, er det biskopfiguren, der er i centrum, med en (eller flere) hjælpere ved sin side. De har også det tilfælles, at hjælperen er den, der ‘straffer’ hvis børnene ikke har været artige, og biskoppen er den, der deler godter, kager og gaver ud.
I de fransktalende områder er Saint-Nicolas ledsaget af le Père Fouéttard (i forskellige varianter og med forskellige navne). Som navnet antyder bærer le Père Fouéttard en pisk, som han truer med at bruge, hvis børnene har været uartige. Han ser typisk skummel ud, med et langt sort skæg. Saint-Nicolas rider på et æsel, mens han deler gaver og godter ud. Hvert år er der optog, og fejringen har et langt mere religiøst præg end fejringen i Holland, hvor fejringen – til trods for biskoptemaet – har antaget en sekulær karakter.
I Holland og den flamsktalende del af Belgien hedder Saint-Nicolas Sinterklaas, og hans hjælpere – der er typisk to eller flere – hedder zwarte Piet (Sorte Peter). Zwarte Piet har ikke en pisk, men derimod et ris lavet af et bundt kviste. Zwarte Piet er heller ikke skummel og uhyggelig som le Père Fouéttard, men snarere drilsk og ikke altid lige kløgtig. I Holland ankommer Sinterklaas med dampskib fra Spanien (hans ankomst er hvert år iscenesat med en båd, men nok ikke helt fra Spanien), og går i land, hvor hans hvide hest (ikke æsel, som Saint-Nicolas ovenfor) venter på ham. Sinterklaas har gaver med, og han har en stor rød bog, hvori navnene på alle børnene står, og om de har været artige i det forgangne år (hvor har vi mon hørt det før…?). Kæreste fortæller, at da han var barn, satte de deres sko ved kaminen om aftenen, og puttede en gulerod i. Sinterklaas red over tagene på sin hvide hest, og zwarte Piet ville komme ned gennem skorstenen og lægge en gave i skoen, og tage guleroden med til Sinterklaas’ hvide hest (igen et tema, der er gået videre til fortællingen om Santa Claus/Julemanden).
Og her kommer så det med den kulturelle overførsel: De hollandske udvandrere tog Sinterklaas-traditionen med, da de rejste til Amerika. I Amerika blev Sinterklaas-figuren blandet med især de skandinaviske historier om husnisserne, han blev til Santa Claus og ‘eksporteret’ tilbage til Europa i 1800-tallet, men som den julefigur vi bruger 24-25. december, og ikke 6. december, som er dagen for Saint-Nicolas/Sinterklaas fejringen. Og selvom Julemanden (Père Noël på fransk og de Kerstman på hollandsk) er blevet en del af den nordfranske og hollandsk/flamske kultur, så er fejringen af Saint-Nicolas/Sinterklaas stadig en vigtigere begivenhed end juleaften i de områder.
Fotos: Pixabay.com
Seneste kommentarer