Øen Mayotte ligger i den nordlige del af Mozambiquekanalen, på nordsiden af Madagascar, og godt halvvejs mellem Madagascar og det afrikanske kontinent. Øens areal er ca 375 km2 – til sammenligning er danske Langeland 285 km2. Mayotte består primært af to større øer, Grande-Terre og Petite-Terre, samt en række mindre øer.
Mayotte er en af Frankrigs fem oversøiske regioner, der har status af Régions mono-départementales, det vil sige at de to normalt forskellige, administrative enheder, region og departement, er sammenfaldende. Mayottes departementsnummer er 976. Den administrative hovedby er Mahmoudzou, der ligger på Grande-Terres østlige del.
Med øens status som fransk, oversøisk departement under den franske stat, er øen også en del af EU som det, der benævnes ‘Région ultrapériphérique’. I modsætning til de fire andre, oversøiske regioner (Guadeloupe, Martinique, Fransk Guyana og La Réunion), har Mayotte kun een, demokratisk valgt forsamling, der repræsenterer både departementsråd og regionalråd. Øen er repræsenteret med to senatorer i det franske senat og to medlemmer i den franske nationalforsamling. Som i de kontinentale regioner er den franske stat repræsenteret på Mayotte med et præfektur.
Mayotte var i århundreder et sultanat, og var anerkendt som sådan indtil 1800-tallet. I starten af 1500-tallet blev øen kortlagt og sat på søkortene af portugiserne, men de fleste europæiske skibe undgik at bruge øen som anløbshavn på deres vej til og fra Asien. Undervejs i øens historie har der været indvandringer fra både det afrikanske kontinent og fra Madagascar, og det førte til en del uroligheder i 1800-tallet. I et forsøg på at bilægge stridighederne hidkaldte den regerende sultan i 1832 en diplomat og tidligere konge fra Madagascar, Andriantsoly, der arvede sultanatet. Det lykkedes ham ikke at bilægge stridighederne, og i mangel på allierede tog han kontakt til franskmændene, og solgte øen til Frankrig i 1841.
I 1958, da den 5. republiks forfatning var ved at falde på plads, stemte Mayottes indbyggere for at øen skulle have status af fransk, oversøisk departement, og derved forblive en tæt tilknyttet del af republikken. I 2011 fik øen status af oversøisk region på linie med de fire andre, ovenfor nævnte.
Udsigt over byen Sada på Mayottes vestkyst
Selvom livet i dag er fredeligt på øen, er Mayotte ikke en destination der ligger højt på rejsebureauernes hitliste. Det er selvfølgelig muligt at flyve til øen: En returbillet fra København går typisk via Paris og Nairobi eller Île de la Réunion, koster på den anden side af 10.000 kroner, og rejsetiden vil ligge fra 20 timer og opefter… Mayottes turisme er ikke specielt udviklet, og mulighederne for overnatning vil typisk være bed & breakfast i den billige ende eller luksushoteller i den dyre ende.
Trévani-stranden på Mayottes nordkyst
Men når man er nået frem og har fået sig indkvarteret, er øen et paradis at gå på opdagelse i. Hvide sandstrande omkranser øen, og man kan tage på vandreture i de skovklædte bjerge, plukke bananer eller kokosnødder, eller dykke i lagunen og se kæmpeskildpadder, hvaler og eksotiske fisk. Eller tage båden fra Grande-Terre til Petite-Terre, og vandre omkring den smaragdgrønne Dziani-sø, et krater fra en udslukt vulkan.
Dziani-søen på Petite-Terre
Det kan godt ske, at Mayotte ikke ligger højt på turisternes ønskeliste over destinationer, men lur mig, om ikke det kommer til at ske i løbet af de kommende år.
God weekend :)!
Fotos: Pixabay.com
Seneste kommentarer