ANMELDELSE
Mathias Enards Boussole er nærmest Proust’sk i sin udformning, både i den ramme, der sættes for fortællingen, og rent skrive-teknisk. Rammen for fortællingen er som hos Proust: Hoved-personen ligger søvnløs, og tanker og erindringer presser sig på. Det går hele romanen med. Skrivestilen er også som hos Proust: Ofte flere linier lange sætninger med indlejrede bisætninger. Og så ophører ligheden med På sporet af den tabte tid i øvrigt.
Musikologen Franz Ritter ligger søvnløs i sin lejlighed i Wien. Hans hverdag er forskning og undervisning, ensomhed, savnet af en umulig, ulykkelig kærlighed, og en (livstruende?) sygdom vi ikke får nærmere forklaret, men som er under udredning. Den cocktail vil være nok til at forårsage tankemylder og søvnløshed hos de fleste. Med forskerkollegerne Bilger, Fougier og Sarah, uopnåelige Sarah, som omdrejningspunkt, hvirvler den søvnløses tankemylder sig rundt og rundt i fælles rejser og forskningsophold i Mellemøsten: Syrien, Aleppo, Damaskus, Iran, Teheran, Bandar Abbas, Den arabiske halvø, Tyrkiet, Istanbul, Palmyra, Jerusalem… Søvnløshedens digressioner får hans tanker til at springe fra den ene historie til den anden, fra historier om hans egne og kollegernes oplevelser i de mellemøstlige områder, der ofte får ham til at associere videre til forfattere, komponister, arkæologer, etnologer, lingvister og andet godtfolk, særligt fra 1800-tallet, der rejste til – eller rundt i – Mellemøsten for at forske eller lade sig inspirere. Og det er ret mange navne, Enard får opremset og fortalt historier om: Liszt, Wagner, Beethoven, Thomas Mann, Balzac, Stendhal, Freud, Rimbaud, bare for at nævne nogle få af de kendteste, samt en stribe af de arkæologer, der havde deres gang i de mellemøstlige udgravninger i 1800-tallet, mange af de komponister og musikere han kender til fra sin egen forskning plus alle de kvindelige opdagelsesrejsende, som Sarah har læst om og finder fascinerende.
Hele dette tankemylder og den uendelige springen videre til nye associationer er sprogligt understreget i Enards écriture: Som hos Proust i På sporet af den tabte tid er sætningerne er ofte flere linier lange, med indlejrede sætninger i indlejrede sætninger i hovedsætningen, så man nogle gange taber den overordnede tråd og må tilbage til sætningens start. Det er lidt en udfordring til at begynde med, men man vænner sig til det. Ret hurtigt finder man ud af, at den helt centrale mening med disse lange sætninger netop er at understrege de tankespring der sker, når man ligger søvnløs og ikke kan stoppe sine tankerækker.
‘Boussole’ betyder kompas. I løbet af sin søvnløse nat finder Franz et kompas frem fra sine gemmer, et kompas han har fået af Sarah. Kompasset peger mod øst, og Franz har aldrig regnet ud, hvordan det kan lade sig gøre at et kompas kan pege mod øst. Retning eller retningsløs-hed? Man får fornemmelsen af at hans eget ‘kompas’ er styret af, hvor i verden Sarah befinder sig.
Det fælles, overordnede tema for alle disse tanker og historier er Vesten og Østen, inspirationen og den gensidige indflydelse mellem de to sfærer, med Wien som ‘porten’ mellem de to verdener. Men også forskerens endeløse jagt på ny viden, nye bevillinger, nye forskningsområder, der ligger som underlægnings’musik’ romanen igennem, samt Franz’ egen retningsløshed kan ses som et tema.
Boussole er en sælsom, intellektuel, møgirriterende og meget charmerende roman. Men den er ikke for nybegyndere. Hverken udi det franske eller udi viden om særligt 1800-tallets orientalister, forfattere, komponister, arkæologer… Den er ikke hurtigt læst. På et tidspunkt tog jeg mig selv i at tænke, at nu måtte han da for pokker snart finde ro og falde i søvn. Men nej. Han står op, laver sig en kop te, og tankemylderet fortsætter med nye historier, nye navne, nye associationer, nye digressioner.
Hvis du har fået lyst til at læse romanen, så acceptér at den tager tid at læse. Luk alle andre forstyrrende elementer ude og lad dig synke ned i romanens univers. Så spiller den.
Mathias Enard Boussole (Actes Sud) 2015. 219 kr. hos Den Franske Bogcafé, Fiolstræde 16, København. Romanen er vinder af dette års Prix Goncourt.
Seneste kommentarer