Kulturelle overførsler

Transferts1

Jeg har tidligere skrevet om oversættelsesarbejde her på bloggen, og om, hvilken indsigt i både afsenderkulturen og modtagerkulturen oversætteren skal være i besiddelse af. Når du for eksempel sidder og læser en god bog i sofaen, der er oversat fra et andet sprog til dansk, så sidder du ikke blot med resultatet af en (forhåbentlig) vellykket oversættelse i hænderne. Du sidder også med en kulturel overførsel.

‘Kulturel overførsel’ er et teoretisk begreb, en metode til beskrivelse af overførslen af et kulturelt fænomen (forstået i bredeste forstand) fra en oprindelseskultur til en modtagerkultur. Og det er vel at mærke ordet ‘overførsel’ der er i fokus her, hvilket i de fleste tilfælde vil sige ‘overførsel’ fra et land til et andet. Begrebet dækker langt mere end ‘bare’ fænomenets vej fra een kultur til en anden. Når man undersøger en kulturel overførsel handler det om at se på, hvordan fænomenet (f.eks. en bog) rejser fra oprindelseskulturen til modtagerkulturen, hvem der initierer (formidler) overførslen, hvordan bogen bliver modtaget, og hvordan den, helt konkret og i mere abstrakt forstand, bliver modtaget, forstået og indoptaget af modtagerkulturen og dens publikum.

Forskningen i kulturelle overførsler blev formaliseret og teoretisk beskrevet af professor Michel Espagne fra École Normale Supérieure i Rue d’Ulm i Paris og hans tyske kollega Michel Werner op gennem 1980erne, hvor de manglede et metodeværktøj til mere præcist at beskrive og indfange alle facetter af de fransk-tyske interkulturelle relationer, de arbejdede med. I 1999 udgav Michel Espagne Les transferts culturels franco-allemandes (Presses Universitaires de France – PUF), som teoretisk beskriver metoden og anvender den på en lang række eksempler i spændingsfeltet Frankrig-Tyskland.

Et eksempel
Jeg skrev i 2004 speciale om modtagelsen i Danmark af Montesquieus værker, særligt Lettres Persanes (1721) og De l’Esprit des Lois (Om Lovenes ånd) (1748). Det udsprang af en undren over, hvorfor et værk med så omfattende indvirkning på den vestlige verdens demokratiske grundlove og statsindretninger var så fraværende i nutidig dansk forskning. I værket formulerer Montesquieu, inspireret af John Locke, tredelingen af statsmagten i den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Om Lovenes Ånd fandt ret hurtigt efter udgivelsen i 1748 vej til Danmark, idet den allestedsnærværende og vidt berejste Ludvig Holberg, som kunne fransk, havde et eksemplar af værket i en 1749-udgave. Holberg og andre fra datiden universitære elite – blandt andre statsråden Kofod Ancher og professor ved Sorø akademi Jens Sneedorff – debatterede flittigt Montesquieus ideer, og Holberg kritiserede dem i mange af sine epistler med udgangspunkt i sin dansk/norske forståelse, og med nogle misforståelser af Montesquieu til følge. Og netop her er det at man kan begynde at se på, hvordan et værk forstås i modtagerkulturen.

I 1770 udkom en komplet oversættelse til dansk af De l’Esprit des Lois, hvilket betød endnu en kulturel overførsel af samme værk. Værket var allerede tilstede i Danmark og blev debatteret, men med oversættelsen fik den brede danske befolkning, der ikke kunne fransk, adgang til værket og dermed Montesquieus ideer. Værket er først blevet genoversat igen i 1998.

I eksemplet med Montesquieu, som jeg har forenklet en hel del, har vi altså både en oprindelseskultur, en modtagerkultur, en initiator/formidler og en (ny) forståelse af værket ud fra modtagerkulturens referenceramme. At den kulturelle overførsel af Om Lovenes Ånd foregik relativt hurtigt i 1700-tallet kan tilskrives Holbergs internationale orientering. I 2006 udkom en antologi redigeret af Michel Espagne – Le prisme du Nord – hvor mange forskellige bidragydere tegner et billede af de kulturelle overførsler, der har fundet sted til og fra det nordligste Europa i perioden 1750-1920. Jeg var så heldig at få antaget et kapitel om netop den kulturelle overførsel af Om Lovenes Ånd.

I vores digitale 21. århundrede går tingene selvsagt meget hurtigere, og man skal nogle gange holde tungen lige i munden, hvis man skal forsøge at følge et kulturelt fænomens vej fra en udgangskultur til en modtagerkultur. Nye sange, nye bøger, rejsebeskrivelser fra fjerne lande – det hele lander i vores indboks eller vores Facebook feed i løbet af få sekunder….