Katedralen i Reims er en af de smukkeste i Frankrig. Her blev de fleste af de franske konger salvet. En af dem i overværelse af Jeanne d’Arc. Men meget lidt af den kirke, der står i dag, var vidne til de franske kongers salvelsesceremoni. Under 1. Verdenskrig gjorde tyskerne hvad de kunne for at jævne Reims – og katedralen – med jorden. Resultatet af genopbygningen i 1920erne er en overflod af Art Deco, Neoklassicisme og Art Moderne rundt om i byen.
“I har da ikke sagt noget om at I også skulle til Paris?!” udbrød min mor, da hun så billeder fra vores ferie. Hun var ikke den første, der bemærkede det, og heller ikke den sidste. De to katedraler ligner ved første øjekast hinanden, især på de to tårne og facaden.
Når man kommer ad motorvejen sydvest for Reims kan man se katedralen et godt stykke væk, som den ligger midt i byen på den vidtstrakte slette. Jeg forestiller mig at det er sådan, de franske konger også har set den, når de er kommet rejsende til salvelsesceremonien. Som en kolos i landskabet, knejsende over resten af byen.
Hvor Saint-Denis basilikaen i det nordlige Paris er de franske kongers nekropol, er Cathédrale Notre-Dame i Reims kirken, hvor de modtog salvelsen ved tronbestigelsen. Inden Revolutionen lå kongens legitimitet og ret til tronen i den arveret der overgik til ham, når hans forgænger døde. Salvelsen i katedralen i Reims betød, at kongen også fik kirkens velsignelse og den religiøse legitimitet til at sidde på den franske trone, eller sagt på en anden måde: Efter salvelsen var han konge i både Guds og det franske folks øjne. Langt de fleste franske konger med få undtagelser – og den mest berømte er nok Henri IV (“Paris er vel en messe værd“) – er salvet i katedralen i Reims.
I juli 1429, mens 100-årskrigen rasede i Frankrig mellem den engelske kongemagts besættere og den retmæssige arving til den franske trone, Charles VII, ankom kongens følge sammenn med Jeanne d’Arcs tropper til byen Troyes, ca 125 kilometer syd for Reims. Byen var tro mod den engelske konge og hans allierede og nægtede den franske konge adgang til byen. De franske tropper belejrede byen, der overgav sig efter få dage. Charles VII indtog derefter byen, ledsaget af Jeanne d’Arc, og hastede så videre nordpå til Reims, hvor han blev salvet den 17. juli i overværelse af Jeanne d’Arc.
Derfor står der en statue af Jeanne d’Arc i katedralens sideskib.
“Hvis ikke det var fordi, Notre-Dame de Paris’ to tårne er mere bombastiske i formen, kunne man godt tro, at der har været en gensidig inspiration,” sagde jeg til Ægtefælle. “Det er utroligt, som de to katedralers facader minder om hinanden!”
Et par sad ved et skrivebord og talte lavmælt med en kirkefrivillig, da vi kom ind. De havde vandrestøvler på, og på deres rygsække havde de hver en stor Saint-Jacques musling.
Noget af det første, man møder inde i kirken, er tavlen med de konger, der er blevet salvet der gennem tiden, og en lille udstilling med plancher på tre sprog, der fortæller salvelsesceremoniens historie.
Halvvejs mod hvælvingerne er en diskret løngang bygget ind som en del af muren. Løngangen løber hele vejen rundt i kirkerummet, og vi talte om, hvad den mon blev brugt til. Korsangere? Tjenestefolk, der ikke havde adgang til kirkegulvet under en messe? En flugtvej? Det er ikke noget, jeg har set i andre katedraler, og heller ikke noget, jeg har kunnet finde svar på.
Som alle andre katedraler, vi har besøgt, er der noget åndeløst smukt over kirkerummet, højalteret og de mange farvede glasrosetter. Der var intet der antydede, at det meste af katedralen i Reims er mindre end hundrede år gammel. For den blev sønderbombet under 1. Verdenskrig…
Da Tyskland invaderede det østlige Frankrig i efteråret 1914 var det tænkt som en lynoffensiv, så de efterfølgende kunne koncentrere sig om østfronten og Rusland. Sådan gik det ikke. Franskmændene gjorde modstand, og fronten – de ødelæggende skyttegravsstillinger – frøs fast i området øst for Reims.
Fra 1914 og næsten tre år frem sendte tyskerne dagligt granater ind over byen. Reims’ katedral, der havde lagt rammer til historiske, royale begivenheder flere århundreder tilbage, lå i ruiner. Det samme gjorde mere end halvdelen af byen.
Efter 1. Verdenskrig begyndte et massivt genopbygningsarbejde i Reims. Mange hundreder permis de construire blev udstedt, og adskillige arkitekter var med til at genrejse byen. Fordi mere end halvdelen af byen skulle genopbygges og blev det i løbet af 1920erne, ser man Art Deco og Neoclassicisme overalt i bybilledet, især i centrum af Reims. Man benyttede i vid udstrækning et nyt og moderne bygningsmateriale – beton – og katedralens tagkonstruktion, der ligesom i Notre-Dame i Paris var af træ, blev genopbygget i beton.
Katedralen stod færdig i 1938, for en stor dels vedkommende finansieret af den amerikanske industrimagnat John D. Rockefeller. Genindvielsen blev overværet af alle Frankrigs biskopper og landets præsident, og restaureringen betegnes la renaissance de la cathédrale – katedralens genfødsel.
Efter besøget i katedralen gik vi en tur i byen op mod Boulingrin kvarteret. Reims’ markedsplads, les Halles, der også er et af de mange eksempler på byens Art Deco arkitektur, var målet, men der var lukket på grund af coronarestriktionerne. Arkitekturen i byens centrum emmer af Art Deco og Neoclassicisme på stort set alle facader, det er bare om at løfte blikket, når man går gennem byen.
Seneste kommentarer