I fredags udkom Michel Houellebecqs syvende roman, ‘Sérotonine’. Den er solgt i mere end 90.000 eksemplarer i løbet af de første tre dage, og som altid svinger anmeldelserne fra det kølige til det begejstrede.
Romanens hovedperson, den 46-årige Florent-Claude Labrouste, er deprimeret, ulykkelig i sit kærlighedsliv og har egentlig bare lyst til at forsvinde fra det hele. Florent-Claude er uddannet agronom, og Sérotonine er ligeledes historien om et fransk landbrug i krise, et landbrug, der føler sig overset af politikerne og overhalet af udviklingen.
Jeg har romanen på vej i posten og anmelder bogen senere på måneden. I mellemtiden får du her et udpluk af, hvad anmelderne synes. Det er, som altid med Houellebecq, en blandet landhandel.
Bernard Pivot, formanden for Prix Goncourt-juryen og mange-årig tv-vært på det legendariske litteraturmagasin Apostrophes på France 2, er begejstret. I Journal du Dimanche skriver han blandt andet: “[…] Michel Houellebecqs Sérotonine er nostalgiens og vredens, forskrækkelsens og resignationens roman. Sådan er tidsånden. Den får politikere, økonomer, sociologer og psykologer til at småsludre, og den har inspireret Michel Houellebecq til at skrive ikke sit mest spektakulære eller tvetydige værk, men det mest gribende. Der er nogle meget smukke sider om forbundet kærlighed og lykke, der giver håb eller trøst. Houellebecq er blevet gammel. […]”
Anderledes lunken er litteratursektionen hos Le Nouvel Observateur: “[…] Det er tidpunktet hvor man spørger sig selv, hvem der virkelig har lyst til at læse en uendelig trist roman, hvor antihelten på een gang er depressiv, impotent, masochist og homofob. Tilsyneladende ikke så få mennesker. […]”
På OnlaLu, en hjemmeside for litterære anmeldelser og litteraturkritik, er de heller ikke brandvarme: “[…] Da det handler om Houellebecq bør man, lader det til, finde genialiteten. Jeg har ledt, men jeg har ikke fundet den. Fortællingen er ganske vist godt skruet sammen. men intet i skrivestilen overrasker. Og hvad er der så tilbage af denne tekst, der er lige dele fabel og roman? Sandt at sige, ikke ret meget […].”
På Franceinfo stiller de spørgsmålet, om Houellebecq virkelig er en forfatter, der kan se ind i fremtiden? Det retoriske spørgsmål bunder i to foregående tilfælde, hvor Houellebecqs romaner – utilsigtet eller ej – er udkommet lige før eller samtidig med voldsomme begivenheder, der ligner den pågældende romans handling: I september 2001 udkom Plateforme, der handler om sexturisme i Thailand. Få dage efter skete 9-11 angrebene i New York, og året efter, i oktober 2002, blev natklubber på Bali udsat for attentater. Og samme dag som Soumission udkom i januar 2015 (den handler om en muslim, der bliver valgt som Frankrigs præsident i 2022), blev Charlie Hebdo redaktionen angrebet. Med Sérotonine går spørgsmålet på, om Houellebecq også har ‘forudset’ Gilets jaunes-bevægelsen, selvom romanen formodentlig er færdigskrevet måneder før bevægelsen opstod. Det er en ret interessant artikel.
Hvis Michel Houellebecqs forfatterskab er nyt for dig, så kan jeg anbefale denne introduktion til hans romaner. Bernard Maris var en del af Charlie Hebdos redaktion, og han var en af dem, der blev dræbt, da redaktionen blev angrebet i januar 2015.
Houellebecqs seks foregående romaner er alle oversat til dansk og udgivet på forlaget Rosinante. Den danske oversættelse af Sérotonine er på vej og forventes udgivet primo april.
Citatoversættelserne er mine.
Seneste kommentarer