Centre-Val-de-Loire

Regionen Centre-Val-de-Loire ligger ikke helt i centrum af l’Héxagone, og så lidt alligevel. Som vi har gjort tidligere kan vi placere en knappenål der hvor de tre regioner Centre-Val-de-Loire, Bourgogne og Auvergne mødes. Det punkt er ret præcist midt i Frankrig, og regionen Centre-Val-de-Loire ligger nordvest for dette punkt, og syd for regionen Ile-de-France. Før 2015 hed regionen Centre, men i januar 2015 blev det ved lov vedtaget at ændre regionens navn til Centre-Val-de-Loire.

Regionen består af seks departementer: Cher (18), Eure-et-Loir (28), Indre (36), Indre-et-Loir (37), Loiret (45) og Loir-et-Cher (41). Regionens administrative hovedby er Orléans.

Regionens historie er tæt knyttet sammen med det franske kongedømmes historie i middelalderen og renæssancen, da flere af de franske konger residerede både i Paris og i området i og omkring Orléans og Loiredalen i flere århundreder. Under la Guerre de Cent Ans – hundredårskrigen der varede fra 1337 til 1453 – var Orléans besat af englænderne fra 1428 til 1429, hvor franskmændene med Jeanne d’Arc i spidsen befriede byen (Jeanne d’Arc blev, som det er de fleste bekendt, nogle år senere blev brændt på bålet, beskyldt for kætteri). Befrielsen af Orléans i 1429 blev indledningen til enden på englændernes tilstedeværelse i det franske kongerige. Hundredårskrigen sluttede i 1453 med englændernes endelige nederlag i slaget ved Castillon øst for Bordeaux, i Aquitaineregionen. Efter afslutningen af de mange års ufred kom bedre tider og middelalder blev afløst af renæssance, særligt efter 1515, da François Ier kom til magten.

Særligt på strækningen fra Orléans til Tours ligger der rigtig mange slotte langs eller i nærheden af Loire-floden, som er bygget af de franske konger i middelalderen og renæssancen. Renæssanceslottet Chambord er måske det mest kendte af dem alle, bygget af François Ier i 1520erne, men også Chenonceau, der er bygget tværs over floden Cher, Château de Blois og fæstningen Chinon er slotte, der er et besøg værd.

Katedralerne i Chartres og Orléans har også en særlig historie i forhold til de franske kongers salvelsesceremoni – Le Sacre. Le sacre – salvelsen – var en religiøs ceremoni der indsatte kongen i en position så det reelt kun var Gud, der var over ham. Denne ceremoni har i langt de fleste tilfælde med de franske konger fundet sted i katedralen i Reims, men i nogle få tilfælde i middelalderen er den foregået i katedralen i Orléans. En enkelt gang har katedralen i Chartres også lagt kirkerum til en kongelig salvelse. Det var i 1594, da Henri IV blev salvet.

Katedralen i Chartres

Bemærkelsesværdigt mange forfattere gennem århundrederne er enten født i regionen eller har haft tilknytning til den. Blandt de kendteste kan nævnes:

François Rabelais, der skrev værkerne Pantagruel og Gargantua i den tidlige franske renæssance, er født i Chinon i slutningen af 1400-tallet (vi læste begge værker på 1. år på universitetet, og de fleste på holdet tænkte gaaaaaaaab inden vi gik i gang, men begge bøger er faktisk forrygende morsomme).

Pierre de Ronsard, født i byen Couture-sur-Loir i 1524 og renæssancedigter.

René Descartes, matematiker og filosof, blev født i byen La Haye en Touraine (syd for Tours) i Indre-et-Loire departementet i 1596. Descartes er måske mest kendt for værket Discours de la Méthode og sætningen Cogito ergo sum (Jeg tænker, altså er jeg). Byen har i dag taget navn efter sit berømte bysbarn og hedder… Descartes.

Honoré de Balzac, forfatteren til La Comédie Humaine, er født i Tours i 1799. La Comédie Humaine består af ca 50 romaner og noveller, og han nåede ikke at blive færdig med sit projekt inden han døde som 51-årig. Det er et imponerende omfangsrigt værk, taget i betragtning at det er frembragt i løbet af ca. 20 maniske arbejdsår, og med datidens håndskrevne manuskripter og langsommelige trykkeproces in mente.

George Sand, som trods det maskuline kunstnernavn var kvinde, dramatiker og forfatter, blev født i  1804, og voksede op i byen Nohant-Vic i departementet Indre. Hun var meget frigjort set i datidens lys, og havde affærer med flere af tiden kendte kunstnere, blandt andet komponisten Chopin.

Anatole France blev født i Paris 1844 og levede det meste af sit liv der, men boede ved sin død i Saint-Cyr-sur-Loire tæt ved Tours. Anatole France, der betragtes som en af sin tids største forfattere, modtog Nobelprisen i litteratur i 1921, og var livet igennem engageret i den franske samfundsdebat.

Marcel Proust blev født i Paris i 1871, og hans tilknytning til Centre-Val-de-Loire regionen er mere indirekte. Han levede i Paris, men barndomsferierne, som er beskrevet i På sporet af den tabte tid, foregik i byen Illiers-Combray, der ligger i departementet Eure-et-Loir sydvest for Chartres.

Billeder: Pixabay.com og privatfoto