En aften med Alliance française i Viborg

Der er noget stateligt over Katedralskolen i Viborg, som den ligger frit der på bakken omgivet af grønne plæner. Og indtrykket bliver ikke mindre, da jeg går langs atriumgårdens tykke søjler for at komme til indgangen i den nordlige ende. Faktisk mangler der bare nogle cypresser, og et kort øjeblik føler jeg mig hensat til Italien. Indtil en voldsom haglbyge kalder mig tilbage til virkelighedens Viborg.

Jeg er på vej til foredrag i Alliance française, hvor Ulla Gjedde har taget turen hele vejen fra København, inklusive en gåtur gennem Viborgs smukke, gamle bymidte op til Katedralskolen, for at fortælle os om, hvorvidt franskmænd er arrogante, og om de kulturelle koder mellem franskmænd og danskere.

Veloplagt lægger Ulla Gjedde ud med at slå fast, at det kun er danskere, der bruger vendingen ‘arrogante franskmænd’, uden endda måske at have mødt en af slagsen. “Arrogant”, fortæller Ulla Gjedde os, “betyder ifølge Nudansk Ordbog, at optræde med en provokerende eller udfordrende selvsikkerhed, overlegenhed eller nedladende holdning“. Men hvem optræder måske lige så arrogant ved at dømme franskmændene med en provokerende, nedladende holdning, uden at kende dem ordentligt?

Ifølge det Nationale Kompetenceregnskab fra 2004 (jo, sådan et findes der – eller fandtes der!), scorer danskerne ikke ret højt på skalaen for interkulturel kompetence. I rapporten defineres interkuturel kompetence som Et individs indsigt i og evne til at kunne forstå dagligdagens kulturelle kompleksitet samt at kunne kommunikere fordomsfrit med mennesker fra andre kulturer (Fra rapportens kap. 9.1.2). Det gav tilhørerne stof til eftertanke, for vi ser jo gerne os selv i Danmark som internationalt orienterede.

Til gengæld ser perspektivet anderledes ud, når talen falder på hierarki. I samfundet, på arbejdspladsen, mellem mennesker. I Frankrig, hvor revolutionen i 1789 gjorde op med det gamle regime og indførte Frihed, Lighed og Broderskab, og hvor de studerende tog endnu en revolutionsomgang i foråret ’68, er det franske samfund stadig – paradoksalt nok – meget hierarkisk opbygget. Skolesystemet er stærkt hierarkisk med den akademiske elite i den absolutte top: Dem, der udgår fra les Grandes Écoles og videre til en karriere i statsapparatet. Det franske arbejdsmarked er stadig enormt hierarkisk. Ulla Gjedde viste os en grafik, der visualiserede den hollandske kulturanalytiker Geert Hofstedes undersøgelser af graden af hierarki i forskellige europæiske lande. Ikke uventet lå Danmark og Frankrig i hver sin yderende af spektret. For hvor Frankrig trods flere revolutioner stadig har en hierarkisk samfundsstruktur, er den danske samfunds- og arbejdsmarkedsstruktur nærmest flad som en pandekage. Noget, der har både fordele og ulemper.

Ulla Gjedde kom også ind på det franske sprog, som har en helt særlig betydning i Frankrig. Franskmændene er stolte af deres sprog. I Discours sur l’Universalité de la langue française (Afhandling om det franske sprogs universalitet) fra 1784 formulerer forfatteren, Antoine de Rivarol, den berømte sætning Ce qui n’est pas clair n’est pas français (Det, der ikke er klart, er ikke fransk). I 1600-tallet var det Madeleine de Scudéry og les précieuses, der holdt litterære saloner og søgte at forfine sproget i en grad, så Molière så sig kaldet til at skrive en komedie om dem – Les Précieuses ridicules – hvori han gør tykt nar af deres forsøg på at forfine sproget.

Det ærværdige Académie française har i flere århundreder forsøgt at holde det franske sprog rent og fri for fremmedord, men de senere år er engelske ord væltet ind i sproget, og det er ikke længere helt umuligt at få en franskmand til at tale engelsk.

Høflighedsfraser er et kapitel for sig. Alle, der har rejst i Frankrig, ved, at merci, s’il vous plaît og pardon er essentielle vendinger at kende, ligesom tiltaleformerne Madame, Monsieur og vous. Her kommer det danske sprog til kort, for i Danmark er vi dus med alle undtagen kongefamilien, og som en indfødt franskmand blandt tilhørerne påpegede: En udefrakommende, der forsøger at lære dansk, mangler simpelthen en dansk vending for s’il vous plaît (eller please eller Bitte, for den sags skyld).

Der var mange andre, gode pointer om de dansk-franske kulturforskelle i løbet af Ulla Gjeddes spændende foredrag i Viborg Katedralskoles fine bibliotek, hvor duften af gamle læderindbundne bøger blandede sig med duften af rødvin fra tilhørernes glas. Efter en pause var det tid til spørgsmål og debat, hvor snakken gik, og der kom mange gode eksempler og anekdoter på oplevelser af kulturelle forskelle mellem danskere, franskmænd og andre europæiske folkeslag på banen.

Det var en hyggelig aften med et spændende og interessant foredrag og en varm, hjertelig og imødekommende stemning.

På min timelange køretur hjem tænker jeg, at det er en skam, at så mange går glip af de spændende foredrag om Frankrig og franske/frankofone forhold, som Alliance française-afdelingerne rundt om i landet tilbyder. Overvej det, for de er værd at køre efter! Vil du se, hvad der er på programmet i marts i en afdeling tæt på dig, så se her.

Bonusinfo: Alliance française i Viborg har et ekstra-arrangement onsdag den 29. marts kl. 19.30 i biblioteket på Viborg Katedralskole, hvor Samia DaHmani fortæller om Le tourisme alternatif à Djerba, quel avenir ? Se mere på afdelingens hjemmeside her.

Måske vil du også synes om:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *