Kender du det med at der kan dukke de mærkeligste ting op fra gemmerne, når man beslutter sig for noget oprydning? Jeg har haft det her udklip liggende i min årskalender i flere år, og havde glemt alt om det. Jeg er en af dem, der ikke bruger papirkalender mere, så årskalenderen var røget i skrivebordsskuffen, og dukkede op under den oprydning, der nærmest per naturlov følger i kølvandet på en flytning.
Det er sakset fra Jyllands-Posten i januar 2000, og det spidder med få ord, hvor stor en hovedpine de Gaulle var for de allierede under 2. Verdenskrig, hvor meget de (på det tidspunkt) undervurderede ham, og hvor meget hans stædige indsats for at Frankrig skulle spille en central rolle, ikke blot blandt de allierede under krigen men også på verdensscenen efter krigen, satte grå hår i hovedet på særligt Churchill.
I januar 1943 blev der afholdt en konference i Casablanca, hvor de allierede statsledere mødtes for at diskutere det videre forløb i kampen mod Nazityskland og planerne for den senere invasion i Nordfrankrig. Konferencen var også en anledning til officielt at anerkende De Frie Franske, som de allierede gerne så ledet af Charles de Gaulle og en anden fransk nøgleperson, general Henri Giraud, i fællesskab. De Gaulle, der var i eksil i London under krigen, var lidt af en sten i skoen for Churchill.
General Giraud deltog også i konferencen, og han og de Gaulle kunne ikke døje hinanden. Det er ham, vi ser give de Gaulle et håndtryk i videoen ovenfor.
Churchill og Roosevelt var de naturlige ledere af de allierede, og havde en omfattende korrespondance under krigen. I et memo fra Roosevelt til Churchill, dateret i maj 1943, foreslår Roosevelt en omorganisering af ledelsen af De Frie Franske, en omorganisering der vil gøre de Gaulle overflødig. Og så falder ordene: I do not know what to do with de Gaulle. Possibly you would like to make him governor of Madagascar! *)
Churchill fik ikke lejlighed til at sende de Gaulle hen, hvor peberet gror. Han gik i land med de allierede i Normandiet få dage efter D-day i juni 1944, og ved befrielsen af Paris i august 1944 gik (gik!) han i triumftog ned ad Champs-Elysées.
Resten er historie.
–
*) Churchill and Roosevelt, Volume 2: The Complete Correspondence, p. 211, edited by Warren F. Kimball.
Seneste kommentarer