Dalida – berømmelsens pris

FILMANMELDELSE

Hun ønskede kun at blive mor og hustru, men blev i stedet en hel verdens sangstjerne. Med store personlige omkostninger til følge. Filmen om Dalida, en af Frankrigs største sangstjerner nogensinde, har dansk premiere i dag.

Dalida blev født i Cairo i 1933 som Iolanda Cristina Gigliotti. Som barn af italienske forældre, der var emigreret til Ægypten, lå det ikke i kortene, at hun i 50erne, 60erne, 70erne og 80erne skulle blive en af verdens mest feterede sangdivaer. Med store, personlige omkostninger til følge.

Den lille pige i Cairo havde nogle hårde barndomsår med dårligt syn og briller, der kostede hende mange drillerier i skolen. Som ung pige rakte hendes ambitioner til at ville blive sekretær, hustru og mor. Men da hun vandt en skønhedskonkurrence i Ægypten i 1954 besluttede hun at prøve lykken i Frankrig. Det blev starten på en af de måske største sangkarrierer, Frankrig nogensinde har set, og det gik kun opad og fremad for Dalida. I løbet af sin 33-årige karriere formåede hun gang på gang at forny sig og følge med tiden, og hun var den første, der i 70erne introducerede discorytmerne i Frankrig. Hendes berømmelse blev verdensomspændende, fordi hun indspillede sine sange på flere sprog (blandt andet italiensk, fransk, arabisk og engelsk) og dermed nåede langt ud over det fransktalende område.

Men berømmelsen havde en høj pris for Dalida. I 1967 forsøgte hun selvmord men blev reddet. Hun havde skiftende mænd i sit liv, var gift en kortvarig periode i 50erne men fik aldrig det stabile ægteskab med børn, hun så brændende ønskede sig. Hun havde berømmelse, rigdom, skønhed og millioner af fans og tilbedere, men blev med årene mere og mere ensom, selvom hun havde en række venner og især sin bror og producer, Orlando, omkring sig. Og en majnat i 1987 gjorde hun ende på sit liv.

Den dramadokumentariske film om Dalida, som har Danmarkspremiere i dag, starter med hendes selvmordsforsøg i 1967. Herfra udfoldes tiden fra hendes barndom op til 1967 via samtaler som psykiateren, der efterfølgende behandler hende, har med forskellige nøglepersoner i hendes liv, blandt andet hendes bror Orlando, hendes tidligere manager og eksmand Lucien Morisse og Dalida selv. Da hun bliver udskrevet, glider filmens fortælling kronologisk fremad i tid.

I starten af 70erne bliver hendes bror, Orlando, hendes manager og producer, og sammen får de løftet hendes sangkarriere endnu højere. Dalida vil væk fra de lette, drømmende sange over i noget mere alvorligt. Sangen Je suis malade er netop det, og hendes baglands frygt for at hendes fans vil vende hende ryggen bliver gjort til skamme. Successen når nye højder, da hun i 1978-1979 introducerer discorytmerne i Frankrig, med det koreograferede sang- og dansenummer Monday, Tuesday. Hendes internationale karriere kører på fuldt blus, og i privatlivet danner hun par med Richard Chanfray. Det smertefulde brud imellem dem i 1981 og Richards selvmord i 1983 sender Dalida ud i ensomhed og fortvivlelse. Selv ikke hendes elskede bror kan opmuntre hende til sidst.

Dalida spilles af den italienske model og skuespiller Sveva Alviti, og hun gør det fremragende som Dalida. Både Alviti og flere af de skuespillere, der spiller personer omkring Dalida, har en slående lighed med de virkelige personer. Filmen igennem spilles mange af Dalidas største hits, både i koncertscener men også som stemningslæggende baggrund.

En enkelt ting, der forvirrer, men som man relativt hurtigt får styr på, er broderens navn. Dalida havde to brødre, Bruno og Orlando. Og faktisk er det Bruno, der kommer til Frankrig og tager kunstnernavnet Orlando (sin egen brors navn) for at skabe sin egen sangkarriere. Men Bruno/Orlando finder ud af, at hans kald er som producer og manager for Dalida, og han opgiver sin sangkarriere for at stå ved hendes side.

Giver filmen så et realistisk billede af Dalida og hendes karriere?

Det må man sige ja til, af den enkle grund at Orlando, der stadig lever og er producer i Frankrig, har haft en finger med i manuskriptprocessen og i valget af den skuespiller, der skulle personificere Dalida. Selv i dag, 31 år efter hans søsters alt for tidlige død, værner han nidkært om hendes eftermæle. Faktisk i en grad, så han står bag den officielle Dalida-hjemmeside og de officielle Dalida-profiler på Instagram, Twitter og Facebook.

Hvis du vil vide mere om Dalida, så er der mere – meget, meget mere – at finde på Youtube og på Dalida.com (på 15 forskellige sprog!), samt på både Instagram, Facebook og Twitter.

Herfra har jeg kun een ting at sige: Hvis du kun skal se een fransk film i år, så lad det være Dalida. Hvis du ikke kender hende og hendes musik, så er der her en unik chance for at stifte bekendtskab med en af de største stjerner i fransk musikhistorie.

Dalida (premiere i Frankrig i januar 2017), dansk premiere i dag 26. april i flere mindre biografer landet over, blandt andet Gloria, Vester Vov Vov, Nikolaj Bio og Øst for Paradis. Tjek en biograf nær dig.

Filmen er instrueret af Lisa Azuelos, og i hovedrollerne ses Sveva Alviti som Dalida, Riccardo Scamarcio som Orlando og Jean-Paul Rouve som Lucien Morisse, Dalidas første manager og eneste ægtemand.

Måske vil du også synes om:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *