De franske nationalsymboler

Trikolore2

Når man læser gode råd til bloggere om, hvordan de kan få flere læsere trukket til deres blog, er et af rådene at lave overskrifter à la “3 opskrifter på dit…”, “5 gode ideer til dat…”, “7 måder at…”.

Det er muligt at det virker for beauty-, mode- eller livsstilsblogs. Der er ihvertfald rigtig mange af dem, der bruger den opskrift på en overskrift. Men det virker altså ikke på Connaissances.dk. Her virker det bedre, når jeg får skruet en god historie sammen til jer, eller får lavet en kanongod rejsebeskrivelse som I kan bruge til inspiration til jeres egne ture til Frankrig. Og så kommer de gode råd og fakta nederst, efter historien.

Jeg har dog prøvet “opskriften” en enkelt gang, da jeg lavede en lille serie om de franske nationalsymboler. De kom dryssende lidt hen over forsommeren, så nu får I dem samlet her.

Hvad synes du fungerer bedst? Et blogindlæg i punktform eller en mere udfoldet, sammen-hængende historie?

5 hurtige om 14. juli – den franske nationaldag

5 hurtige om Marseillaisen

5 hurtige om Marianne

5 hurtige om hanen

5 hurtige om trikoloren

Måske vil du også synes om:
Rude Marseillaise

5 hurtige om Marseillaisen

  1. Marseillaisen er oprindeligt en krigssang skrevet af Rouget de Lisle, der var kaptajn ved ingeniørtropperne i Rhinhæren. Sangen blev skrevet  i april 1792, da hæren stod ved Strasbourg efter Ludvig XVIs krigserklæring mod Østrig.
  2. Ved Tuileries-opstanden i august 1792, der betragtes som en af de helt afgørende begivenheder under revolutionen da den førte til monarkiets endelige fald, blev sangen brugt af de revolutionære der kom fra Marseille. Den 14. juli 1795, på nationaldagen, blev sangen ophøjet til nationalhymne af Konventet (det revolutionære parlament).
  3. Sangen har været brugt i andre revolutionære sammenhænge verden over, på grund af frihedsbudskabet og budskabet om kamp mod tyranniet. Således i Venedig i 1797 da dogeherredømmet faldt, i Rusland i slutningen af 1800-tallet, i Spanien under borgenkrigen i 1930erne og endda i Kina i 1935, under Maos og den røde hærs lange march for at undslippe den revolutionære nationalhær.
  4. Da Napoléon kronede sig selv til kejser i 1804 blev Marseillaisen forbudt, og var bandlyst under restaurationen og det 2. Kejserdømme, indtil den 3. Republik igen ophøjede den til nationalhymne. Marseillaisen er også indskrevet som nationalhymne i både den 4. og den 5. republiks forfatning.
  5. Oprindeligt var Marseillaisen på hele 15 vers, men det er i tidens løb blevet kortet ned til 6 vers, hvoraf det som regel kun er første vers der spilles i officielle anledninger. Teksten er i øvrigt særdeles blodig (det er jo oprindeligt en krigssang…), og diskussionen om, hvorvidt teksten bør ændres, dukker op i Frankrig med jævne mellemrum.

Foto: Pixabay.com

Måske vil du også synes om:
Marianne république

5 hurtige om Marianne

  1. Marianne er personifikationen af den franske republik og det franske folks frihed – la liberté. Vi ser hende ofte portrætteret som en buste af en ung, yppig kvinde. Når vi sender postkort hjem fra ferierne i Frankrig (er der stadig nogen, der gør det?) er det Marianne, der er afbildet på frimærkerne, og vi finder også hendes portræt på de franske mønter. Det er også Marianne, vi ser på Eugène Delacroix’ billede fra 1830.
  2. Marianne bærer en frygisk hue, der siges at stamme fra frigivne romerske slaver, der bar den som tegn på at de var frie. Huen og symbolikken blev overtaget af de franske revolutionære under 1789-revolutionen, og blev et ikon for Revolutionen og den frihed, befolkningen kæmpede for.
  3. Fornavnene Marie og Anne var meget udbredte i 1700-tallet, særligt i den jævne del af befolkningen. I 1792 blev navnet Marianne første gang brugt i en vise der hyldede den nye republik, og dermed forbandt det folkelige navn med republikken.
  4. Den 3. republik, der opstod i kølvandet på det franske nederlag til prøjserne og Pariserkommunen i 1871, tog Marianne til sig som symbol på Republikken, og buster af hende blev opstillet på borgmesterkontorer og i statslige bygninger.
  5. Der er tradition for at unge smukke franske skuespillerinder står model til busten af Marianne. Med jævne mellemrum vælger Frankrigs borgmestre en ny model. Blandt de mest kendte, der har stået model, er Brigitte Bardot (selvfølgelig!), Mireille Mathieu, Catherine Deneuve (naturellement !) og Laetitia Casta (som du måske kender fra filmatiseringen af Pigen med den blå cykel, eller fra skønhedsgiganten L’Oréals reklamer).
Måske vil du også synes om:
Le coq den galliske hane

5 hurtige om hanen

  1. Le Coq – hanen – har været symbol på Frankrig siden Antikken, hvor landets navn var Gallien. På latin hedder en hane ‘gallus’, det samme ord man brugte om en galler. Den galliske hane blev dengang præget på de galliske mønter.
  2. Hanen forsvandt som nationalsymbolet i middelalderen, men fra 1500-tallet så man den igen afbildet på mønter, sammen med – eller på modsatte side af – kongen. Hanen var symbol på årvågenhed og mod, og derfor ser man den også ofte på krigsmonumenter over faldne soldater.
  3. Hanen blev trukket frem i forreste række som nationalsymbol under Revolutionen, men da Napoléon I kronede sig selv til kejser nægtede han at bruge hanen som personligt symbol. Han foretrak ørnen, der var det romerske symbol på militære sejre, og bien, der var symbol på udødelighed og genopstandelse.
  4. Napoléon III havde, som sin berømte onkel, kun hån tilovers for den galliske hane, og genoptog ørnen og bien som symboler på det 2. kejserdømme. Men da kejserdømmet faldt med krigen mod preusserne i 1870-1871 blev den galliske hane igen nationalsymbol under den 3. republik, der fulgte efter kejserdømmet. I slutningen af 1800-tallet byggede man en ny gitterlåge til den franske præsidents officielle residens, Elyséepalæet, hvor hanen troner øverst på lågen. Og der sidder den stadig. Det kan du se billeder af her.
  5. Den galliske hane er i dag også kendt som sportssymbol for Frankrig, da flere franske sportsorganisationer har le coq inkorporeret i deres logo. Den franske sportstøjsgigant Le Coq sportif har ligeledes hanen i sit logo.
Måske vil du også synes om:
Trikoloren

5 hurtige om trikoloren

  1. Under det franske kongedømme (l’Ancien Régime), der sluttede med den franske revolution i 1789, var den franske lilje symbolet på kongedømmet. Liljen er stadig en integreret del af den canadiske provins Quebecs flag.
  2. Trikoloren var oprindeligt en kokarde (en roset), som i starten af den franske revolution kun var blå og rød (byen Paris’ farver, og i videre forstand et symbol på folket). Det siges at General Lafayette tilføjede den hvide farve (kongehusets traditionelle farve) til rosetten, da Ludvig XVI blev tvunget til at bære den på Paris’ rådhus 17. juli 1789. Det var tre dage efter stormen på Bastillefængslet. De blå, røde og hvide farver skulle sammen være symbolet på alliancen mellem kongen og folket. Det var mens kongen stadig var tålt. Senere gik det som bekendt helt galt mellem kongen og folket, og han mistede hovedet i guillotinen.
  3. I 1794 besluttede la convention nationale – revolutionens nationalforsamling – at det franske flag skulle have vertikale striber i blå, hvid og rød, med den blå farve tættest på flagstangen. Det er sådan, trikoloren ser ud i dag.
  4. Under genindførelsen af kongedømmet i Frankrig efter Napoleons-årene forsvandt trikoloreflaget og den franske lilje blev genindført. Under julirevolutionen i 1830 hentede folket trikoloren frem igen, og borgerkongen Louis-Philippe anerkendte det som symbol på den franske nation.
  5. Trikoloreflaget er i dag indskrevet som symbol på den franske nation i den 5. republiks forfatnings artikel 2.

Måske vil du også synes om: