Pfffffff….
Det var meningen, I skulle have en lækker lille opskrift på crème brûlée her til morgen. Sådan en nem lille en man hurtigt kan bikse sammen og lade stå i ovnen en times tid, og tadaaa, så er der crème brûlée. Med en fin gul farve og den der helt perfekte skærefasthed, som skeen rammer efter at være brudt igennem det karamelliserede rørsukker,
Vi har været væk hele weekenden, men jeg prøvede tre gange i sidste uge. Alle tre gange gik det galt i bageprocessen. Jeg har prøvet med og uden vandbad, med og uden varm mælk, lige lidt har det hjulpet….. Og nu har jeg så mange æggehvider i overskud at vi skal leve af marengs og kokosmakroner det næste lange stykke tid (Ja det er ikke fordi at jeg hører høje protesthyl over det, vi har en del søde tænder i familien, men alligevel…)
Jeg tester videre og det skal nok lykkes på et tidspunkt, men jeg vil rigtig gerne høre, om der er andre end mig, der er udfordret, og om der måske er nogen der sidder med en idiotsikker måde at lave crème brûlée på? Bruger I vandbad eller ej? Hvor mange æg bruger I? bruger I både fløde og mælk (og skal det være sødmælk)? Skriv gerne om det i en kommentar.
God mandag :)
1 dl fløde varmes op m vanillestang Trækker i gryden min15 min
1 lille æggeblomme røres m 25 g hvidt sukker i en stålskål m træske..
Fløde og æggemasse blandes i skål m træske, når fløde er lun
Hældes i ramekin og bages ivandbad i ovn 145 gr i 30 min.. men tjek undervejs. Skal blive lidt gylden
Køles ned
Sukker på. Hæld af. Det som sidder på er nok.
Brænd m. brænder fx. en fra et byggemarked . Koster 1/4
Creme brulee er fløde, æggeblomme, vanille og sukker. Intet andet.
Opskrift er til een person