5 vidt forskellige, frankofone kulturtilbud i Danmark i juni

Der er ret mange franske og frankofone kulturbegivenheder på plakaten i den kommende tid, fra København over Aarhus til Holstebro. Her får du fem af dem, man ikke ser hver dag.

  • I forbindelse med det europæiske kulturhovedstadsår i Aarhus udstiller de franske brødre Ronan og Erwan Bouroullec på Aarhus Kunsthal fra 26. maj og året ud. De veletablerede designere har arbejdet sammen med et væld af internationale brands, ikke mindst danske Hay og Kvadrat. Den aarhusianske designudstilling blev indviet af Frankrigs ambassadør.
  • For ikke så længe siden anmeldte jeg den fransk-rwandiske forfatter Scholastique Mukasongas bog Hvad bjergene hvisker, som jeg var meget begejstret for. Nu får du mulighed for at opleve hende i Danmark, da hun kommer på besøg på Institut français i København fredag den 9. juni. Der er gratis adgang, men man skal forhåndstilmelde sig. Det sker her, hvor du også kan læse mere om Mukasonga.
  • Lørdag den 10. juni er der afrikansk kultur- og musikfestival på Nørrebro i København. Den farverig festival med navnet Couleur Café har efterhånden en del år på bagen i det københavnske, og slår nu dørene op til 2017-udgaven. Læs mere om program på deres Facebookside her.
  • I forbindelse med festugen i Holstebro 10.-18. juni, der også er en del af det europæiske kulturhovedstadsår 2017 i Aarhus, optræder det franske hesteteater Théâtre du Centaure i gadebilledet ved flere lejligheder. På Festugens hjemmeside skriver de blandt andet om Théâtre du Centaures planlagte program: […] Under Aarhus 2017 kan de opleves i Holstebro og omegn med unikke kentaurevents og forestillinger, for eksempel i Kentaurlandsbyen i Holstebro bymidte, hvor der hver morgen vil være morgenkaffe og byttehandler; i midnatsceremonier i parken; i kirken i en intim danseforestilling; i vandreforestillinger i landsbyerne Sevel og Borbjerg; og i tilsynekomster i det daglige bybillede, hvor kentaurerne går i banken, på café eller i tøjbutikker. Endelig skaber teatret ved Husby Strand en Animaglyphe: en helt unik koreografi med hundredvis af heste i vesterhavslandskabet. 
  • Og sidst, men ikke mindst, så er det i denne måned at Forlaget Tiderne Skifter udgiver en samlet version af de danske oversættelser af tekster af den franske filosof og fænomenolog Paul Ricoeur, der er udgivet gennem tiden. Hertil er oversat yderligere et par tekster, der ikke tidligere har været udgivet på dansk. Det er den danske filosofiprofessor og Ricoeur-kender, Peter Kemp, der har samlet og redigeret nyudgivelsen. Dén glæder jeg mig til at læse!
Måske vil du også synes om:

Fransk weekend i Aarhus

Det er lidt ligesom stereotypen på franskmanden med den stribede bluse, den røde halsklud, baretten og baguetten i favnen. Det er genkendeligt, og vi ved med det samme, hvad der er på færde: Der er fransk kultur i farvandet.

Der er Fransk Forår på Folkestedet. Og allerede udenfor dørene klinger Ediths Piafs sprøde stemme ud af højttalerne og byder os velkommen sammen med et mindre loppemarked med sjove fund, franske vejskilte og andre kuriositeter.

Det er andet år i træk, at de frivillige ved Folkestedet arrangerer Fransk Forår sammen med frankofile kræfter. Sidste år var der madboder, vinsmagning, bogmarked, loppefund, kunstudstilling og petanqueturnering, og konceptet er det samme i år. Petanqueturneringen blev godt nok aflyst for nogle dage siden, men i år er der flere loppefund, mere vinsmagning og mere udstilling. Denne gang både af franske kunstnere og gymnasieelever fra Risskov Amtsgymnasium.

Knap er vi kommet ind ad dørene, før en duft af pandekager blander sig med den umiskendelige anisduft fra klassikeren over alle franske aperitifs: Pastis. Der er simpelthen smagsprøver fra Ricard linet op lige inden for døren – og de er generøse, må man sige! De 45% alkohol er godt nok fortyndet med vand, men glasset er omtrent 3/4 fuldt, og Kæreste bemærker, at han jo skal føre automobil bagefter, så vi nøjes med at dele et glas.

Pandekageduften kommer fra Alliance françaises bod, hvor de sælger friskbagte crêpes, og i boden ved siden af kan man købe franske macarons. Folkestedets egen café er også åben, og der er mulighed for at få en mere solid frokost. Vinsmagningen er blevet betragteligt udvidet i år, og boderne har fået deres eget lokale. Det har Geneviève Munck fra den franske boghandel GMIBS i Aarhus også. Her er der borde fulde af bøger, og der er også blevet plads til tirsdagsklubben C.A.F.E (Club Associatif des Francophones Enthousiastes), der normalt holder til i Genevièves boghandel. De er i fuld gang med et brætspil, da vi kigger ind.

På førstesalen holder kunstudstillingen til. Der er udstillet billeder af Luc de Visme, Bodil Bossy og Michèle Crosnier, som også er tilstede og fortæller om deres arbejder.

Det hele er stablet på benene af frivillige, frankofile kræfter, og jeg synes det er imponerende og fortjener stor ros og opbakning. Ærgerligt at petanqueholdene blev forhindrede. Måske kunne man arrangere en publikumsturnering næste år, så det ikke blot bliver en opvisning af hold fra en petanqueklub?

Se flere billeder fra weekendens Fransk Forår i Aarhus her.

Måske vil du også synes om:

Skibet er ladet med…

En udstilling på Kvindemuseet i Aarhus fortæller historien om tilblivelsen af de tre Life-boats, som den norske kunstner Marit Benthe Norheim har skabt til Kulturhovedstadsåret 2017 i Aarhus. Den ene af bådene gemmer på en fransk overraskelse.

“Vi skal også op på øverste etage”, sagde den ene af de seks livlige kvinder, jeg besøgte Kvindemuseet i Aarhus sammen med for nylig. “Der er en udstilling om de tre Life-boats, kunstværkerne som kan sejle”, fortsatte hun, med henvisning til de tre spektakulære både udformet som kvinder, der havde sejlet deres jomfrutur fra Ålborg til Aarhus i sensommeren. Så da vi havde set udstillingerne på første sal i og omkring den smukke gamle byrådssal i Aarhus’ gamle rådhus, som i dag huser Kvindemuseet, fortsatte vi op ad en stejl trappe. Helt op under det gamle rådhus’ skrå tagvægge.

De tre Life-boats er fortællingen om en kvindelig livscyklus, og bærer navnene Mit skib er ladet… med Længsel, med Liv og med Minder. Skibet ladet med Længsel er en ung kvinde. Skibet ladet med Liv er en gravid kvinde, mens skibet ladet med Minder bærer i alt 19 galionsfigurer, der alle er portrætter af kvinder. Udstillingen på Kvindemuseet i Aarhus fortæller særligt om båden med de 18 kvinder, der alle har det til fælles, at de er over 70 og har levet ‘grænseløst’. De 19 skulpturer, 18 kvinder og en åben galionsfigur der er ‘ingen og alle’, står i en bådformet kreds i udstillingens snævre rum.

“Hver af de 18 kvindelige skulpturer”, fortæller guiden os, “er en kvinde af kød og blod, der har fortalt sin historie til Marit Benthe Norheim”. Historierne, som kvinderne har fortalt, er 18 stærke fortællinger om kvindeliv, som Marit Benthe Norheim efterfølgende har tolket ind i de 18 kvindehøje skulpturer, der står i rummet. De 18 skulpturer er forarbejder til de figurer, der pryder Skibet er ladet med Minder. Da vi når hen bagest i salen ser vi 18 små plancher på en hvid væg. Hver planche har et nummer, der korresponderer med en af skulpturerne, et billede af kvinden, der er portrætteret, og et kort sammendrag af hendes historie. Kvindernes rødder og historie rækker ud over hele verden, fra den vietnamesiske kvinde, der måtte sende ti børn afsted som bådflygtninge, til den japanske kvinde, den danske intellektuelle kvinde, den libanesiske, den sydafrikanske…

Og blandt de 18 navne er der et, jeg genkender: Arlette Andersen.

Den franske kvinde, der overlevede koncentrationslejren Auschwitz’ rædsler under 2. Verdenskrig og efter krigen kom til Danmark og blev dansk gift.

Arlette Andersen, der tav om sine oplevelser i mange årtier, men som så begyndte utrætteligt at holde foredrag om det, særligt for unge gymnasieelever, for at ingen skulle glemme og for at lignende rædsler ikke sker igen. Arlette Andersen, den lille, store, skrøbelige, stærke 93-årige franske kvinde, som den franske ambassadør i København i november sidste år udnævnte til officer af den franske Æreslegion, er portrætteret som skulptur nummer 4.

Udstillingen på Kvindemuseet kan ses frem til 23. april, og vil du opleve alle tre Life-boats, inden de sejler videre ned gennem Europa på floderne, så ligger de i Marselisborg Lystbådehavn. På projektets hjemmeside her kan du læse meget mere om bådene og om galionsfigurerne på Skibet er ladet med Minder.

God weekend :)!

Måske vil du også synes om:

Jacques Jouet: På…/…En

ANMELDELSE (og lidt til…)

Jacques Jouets digtsamling På…/…En er en hyldest til Aarhus, til byrummet og til aarhusianerne. Det er en fortættet og fascinerende fortælling om digterens 9 dage i Aarhus, og den fortjener at få langt mere opmærksomhed, end det er tilfældet i øjeblikket.

Jeg er født i Aarhus. Har trådt mine barnesko i Aarhus. Festet i byen i gymnasieårene i 1980erne. Vist byen frem for tilrejsende familie. Venner. Gæstende kolleger. Mine børn er født her. Jeg har brugt og set og oplevet Aarhus på mange forskellige måder gennem et halvt århundrede. Jeg mener faktisk at kende Aarhus som min egen bukselomme.

Og alligevel formår en udefra kommende franskmand at vise mig byen fra en helt anden vinkel.

Jacques Jouets digtsamling En…/ …På, der blev udgivet i november 2016 ved en reception på Aarhus Litteraturcenter på Godsbanen i Aarhus, er 101 digte om hans oplevelser og observationer af Aarhus og byens rum, skrevet under et 9 dages ophold i foråret 2015. De 101 digte blev sendt til 101 tilfældigt udvalgte aarhusianere.

Jeg er – indrømmet – ikke den store poesifan, så jeg læste de 101 digte som Jouets kondenserede, sammenhængende fortælling om sine ni dage i Aarhus. Læst på den måde får man som læser en række fortættede øjebliksbilleder af byen, set med helt friske og udefra kommende øjne: Udsigten fra vinduet i lufthavnsbussen. Det første indtryk af byens røde mursten. Lyden af mågerne. Indtryk på havnen. Besøg hos den franske boghandel i Klostergade. Betragtning af en mariehøne. Den klikkende lyd ved et fodgængerfelt. Godsbanen. Hus Forbi sælgerne. Undren over Aa og Å. På cykel i Aarhus. Isbjerget på Aarhus Ø. De 101 kuverter, der skal adresseres i hånden. På Trøjborg. Stenhuggeriet på hjørnet af Carl Blochsgade og Thorvaldsensgade. Bazar Vest. Gule rapsmarker.

Og mange andre, kondenserede indtryk af byen.

Læst som en fortættet historie om ni dage i Aarhus kan langt de fleste være med i læsningen af digtsamlingen og blive fascineret af at få præsenteret byen fra en helt anden vinkel.

Og alle, der har deres daglige gang i Aarhus’ byrum, eller bare holder af byen, burde faktisk læse den.

Men når man er fransk digter og forfatter med tilknytning til den litterære, franske OULIPO-bevægelse (OULIPO er en forkortelse for OUvroir de LIttérature POtentielle – Værksted for potentiel litteratur), er intet overladt til tilfældighederne, og de litterære og digteriske spidsfindigheder står i kø for at blive afsløret af de læsere, der holder af litterære og dybtgående analyser. Når et værk har en forfatter fra OULIPO som afsender, kan man være helt sikker på, at der er indlagt flere benspænd og måske også noget matematik i værket. Samtidig har disse (skjulte?) benspænd utvivlsomt givet oversætteren, lektor i fransk ved Aarhus Universitet Steen Bille Jørgensen, grå hår i hovedet.

Jeg spurgte Steen tidligere på ugen, om det har været en udfordring at oversætte digtene – og hvad der var det sværeste? Her er, hvad han svarede:

Oversættelse af poesi er altid vanskeligt! Hos Jouet er den store udfordring rytmen og en mild ironi, pince-sans-rire. For mig var tidsrammen (”la contrainte temporelle” [den tidslige binding. JOV]) til gengæld en hjælp. Jeg måtte følge forfatterens rytme så godt som muligt, da digtene skulle sendes med brev-post til Aarhus-borgere. Det lykkedes indenfor en måneds tid.

Sidenhen redigerede jeg mine oversættelser til bogudgivelsen i modsætning til forfatteren, der stort set ikke rørte et komma i det franske. Den største vanskelighed var ”la contrainte formelle” [den formelle binding. JOV], som jeg simpelthen måtte opgive at overholde. Det handler om quenine-formen – baseret på sextine-formen fra det XII årh. – der er afgørende for længden af såvel digtene (antal strofer) og verselinjerne (antal stavelser)… Her kom jeg til kort, og måtte prøve at ramme rytmen med mere på gehør i forhold til det danske.

JOV: Da jeg modtog mit eksemplar af bogen, måtte jeg selv sprætte den op, ligesom i ‘gamle dage’. I digt nr. 13 nævner Jouet selv det med at skulle sprætte en ny bog op.  Er det af økonomiske årsager, at læseren selv skal sprætte bogen op? Eller er det med fuldt overlæg fra Jouets side?

M.h.t. bogobjektet og siderne der ikke er sprættet op; oplever jeg den løsning som en form for reference til at digtene er tilegnet en person og i første omgang blev sendt til vedkommende med posten. Bogen skal således sprættes op som et traditionelt brev, og læseren gøres opmærksom på både bog-objektet og det arbejde, der ligger i lay-out, omslag m.m. På den måde markerer udgivelsen både en høj grad af konceptuel, kunstnerisk bevidsthed og en sanselig æstetisk kvalitet.

Trods de sproglige bindinger fra Jouets side er oversættelsen dog særdeles vellykket, og det er mit indtryk at det må være op til den enkelte læser, hvor meget vedkommende vil dykke ned i de dybere, litterære lag. Digtsamlingen kan som sagt fint læses ‘blot’ som en fortættet fortælling om Aarhus uden de litterære mellemregninger, og alle, der holder af Aarhus og/eller bor i byen, skulle unde sig selv læseoplevelsen af byrummet fra en helt anden vinkel.

Tilbage står min undren over, hvorfor denne fine, charmerende og (for en indfødt aarhusianer) fascinerende digtsamling til og om Aarhus ikke ligger alle steder, der overhovedet har noget med det europæiske Kulturhovedstadsår at gøre? Det litterære projekt FRESH EYES, som er et samarbejde mellem Litteraturcenter Aarhus, Galleri Image og Aarhus Billedkunstcenter, er en del af kulturåret i Aarhus, og Jouets digtsamling er en del af FRESH EYES projektet. Det kulminerer til efteråret, hvor Jacques Jouet efter sigende kommer til byen igen. Men hvorfor vente med markedsføringen af digtsamlingen, der udkom i november 2016? Aarhus Litteraturcenter oplyser, at bogen kan købes i de aarhusianske boghandler eller via Aarhus Litteraturcenter, men der er ikke oplyst en pris. En googlesøgning viser, at den vejledende pris ligger på 175 kr.

Institut français i København lancerer digtsamlingen ved at bringe et digt om dagen de kommende måneder. Det er også en måde at læse digtsamlingen på. Et digt om dagen. Jeg synes, at man får mest ud af at læse den som en sammenhængende fortælling om byrummet i Aarhus.

En…/…På, Jacques Jouet (2016). Udgivet på forlaget Jorinde og Joringel. Digtsamlingen indeholder både den franske originalversion og den danske oversættelse.

PS: Jeg håber, nogen i udgivelseskredsen har tænkt på at sende Hendes Majestæt Dronningen et eksemplar. Jeg er sikker på, at hun vil sætte stor pris på det!

Måske vil du også synes om:

Pariseroperaens ballet i Aarhus

Det er vist efterhånden næppe gået mange danskeres opmærksomhed forbi, at Aarhus er europæisk kulturhovedstad i 2017.

Programmet for første halvår 2017 er netop landet i min postkasse, og der er et overflødighedshorn af arrangementer ikke blot i Aarhus men i hele regionen, startende med den store åbning lørdag den 21. januar i Aarhus midtby.

Jeg har bladret programmet igennem de seneste dage, og der er også franske islæt i det overdådige program. Flagskibet i den franske repræsentation er Pariseroperaens balletkorps’ deltagelse i danseforestillingen Tree of Codes 27.-29. april i Musikhuset i Aarhus. Den moderne balletforestilling er skabt over forfatteren Jonathan Safran Foers kunstværkroman Tree of Codes, og har scenografi af Olafur Eliasson.

Det kan kun blive et brag af en visuelt flot forestilling, og interessen er allerede stor for de tre ordinære forestillinger. Så stor, faktisk, at der kun er få billetter tilbage, og der allerede er arrangeret en ekstraforestilling. Så hvis det var noget, så skal du nok se at få bestilt billetter snarest muligt.

Læs mere i onlineprogrammet for Aarhus 2017 her, hvor du også kan bestille billetter.

Måske vil du også synes om: