La laïcité

I Frankrig har de et begreb der hedder la laïcité. Det er et princip, der er dybt forankret i det franske samfund og den franske folkesjæl, og er udtrykt i både Menneskerettighedserklæringen fra 1789 og i den IV. og V. Republiks forfatning. Særligt den V.

Laïcité betyder direkte oversat ‘verdslighed’. I praksis betyder det i Frankrig adskillelse af stat og religion, og adskillelse af skole og religion. I Frankrig blev stat og kirke adskilt allerede i 1905, og i loven fra dengang fastsættes det, at staten og dens repræsentanter skal være trosneutrale, og at uddannelsen af borgerne skal være verdslig, offentlig og obligatorisk. Det betyder blandt andet, at der ikke undervises i religion i det offentlige franske skolesystem. Med andre ord: Religion er en privatsag, og vedkommer ikke andre end den enkelte borger. Hvor loven fra 1905 bestemte, at der ikke må forefindes trossymboler (for eksempel kors, halvmåne, jødestjerne…) på offentlige bygninger, så blev den strammet i 2004, da det blev indført at elever ikke måtte bære religiøse symboler for bestemte trosretninger i skoler og gymnasier, for eksempel det kristne kors, den jødiske kalot eller det muslimske tørklæde.

Den franske forfatning hviler på principperne fra den franske Menneskerettighedserklæring fra 1789 – la Déclaration des Droits de l’Homme et du Citoyenhvor artikel 10 anfører religionsfriheden. I artikel 1 i den V. Republiks forfatning står der således: La France est une République indivisible, laïque, démocratique et sociale. Elle assure l’égalité devant la loi de tous les citoyens sans distinction d’origine, de race ou de religion. Elle respecte toutes les croyances. […] (Frankrig er en udelelig, verdslig, demokratisk og social republik. Den sikrer lighed for loven for alle borgere, uden skelnen til oprindelse, race eller religion. Den respekterer alle trosretninger. […]).

Det er jo en lidt anden historie end hvordan det forholder sig i Danmark. I Danmark er stat og kirke ikke adskilt, og selvom Grundloven foreskriver religionsfrihed, som det anføres i §67, så er der alligevel forskel på medlemmer af folkekirken og alle andre trossamfund (§69). Da jeg gik i skole i 70’erne havde vi ugentlige kristendomstimer. Det er, så vidt jeg ved, blevet ændret til religionsundervisning, men der undervises stadig i det i den danske folkeskole.

Hvor grundfæstet la laïcité ligger i franskmændene oplevede jeg for år tilbage, da at jeg var på privat besøg i Frankrig. Det var kort før min ældste datters konfirmation, og sådan en fylder jo en del for de fleste her i landet. Så under et middagsselskab fortalte jeg kort om det. Men det var ret tydeligt at se, at franskmændene undrede sig over, at jeg fortalte om det. Faktisk spurgte min bordherre mig direkte: “Hvorfor fortæller du det?”. Det tog mig lige et par sekunder før jeg fangede sammenhængen: Religion er en privatsag i Frankrig, det behøver man ikke underholde med. Andre gange har jeg dog haft gode samtaler med franskmænd om religion, men det har altid været med udgangspunkt i kulturforskelle mellem Danmark og Frankrig, og ikke personlige overbevisninger.

I den sammenhæng skal tegneren Joann Sfars tegning efter attentaterne 13. november ses. Han takker for hashtagget PrayForParis, men frabeder sig mere religion indblandet i sagen.

Det bliver diskuteret i Frankrig, om la laïcité er gået for vidt. Senest har en række parlamentsmedlemmer kritiseret foreningen af borgmestre i Frankrig for at være FOR verdslige. Borgmesterforeningen har formuleret en ‘manual’ som angiver, hvordan borgmestrene bør opføre sig ‘religionsneutralt’ og uden at tilkendegive egen tro eller ikke-tro. Som folkevalgte repræsentanter skal de være religionsneutrale i deres offentlige virke, men hvor går grænsen? Må de så heller ikke slå korsets tegn for sig, når de går ind i en katolsk kirke (hvis de bekender sig til den katolske tro), som et parlamentsmedlem spørger? Foreningens ‘manual’ anbefaler ligeledes, at man på et rådhus eller andre offentlige bygninger ikke pynter op med den traditionelle julekrybbe, og det har indtil videre fået tre borgmestre (fra Front National) til at forlade borgmesterforeningen smækkende med døren. Du kan læse hele artiklen her.

Har du lyst til at dykke længere ned i teksterne om det juridiske grundlag for la laïcité, kan du finde teksterne her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *